Projekt sociale kompetencer 0-3 år. Udviklingsalder 0-3 år

Relaterede dokumenter
FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform

Digital handleplan for område Tønder

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Forord til læreplaner 2012.

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Sunds-Ilskov Skoles. kerneværdier

De pædagogiske læreplaner og praksis

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

ForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

I samarbejde med forældrene er Dagplejens kerneopgave

I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Pædagogisk tilsyn efteråret 2017

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

INKLUSION Strategiske pejlemærker

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Børnehaven Næshøjs fokuspunkter 2011

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området

Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

GEFIONSGÅRDEN. Læreplanstema: Fri for mobberi

Hvad er Marte Meo? MARTE MEO - VED EGEN KRAFT

I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave

Sammenhængende overgang

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Identitet og venskaber:

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld

MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR PYTTEN PÅ GELSTED SKOLE

Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området. Periode: Efterår Dato for sidste årlige tilsyn: 18. august 2017

9 punkts plan til Afrapportering

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Tema Mål Metoder Handleplan

God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Arbejdsseminar den 17. september 2008

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen Motoriske udvikling

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Praktikstedsbeskrivelse

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Perlen - stedet med de gode og udviklingsstøttende relationer og rammer!

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Velkommen til Dagplejen i Ravsted Børneunivers:

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Markledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kulturelle udtryksformer

Marthagården har driftsoverenskomst med Frederiksberg kommune. Vi arbejder derfor med forvaltningens udmeldinger i forhold til:

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Styrkede pædagogiske læreplaner

Skal vi lege? Vi vil undersøge, hvordan vi gennem børneperspektivet kan udvikle legemiljøet i. Børnehus Syd.

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Børnehuset Troldehøjens læreplan - En læreplan under udvikling

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Alle for én mod mobning i dagtilbud

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

PP har givet mig en erkendelse af hvor stor en del den voksne er af ligningen i samspillet og relation med barnet

Transkript:

Projekt sociale kompetencer 0-3 år Udviklingsalder 0-3 år

Forebyggende og sundhedsfremmende Marte Meo Naturlig udviklingsstøttende pædagogik: tilrettelagte pædagogiske aktiviteter, der understøtter hvert barns alsidige selvstændige udvikling Daginstitutionernes formål: trivsel, sundhed, udvikling, læring. Læreplans temaerne: alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer og sprog Dannelse af demokratisk sindelag, modvirke eksklusion, med oplevelser og leg, der giver mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring i fællesskaber. Faglig kvalificering af personale: fagsprog, sparring, intern og ekstern samarbejdskultur og redskab til forældresamarbejde

Indhold af projekt: Lege med følelser og følelsesudtryk Sang, musik og rytmer Spil med fokus på følelsesudtryk Historier om følelser i almindelige daglige situationer Barnets og børnegruppens egne historier Almindelige reguleringer i samspil Redskaber til konfliktløsninger Inklusion og demokratiske processer 0-3 år

Personale kan udvikle: Øget bevidsthed omkring egne signaler i samspil Evne til at tage og være i kontakt med barnet og børnegruppen Evne til at opbygge stemning, juble sammen Øget refleksion i situationen, udbygge dialoger, Evne til at få øje på udviklingsøjeblikke Evne til at se det enkelte barn i gruppen Evne til at justere sig efter børnegruppen Evne til at koble børnene sammen Evne til at handle intuitivt positivt, forstå barnets intention bag initiativet Evne til at tage positiv ledelse, strukturere, organisere, miljøtilpasning

Børn kan: Blive styrket i at se op og tage kontakt Blive styrket i at tage initiativer og interagere i gruppefællesskabet Blive styrket i bevidsthed om egne fornemmelser og følelsesudtryk Blive styrket i mestring af egne fornemmelser og følelsesudtryk Blive styrket i kommunikation, at sætte ord på, sproglig udvikling Øve timing af initiativer Øve sig i at forstå andres perspektiv Øve sig i at følge og justere sig efter andre Øve sig i at tage ture og at vente på tur i fællesskabet Gentage og huske rækkefølge, fornemmelse af fortid, nutid, fremtid

Forebyg fordi vi ved: Når børn kommer tilbage til institutionen fra ferie, kan det være svært at vende sig til miljøet Frustrationer pga af almindelig sprogudvikling, udvikling af det impressive sprog før ekspressivt omkring 1,5 år Uhensigtsmæssige adfærdsmønstre skal brydes, inden det bliver den foretrukne adfærd for flertallet af børn, i det adfærd smitter via spejling Småbørn lærer tidligt sociale kompetencer til hele livet, den grundlæggende sociale læring foregår fra 0-1,5 år Daginstitutioner har grupper af børn, og dermed oplagte muligheder for social læring, og for at stimulere til venskaber Stop mobning og eksklusion med udvikling af empati, social inklusion og positive fællesskaber Det giver hvert barn muligheder for -at kunne begå sig i det kulturelle, moralske og etiske fællesskab, -føle sig som en del af fællesskabet, -at bidrage positivt til fællesskabet -at stimulere barnets lyst til at være nysgerrig og undersøgende, -at udvikle den bedste udgave af sig selv, samt -at få et godt liv

Redskab til udvikling af sociale kompetencer 0-3 år Dokumentation og integration: -Overføre til daglig praksis -Brede ud til hele børnegruppen -Dagligt forældresamarbejde -Forældrekonsultationer -Forældre kaffedage -Forældremøder Marte Meo: Filme projektarbejde mindst 3 gange i perioden: Første gang Opfølgning Sidste gang Pædagogens egen løbende refleksion i processen: -Evalueringsskemaer efter hver gang og afsluttende -Samle op i personalefællesskabet

Inspirationskilder: Susan Hart, Neuroaffektiv psykoterapi med børn Anette Prehn, Hjernesmarte børn Rene Kristensen, Fantastiske forbindelser Bjørk Kjær, Inkluderende pædagogik Jørgen Lyhne, Positiv psykologi positiv pædagogik Marianne Bentzen, Den neuroaffektive billedbog Susan Hart, Inklusion, leg og empati Anne Vibeke Fleischer, Set med børns øjne Trin for trin 1, manual Lone Bakke og Susanne Remien, Udviklingsplan 0-6 år Maria Aarts, Marte Meo grundbog Pernille Rough, Marte Meo i praksis Sissel Holten, Trygg klasseledelse Tor Wennerberg, Vi er vores relationer