Går jorden under? Vandforbruget i landbruget i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d

Relaterede dokumenter
The soil-plant systems and the carbon circle

Implementering af Vandrammedirektiv i DK

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Hvad bestemmer prisen på landbrugets produkter?

Vandrammedirektiv: Værktøjer og Virkemidler

TATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os?

CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Pork and Swine Market Outlook

Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS

Skovgaard International In Denmark and Abroad

Livscyklusvurdering af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne?

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen?

Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer?

Mere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Teknisk rapport Tørkeindeks version metodebeskrivelse

Det faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Global carbon cycle studies with LPJ-GUESS

Specifikation af opgørelsesprincipper ved opgørelse af indkomsttab i relation til ordninger under landdistriktsprogrammet Jacobsen, Brian H.

KOMBINATION AF BIOGASPRODUKTION OG NATURPLEJE

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.

Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering?

VANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ

Remote Sensing til estimering af nedbør og fordampning

News from the barn. by Nikolaj Stidsen and Michael Frederiksen. midtjysk svinerådgivning - vi flytter viden

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

4. Økologi Statistics on organic farming, products and sales

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma

»Industrial water efficiency. Danish Water Forum, 30. april 2013 Karsten Nielsen, Forretningschef - vand, miljø og energi

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen

Foders klimapåvirkning

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

Er der vand nok til både markvanding og vandløb?

Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte

Nye Perspektiver i Planteforædlingen. Asbjørn Børsting, formand CID

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

FarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Ammoniak og forsuring - regulering og teknologi

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet

New Nordic Food

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger

Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger

TMC - Klima

Klimaændringers betydning for tørke og kornproduktion på verdensplan

Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Biogasmøde Tinglev Grænseoverskridende samarbejde FHF AAU SDU / IHK URS

Optimal styring af vandingen i græs og majs Erik Sandal, Landscentret Planteavl

Baltic Development Forum

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Handelsbanken. Lennart Francke, Head of Accounting and Control. UBS Annual Nordic Financial Service Conference August 25, 2005

Bæredygtighed i Økologisk jordbrug

Behov for drikkevand i Region Midtjylland udvikling i befolkning, indkomster og arbejdspladser. Bjarne Madsen

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Ban Ki-Moon har slået tonen an: Milk is perfection

- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen

Biogas- og bioraffinaderi platforme i Danmark - Et indspil til

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Scenarieberegning af konsekvenser for landbrug ved grænseværdi for nitrat

Går jorden unde HighCrop

Hvordan kan høj produktion og naturkvalitet forenes?

Går jorden under? Landbrugspakken Igen til debat

BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER

Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet

Hyacints Perspektiver set fra to slutbrugere

MIDTVEJSEVALUERING AF VANDMILJØPLAN III

DANMARKS NATIONALBANK

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn

Havvandsstigningerne kommer

Reduktion i omfang af markvanding på udvalgte arealer med henblik på at fremme vandføringen i vandløb Jacobsen, Brian H.

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Challenges for the Future Greater Helsinki - North-European Metropolis

Overvejelser vedr. indførelse af alternative transportbrændstoffer. Seminar Landtransportskolen 4. september 2006

4,5. Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov 3,5

Kvantificering af tre tiltag til reduktion af landbrugets emission af drivhusgasser

10. Husdyrhold Livestock

7 Statistik fra E-kontrollen og KIK

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding

Kan danske mælkeproducenter konkurrere fremover?

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Kvægbedriftens klimaregnskab

Grundvandsressourcen. Nettonedbør

Indkomst, forbrug og priser

Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet

Carbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det?

Transkript:

Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Vandforbruget i landbruget 2010-2050 i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d 28.2.2013 Christen D Børgesen Finn Plauborg Inge T Kristensen

Vandforbrug i landbruget i dag Markvanding Drikkevand og rengøring i forbindelse med dyrehold 2

Vandforbrug [m3 /år] per Dyreenhed 3

Stor forskel på øst og vest 4

Markvanding Andel af landbrugsarealet på bedrifter, der kan vande 5

Markvanding Gennemsnit 2009-2011 6

Estimeret forbrug til dyrehold 7

Markvanding og ændret behov for vanding med klimaændringer i fremtiden 8

Effekter af klimaændringer på planteproduktion og vandingsbehov Klimaændringer vil medfører højere temperaturer i fremtiden (Vækstsæsonen udvides med mellem 1-2 uger i 2050) Klimaændringer vil medfører ændrede dyrkningsbetingelser (så og høsttidspunkter) Mulighed for dyrkning af flere afgrøder og brug af afgrøder med længere vækstsæson Temperatur stigning vil øge fordampningen. Klimaændringer vil medfører ændret nedbør. (Både mellem årstider og mængder, samt flere ekstremnedbørs hændelser og tørkeperioder) 9

Usikkerheder på klimaændringer Usikkerheder på ændringerne. Ændring i total nedbør, Temperatur ændring effekten på årstiderne) Forskellige klimamodeller giver forskellige forudsigelser 10

Nedbør 1960-1990 Nedbørs Ændringer Hollandsk klima model Engelsk klima model 11

Majs arealet 2010 Majs arealet 2040

Så datoer: 2010 KNMI 2040 HC 2040

Afgrødernes dyrkningssikkerhed i 2020 og 2040 modelberegnet ud fra 6 klimamodeller 14

Hvordan kan vi så forudsige noget om vandforbrug når vores datagrundlag for arealanvendelse og nedbør er usikkert? Svar: Vi gennemfører analysen med de usikkerheder der er og udtaler os ikke mere sikkert end grundlaget tillader. 15

Case: Vandet Kvægsædskifte Sandjorde Midtjylland. Daisy modelberegninger 16

Nedbør og jordtyper I Danmark Annual mean precipitation1961-1990 [mm /y] Soil types

Bedrifter med vandingsanlæg Iflg. Jupitor databasen 18

19 Data fra Klimatilpasning.dk Scenarie A1B

Data fra Klimatilpasning.dk Scenarie A1B 20

21

Klimaændringer fører ud fra modelberegningerne til: Større nedbør (50-70mm/år) Større fordampning (ca.10 mm/år) Større afstrømning (ca. 40-60 mm/år) Uændret vandingsbehov per arealenhed 23

Men vi har ikke inddraget: Ændret hyppighed af tørke perioder eller ekstrem nedbørsforhold. Ændret arealanvendelse som følge af strukturændringer: :Ophævelse af mælkekvote i 2015 kan fører til flere / færre malkekøer => Ændret behov for stabil grovfoderproduktion=> mere eller mindre vanding. Større kartoffelproduktion => ændret vandingsbehov Nye Vandplaner med nye krav til Vandindvinding => sandsynligvis mindre oppumpning 24

Men vi har ikke inddraget: Større areal med energiafgrøder vil øge fordampningen=> mindre grundvandsdannelse Et større majsareal der erstatter kornareal=> større vandingsbehov. Et større majsareal der erstatter græs=> uændret vandingsbehov Mindre dyrket areal => mindre vandingsbehov. Resultaterne og den videre analyse vil afrapporteres til regionen. 25

Forskningscenter Foulum, AU

Projections for global food production Food production +70% between 2005/07 og 2050 +1,000 mio. t grain (from 2,200 mio. t today) +200 mio. t meat (fra 270 mio. t today) +300 mio, t soybean (fra 215 mio. t today) Trade with food: strongly increasing DC net import grain: 125 mio. t 300 mio. t DC net export oilseed: 8 mio. t 25 mio. t DC net export sugar: 10 mio. t 20 mio. t Food prices Will the declining trend continue? The relationship to energy prices will become more important Bioenergy: wildcard for production, trade and prices

Growth rates in crop yield - globally

Global production of bioethanol og biodiesel

Agriculture in Denmark Agriculture occupies 62% of land area 55 % of agricultural area is in cereals 20 % of cereal grains are exported 80 % of butter and cheese are exported >80 % of meat is exported Detailed and strict regulation on N fertiliser and manure use has been implemented primarily to reduce nitrate leaching

Increasing efficiencies in livestock production 2010 2050 Dairy cows Milk yield (kg cow -1 yr -1 ) 8,900 13,600 Efficiency (kg milk SFU -1 ) 1.36 1.54 Nitrogen-utilisation (%) 27 30 Sows Produced piglets (sow -1 yr -1 ) 25.5 35.0 Efficiency (SFU piglet -1 ) 58 51 Piglets Efficiency (SFU piglet -1 ) 58 51 (7 30 kg) Nitrogen-utilisation (%) 48 58 Porkers Efficiency (SFU pig produced -1 ) 215 198 (30 100 kg) Nitrogen-utilisation (%) 42 48

Increasing productivity in crop production 4,5 4 3,5 Area (million ha) 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 Assumptions: Same total crop production Annual yield increases of 0.70 % Other areas (urban, roads, forests etc.) Conventional food production Organic food production Afforestation Available for other biomass production

Less use of mineral nitrogen fertilisers in Denmark 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 Nitrogen (million kg) Synthetic fertiliser Livestock manure ex animal

Change in Farm land 1990-2010 34