Digitalisering i folkeskolen



Relaterede dokumenter
Den danske strategi for it i folkeskolen

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Den danske strategi for it i folkeskolen

It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad er der med den der skolereform?

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune

En digital folkeskole. - national strategi for it i folkeskolen

Oplæg for deltagere på messen.

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisningsmidler i folkeskolen. Tabelrapport for spørgeskemadata

Den Digitaliseringsstrategi

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

Et fagligt løft af folkeskolen

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

DIGITALISERING I GRUNDSKOLEN I DANMARK

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune Formål

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Bilag til fritagelse/ fravigelse ved folkeskolens afgangsprøver

2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Bilag til. Kvalitetsrapport

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

Dygtige elever holdes nede i skolen

biologi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Den digitale folkeskole Vurderinger og holdninger fra elever og forældre KMD Analyse

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Bredballe Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode

Ny folkeskolereform. Jens Rasmussen. Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 2013 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Hjælpemidler ved prøver i 9. klasse

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering

Danmark skal længere med digital læring

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Nordbyskolens evalueringsplan

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

Hyldgård Ny folkeskolereform

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet

Det grafiske overblik

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/ /2016

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Gennemsnitlige afgangskarakterer

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Transkript:

Digitalisering i folkeskolen udfordringer og perspektiver Martin Isenbecker - afdelingschef i Uddannelsesstyrelsen, Ministeriet for Børn og Undervisning

books will soon be obsolete in the schools It is possible to teach every branch of human knowledge with the motion picture. Our school system will be completely changed in ten years. Thomas Edison 1913

Faglige udfordringer for folkeskolen Danske elevers faglige færdigheder er gennemsnitlige i sammenligning med andre OECD-lande. I PISA 2009 er Danmark nr. 18 i læsning, nr. 12 i matematik og nr. 19 i naturfag Danmark er et af de OECD-lande der bruger flest midler per elev i folkeskolen Ca. 6 pct. af eleverne undervises i specialskoler og specialklasser. Knap en tredjedel af udgifterne i folkeskolen går til specialundervisning Ca. 15 pct. af eleverne forlader skolen uden funktionelle læsefærdigheder Ca. 84 pct. af en årgang forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse

It skal bruges til at skabe gode resultater Brug af it og digitale læremidler kan bla. understøtte: undervisningsdifferentiering og inklusion elevernes læring og motivation fagligt opdateret og aktuel viden i undervisningen tilrettelæggelse af undervisningen og den løbende evaluering Kommunikation og bedre ressourceudnyttelse

It-initiativer de seneste år i overskrifter It i folkeskolen (495 mio. kr. afsat i perioden 2004-2007) Mulighed for digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2006 It- og mediekompetencer tydeliggøres i Fælles Mål 2009 Faghæfte om it-kompetencer i folkeskolen 2010 Nationale test it-baserede, adaptive test 2010

Nogle resultater fra ITIFprogrammet I perioden 2004-2007 blev der afsat i alt 495 mio. kr. til styrkelse af it i folkeskolen (ITIF-programmet). Programmet blev endeligt afsluttet i 2009 og resulterede blandt andet i: Indkøb af 146.000 nye computere og 4.700 interaktive tavler på skolerne Næsten alle skoler fik et videndelingssystem Der blev udviklet 11 digitale læremidler Der blev etableret en digital materialeplatform for undervisningsmidler EMU en (Danmarks undervisningsportal) blev udvidet

Digitale afgangsprøver 80 pct. af eleverne går op til digitale prøver i biologi og geografi Prøverne er selvscorende - der skal ikke bruges ressourcer på bedømmelse Eleverne får resultaterne kort tid efter prøven Prøveformen har afsmittende effekt på undervisningen og kan understøtte pædagogisk brug af it

Nationale test Der gennemføres årligt ca. 800.000 nationale test i grundskolen Testene er it-baserede. Det har givet mulighed for: At testene indretter sig efter sig den enkelte elevs faglige niveau (adaptive test) At lærerne ikke skal bruge tid på at rette besvarelserne At resultaterne leveres via internettet, hvor lærere og skoleledere enkelt kan danne sig et overblik En testform, som virker motiverende for eleverne

Resultater fra PISA ERA 2009 Danske elever ligger i front når det gælder adgang til udstyr både i skolen og i hjemmet. Danmark ligger også i front, når eleverne spørges til i hvilket omfang it bruges i undervisningen. I selve den elektroniske læsetest klarer danske elever sig dårligere end OECDgennemsnittet. Det peger på, at god it-infrastruktur ikke er nok for at opnå gode resultater. Og at brug af it i undervisningen ikke er ensbetydende med at det digitale potentiale udnyttes.

Skolerne ønsker øget brug af it og digitale læremidler 50 % af skolelederne ønsker at anvende internetbaserede undervisningsmidler i højere grad 33 % ønsker at anvende softwarebaserede undervisningsmidler i højere grad 62 % ønsker at anvende andre elektroniske medier, fx interaktive tavler, i højere grad (Kilde: Undervisningsmidler i folkeskolen, EVA 2009)

Nogle centrale udfordringer Lærerne begrænses af tekniske vanskeligheder og ustabil it-drift (EVA 2009) Digitale læremidler opleves som mindre tilgængelige end bogen (EVA 2009), og markedet for digitale materialer er endnu relativt begrænset. Der er behov for øget viden om it-baseret fagdidaktik og digitale læringsformer (EVA 2009) 25 pct. af lærerne føler sig ikke som kvalificerede brugere af it i undervisningen (DREAM 2009) Skoleledelsen skal i højere grad prioritere og følge op på it-anvendelsen på skolen (EVA 2009)

Hvad sker der nu?