Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække

1 Urup Kirke. Søndag d. 19. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække Salmer DDS 290: I al sin glans nu stråler solen DDS 299: Ånd over ånder, kom ned fra det høje DDS 282: Apostlene sad i Jerusalem - - - DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud Altergang: DDS 472: O Jesus, søde Jesus, dig DDS 11: Nu takker alle Gud Tekstlæsninger GT-læsning 1 Mos 2,4b-7 Episteltekst ApG 2,1-11 Prædiketekst Joh 14,22-31

2 Judas, ikke Iskariot, sagde til Jesus: Herre, hvordan kan det være, at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden? Jesus svarede ham: Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham. Den, der ikke elsker mig, holder ikke fast ved mine ord. Og det ord, I hører, er ikke mit, men Faderens, som har sendt mig. Sådan har jeg talt til jer, mens jeg endnu var hos jer. Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer. Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst! I har hørt, at jeg har sagt til jer: jeg går bort, og jeg kommer til jer. Hvis I elskede mig, ville I glæde jer over, at jeg går til Faderen, for Faderen er større end jeg. Nu har jeg sagt det til jer, før det sker, for at I skal tro, når det sker. Jeg skal ikke tale meget med jer mere, for verdens fyrste kommer; og mig kan han intet gøre, men det sker, for at verden skal forstå, at jeg elsker Faderen og gør sådan, som Faderen har påbudt mig. Rejs jer, lad os gå herfra! Prædiken Nu kom den store dag endelig! Sådan lyder det tit ved et bryllup fra både præsten og forældrene. Nu kom den store dag efter lang tids ventetid og mange forberedelser! Nu får bruden sin brudgom og brudgommen sin brud for altid. Ordene fra Jesus, vi har hørt, minder rigtig meget om det, og spørgsmålet er, om det ikke netop er, hvad pinse handler om. Bruden får sin brudgom, og brudgommen får sin brud. Så kan man spørge: Er det ikke overdrevet at sammenligne pinsen med et ægteskab? Er det ikke først i evigheden, det skal ske? Nej, for det første er det et bibelsk billede om forholdet mellem Jesus og menigheden allerede nu! Jesus er brudgommen, menigheden er bruden, og nu får de hinanden. Vi kalder pinse for kirkens fødselsdag,

3 men spørgsmålet er, om vi ikke snarere eller i hvert fald også kunne kalde den kirkens bryllupsdag. Bibelen tager det allertætteste forhold mellem mennesker i brug, når forholdet mellem Kristus og sin menighed skal beskrives. Nu ville Kristus for altid være i sin menighed ved Helligånden. Gud ville ikke længere bo i sten og bygninger, men i menneskehjerter. Og det er det, han gør nu. Lad os lige standse ved den sandhed. Tænk over det en gang, og tænk over, hvor stort det er: Gud bor i hjerter! Man behøver ikke tage over i kirken eller rejse til Israel eller søge til himlen eller ned i afgrunden, som Paulus siger. Nej: Ordet er dig nær, i din mund og i dit hjerte, og det ord er troens ord, som vi prædiker. Jesus bor i dit hjerte, så sandt som du elsker ham og holder fast ved hans ord. Helligånden fik vi som et pant, siger Paulus. I Kristus blev I, da I kom til tro, beseglet med forjættelsens hellige ånd, som er pantet på vor arv, indtil forløsningen kommer. Menigheden er i et ægteskab med Kristus, som vil bestå i hele verdens tid og blive fuldkomment, når Kristus kommer igen. Det er ubrydeligt. Om alle ægteskaber i verden går i stykker, så består dette! For det første er det altså et bibelsk billede. Det andet, der fremkalder billedet af et ægteskab, er Jesu tale om kærligheden mellem Jesus og dem, der hører ham til. Kærligheden bliver nævnt mange gange i de ord, Jesus brugte om et menneskes forhold til ham. Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham. Den, der ikke elsker mig, holder ikke fast ved mine ord. Det er lige så enkelt, som det er i et ægteskab. Det er absurd at forestille sig en ægtefælle, der siger: Jeg elsker dig, men jeg vil ikke høre, hvad du siger til mig! Eller en kæreste, der siger: Jeg elsker dig, men jeg gider ikke læse kærestebrevene, du sender til mig! Tværtimod. Man sidder og læser hvert et ord, vender og drejer det

4 og tænker: Hvad har hun nu ment med det? Hvad har hun tænkt, da hun skrev det der? Sådan er det med os og Kristus. Man hører af og til folk sige: Jeg har læst i Bibelen. Måske endda: Jeg har læst hele Bibelen! Og det glæder mig, når jeg hører det. Men vi må også sige: Ja, og hvad så? Elsker du så Jesus? Holder du så fast ved det ord? Læser du det som et kærlighedsbrev fra Gud, som Søren Kierkegaard har lært os? Forestil dig, at du havde vundet en milliongevinst i Lotto, og du står med Lottokuponen i hånden. Du har fundet ud af, at du har vundet, men du har endnu ikke gevinsten. Ville du slippe kuponen og lade det flyve væk med vinden? Nej, du ville holde fast i kuponen lige til det tidspunkt, hvor du kommer til butikken og kan indløse gevinsten. Sådan skal vi holde fast i Jesu ord, indtil forløsningen kommer. Lad os vende og dreje det som et kærlighedsbrev og overveje: Hvad mener Gud, når han siger: Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord. Og: Min fader vil elske ham og vi vil tage bolig i ham? Hvad betyder det? De fleste kristne vil have det en smule eller meget ambivalent med alle de store ting, Jesus taler om: At holde fast ved hans ord, at have Jesu fred, ikke at forfærdes og være modløse. SKAL det virkelig være sådan for en kristen? Hvad nu, hvis jeg ikke altid gør sådan? Jeg kunne læse mere i Bibelen og absolut holde bedre fast i det, jeg føler langt fra altid Jesu fred, jeg kender til at blive modløs og forfærdes. Er jeg så ikke en kristen? Vi kan sige dette: En kristen er som alle andre mennesker en synder, hvilket betyder at have et hjerte, der står Gud imod og kæmper imod Gud. Derfor oplever vi også i os selv en modvilje mod Guds ord, mod nåden og imod at tage imod freden fra Jesus. Vi kender til synd hver dag. Men vi ville ønske, det var anderledes. Vi ville ønske, at vi kunne helt og aldeles sole os i Guds nåde og lade ham tage helt og fuld kontrol over vores liv. Vi ville

5 ønske, at Jesu fred og tilgivelse gennemlyste vores tilværelse og fordrev al frygt og modløshed. Hvorfor har du det ønske? Af en eneste grund: Fordi du elsker Jesus! Gud har skabt en længsel i dig efter, at det var slut med alt det onde, som bor i dig og præger dig meget mere, end du ønsker. Derfor holder du fast i Jesu ord og kæmper for at holde det fast, derfor søger du Jesu fred og går derhen, hvor Guds ord lyder og sakramenterne forvaltes. Og det er den store forskel til den gudløse verden, som ikke vil vide af Jesu ord, som ikke mener, at det betyder noget som helst, om man har Jesu fred eller ej. Det er den store vildfarelse, som river verden væk fra Jesus og Helligånden, ind i fortabelsen, ind i den store, evige skilsmisse fra Gud. Den, der elsker Jesus, bliver reddet. Ikke fordi han eller hun kan noget særligt, er noget særligt eller gør noget særligt. Det er stik modsat den, der bliver reddet, har en erkendelse af, at jeg alene kommer til Gud med synd og ulydighed, og det er Gud, der kommer med nåden og tilgivelsen. At få øjnene op for det er at elske Jesus. Hør bare, hvordan det bliver udmalet, hvad Gud, Jesus og Helligånden gør for os. Jesus siger: Min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham. Og senere: Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer. Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Kan I se det? Gud gør det! Gud sætter brylluppet i stand, og skal vi reddes på dommens dag, så skal vi holde os til det, som Gud gør og ikke til det, vi selv føler eller kan sætte i stand! Og hvordan sætter Gud nu brylluppet i stand? Hvordan blev der et bryllup pinsedag, og hvordan bliver der et bryllup? Vi skal tale lidt om forberedelserne! Der er nemlig noget, som har slået mig i de mange søndage, vi har haft mellem påske og pinse: Vi hører hele tiden om Helligånden, og jeg har tænkt: Hvorfor skal vi

6 egentlig høre om Helligånden før pinse? Var det ikke først til pinse, at Ånden blev udgydt over disciplene, der var forsamlede i Jerusalem? Er det ikke først i dag, altså til pinse, og efter pinse, at vi skal høre om Ånden? Nej, vi skal høre om Ånden inden pinse. Det svarer nøje til, at Jesus fortalte disciplene om Ånden, før Ånden kom. Jesus siger: Nu har jeg sagt det til jer, før det sker, for at I skal tro, når det sker. Han forberedte dem på pinsen. Det er ligesom man forbereder sig i at tage på ferie eller på lejrtur med sin skole. Hvis man fx skal til Berlin på lejrtur, så får man kun en brøkdel ud af det, hvis man først ved noget om Berlin, når man står i byen. Nu ved vi, at det er Tysklands hovedstad, der skete en masse i 2. verdenskrig og under den kolde krig, og hvis man oven i købet har læst noget om historien, arkitekturen, kulturen osv., så får man meget mere ud af det. Så går det os ikke som skoledrengen, der var på tur til København og så Operaen, den lille havfrue og de mange imponerende steder, man kan se. Han blev spurgt: Hvad var det bedste ved turen? Han svarede: Det var da pølsevognen nede om hjørnet! Sådan gik det faktisk for nogle pinsedag. Da der kom blæsevejr og Ånden begyndte at sætte sig på disciplene, sagde nogle: De har drukket for meget vin, nu er de blevet fulde, og nu rabler det da helt for dem. De, der sagde det, gik helt og aldeles glip af, hvad der foregik. Men sådan sagde disciplene ikke. Da det blev pinse, og det kolossale under skete, at Helligånden kom over dem, der var forsamlede, så trådte Peter frem og sagde: Her sker det, som er sagt ved profeten Joel: Jeg vil udgyde af min Ånd over alle mennesker. Og de vidste også: Nu sker det, Jesus har fortalt os om. Det er det, profeterne i GT fortalte om skulle ske, når Gud sender sin Ånd. Jeg vil slet ikke underkende, at Helligånden kan komme som et lyn fra en klar himmel og på ét splitsekund male Jesus for øje så stærkt, at et menneske helt uden forudsætninger omvender sig og styrter direkte ind i himlen. Det sker! Ligesom

7 Paulus, der blev omvendt på vejen til Damaskus. Men det var faktisk ikke det, der skete pinsedag med disciplene. Det var forberedt, som man forbereder et bryllup. Gud havde forberedt det! Faktisk gennem århundreder. Og særligt gennem Jesu liv i de godt og vel 30 år, der gik forud for pinse. Gud lod Jesus føde for at forberede pinsen. Han lod ham lide på korset og dø for vores skyld som en forberedelse. Som en siger: Jesu gerning er grundlaget for den nye pagt, Åndsudgydelsen er virkeliggørelsen af den. Gud har også forberedt os på at tage imod Jesus. En af Guds forberedelser er, at du er kommet i kirke i dag. For at høre, hvordan Guds Ånd virker, så at du, når han kommer, kan vide, hvad der sker. Helligånden kan vi ikke bestemme over. Jeg kan ikke bestemme, at Helligånden skal komme over dig i dag og fylde dig med Jesu fred, hvor gerne jeg end ville! Jeg kan heller ikke beslutte, at han skal komme over mig, hvor gerne jeg end ville. Jeg kan alene prædike, hvad Guds ord siger om Jesus. Det er det ord, Helligånden har bundet sig til. Læg mærke til det: Vi skal ikke prædike om Ånden, for at Ånden kommer. Vi skal prædike om Jesus, ligesom disciplene gjorde pinsedag. Prædike om, at Jesus er død for dine synder, og du kan blive tilgivet for alt, hvad du har gjort. Og når Helligånden viser dig Jesus, så er du forberedt. Så virker Helligånden, så du ikke siger: Nu rabler det da for ham, eller: Det er da ligegyldigt! Nej, så vil du vide: Nu er Guds Ånd i funktion. Nu skal jeg bare tage imod den tilgivelse og fred, som Gud vil give mig. Da Helligånden kom, kunne disciplene sige: Nu sker det. Det var forudsagt i GT, og Jesus havde fortalt, hvad der skulle ske. Nu kom den store dag. Nu, for snart 2.000 år siden, blev det nu. I dag kan det blive nu, hvor du og Jesus slutter pagt. Bryllupsdag var det, da pinsen kom. Bryllupsdag er det også, når Helligånden kommer over et menneske og fylder det med hans fred.

8 Bryllupsdag bliver det for alvor, når Jesus kommer igen og fører sin brud frem til Guds trone, hvor der for altid skal være fred og glæde. Gud er ved at forberede den største fest, du kan forestille dig. Det er der, du skal være med. Det er derfor, det blev pinse. Og det er derfor, det skal blive pinse for dig og mig i dag! Glædelig pinse! Amen!