Velkommen i vores virkelighed

Relaterede dokumenter
Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen i 0. klasse på Amagerskolen 2019

Evaluering af forsøg med trivselsudvikling i indskolingen på Mentiqa via BUPLs pulje til udvikling af pædagogprofessionen

Læringsmål. Materialer

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Eleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET. En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Velkommen i 0. klasse på Amagerskolen 2018

UMV-Handleplan på baggrund Trivselsmåling foråret 2017

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

Lokale indsatsområder

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Indledning. Der er udarbejdet fire indikatorer for trivslen. Det videre arbejde. Vinderød Privatskole

Eleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

SE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

SPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS

Vi vil være bedre Skolepolitik

Kvantitativ trivselsmåling/undervisningsmiljøvurdering HLS oktober 2017

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt

Trivselsundersøgelse enhed1 okt 13

Frederikssund skolevæsen

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

TRUE NORTH KOMPETENCEUDVIKLING TIL LÆRERE & PÆDAGOGER Essentiel viden og praktiske, effektive værktøjer som understøtter udviklingen af elevernes

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Online spørgeskema fra dec Feedback fra forældre i 10. kl

CAMP TRUE NORTH Deltagerevaluering fra GLADSAXE KOMMUNE

HVAD ER SELV? Til forældre

Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

Umv Basis spørgeskema til klasse

Indsats Hvordan Hvem Hvornår Succes Undervisningens kvalitet Bedre kvalitet i undervisning. Alle undervisere Faggrupperne Superbrugere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

pals På Munkevængets Skole

Emne Fælles Mål Lærings mål Aktiviteter (middel/metode) Evaluering Hvad skal børnene lære?

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

Kære forældre til børn i dagtilbud

Handleplan til forbedring af trivsel

FRILUFTSLIV PÅ SKEMAET. Potentialet ved mere friluftsliv i skolen

Læringsmål. Materialer

At elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

Velkommen i skole. Kære forældre

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

Trivselsundersøgelse Handlingsplan

Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole

Hvordan finansierer skolen eventuelle merudgifter (til fritidstilbud, skolebus e.a.) som følge af en forkortelse af klassens skoledag?

BILAGSRAPPORT. U Team 1- Hvinningdalskolen Silkeborg Kommune. Termometeret

Umv Basis spørgeskema til klasse

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING KLASSERAPPORT. 3A Skole 1, ABC Kommune

Cooperative Learning. Viborg 8. nov Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Helle Vilain. VIAUC

FOLKESKOLEREFORM 2014

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

At lære i fællesskab Om CL i praksis. Center for frivilligt socialt arbejde Uddannelseskonference 2013

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Egebjergskolen, klassetrin Horsens Kommune

Tallene i skemaet er i % og er resultatet af besvarelser fra 34 hold i almenundervisningen.

Cooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler

Indskoling et legende og lærende univers

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Lyst til. Laering 2O16-2O18. Skolepolitiske målsætninger

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017

Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet

Forældreguide til Zippys Venner

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Egebjergskolen, klassetrin Horsens Kommune

Bilag 1: Elevtrivselsmåling Samlet oversigt over indsatser fra skolernes handlingsplaner

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Nordregårdsskolen, klassetrin Tårnby Kommune

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

Den professionelle opstart. Vi vil opnå eleven føler en tryghed i at være tilstede og udtrykke sig.

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Børnehaven Grønnegården 2016

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Strandskolen, klassetrin Greve Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Nordregårdsskolen, klassetrin Tårnby Kommune

Udarbejdet efteråret/foråret 2008/2009 og revideret i skolebestyrelsen i december 2010.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Handleplan for den nationale (elev-)trivselsmåling 2016/17. til Slangerup Skole

Undervisningsmiljøvurdering Bedsted Friskole Februar 2017

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Trivselspolitik på Ejerslykkeskolen

VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Strategi for Folkeskole

BRANDERUP FRISKOLE 2017/18 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Branderup Friskole, klassetrin Tønder Kommune

BØJ UDSAGNSORD MED CITIBOIS

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Øster Hornum Skole, klassetrin Rebild Kommune

Specialklasserne på Beder Skole

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Isbryderen, klassetrin Skoler uden kommunetilknytning

0. årgang på Auning Skole

Bilag til trivselsstrategien på Måløvhøj Skole

Transkript:

Læring og livsglæde

Introduktion Velkommen i vores virkelighed Kære forældre Med denne folder vil vi gerne invitere jer helt ind i vores klasselokaler og vise jer, hvordan vi arbejder på at gøre jeres børn dygtigere og styrke deres sociale kompetencer. Alle undersøgelser viser nemlig, at børn, der trives, er mere modtagelige for at lære. I klasselokalerne vil I møde forskellige måder at lære på, som vi arbejder med for at nå vores mål for skolen i Frederikssund Kommune: Vi vil skabe en skole, hvor vi fokuseret arbejder med at hæve det faglige niveau, og hvor alle børn har det godt. Læs om: True North en række pædagogiske principper og redskaber, der bygger på noget af den nyeste hjerneforskning og hjælper eleverne med at huske og tage ansvar. Cooperative Learning-øvelser der får elever, pædagoger og lærere op af stolene og i fuld gang med lære-lege, aktivitet og bevægelse. Det fremmer læringen, når man leger, lytter, diskuterer og griner, både hos de stærke og mindre stærke elever. Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse en metode som lærere og pædagoger bruger til at hjælpe elever, elevgrupper eller klasser, der står med udfordringer. Fælles for alle tre metoder er, at de virker. De er gennemtestet af forskere, lærere og pædagoger og er anerkendte i undervisningsverdenen. Forskning i børns læring viser, at selve den måde, der undervises på, er altafgørende for at skabe faglig udvikling. Redskaberne giver os bedre kvalitet i skolerne og supplerer arbejdet med den nye skolestruktur. Vi har fået større og mere robuste skoler. Fem skoler med én skoleleder i hver. Som noget nyt har vi fået en række pædagogiske ledere, som er tæt på den daglige undervisning, og som vejleder lærere og pædagoger i, hvordan de skaber de bedste rammer for jeres børn. Vi ser frem til mange gode skoledage sammen med jeres barn og i samarbejde med jer. Læs mere om vores børne- og ungepolitik 2013-2017 på Frederikssund Kommunes hjemmeside. Ulla Olin Skolechef i Frederikssund Kommune 2

Vi vil skabe en skole, hvor vi fokuseret arbejder med at hæve det faglige niveau, og hvor alle børn har det godt Ulla Olin, skolechef i Frederikssund Kommune

Da mor gik i skole, satte læreren et flueben, hvis opgaven var rigtigt besvaret. Den går ikke i dag Jens Fisker, lærer på Kingoskolen

True North Feedback er bedre end flueben True North skaber resultater Det er en velkendt sandhed, at børn lærer bedst, hvis de har det godt. True North giver os nogle helt konkrete værktøjer til at arbejde med børnenes trivsel og selvtillid. Og det skaber resultater i klasseværelset i form af øget faglighed og styrkede sociale kompetencer. I Frederikssund Kommune har alle lærere og pædagoger været på kursus i True North, som kan bruges på alle klassetrin og i alle fag. Sæt kursen for egen læring True North bygger på den nyeste viden om børns læring, og flere undersøgelser viser, at lærings- og undervisningsstrategierne giver gode resultater. Her er et udpluk af, hvad de indeholder: Læringskompasset Bruger vi til at vise børnene, hvordan de lærer bedst, og hvordan de husker det, de lærer. Det er ikke nok, at læreren sætter flueben ved de rigtige opgavebesvarelser, som da mor var barn. Det giver meget bedre resultater, når børnene giver feedback til hinanden på deres opgavebesvarelser og øvelser. Men feedback skal ikke være råd, ros eller evaluering, men en konkret tilbagemelding på, hvor eleven står i forhold til læringsmål, han eller hun har opstillet. Læreren læser naturligvis også elevernes besvarelser igennem og hjælper med feedback og formulering af læringsmål. Et andet vigtigt element kaldes forstærkning. Eleverne lærer, at de skal gentage og bruge det, de har lært i timerne tre til fire gange, før det sætter sig. Karakterkompasset Handler om, at eleverne skal udvikle en stærk karakter. Vi arbejder med elevernes sociale kompetencer, så de får opbygget eller styrket deres personlige karakter. Vi lærer, hvad det vil sige at tage ejerskab og eleverne erfarer også, at det kræver mod at lære. De skal nemlig turde at fejle. Et andet vigtigt element er elevernes vedholdenhed kunsten at være tålmodig på vejen mod et mål og finde lyst til at arbejde videre, også når det er svært. Med ros og opmuntring når eleverne langt. Det styrker tålmodigheden og giver lyst til at fortsætte. Læs mere her: www.truenorth.dk True North 5

True North True Eksempler på True North i undervisningen True North giver eleverne Motivation til at gå i skole Evnen til at tage ansvar for egen læring Forståelse af egne behov Medbestemmelse i timerne Bedre kammeratskab Labyrinten Maria Kyster fra 8.B prøver at finde vej gennem labyrinten, der er tegnet på gulvet med gul tape. Kammeraterne, der har set de andres fejl, står ude på sidelinjen og knipser ophidset og laver ansigter og fagter, hver gang Maria er ved at træde forkert. De må ikke sige noget. BIP lyder det fra kontrollanten, da hun træder forkert, og den næste kammerat forsøger sig. Eleverne klapper opmuntrende og anerkendende. Øvelsen skal lære eleverne, at de ikke kan klare alt selv, og at det er i orden at lave fejl. Det vigtigste er, at de prøver, og at de har et mål med anstrengelserne. Logbogen Jeg vil være bedre til at koncentrere mig, jeg vil være bedre til grammatik, og jeg vil række hånden op mindst fem gange i hver time. Det er nogle af målene, som eleverne i 8.B skriver op i deres personlige logbøger, og som de uden omsvøb redegør for på tomandshånd over for kammeraterne i klassen. De forklarer, hvilke mål de er kommet i hus med, og hvilke det ikke gik så godt med. De taler også om, hvad de har lært i timen, og om der er noget, de oplever, de kan bruge fremover. Øvelsen skal lære eleverne at tage ansvar for sig selv og deres egen læring. Jeg vil, derfor kan jeg Det vigtigste ved True North er, at eleverne oplever større medbestemmelse. De kan fx selv vælge, om de vil starte fordybelsestimen med læsning, grammatik eller samfundsfag, siger Jens Fisker, lærer på Kingoskolen. 6

North Jeg kan godt lide logbogen. Jeg satte mig selv et mål om, at jeg skulle række hånden op fem gange i hver time og det lykkedes for mig at nå det Maria Kyster, elev i 8.B på Kingoskolen 7

Cooperative

Learning Cooperative Learning Grin, lyt og lær Cooperative Learning (CL) løfter både de dygtige og mindre stærke elever fagligt og er med til at skabe bedre trivsel i klassen. CL kan bruges på alle klassetrin og i alle fag. Tankpasser på deltid CL er en betegnelse for aktiviteter, hvor eleverne samles i små grupper og arbejder sammen med én eller flere kammerater om at løse en faglig opgave. Mange børn kan godt lide øvelserne, fordi de bruger deres krop, samtidig med, at de leger det faglige stof ind. Gruppetilgangen har CL tilfælles med True North, og de to tilgange supplerer også hinanden godt i klasserummet. CL skaber variation i forhold til traditionel tavleundervisning, hvor børnene sidder på deres pladser og lytter til læreren. Det kaldes også for tankpasserpædagogik fordi grundtanken er, at den aktive lærer hælder viden på eleverne. Jeres barn lærer at arbejde sammen med andre i en gruppe, hvor alle har en vigtig rolle og er nødt til at samarbejde for at nå målet. Lærerne blander grupperne, så børnene arbejder sammen med kammerater, der er forskellige fra dem selv fagligt såvel som socialt. Det gør vi, fordi den stærke elev lærer af at hjælpe en kammerat, som ikke er helt så dygtig. Evnen til at samarbejde og indgå i en gruppe er en social kompetence, som eleverne vil få god brug af senere i livet, uanset hvilken retning de vælger. Vi løfter både de dygtige og mindre dygtige elever Tine Davidsen, lærer på Solbakkeskolen 9

Cooperative Learning Eksempler på CL i undervisningen CL giver eleverne mere Aktive skoledage Større variation i undervisningen Sjovere læring Bedre kammeratskab Styrket koncentrationsevne Fælles læring med kammeraterne Fang en makker Hvad er 57 minus 23? står der på en lille lamineret seddel, som Mia fra 2.A går rundt med i hånden mellem kammeraterne. Jeg ved det ikke, hvisker hun til sig selv. Hun fanger Freya i løb og spørger hende. Du har 7 og skal af med 3 og 5 minus 2 er 3, forklarer kammeraten. Det bliver 34. Nå ja, smiler hun. Øvelsen giver variation i undervisningen, og eleverne bruger kroppen, mens de lærer. Fangelegen er også god træning for de mere generte elever, der ikke har lyst til at regne et stykke ud foran hele klassen. Dobbeltcirklen Eleverne i indercirklen står over for kammeraterne i ydercirklen og smiler. Ord som pencilcase, ruler og blackboard flyver ud af munden på dem. Ydercirklen oversætter det engelske ord til dansk, mens eleverne holder øjenkontakt. Kort tid efter tager indercirklen et skridt til højre, og eleverne giver det samme ord til den nye makker. Dobbeltcirklen er en klassisk CL-øvelse, hvor eleverne både bruger deres krop, samtidig med at de lærer. Kan du regne det ud for mig? Jeg bruger næsten altid CL i starten af mine matematiktimer, fordi det får eleverne til at fokusere. Det har faktisk medvirket til, at de alle sammen er blevet bedre til at regne. Nogle af eleverne er generte, når de skal regne et stykke foran hele klassen. Med dobbeltcirklen oplever de, at det er mindre pinligt, fordi de kun står over for en kammerat, siger Tine Davidsen, lærer på Solbakkeskolen. Læs mere her: www.cooperativelearning.dk 10

Det er sjovt at lave dobbeltcirkel i engelsk, fordi der sker noget. Vi rykker os rundt hele tiden og sidder ikke så meget stille. Og så er det ikke så pinligt, når vi kun er to sammen, der skal sige ordene Mia Larsen og Freya Pedersen, elever i 2.A på Solbakkeskolen

LP-modellen giver os mere overskud til at fokusere på det faglige Jens Fisker, lærer på Kingoskolen

LP LP-modellen Mobning bruger vi ikke her Vi tolererer ikke mobning eller unødig støj i klasserne for elever lærer bedst, når de trives. Derfor er alle lærere, pædagoger og ledere i Frederikssund Kommune blevet uddannet i Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse (LP-modellen), som bruges til at hjælpe elever, elevgrupper eller skoleklasser i problemer. Vi skælder ikke ud Når der er problemer med en elev, elevgruppe eller klasse, bruger vi LP-modellen til at undersøge, hvorfor de opstår, og hvordan de kan løses. Handler det om relationerne, de fysiske rammer, undervisningen, skole-hjem-samarbejdet eller noget helt femte? Vi skælder ikke ud, men forsøger at forstå motiverne bag problemet. Efter den indledende analyse beslutter teamet i samarbejde med forældre og elev, hvilken indsats, der skal sættes i gang. Når der er gået et stykke tid, følger vi op og undersøger, om indsatsen har virket, eller om der eventuelt skal gøres andet for at hjælpe. Det er meget vigtigt for os at have øje for elever, der mistrives. Derfor arbejder vi med LP-modellen på teammøderne, der er blevet en fast del af skoleskemaet for lærere og pædagoger. Her tages der hånd om nye problemer, og igangværende tiltag evalueres. Vi gør alt, hvad vi kan, for at skabe en god skoledag for alle. Læs mere her: www.lp-modellen.dk 13

LP Eksempel på LP på skolerne LP giver eleverne Mindre larm og færre afbrydelser i timerne En mere rar skoledag Bedre kammeratskab Større overskud til at fokusere på det faglige lær af dine fejl En dreng i 8. klasse lad os kalde ham for Lukas var ikke rigtig med i klassens fællesskab og deltog ikke i timerne. Lærerteamet i klassen troede, at han var blevet uvenner med kammeraterne, men de var ikke sikre. I samarbejde med Lukas gennemførte teamet en LP-analyse. De fandt frem til, at Lukas var ved at udvikle præstationsangst forud for de afsluttende eksaminer i 9. klasse. Der blev sat en indsats i gang i klassen, der skulle lære eleverne, at det er acceptabelt at fejle blandt andet fordi man ofte lærer af sine fejl. Lukas kom med igen, fagligt som socialt, og mange af klassens elever var også glade for forløbet. En styrket kultur i klassen Eleverne oplever skolen som et endnu bedre sted at være og lære Helle Bach Munk, pædagogisk leder på Jægerspris Skole 14

Vi har stor gavn af LP-modellen, fordi den hjælper os til at tænke løsningsfokuseret og tage konflikter og problemer i opløbet, før de vokser sig store. Det giver os endnu mere overskud til at fokusere på det faglige Helle Bach Munk, pædagogisk leder på Jægerspris Skole

Skoleafdelingen Torvet 2 3600 Frederikssund Tlf. 47 35 10 00 skole@frederikssund.dk