HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?

Relaterede dokumenter
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?

Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/ /14

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering?

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Emissionsbaseret regulering

Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Kortlægning af sårbarhed for N udledning

Landbrugsaftalen, punkt for punkt

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen

FREMTIDENS MILJØFORVALTNING

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

Kvælstofomsætning i mark og markkant

Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken

Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet?

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Emissionsbaseret kvælstofregulering på bedriftsniveau

Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Seminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Kort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.

Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger

Opskalering og potentiale for implementering

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Næringsstoffer i vandløb

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

Politiske baggrund. Lars Hvidtfeldt, Viceformand, Landbrug & Fødevarer

Drænafstrømning til Højvads Rende

Drænvandsundersøgelsen 2012/13 Resultater

Vurdering af Drænvandsundersøgelsen 2011/2012

STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?

Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Foreløbig konklusion:

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER?

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H.


Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Økonomiske konsekvenser af mål for kvælstofudledning i vandområdeplaner

Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS

NOTAT. Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014

Kontrolleret dræning. Åbent hus 27. november Søren Kolind Hvid

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

Soils2Sea Nitratudvaskning til Østersøen

Aftale om målrettet regulering - Et nyt paradigme for miljøreguleringen af dansk landbrug

Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand

Indhold. Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Minivådområder En frivillig kollektiv indsats. Julie Rose Bang

Drænvandsundersøgelsen 2011/12 Resultater

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

U D K A S T. Sammentænkning af grundvandsbeskyttelse og generel sårbarhedsdifferentieret arealregulering i forhold til overfladevand

Analyse af omkostningerne ved scenarier for en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget i relation til Vandplan 2.0

Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler

Muligheder og udfordringer i efter- og

Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Gødskning efter Ligevægtsprincippet

Plandokument vedrørende forslag til ændring af gødskningsnormer

Tjekskema Miljøgodkendelser efter 16 Skal desuden anvendes ved høringer fra nabokommuner tist Sagsnr.. Sagsbehandler: Start dato:

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.

Velkomst og introduktion til TReNDS

Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Målrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen

Notat om vurdering af miljø og økonomi for bedrifter i pilotprojektet for ny arealregulering

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Gennemgang af GSA-virkemiddelmodellen i relation til den fremtidige kvælstofregulering Jacobsen, Brian H.

Notat. Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen

Miljøeffekt på lavbund

Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen?

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Pilotprojekt for ny målrettet arealregulering

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Transkript:

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Hvad har vi hørt? Drænvandskoncentrationen er i gns. på højbund 8,4 og lavbund 6,2 mg tot.n/l Koncentrationen er lavere end forventet Stor betydning af redox-forhold på arealerne Muligheder i rensning med minivådområder Muligheder i kontrolleret dræning Udledningen er reduceret kraftigt 2...

Fremtidens N-regulering? Maksimale N-udledninger er endnu ikke fastsat for de enkelte vandområder! Nye retentionskort er endnu ikke offentliggjort! Ny kvælstofreguleringsmodel er ikke vedtaget! Kan drænvandsmålingerne bruges som en del af beslutningsgrundlaget? 3...

Rokker drænvandsundersøgelserne ved forudsætningerne for vandplaner? Generelt rokker drænvandsmålingerne ikke ved forudsætningerne for beregning af tilledning af kvælstof til det marine miljø. Men de umålte oplande? Drænvandsundersøgelsen kan sige noget om virkemidler og deres placering 4...

Gamle retentionskort Fra husdyrreguleringsordningen Retention, pct. Effekt af efterafgrøder Effekt ved rodzone, kg N/ha Effekt på udledning, kg N/ha Relativ effekt 35 30 20 186 65 30 11 100 90 30 3 29

Gamle retentionskort Fra husdyrreguleringsordningen Påvirkning af landbrugspraksis afhænger af: - Maksimal tilladelig udledning - Retentionen - Udvaskning fra rodzonen Retentionen alene siger ikke noget om, hvordan oplandet vil blive reguleret!

Drænvand og retentionskortlægning I drænvand måles den højeste koncentration af kvælstof i det vand, der når overfladevand eller grundvand! I den del af nedbørsoverskuddet, der strømmer mod grundvand, vil der ske større N-reduktion 7...

Gamle retentionskort Fra husdyrreguleringsordningen Jammerbugt kommune Gns. Antal prøver 24 Nitrat-N, mg/l 3,9 Total-N, mg/l 5,6 N-les3 beregnet nitrat-n fra rodzonen 14,1 Beregnet reduktion af nitrat mellem rodzone og dræn 73 8...

Målretning af indsatsen indenfor oplandet? 9... Fraktil 2013/14 2012/13 2011/12 Total-N Total-N Total-N Mg pr. N pr. liter 20% 3,7 3,8 3,1 40% 5,7 6,5 5,0 60% 8,1 8,4 6,7 80% 11,5 11,4 10,5 En halvering af de 20 pct. højeste koncentrationer giver en reduktion på 20 pct. En halvering af de 40 pct. højeste koncentrationer giver en reduktion på 33 pct.

Effekt af tiltag til reduktion af N-udledning Total N, mg/l Antal Procent Effekt af tiltag Under 2 33 14 Ingen 2-5 64 27 Meget begrænset 5,1-10 83 35 Begrænset 10-15 41 18 Rimelig Over 15 13 6 Stor 10...

Svært at nå længere med dyrkningsrestriktioner! Dyrkningspraksis forklarer ikke variationen Denitrifikation i bunden af rodzonen og dyrkningspraksis i dag giver en lav udvaskning Svært at opnå en yderligere reduktion ved dyrkningstiltag uden store udbyttetab Tiltag uden for dyrkningsfladen som minivådområder og kontrolleret dræning vil være en del af løsningen 11...

Drænede arealer giver muligheder: Ca. 40 pct. af den samlede N-udledning sker via dræn! Vandet er samlet - og derfor er rensning en mulighed Dræn giver muligheder for målinger: Identificere dræn med lave/høje udledninger Regulere ved hjælp af målinger 12...

13...

Virkemidler uden for dyrkningsfladen på drænet højproduktiv jord nødvendige: Kvælstofnormerne er allerede i dag 18 pct. under optimum Yderligere kvælstofreduktion giver ikke yderligere reduktion Større sædskiftemæssige ændringer vil kræve helt anden landbrugsstruktur @ Jens Tønnesen

Kvælstof i dansk planteavl 15... Fra Blicher-Mathiasen, 2012

Giver en yderligere reduktion af N- tildelingen mening? 16... 3

Drænvandsundersøgelse og målrettet regulering Stor variation i koncentrationer Mulighed for at målrette tiltag Lille effekt af dyrkningsrelaterede tiltag Systematisk dræning giver muligheder for målinger og for fjernelse af kvælstof Reduktion af kvælstofudledning skal ske uden for dyrkningsfladen Forøgelse af N-tilførsel på dyrkningsfladen prioriteres højt 17...