Lokalplan 344 for Kildegårdsvej 71
INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE FOR LOKALPLAN 344 LOKALPLANENS BAGGRUND EKSISTERENDE FORHOLD LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING OG LOVGIVNING LOKALPLAN 344 BESTEMMELSER KORTBILAG
REDEGØRELSE FOR LOKALPLAN 344 for Kildegårdsvej 71 LOKALPLANENS BAGGRUND Efter Gentofte Politi fraflyttede ejendommen Kildegårdsvej 71 gennemførte Gentofte Kommune i efteråret 2011 en forudgående indkaldelse af forslag og ideer til planlægningen. På baggrund af høringen vedtog Byplanudvalget i januar 2012, at de kommuneplanmæssige rammer for ejendommen fremover skulle være boligformål, med mulighed for indpasning af liberale erhverv og kulturelle formål. Samtidig anmodede man ejendommens ejer, Freja Ejendomme A/S, om at fremsende en projektskitse, der kunne danne grundlag for en lokalplan og fastsættelse af den fremtidige bebyggelsesprocent. Freja Ejendomme har i samarbejde med en ny ejer fremsendt en projektskitse, hvori hovedbygningen bevares og der opføres en mindre rækkehusbebyggelse i et parklignende haverum. Skitsen har ligget til grund for udarbejdelsen af forslag til lokalplan 344 for Kildegårdsvej 71. EKSISTERENDE FORHOLD Lokalplanområdet ligger i den vestlige del af Hellerup bydel og afgrænses mod nord af Kildegårdsvej samt Gentofte Hospital, og er omkredset af villabebyggelse. Lokalplanområdet omfatter matr. nr. 167, Gentofte. Ejendommen har et grundareal på 7.295 m 2 og et samlet etageareal på ca. 2.690 m 2, hvormed bebyggelsesprocenten udgør ca. 37. 2
Lokalplanområdet set fra vest. Ejendommen har gennem tiden haft forskellig anvendelse. Oprindeligt havde stedet funktion som landsted for Direktør H. Siegumfelt. Senest har bygningerne huset Gentofte politi. Ejendommen ønskes fremover anvendt til boligformål i kombination med erhverv. Bygningsanlægget er tegnet af arkitekt Christian Olrik og er oprindeligt opført som landsted i 1919 for direktør H. Siegumfelt. Den oprindelige hovedbygning er fra 1904 og er i to etager med udnyttet tagetage og kælder. Hovedbygningen er bevaringsværdig med karakteren 3 og fremstår meget stilfuldt med rødt tegltag, svungne gavle, palæruder, kobbertagrender m.v. På grunden er desuden en staldbygning fra 1919, en garagebygning fra 1961 og en pavillonbygning fra 1996. Staldbygningen er udpeget med middel bevaringsværdig med karakteren 4. Forholdene omkring landstedet har ændret sig markant blandt andet ved at landstedets store haveanlæg er blevet udstykket til de omkringliggende villahaver. Ejendommen har gennem tiden haft forskellige anvendelser. Senest har den oprindelige hovedbygning og den tilhørende staldbygning indgået i et bygningskompleks, der har været anvendt af Gentofte Politi og indrettet til kontorbrug. Tilkørsel sker fra Kildegårdsvej. Kildegårdsvej er anlagt af Gentofte Kommune i 1908-09 til forbindelse mellem Hellerup og Lyngbyvej ved Kildegården, efter hvilken vejen fik navn. Gården var opkaldt efter markstykket Stenkildeagrene. LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Formålet med lokalplanen er at fastlægge anvendelsen til boligområde i form af tæt/lav med mulighed for erhvervsformål i form af kontor- og serviceerhverv og offentlige formål i form af kulturelle institutioner. Inden for området må boligerne kun benyttes til helårsbeboelse. 3
Holgaard arkitekter har for den fremtidige ejer udarbejdet et skitseprojekt til en mindre rækkehusbebyggelse med 14 boliger. Den bevaringsværdige hovedbygning istandsættes og indrettes med kontorer og administration. Der er lagt vægt på, at de nye rækkehuse i arkitektonisk henseende tilpasses den bevaringsværdige hovedbygning, og at de ved højde og placering respekterer de omliggende villaer. Projektet vil kunne realiseres indenfor rammerne af lokalplan 344. Illustration: Holgaard arkitekter Lokalplanen giver mulighed for nedrivning af bebyggelse, hovedbygningen vil dog fastlægges med bevaringsbestemmelser. En række markante bøgetræer og et ahorntræ har stor betydning for vejbilledet mod Kildegårdsvej og omfattes derfor af bevaringsbestemmelser. Desuden bevares en hestekastanje, som har betydning for områdets grønne udtryk. I lokalplanen fastlægges et byggefelt, inden for hvilket ny bebyggelse må finde sted. Inden for byggefeltet kan ny bebyggelse opføres med en maksimal bygningshøjde på 9 meter. Lokalplanen sikrer, at refleksion fra tagbeklædning og andre bygningsdele som eventuelle tagvinduer, kviste, solfangere/solplaneler og overdækninger m.m. ikke vil være til gene for naboerne. Der fastlægges et antal parkeringspladser svarende til 2 parkeringspladser pr. bolig og 1 parkeringsplads pr. 50 m 2 erhverv. Lokalplanens formål er endvidere at sikre, at befæstede arealer, der ikke er udlagt til parkering, skal muliggøre nedsivning af regnvand. Afvanding fra parkeringsarealet håndteres lokalt på grunden. Der etableres en ny vejadgang fra Kildegårdsvej. Ved parkeringsarealet etableres lysafskærmning mod de tilstødende naboejendomme. Bebyggelsesprocenten for ejendommen fastsættes til højst 40. 4
Eksempel på bebyggelse der kan opføres inden for lokalplanens rammer. Al bebyggelse på grunden nedrives på nær den bevaringsværdige hovedbygning og en sydfløj. Her grupperes 14 rækkehusboliger omkring en gårdsplads i et grønt fælles parkrum med private forhaver mod vest. Fælles parkeringsanlæg placeres mod øst, hvor der mod naboerne etableres en afskærmning mod kørelys fra parkerende biler. De markante træer mod Kildegårdsvej samt en hestekastanje i tilknytning til hovedbygningen bevares. Illustration: Holgaard arkitekter 5
6 Eksempler på udformning af ny bebyggelse, som er i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser om bebyggelsens ydre fremtræden. Villa i Berlin, Arkitekt David Chipperfield. (Øverst). Villa i Berlin, Arkitekt Mies van der Rohe (Nederst).
LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING OG LOVGIV- NING KOMMUNEPLAN 2009 Lokalplanområdet indgår i enkeltområde 1.D3, som i dag er udlagt til offentlige formål i Kommuneplan 2009 for Gentofte Kommune. For at lokalplan 344 kan få gyldighed, forudsættes der et tillæg 18 til Kommuneplan 2009, hvorved rammen ændres til boligområde i form af tæt/lav med mulighed for kontor- og serviceerhverv samt offentlige formål i form af kulturelle institutioner. I overensstemmelse med lov om planlægning tilvejebringes kommuneplantillæg 18 sideløbende med lokalplan 344. Udsnit af kortbilag for rammer for lokalplanlægning. Lokalplanafgræsningen er angivet med grå tone. BYPLANVEDTÆGTER OG LOKALPLANER Nærværende lokalplan er ikke omfattet af byplanvedtægter eller lokalplaner. SERVITUTTER Ifølge planlovens bestemmelser bortfalder private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der ikke indholdsmæssigt er forenelige med lokalplanen. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der ikke bortfalder som følge af disse bestemmelser, vil fortsat være gældende. Servitutter kan indeholde bestemmelser om fredede træer, bygningshøjder, udsigt mv. 7
FREDNING OG BEVARINGSPLANLÆGNING I Kommuneplan 2009 udpeges de bevaringsværdige bygninger. Alle bygninger opført før 1970 er vurderet og placeret i en af følgende kategorier: Høj bevaringsværdi med karakteren 1-3 Middel bevaringsværdi med karakteren 4-6 og Lav bevaringsværdi med karakteren 7-9. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at også bygninger med middel bevaringsværdi tildelt karakteren 4 som udgangspunkt er bevaringsværdige. Det betyder at i alt ca. 4.500 bygninger er udpeget som bevaringsværdige i Kommuneplanen. Inden for lokalplanområdet er der i Kommuneplan 2009 udpeget to bygninger som bevaringsværdige: Hovedbygningen med høj bevaringsværdi (karakteren 3) Staldbygningen med middelbevaringsværdi (karakteren 4) Hovedbygningen omfattes i lokalplanen af en bestemmelse om at bygningen ikke må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres uden Kommunalbestyrelsens tilladelse i hvert enkelt tilfælde. Dette gælder også dør-, vindues- og altanudskiftninger, ændringer i materialevalg, farvesætning, vinduesformater og udformning i øvrigt. Den bevaringsværdige hovedbygning Staldbygning er en længebygning opført i røde teglsten på en granitsokkel. Huset er bygget i 1919 som staldbygning for hovedbygningen og har siden været udsat for flere istandsættelser, ombygninger og ændringer. I dag fremstår huset med en blanding af vinduer fra forskellige stilperioder og teglstensfacaden er visse steder pudset op. Huset er i general dårlig stand med flere fugt skader. Selvom staldbygningen indgår i et samlet anlæg med hovedbygningen vurderes den ikke at være umistelig og udpeges derfor ikke som bevaringsværdig i lokalplanen. Den vil sammen med garagebygningen med fordel kunne erstat- 8
tes af en ny bebyggelsesmæssig sammenhæng med hovedbygningen. Gennem realisering af den i lokalplanen fastlagte bebyggelsesplan vil en sådan ny relation kunne genskabes. Staldbygningen Inden for lokalplanområdet er der udpeget i alt otte bevaringsværdige træer. Syv af disse herunder seks bøgetræer samt et ahorntræ har stor betydning for vejbilledet mod Kildegårdsvej. Endeligt er der udpeget en hestekastanje syd for hovedbygningen. Udpegningen af bevaringsværdige træer medfører, at en grundejer skal søge om tilladelse hos Gentofte Kommune til eventuel beskæring eller fældning af et træ. TILGÆNGELIGHED OG HANDICAPFORHOLD Områdets bebyggelse og friarealer, herunder veje, stier og parkeringsarealer, skal ifølge lokalplan 344 indrettes og udføres således, at tilgængeligheden for mennesker med funktionsnedsættelse sikres. Der vil i den forbindelse blive skabt lige tilgængelighed for alle inden for lokalplanområdet. TRAFIKFORHOLD Lokalplanen regulerer ikke etablering af fartdæmpende foranstaltninger, hastighedsnedsættelser eller andre trafikale forhold på vejarealerne. Lokalplanens virkeliggørelse giver ikke umiddelbart anledning til yderligere trafikale indgreb omkring lokalplanområdet. Der etableres en ny vejadgang til ejendommen, som vist på lokalplanens kortbilag 1. Den eksisterende indkørsel skal nedlægges og fortov og cykelsti skal genetableres. Trafikforanstaltningerne på Kildegårdsvej (afmærkning på kørebanen, afvanding og belysning m.m.) tilpasses den nye vejadgang. Alle udgifter i den forbindelse skal som udgangspunkt afholdes af bygherren jf. lov om offentlige veje 70. Trafikale problemstillinger kan løbende tages op i et samarbejde mellem ejendommens ejere, myndigheder og andre interessenter. 9
VEJBYGGELINJER Der er tinglyst en vejbyggelinje langs Kildegårdsvej. På arealet foran vejbyggelinjen må der ikke opføres ny bebyggelse eller foretages andre ændringer af blivende art, uden tilladelse fra vejbestyrelsen. Vejbyggelinjen er vist på kortbilag 1. MILJØVURDERING Lokalplanen og tillæg 18 til Kommuneplan 2009 er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Planforslagene er screenet for mulige miljøkonsekvenser. Områdets anvendelse overgår fra offentligt formål til boligformål med mulighed for indpasning af erhverv og kulturelle institutioner. De miljømæssige konsekvenser ved en realisering af lokalplanens bestemmelser vurderes til at være status quo for områdets miljø lokalt såvel som regionalt. Der er på den baggrund, ikke fundet anledning til gennemførelse af en miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. AFVANDINGSFORHOLD OG SPILDEVANDSPLAN Med henvisning til de generelle leveringsvilkår må det samlede afløb ikke overstige den vandmængde, der svarer til de afløbskoefficienter, der er fastsat i kommunens spildevandsplan. Med henvisning til Gentofte Kommunes Klimaplan skal befæstede arealer muliggøre nedsivning af regnvand. Ved parkerings- og tilkørselsarealer skal afvandingsforholdene håndteres lokalt på grunden. Overfladevand inden for lokalplanes område skal forsinkes. VARMEPLANLÆGNING I henhold til lov om varmeplanlægning har Gentofte Kommunalbestyrelse vedtaget planer for varmeforsyningen i kommunen med delplan for fjernvarmeforsyning og delplan for naturgasforsyning. Lokalplanområdet skal forsynes med fjernvarme i henhold til delplan for fjernvarmeforsyningen. KYSTNÆRHED Lokalplanen er ikke omfattet af planlovens bestemmelser for de kystnære dele af byzoneområderne. TILLADELSER FRA ANDRE MYNDIGHEDER Lokalplanens virkeliggørelse er ikke afhængig af tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder end Kommunalbestyrelsen. 10
LOKALPLAN 344 I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 beskrevne område: 1 FORMÅL Det er lokalplanens formål: at fastlægge områdets anvendelse til boligformål i form af tæt/lav, erhvervsformål i form af kontor- og serviceerhverv samt offentlige formål i form af kulturelle institutioner at give mulighed for nedrivning af eksisterende bebyggelse at ny bebyggelse tilpasses områdets karakter at sikre bevaringsværdige bygninger og træer for at fastholde områdets særlige miljøkvaliteter at placering og udformning af ny bebyggelse sker under hensyntagen til områdets naboer. 2 OMRÅDET Lokalplanområdet afgrænses som vist på vedhæftede kortbilag 1 og omfatter følgende matr.nr. 167, Gentofte samt alle parceller der efter d. 1. januar 2013 udstykkes herfra. 11
3 ANVENDELSE 3.1 Lokalplanens område må kun anvendes til boligformål, helårsboliger dog kan den bevaringsværdige hovedbygning udover bolig anvendes til erhvervsformål i form af kontor- og serviceerhverv samt offentlige formål i form af kultur institutioner herunder museum, teater, kultur- og aktivitetshus, bibliotek m.v. 3.2 Ny bebyggelse, der opføres i det på kortbilag 1 viste byggefelt, må kun anvendes til boligformål i form af tæt/lav. 3.3 Inden for lokalplanområdet kan der opføres transformerstationer og lignende installationer til sikring af den nødvendige energiforsyning. 4 UDSTYKNING 4.1 I det angivne byggefelt, kan der udstykkes grunde til række- og kædehusbebyggelse med andel i fællesarealet. Grundene må ikke udstykkes med et grundareal på mindre end 400m 2 inklusiv andel i fællesarealet. 4.2 Den bevaringsværdige hovedbygning kan udstykkes selvstændigt med andel i fællesarealet. 4.3 Fællesarealet udgøres af fælles frie opholdsarealer og parkeringsarealet i forening. 5 VEJ, STI OG PARKERING 5.1 Der skal etableres vejadgang fra Kildegårdsvej, som vist på kortbilag 1. 5.2 Der skal anlægges mindst 1 parkeringsplads pr. 50 m 2 erhverv og 2 parkeringspladser pr. bolig. 5.3 Ved anlæg af parkeringspladser skal der tilgodeses mindst 2 parkeringspladser for handicappede. 6 BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING 6.1 Bebyggelsesprocenten for ejendommen må ikke overstige 40. 6.2 Ny bebyggelse må kun opføres inden for det på kortbilag 1 viste byggefelt. 6.3 Inden for det fastlagte byggefelt kan der bygges i højst 2 etager med en bygningshøjde der ikke overstiger 9 meter over terræn. 6.4 På arealer mellem vejbyggelinjen og Kildegårdsvej, må der ikke opføres ny bebyggelse eller foretages andre ændringer af blivende art, uden tilladelse fra vejmyndigheden. Vejbyggelinjen er beliggende 12 meter fra vejmidten. 6.5 Udenfor det i 6.2 fastlagte byggefelt kan der opføres garager, carporte, udhuse, pavilloner og lignende småbygninger i 1 etage. 12
7 BEVARING AF BEBYGGELSE OG BEPLANTNING 7.1 Bygninger, der på kortbilaget er markeret som værende bevaringsværdige, må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres uden Kommunalbestyrelsens tilladelse i hvert enkelt tilfælde. Dette gælder også dør-, vinduesog altanudskiftninger, ændringer i materialevalg, farvesætning, vinduesformater og udformning i øvrigt. 7.2 De på kortbilag 1 angivne træer skal bevares, og beskæring eller fældning må ikke ske uden Kommunalbestyrelsens tilladelse. 7.3 Der må ikke foretages bygge- eller anlægsarbejder inden for drypzonen af et bevaringsværdigt træ. 8 BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN 8.1 Ydervægge må kun fremtræde i tegl, som blank mur. 8.2 Tag på den nye bebyggelse må kun fremtræde som fladt tag eller med ensidig hældning. Taghældningen må ikke overstige 11 grader. 8.3 Uanset ovenstående kan der anvendes andre materialer på småbygninger. 8.4 Tagbeklædning og andre bygningsdele som tagvinduer, kviste, solfangere/solplaneler og overdækninger m.m. må ikke ved refleksion være til gene for naboerne. 9 UBEBYGGEDE AREALER 9.1 Ubebyggede arealer, der ikke benyttes til parkering, gårdsplads eller lignende skal udlægges som grønne områder/ have. 9.2 Mellem det fastlagte byggefelt og den bevaringsværdige hovedbygning fastsættes et gårdrum, på mindst 20 x 20 meter i princippet som vist på kortbilaget. Gårdrummet skal friholdes for bebyggelse. 9.3 Oplag, herunder parkering af ikke indregistrerede køretøjer, henstilling af containere mv., må ikke finde sted. 9.4 For lokalområdet gælder, at der skal anlægges udendørs opholdsarealer svarende til mindst 50% af etagearealet. 9.5 Terrænregulering på mere end +/- 0,5 meter må kun finde sted efter Kommunalbestyrelsens tilladelse. 9.6 Adgangs- og opholdsarealer skal udformes således, at det tilgodeser bevægelseshæmmedes færdsel på arealerne. 9.7 Der skal etableres lysafskærmning langs parkeringsarealet, som vist på kortbilag 1. 13
9.8 Opførelse af lysafskærmning jf. 9.7 samt placering af beplantning og småbygninger til cykler, skraldespande, opbevaring med videre må kun ske efter en af Kommunalbestyrelsen godkendt plan. 9.9 Belysning på adgangsvej og parkeringsareal skal udformes som lav belysning i form af pullert- eller parkbelysning i maksimalt 1 meters højde. 9.10 Befæstede arealer, med undtagelse af parkeringsareal, skal etableres med en belægning som muliggør nedsivning af regnvand, f.eks. grus, græsarmeringssten, chaussésten eller belægningssten. Det på kortbilag 1 viste parkeringsareal kan etableres med asfaltbelægning. 9.11 Afvanding fra parkeringsarealet skal håndteres lokalt på grunden. 9.12 Hegn mod Kildegårdsvej skal være levende hegn eller hæk, der kan understøttes med trådhegn. Dog kan der etableres havemur med en beliggenhed bag den i 6.4 fastlagte vejbyggelinje. Havemurens højde må ikke overstige 1,5 meter og må kun opføres i samme tegl som den nye bebyggelse og med samme overflade. 9.13 Overfladevand inden for lokalplanområdet skal forsinkes. 10 GRUNDEJERFORENING 10.1 Der skal oprettes en grundejerforening med medlemspligt for samtlige ejere i lokalplanområdet. 10.2 Grundejerforeningen skal forestå drift og vedligehold af fællesanlæg og fællesarealet herunder de fælles frie opholdsarealer, vejarealet samt parkeringen. 11 LEDNINGS- OG ANTENNEANLÆG 11.1 Nye elledninger i området, herunder ledninger til intern vejbelysning, skal udføres som jordkabler. 11.2 Inden for området må fritstående antenner og parabolantenner med en diameter over 1 meter kun opstilles på terræn. Højden må ikke overstige 1,8 meter og de skal placeres i en afstand af mindst 2,5 meter fra skel mod naboejendom og mindst 10 meter fra skel mod vej. 11.3 Andre placeringer og udformninger af tagantenner og parabolantenner med en diameter over 1 meter, kræver Kommunalbestyrelsens tilladelse i hvert enkelt tilfælde. 12 FORUDSÆTNINGER FOR IBRUGTAGNING 12.1 Forinden ny bebyggelse tages i brug til støjfølsom anvendelse skal det sikres, at områdets primære opholdsarealer ikke belastes med støjniveau over 58 db fra vejtrafik, og 64 db fra jernbanetrafik. Kan ovennævnte støjniveau ikke sikres ved afstandsdæmpning, skal kravene om forebyggelse af støjgener, såfremt det er muligt, fastsættes som beskrevet i Miljøstyrelsens gældende vejledning. 14
Det skal tillige sikres, at den øvre grænse på 75 db for vibrationer fra tog bliver overholdt. 12.2 Forinden ny bebyggelse tages i brug, skal der være etableret parkeringsanlæg samt beplantningsplan i overensstemmelse med 5.2 og 9.7. 13 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER 13.1 Efter Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, i henhold til planlovens 18 kun udstykkes, bebygges og anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Retten til at udnytte en ejendom på en måde, der er i strid med lokalplanen bortfalder, når retten ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år. Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg mv., der er indeholdt i planen. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige afvigelser fra lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at disse ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. 13.2 Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af denne. 13.3 Lokalplanen indeholder i 7 bestemmelse om, at bebyggelse i området ikke må nedrives uden tilladelse fra Kommunalbestyrelsen. Hvis en sådan tilladelse nægtes, kan ejeren efter planlovens 49 under visse forudsætninger forlange, at ejendommen overtages af Kommunen mod erstatning. VEDTAGELSESPÅTEGNING Således vedtaget af Gentofte Kommunalbestyrelse den d. 30. september 2013. Hans Toft (sign) Lis Bjerremand (sign) Offentlig bekendtgørelse d. 9. oktober 2013 15
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Kildegårdsvej 11n NORD!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 8 meter 10pt Kildegårds Have 71 167 10pq!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! # 11bl!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 11bk 10pr 8 meter 10ps 10!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 11ba 10qa KORTBILAG 1 Lokalplan 344 for Kildegårdsvej 71 10nz MÅL1:500!!! Lokalplanafgrænsning Eksisterende Bygning Gårdrum Bygninger der kan nedrives Lysafskærmning Bevaringsværdigt træ Byggefelt Bevaringsværdig bygning # Vejadgang Parkering Vejbyggelinje GENTOFTE KOMMUNE, PLAN 2013
Gentofte Kommune Rådhuset, Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund www.gentofte.dk LOKALPLAN 344 FOR KILDEGÅRDSVEJ 71