Projektbeskrivelse. eksperimenterer omkring udviklingen af nye former for kunst- og kulturformidlingsforløb til skoleelever på tværs af genre og fag,

Relaterede dokumenter
Kulturens Laboratorium. æstetiske læreprocesser i partnerskaber

Kulturregion Fyn. Ni fynske kommuner: Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø

PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling

Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år)

Partnerskaber blandt kunstnere, kulturinstitutioner og skoler

Projektbeskrivelse. Ungekulturrådet synliggøres som vigtig sparringspartner for lokale beslutningstagere

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Referat Udvalget for Kultur & Fritid og Udvalget for Børn & Ungdom mandag den 6. februar 2017

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Greve Kommunes skolepolitik

Hornbæk Skole Randers Kommune

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

boernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR

Notat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne

Strategi for Folkeskole

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

Pulje til virksomhedsservice på områder der mangler arbejdskraft

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober juni Journal nr. :

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Kulturfagsstrategien i Thisted Kommune fordi kulturen tæller i det gode børneliv. Pixiudgave

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Science. strategi. for Esbjerg Kommune

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

Kreative Børn. projektstatus 2012

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

Anbefalinger for God Undervisning/læring

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

BØRNEKULTUREN LØFTER FREDERICIA

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne

Kreative Børn Status 2013

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Kvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt

Udviklingscentret på EUC Sjælland

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

EKSPERIMENTER, LÆRING OG SAMTIDSKUNST

Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik for Fanø Kommune

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Kvalitetskonferencer. Retningslinje for afvikling af kvalitetskonferencer. Kvalitetsafdelingen. Udarbejdet

Vandringer på fortællingens hovedvej

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Talentudvikling i folkeskolen

Europæiske Kulturbørn

Der er i det fremlagte forslag lagt op til, at politikerne involveres aktivt i alle tre trin.

Torsdag d. 7. november 2013

Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune

Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter i skoleåret 2013/14.

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

FOLKESKOLEREFORMEN.

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Notat. Modtager(e): Kommunalbestyrelsen cc: Kulturtrappen Baggrundsmateriale

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv Kolding Tlf

Målet med indsatsområderne i 2019

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

Vejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere

Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

2018 UDDANNELSES POLITIK

Velkommen til Stavnsholtskolen

Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April

Linjeklasser

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Kompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

ROSKILDE VEJLEDNING. Skoler og kulturinstitutioner

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

Transkript:

Projektbeskrivelse Kulturens laboratorium Baggrund og formål Med den nye folkeskolereform er vejen banet for at kunst og æstetik kan spille en større rolle i undervisningen. Kulturministeriet og Undervisningsministeriet har afsat midler til initiativer, der skal styrke skolebørns mulighed for at møde kunst og kultur. Samtidig er der stillet krav om, at skoler i højere grad skal inddrage kunst- og kulturlivet i undervisningen. Kulturregion Fyn løfter kulturprojekter på tværs af Fyn og har et stærkt ønske om, at implementeringen af den åbne skole inden for kunst- og kulturområdet får vind i sejlene i regionen. Derfor vil vi igangsætte projektet Kulturens Laboratorium. Formålet med Kulturens Laboratorium er at sikre, at fynske skoler og kunst- og kulturlivet får de bedste betingelser for at samarbejde om at skabe kunst- og kulturforløb af høj faglig kvalitet, som understøtter børns innovative og kreative egenskaber samt generelle lyst til at lære. Forløbene skal tilpasses folkeskolereformens krav til curriculum og Fælles mål og matche skolernes mulighed for at afsætte tid og ressourcer. Ud af Kulturens Laboratorium skal der opdyrkes en videns-delende kulturtjeneste på Fyn, hvor kulturinstitutioner, kunstnere og skoler fra hele kulturregionen: eksperimenterer omkring udviklingen af nye former for kunst- og kulturformidlingsforløb til skoleelever på tværs af genre og fag, vidensdeler omkring best practise modeller og forløb superviserer eller oplære hinanden i, at blive endnu bedre til at undervise og/eller til at formidle kunst og kultur Værdien af æstetiske læreprocesser I Kulturens Laboratorium udgøres den æstetiske læreproces af tre elemeter: En æstetisk oplevelse, der sætter fantasien i gang, en teoretisk og analytisk proces, der giver ny viden og erkendelse om et æstetisk felt, og endelig en skabende dimension med ét eller flere tværfaglige temaer, hvor børn og unge selv får lov at skabe og være kreative. I den æstetiske læreproces er der fokus på evne til fordybelse, undersøgelse, leg og mulighed for at begå fejl. Disse evner og forståelsen af, at fejl er nødvendige for at blive klogere, er forudsætningen for, at Folkeskolen kan bidrage til at fremme idérigdom og innovation hos de kommende generationer. Ikke kun hos dem, der vælger at blive designere, kunsthåndværkere mv. men også hos dem, der ønsker at starte egen virksomhed, forske, udvikle nye produkter, mv. Æstetiske læreprocesser er derfor ikke kun anvendelige og nyttige i de kreative fag, men også i fag som dansk, matematik og religion. Evnen til at bruge de kreative processer i alle livets aspekter og i skolens almene fag styrker menneskets evne til at tænke kreativt, være nysgerrig og tilegne sig viden. En række forskningsresultater har vist, at det har stor betydning for børnenes lyst til læring, læringsudbytte og udvikling, at de oplever trivsel i energigivende, inkluderende og mangfoldige rammer (Perkins, 1992). Hvordan skaber vi rammer, som giver alle børn en fælles, dyb læring for livet? Vi ved, at det har en stor effekt for læring og kreativ udfoldelse, når børn og unge oplever stort engagement og brænder for det, de laver (McLellan, R. et al., 2012, Chemi, 2012, 2014). Vi ved også, at de æstetiske, kulturelle og kunstneriske oplevelser kan bidrage til at skabe og fastholde en meningsfuld engagement og læring (Chemi, 2012, 2014. Deasy, 2012, Fiske, 1999). Dette har baggrund i en række spørgsmål og indsigter, som der ønskes et skarpere fokus på i Kulturens Laboratorium.

Kunstneriske/kulturelle aktiviteter og kreativ læring engagerer individer og giver dem lyst til at opleve mere læring og få flere succesoplevelser. Samtidigt skaber engageret og engagerende læringsmiljøer de bedste vilkår for kreative tanker og dispositioner, dvs. læring for livet. Konsekvensen er, at individer opbygger bl.a. en såkaldt resilience, en robusthed som er baggrund for duelighed og livsmestring. Denne gode synergi kan opleves i miljøer, hvor de faglige udfordringer integreres med emotionelle kompetencer, hvor de formelle elementer integreres med de uformelle. Ofte bygger disse miljøer en bro mellem den såkaldte akademiske læring og de kreative fag i både formelle (skole) og uformelle læringsmiljøer (fx de kulturelle tilbud og kunstneriske oplevelser). Chemi (2012, 2014) definerer dette fænomen kunstintegration, og Kulturens Laboratorium vil undersøge disse praksisser. Adskillige studier viser, at denne integrerede tilgang har stor betydning for børnenes læringsudbytte både fagligt, socialt, kulturelt og kognitivt. Tilgangen har betydning for børnenes engagement, lyst til læring, fastholdelse i uddannelsessystemet og i læringsopgaver, koncentrationsevner og oplevet well-being. Kulturens Laboratorium vil udvikle kulturelle praksisser, som bygger på viden om kulturens læringsudbytte og evidens fra tidligere studier. Vidensdeling og samarbejde Kulturens Laboratorium benytter en inkluderende tilgang, hvor alle aktører aktivt bidrager til æstetiske læreprocesser i et tværfagligt og/eller tværæstetisk forløb. For at Kulturens Laboratorium bliver meningsfuldt for alle parter, skal projektet tilpasses deltagernes forskellige fagligheder. Skolerne skal have indflydelse på valg af temaer og læringsmål, kulturinstitutionerne på rammen for de æstetiske oplevelser og kunstnerne på de skabende processer. Supervision og mentoring Hvis børn og unge skal have den bedst mulige indføring i kunst- og kultur kræver det, at skoler, kunstnere og kulturinstitutioner bliver bedre til at lære af hinanden. Derfor har Kulturens Laboratorium et stærkt fokus på vidensdeling og mentoring. Kunstnere skal blive bedre til lære af hinandens metoder og måder at formidle på. Herved kan de blive klogere på og inspireret til, hvordan de kan forbedre deres formidlingspraksis, så børn og unge kan få de bedst mulige betingelser for at prøve kræfter med den skabende kunst. De kulturinstitutioner, der er vant til at arbejde med kunst- og kulturformidling, skal hjælpe de kulturinstitutioner, der har ringe eller ingen erfaring inden for feltet. Herved kan de være med til at sikre, at flere kulturinstitutioner på Fyn får mulighed for at arbejde målrettet og professionelt med kunst- og kulturformidling til skolelever på Fyn. Både kunstnere og kulturinstitutioner skal blive klogere på, hvordan de kan skabe kunstformidlingsforløb, der matcher skolernes behov og imødekommer lærernes undervisningspraksis. Her skal lærerne bidrage med viden om deres arbejde med Fælles mål og kompetencemål. Kunstnerne og kulturformidlerne skal supervisere lærerne og guide dem til at blive dygtigere til at undervise i de æstetiske fag. Pilotprojekt Første etape af Kulturens Laboratorium består af et pilotprojekt, hvor ni skoler, ni kunstnere og ni kulturinstitutioner indgår et samarbejde med et forskerteam om at udvikle og afprøve æstetiske læreprocesser i og uden for skolen. Det ønskes at der både arbejdes med indskolings-elever, mellemtrins-elever og udskolings-elever. De enkelte partnergrupper består af en skole, en kulturinstitution og en kunstner. Partnergrupperne skal udvikle et undervisningsforløb, der behandler et bestemt tema leveret af skolen. Forløbet tager afsæt i nogle dogmeregler, herunder at dele af undervisningen skal foregå på kulturinstitutionen og kunstneren herefter skal på besøg på skolen. Pilotprojektets kunstnere og kulturinstitutioner udvælges af projektets styregruppe. Kunstnerne og kulturinstitutionerne skal tilsammen repræsentere forskellige kunstgenrer eller stilarter og skabe tværfaglige og tværæstetiske forløb. Derfor skal kunstnerne og kulturinstitutionerne der sættes sammen, repræsenterer forskellige kunstgenre/stilarter. Fx kan en musiker sættes sammen med en billedkunstinstitution.

På en 1-dages udviklingsdag kvalificeres de ønskede temaer og mulighederne for at bygge en æstetisk læreproces op omkring disse udfoldes. På dagen præsenteres partnerskaberne, så skolerne, kunstnerne og kulturinstitutionerne kommer godt i gang med samarbejdet. Der laves fortrinsvis lokal forankrede partnerskaber. Forskning og konference Ved at koble forskerteamet på pilotprojektet opnås en erfarings- og forskningsbaseret viden om brugen og effekten af æstetiske læreprocesser i mødet mellem kunst og folkeskolens fag, og det dokumenteres, hvordan det at krydse fag og kunst bidrager til læring. Forskningsteamet vil kortlægge, beskrive og analysere de læringsoplevelser som børn og unge gør sig ved at deltage i kulturelle oplevelser og deres impact på det nærmeste samfundslag. Forskningsteamet vil i særlig grad undersøge følgende: Sker der noget særligt, når de professionelle kunstnere og kulturformidlere bridrager til undervisningen? Hvordan ser den her undervisning ud? Hvad gør en forskel i børn og unges udbytte, og hvordan udnyttes og udfoldes deres kreative potentiale videst muligt? Forskningsteamet vil være med til at konkludere en best practice for undervisning med tværæstetiske og tværfaglige læreprocesser på både skoler og kulturinstitutioner. Forskningens undersøgelser og resultater skal bidrage til, at såvel skoler, kunstnere og kulturinstitutioner kan blive klogere på, hvordan de fremadrettet kan skabe veltilrettelagte, kvalitative og helstøbte undervisningsforløb med æstetiske læreprocesser, der passer ind i den nye folkeskolereform. Og forskningens undersøgelser skal bl.a. lægge vægt på, hvordan helholdsvis læreren, kunstnere og kulturformidleren bør få deres kompetencer og fagligheder i spil på bedst mulig vis. Forskningsresultaterne præsenteres på en konference i maj 2017, hvor skoler, kulturinstitutioner og kunstnere fra hele landet inviteres med. Vidensdelingsportal Projektets produkter og erfaringer gøres løbende tilgængeligt på Kulturstyrelsens portal for Kulturtjenester. Nye partnerskaber dannes og forløb afvikles i skoleåret 2017/18: Nye kunstnere, kulturinstitutioner og skoler danner partnergrupper og udvikler nye kunst- og kulturforløb med afsæt i de gode modeller og anbefalinger fra pilotprojektet. Igen tilstræbes en ligelig fordeling af skoleklasser fra indskolingmellemtrin og overbygning, samt store og små kulturinstitutioner og forskellige kunstfagligheder. For at være med i projektet skal deltagerne bidrage med videndeling og supervisere hinanden. Konference i maj 2018: Best practice katalog udgives og erfaringer fra Fase to formidles til partnere i projektet og andre interesserede. Projektets effektmål En række nye evidensbaserede modeller for æstetiske læreprocesser er skabt på Fyn gennem Kulturens Laboratorium. Dele af forløbene, udviklet under Kulturens Laboratorium, vil fortsat blive anvendt efter projektperioden. Fx vil skoler, der ikke har været en del af Kulturens Laboratorium, frit kunne downloade og benytte de forskellige undervisningsmaterialer. Formidlingen af resultaterne fra Kulturens Laboratorium danner præcedens for nye æstetiske læreprocesser på landsplan. Flere fynske kulturinstitutioner får udviklet en professionel formidlingspraksis for børn og unge i kølvandet på Kulturens Laboratorium. I forløbet vil kulturinstitutioner, der arbejder professionelt med kunst- og kulturformidling, supervisere og inspirere kulturinstitutioner med ringe eller ingen erfaring inden for feltet. Flere fynske skoler er bedre rustet til at arbejde med æstetiske læreprocesser, i såvel æstetiske som ikkeæstetiske fag, efter deres deltagelse i Kulturens Laboratorium.

Projektdeltagerne Kunstnerne, der udpeges til projektet, skal være professionelle og have stærk interesse for mødet og arbejdet med børn og unge. Ekspertise i det pædagogiske felt er en forudsætning og det vil være et positiv, hvis kunstnerne har erfaring med Huskunstnerforløb eller lignende samarbejde med skoler/kulturinstitutioner. Kunstnerne skal: tænke nyt og kreativt indgå i en tværfaglig samarbejdsproces med lærere og en kulturinstitution, hvor de sammen tilrettelægger et undervisningsforløb omhandlende et bestemt tema Deltagere skal acceptere at: Forløbet er en del af et forskningsprojekt, og udviklingen af forløbet vil ske i samarbejde med forskeren, så kvaliteten af metoderne sikres Kulturinstitutionerne der findes til projektet skal drives af en motivation til at styrke deres kunst- og kulturformidling til skolelever, og de skal i samarbejde med kunstnere, ønske at føje en skabende dimension til deres kunst-og kulturpraksis. Vi vil arbejde på at have kulturinstitutioner af forskellig størrelse med i projektet. Hensigten er hermed også at styrke kulturformidlingen på de mindre kulturinstitutioner og sikre at disse tilgodeses på lige fod med de større kulturinstitutioner i projektet. Projektorganisation Projektejer: Kulturregion Fyn der udgøres af ni fynske kommuner: Odense, Svendborg, Nyborg, Kerteminde, Assens, Faaborg-Midtfyn, Nordfyns, Ærø og Langeland Styregruppe: 1 repræsentant fra Faaborg-Midtfyn Kommunes Kulturelle rygsæk Ulla Kjær Kaspersen: Koordinator i SkoletjenesteNetværk for Sydøstjylland, Fyn, Øhavet Tatiana Chemi, forsker 1 kunstner 1 repræsentant fra en fynsk kulturinstitution 1 lærer-repræsentant Projektleder med kunst og kulturfaglig baggrund: Ansvarsområder: Definering af projektets rammer, tidsplan og forløb i samarbejde med styregruppen Udpegning af og kontakt til skoler i samarbejde med kontaktperson fra den enkelte kommune Planlægning og afvikling af en Open Call-runde, hvor kunstnere og kulturinstitutioner findes til projektet Koordinering af møder og workshopforløb, konferencer og seminarer. Budgetstyring Daglig kontakt til skolerne, kunstnerne, kulturinstitutionerne, forskerne og lærer og andre samarbejdspartnere Afrapportering og videreformidling af resultater i samarbejde med forskeren Udarbejdelse af produkter til brug for Kulturstyrelsens portal for Kulturtjenester, undervisningsmateriale og best practice katalog

Primære samarbejdspartnere: Skolerne Bidrager med mandetimer herunder undervisningstimer, forberedelse og planlægning af forløbet sammen med kunstnere og kulturinstitutioner Lokaler, udstyr og de almindelige materialer I for-projektet bidrager skoler med dokumentation og evaluering af forløbet Medvirker til udarbejdelse af undervisningsmateriale på baggrund af den opnåede erfaring og viden Kunstnerne Indgår i et tværfagligt samarbejde og udviklingsforløb med andre kunstnere og kulturinstitutioner samt de involverede lærer. Disse forløb er eksperimenterende og tværfaglige og er i tråd med Folkeskolens Fælles mål Formidler deres kunstart til eleverne og lærerne Kunstnerne der deltager i projektet forpligter sig på at deltage i evalueringen og dokumentationen af forløbet Medvirker til udarbejdelse af undervisningsmateriale på baggrund af den opnåede erfaring og viden Kulturinstitutionerne Stiller lokaler og formidlere til rådighed, når projekterne skal ud af huset Indgår i et tværfagligt samarbejde og udviklingsforløb med kunstnere samt de involverede lærere. Disse forløb er eksperimenterende og tværfaglige og i tråd med Folkeskolens Fælles mål Formidler deres faglighed til eleverne og lærerne som del af de nye forløb Kulturformidlerne/kulturinstitutionerne, der deltager i pilotprojektet, forpligter sig til at deltage i evalueringen og dokumentationen af forløbet Medvirker til udarbejdelse af undervisningsmateriale på baggrund af den opnåede erfaring og viden til lærere, studerende og elever Kulturinstitutionerne der deltager i projektet forpligter sig til at deltage i evalueringen og dokumentationen af forløbet Forskningsinstitutioner v. Phd. og Post doc. Tatiana Chemi fra Aalborg Universitet Ansvarsområder: Indsamling af viden om: Effekten af æstetiske læreprocesser i undervisningen. Elevernes møde og interaktion med kunsten, kunstnerne og kulturformidlerne Effekten af forløbene i forhold til dannelse, indlæring, læringsparathed, sociale kompetencer samt kreative og innovative evner Vurdering og analyse af forløbene Anbefalinger til forbedring af fremtidige forløb i henhold til konteksterne: Skole og kulturinstitution Kvalificering af evidensbaseret undervisningsmateriale Afrapportering og videreformidling af resultater i samarbejde med projektlederen (koordineret indsats). Præsentation af resultater ved konference og evt. seminarer. Kvalificering og sparring i forbindelse med udarbejdelsen af undervisningsmaterialet.

SkoleTjenesteNetværket Sidder med i projektets styregrupper og er med til at definere projektets overordnede rammer Bidrager med viden om erfaringer med inddragelse af æstetiske læreprocesser i formidlingen på fagligt forskellige kulturinstitutioner Bidrager med viden om erfaringer med inddragelse af æstetiske læreprocesser på skoler, der relaterer sig til den nye folkeskolereform Er med til at organisere og planlægge indholdet af pilotprojektets udviklingsworkshops samt konferencen Øvrige aktører, Evt. UCL, Pædagoguddannelsen i Odense/Svendborg. Lærer- og pædagogstuderende inddrages i fase 2 af projektet evt. i praktikforløb e. l. Videregiver erfaringerne fra projektet til de studerende, og dermed til fremtidens lærere og pædagoger. Tidsplan 2015 December: Udvælgelse og kortlægning af hvilke skoler, kunstnere og kulturinstitutioner, der skal med i pilotprojektet. Samarbejdsaftaler etableres. Indkaldelse og planlægning af udviklingsdag (partnerdannelse). Oprettelse og udvikling af vidensdelings-site. 2016 22. Marts: Afholdelse af udviklingsdag på Gl. Brydegaard kl. 9.00-21.00 Maj november: Partnergrupperne udvikler, planlægger og afvikler kunst- og kulturforløb. 2017 Januar til maj: Forskerne behandler data og skriver rapport med anbefalinger til, hvilke elementer fra pilotprojektet, der kan arbejdes videre med i de kommende partnerskaber. Planlægning og formidling af konference. Maj: Konference Projektet fortsætter herefter med nye forløb og nye partnerskaber. Afsluttes med konference i 2018 Har du/i spørgsmål, så kontakt: Projektleder Cecilia de Jong, e-mail cecdj@odense.dk Eller på telefon 30514032. Træffes bedst mellem 9.00 og 15.00 Se også www.kulturregionfyn.dk