Velfærdssamfund og produktivitetsvækst en modsætning? Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus University OECONKONFERENCE 2013
Offentlig sektor og vækst Betydning af offentlige sektor for den private sektor Beskatning Offentlige udgifter Produktivitetsvækst i den offentlige sektor Mere/bedre velfærd for de samme penge?
United Kingdom United States Ireland Netherlands Canada Spain Denmark Iceland Finland Switzerland Japan Norway Hungary Australia Sweden Estonia Germany New Zealand Italy Portugal Belgium Slovenia Austria France Korea Luxembourg Slovak Republic Czech Republic Chile Mexico Turkey Poland Greece Israel Den tredje vej Stor offentlig sektor Dereguleret privat sektor 3 2,5 2 OECD index - product market regulation 1,5 Lille,åben økonomi vigtighed af konkurrenceevne m.m. 1 0,5 0
Det store billede: efficiens vs lighed Standard opfattelse: tradeoff Theoriske og politiske diskussoner stor fokus på beskatning Efficiens Stor offentlige sektor = højt skattetryk = forvridninger = dårlig økonomisk performance Lighed
Income, 1.000 PPP US$ Trade-off: Efficiens og lighed 210 190 Positiv korrelation Ingen kontrolvariable. 170 150 USA Best practice frontier: 130 110 90 70 50 IRE CH NET CAN SWE UK AUS BEL AUT FIN DEN FRA JPN ITA SPA GER GRE KOR NZL POR CZE SLV HUN 55 60 65 70 75 80 100-GINI Elasticitet: Effiens vs lighed: -1 Efficiens vs tax: -1/3 Lighed vs tax: 1/3
Nogle hovedresultater Hældningen på efficiencs-ligheds trade-offet har ikke ændret sig over tid (midt 1980erne til midt 2000erne) Vækst (Globalisering Teknologi) har skiftet kurven opad, men hældning har ikke ændret sig Lande-positioner har ændret sig, e.g. USA har bevæget sig mod nord-vest langs kurven (højere indkomst, mindre lighed)
Avr. growth rate % Vækst og den offentlige sektor Omfattende litteratur Nogle finder en svag positiv sammehæng, andre en negativ sammenhæng 6 5 4 3 2 Growth and public sector size 1971-2008 AUS JPN USA SPA POR GRE CH IRE ICE CAN LUX UK ITA FIN NZL AUT BELFRA NET NOR DEN SWE Konsensus: Ingen klar eller stærk sammenhæng i nogen retning 1 0 25 30 35 40 45 50 55 60 Public sector size (tax burden % of GDP),%
1970 1971 1972 1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Index: OECD=1 Økonomisk udvikling for lande med højt skattetryk Per capita income relative to OECD 1,4 1,3 1,2 1,1 1 Den SWE NLD FIN 0,9 0,8
Centrale spørgsmål Hvorfor klare høj-skattelande sig så relativt godt målt på en række indikatorer? Forvridninger er små (incitamenter er uden betydning)? eller Policy design og strukturer for at modvirke forvridninger?
Beskatning og arbejdsmarked Forvridning: privat afkast af arbejde mindre end det sociale afkast Effekt på niveauet for arbejdsudbud er mere kompliceret Standard lærebogsmodel: Beskatning finanserer udgifter som ikke har nogle direkte effekter for den enkelte Balance mellem substitutions- og indkomsteffekter
Nyere diskussion Effekten af beskatning kan ikke ses uafhængigt af hvad skatterne finansierer Udgifter kan have store effekter på arbejdsudbud/beskæftigelse samt produktivitet/lønninger Aktive udgifter : Uddannelse, sundhed, pasning Passive udgifter : efterløn, orlovsordninger. Implikationer for både efficiens og lighed
Aktive udgifter Uddannelse er knyttet til højere arbejdsudbud (timer; tilbagetrækning), mindre arbejdsløshed, og højere lønninger Sundhed er knyttet til højere arbejdsudbud kvalitativt og kvantitativt Offentlig pasning erstatter privat pasning stordrifsfordele, bedre allokering af arbejdskraft (komparative fordele)
Uddannelse/Sundhed/Pasning og arbejdsudbud (kvantitativ og kvalitativ) Højere lønninger styrker arbejdsudbud Lavere disnytte ved arbejde/højere nytte ved arbejde Lavere alternativomkostninger ved arbejde
Illustrativt eksempel Indkomstskat finansierer I: Lump-sum overførsel (substitutionseffekt) II: Basale offentlige goder (substitutions- og indkomsteffekt) III: Aktive udgifter understøtter arbejdsudbud
Beskatning og arbejdsudbud -hvad finansierer skatter? Skatterate Active udgifter Generelle offentlige udgifter Overførsler Empirical evidence on labour Supply elasticities: a mixture Beskæftigelse
Active measures Beskatning og aktive udgifter (education, health, care) 24 ICE 22 BEL 20 18 16 14 KOR IRE EST USA NZL CAN JPN SPA SLV CZE POR NOR SLO UK ISR ITA LUX POL NET GER GRE AUT FIN HUN SWE DEN FRA 12 10 20 25 30 35 40 45 50 55 60 Tax burden % of GDP
Arbejdsmarkedets balance Flexicurity modellen Løn Højt niveau for job-skabelse og jobdestruktion Kvalifikationer Sociale sikkerhedsnet Produktivitetsvækst knyttet til sektorforskydninger Det sociale sikkerhedsnet kan understøtte denne omstilling
Grundlaget for materiel velstand Indkomst pr person = (flid) x (dygtighed) = Arbejdsindsats pr person x produktivitet Arbejdsindsats = andel i beskæftigelse x antal arbejdstimer Produktivitet = værdiskabelse pr time
Empirisk viden om vækst og velstand Vækst og velstand er drevet af produktivitet (=værdiskabelse pr time) Realkapital, institutioner m.m..har en grænse! Human kapital (uddannelse, erfaring, viden )..har ingen øvre grænse! Kvantitet hvor mange har uddannelser på forskelligt niveau? Kvalitet viden, færdigheder som følge af uddannelse Kvalitet er vigtigere end kvantitet! Basis mindst ligeså vigtig som top
Ulighed disponibel indkomst Skal vi opgive ligheden? Grundlaget for lighed skabt i arbejdsmarkedet 38,0 36,0 USA POR ITA Yderligere omfordeling via skatter og overførsler 34,0 32,0 30,0 JPN IRE CAN NZL UK AUS Uddannelse og kvalifikationer er afgørende for arbejdsmarkedet og lighed! 28,0 26,0 24,0 22,0 CH NLD NOR FIN DEN SWE GER FRA CZE 20,0 30,0 35,0 40,0 45,0 50,0 Ulighed markedsindkomst
1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Velfærdsservice Centralt element i velfærsmodellen Universel adgang (uddannelse, sundhed, pasningetc.) Tidssvarende standard 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Public consumption, % GDP Norway Sweden Denmark Finland Også vigtig for fordeling Udgiftsvækst udover demografi: Danmark: 1990-2010, 1% pro anno Sverige; 1980-2007, 0.7 % pro anno
Velstandsdilemma Øget efterspørgsel efter service (sundhed) Service har en tendens til at blive dyrere (lavere produktivitetsstigninger) Fortsat pres ikke mindst pga medicinske fremskridt
Sundhedsudgifter 35 30 25 20 15 10 5 0-5 -10 Samlede udgifter Sund aldrig Demografi Udgifter per patient 1981-1990 1991-2000 2001-2010
Offentlig service: Ressourceklemme KRAV OG BEHOV Real vækst offentligt forbrug: Demografisk træk: 0.35 % til 2020 Hvor stort er potentialet for øget effektivitet og produktivitet? Ressourcer Kan det følge med de stigende krav?
Reformretninger De tre hovedveje: Skattestigninger Besparelser Øget arbejdsudbud og beskæftigelse Nye veje? Svært at mindske velfærdsservice Også af betydning for produktion/ arbejdsudbud og produktivitet Fokus på effektivisering af offentlig sektor