Kan min hjertepatient tåle at rejse i højderne?

Relaterede dokumenter
Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne

Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning

Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive

HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS

KOL og Pulmonal hypertension -en update. Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet

Kredsløb og lunger i højden

INSPRA (eplerenone) Hvilken association beskrives? Er den rimelig?

Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe

Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom.

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen

Velkommen til Lægedage

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV mm og/eller RV5-6 + SV mm

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Ekg tolkning i almen praksis.

Fysisk træning ved iskæmisk hjertesygdom (IHD) og kronisk hjerteinsufficiens (CHF)

Behandling. Behandling af hjertesvigtpatienter

Hjertesygdom og seksualitet

Farmakologisk behandling af Hypertension

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Uddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva

Hermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag.

Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG

Hjemmemonitorering CTG

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

Seksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre?

Registreringsskema i Hjertesvigt

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

Hjerte-kar-sygdom for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens

Lufthavne i over 2000 meters højde

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg

De fysiske grænser for dig og din medicinske patient

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

ESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: 2014 ESC/ESA Guidelines on non cardiac surgery: cardiovascular assessment and management

HJERTE-KAR FOR PRAKSISPERSONALE

Hjertesvigt Diagnose og behandling. Per Hildebrandt

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital

Fysisk træning som behandling

Mekanisk Diagnostik og Terapi MDT

Test af hjertepatienter. Thomas Maribo Fysioterapeut, Cand.scient.san., ph.d.-studerende Faglig Konsulent Danske Fysioterapeuter

Sportskardiologi - et nyt subspeciale

Motion efter Hjerte-kar sygdom. V. fysioterapeut Mariana B. Cartuliares, Hjerteforeningen

1 Samlet resumé af PRAC s videnskabelige vurdering

Sexologisk Klinik Rigshospitalet Hjertekarsygdomme, seksuelle funktionsforstyrrelser og behandling

Akut obstetrisk visitation fra GA > 18 uge

Risikofaktorer. Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle.

De fysiske grænser for dig og din medicinske patient. Leif Skive Korsika 2016

Hjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018

Kredsløb. Carsten Tollund AN-OP-POTA. Abdominalcentret, Rigshospitalet

Inspirationsmuskeltræning Hvordan kommer jeg i gang? Workshop Fagkongres 2015 Dansk Selskab for Hjerte- og Lungefysioterapi

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS

Tolkning af EKG. Finn Lund Henriksen Kardiologisk afdeling B OUH

Må man træne hårdt efter Hjertekarsygdom. - Supermotionist. Lars Juel Andersen. Overlæge, ph.d.

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.

Perifer karsygdom Patientinformation

Hjertetransplantation og træning

VIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER

Program Træning som behandling af hjertepatienter

Program Træning af hjertepatienter

Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt. Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København

Diabetespatienten set fra kardiologens synsvinkel. Peter Bisgaard Stæhr Kardiologisk afd. S Aalborg Universitetshospital

En litteraturbaseret klinisk vejledning

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Atrieflimren. Hjerteforeningens Sundhedskonference. 12. oktober Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby

Bilag IV. Videnskabelige konklusioner

Akklimatisering: Dette forebygger risikoen for overophedning og hedeslag.

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn:

GUCH fra medicinsk til kirurgisk og tilbage igen

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Nye retningslinjer vedrørende diagnostik og behandling af kronisk hjerteinsufficiens

Lægemidler med virkning på hjerteinsufficiens II. Diuretiske effekt af spironolakton Nefron-lumen. Non-renale effekter af aldosteron

Kørekort 1. Juli 2017 lovændring. Sammendrag af ændringer fra tidligere bekendtgørelser. Egon Juul-Andersen, tidligere praktiserende læge i Brabrand,

Lungesygdomme. Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse

Kardiologisk uddannelse

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt

Hjertesygdomme - perspektiver med personlig medicin. Henning Bundgaard Professor

Når hjertet flimrer. Overlæge Elsebeth Friis Kardiologisk afdeling SVS Esbjerg

GODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 VENTRIKULÆR ARYTMI OG PLUDSELIG DØD

Patientsikkerhed i tandlæge-klinikker Fokus på medicinering og FMK

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Velkommen til Lægedage

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt

Risikovurdering og profylakse

Behandling hver 4. uge

Den komplekse, multimedicinerede patient i den kliniske hverdag: Udfordringer og mulige løsninger

SmPC citalopram 10, 20, 30 og 40 mg tabletter

Transkript:

Kan min hjertepatient tåle at rejse i højderne?

Risikovurdering - individuel Hvad er status for patientens hjertesygdom? Stigning til hvilken højde? >1500 m I hvor lang tid, skal patienten være i højde?

Højdefysiologi Patofysiologi Det personlige respons

Dehnert et al, High altitude medicine & biology, p.183, 2010 Levine et al, High altitude medicine & biology, p. 89, 2015 Ingen guidelines. Højdefysiologi Patofysiologi Det personlige respons

Højdefysiologi Patofysiologi Hjertesvigt Art. BT Koronar blood flow HR Endotel dysfunktion Myo.iskæmi Hypoxi Pulm. Vasokonstriktion Pulm hyp.art. Symp. Akt Minut volumen Hjertesvigt Resp. alkalose Myo. kontraktilitet Arrytmi

Det personlige respons Iskæmisk hjertesygdom Stabil (3 mdr) CCS klassifikation Hjertesvigt Stabil (3 mdr) NYHA klasse Comorbiditet Spec. Lungesygdom/pulm hyp.art Perifer iskæmi Træningstilstand Arbejdstest (85% af forventet HRmax) Min 50% af forventet max arb.kap.

Det personlige respons Generelle forhold Øget risiko vs mindre mulighed for hjælp Klima (varme/kulde) Kendskab til højdesyge symptomer og behandling BT respons variabelt evt. egen måling Højde: > 1500 m Arb. Kap. 1%/100m Max 4500 m generelt ikke over 3500 m Tid til akklimatisering: -5 dage rolig aktivitet -fra 2000 m kun øge med 350 m/døgn

Hypertension i højderne hvilke præparater? Nifedipin (forebygger HAPE) β-blokker (kan forværre kuldeprovokeret perifer vasokonstriktion, hæmmer arbejdsevne) Diureticum (dehydrering) ACE-inhibitor (ingen u.s.) Lægemidler med antikolinerg virkning hæmmer sved dannelse, diuretika og fenothiaziner (hæmmer central temperatur kontrol) hedeslag (vindstille, solrefleks fra sne) Derfor: start med calcium antagonist og ACE inhibitor

BT hos 25 hypertonikere under arbejdsbelastning på 70 W i 2500 meter s højde før efter 2 dage og efter 25 dage Med Sports Sci 1985

Hypertension i højderne Hypertonikeres BT-stigning i højderne varierer enormt nogle få har udtalt BT-stigning - konsekvens? Hurtig opstigning giver kraftigere BT-stigning end langsom opstigning (adrenerg stimulation?) betyder det noget? Er udtalt BT-stigning skadelig? Nogle studier viser højt BT om dagen og normalt om natten hos normotensive, raske (hos hypertonikere?) Små materialer, modstridende resultater, ingen med hårde endepunkter (morbiditet, mortalitet)

Lægemidler i højderne Brug sund fornuft (sund klinisk sans) Fysisk træningstilstand vigtigere end alder og lettere kroniske lidelser Tænk hypoksi (PO2 halveret ved 5.500 meters højde), kulde (6.5 graders fald/1000 meters opstigning), UV-bestråling (4% /300 meters opstigning, sneblindhed, UV-keratitis), højere grad af fysisk aktivitet end vanligt Dehydrering (hyperventilation, lufttørhed, diuretica), forfrysninger (β-blokkere), forbrænding, fototoksicitet, Der er langt til lægehjælp

Problematisk medicin i højderne Undgå betablokkere (obs α/ß blokkere ved CHF) Reducerer max arb. kapacitet Reducerer udholdenhed af submax arbejde (20-40%). Doping listet i nogle sportsgrene Undgå diuretika Dehydrering Elektrolytforstyrrelser Doping listet i nogle sportsgrene Obs. Blodfortyndende behandling Traumer Start med Calciumantagonist og ACE-hæmmer

Konklusion Den stabile patient uden pulmonal hypertension, der dyrker regelmæssig motion kan med rette instruktion tåle at komme op til 3500 meters højde hvis de ikke selv skal arbejde sig derop

Man kan aldrig tage højde for alle situationer

Sudden cardiac death (SCD) Burscher et al, Progess in Cardiovasc Dis, 52; 507-511, 2010

Burscher et al, Progess in Cardiovasc Dis, 52; 507-511, 2010

Vurdering før bjergbestigning Stabil klinisk tilstand Asymptomatisk i hvile NYHA klasse < II Arbejdstest hvis normal ok Dog!!!

Absolutte kontraindikationer Symptomer/tegn på iskæmi <80W Myokardieinfarkt <6mdr. Inkompenseret hjertesygdom <3 mdr. Ukontrolleret arytmi BT >160/100 mmhg i hvile (>220 mmhg systolisk under arbejde) Pulmonal hypertension Svær klapsygdom Tromboembolisk event < 3 mdr. Cyanostik kongenit hjertesygdom ICD intervention/implantation < 6 mdr. Apoplexi < 6 mdr.

Anbefaling IHD* Stabil, asymptomatisk, arb.test ia Obs. Beta-blokker behandling, blodfortyndende beh. CHF Arb.test, obs arytmier (evt a-flimmer), evt. LFU, Holter Obs. beta-blokker, diuretika, blodfortyndende beh. har pt. forståelse for egen sygdom inkomp. CHF vs. HAPE, dehydrering, elektrolyt-derangement Hypertension* Calcium-antagonist, minus diuretika og betablokker beh. Abnorm pulmonal cirkulation <2000 m, stimulation i tryk-kammer Klapsygdom Asymptomatiske, obs. AK beh., arytmier Patienter med kongenit hjertesygdom Undgå højder (fly op til 2000 m ok men ikke anstrengelse) Arytmier Arb. test, PM uden problemer men obs. kronotrop inkomptance, SVT evt. ablation

General anbefaling Langsom stigning ved >2000 m (sovehøjde skal kun stige med 300 m/nat) Undgå overanstrengelse Undgå direkte transport til > 3000 m Progress in cardiovascular diseases 52, 2010