Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles motivation 1. Notatets opbygning I dette notat opsummeres resultaterne af specialet Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles motivation. Indledningsvist beskrives motivationen bag specialets problemstilling samt den teoretiske ramme for undersøgelsen. Herefter beskrives det metodiske udgangspunkt, inden analysens resultater præsenteres. 2. Problemstilling og motivation Formålet med specialet har været at besvare problemstillingen: Hvilken betydning har inddragelsen af frivillige i den kommunale opgaveløsning for fagprofessionelles motivation, når deres opfattelse af frivillige tages i betragtning? Min motivation for at undersøge problemstillingen har været, at inddragelsen af frivillige i disse år er sat på dagsordenen i store dele af den offentlige sektor, hvor mange politiske og administrative ledere ser inddragelsen af frivillige som en del af løsningen på, hvordan vi kan opretholde det høje velfærdsniveau, som traditionelt har været kendetegnende for den danske velfærdsstat. Konsekvenserne af at øge inddragelsen af frivillige har imidlertid været underbelyst, når det kommer til de fagprofessionelle, som oplever en øget inddragelse af frivillige på tæt hold i hverdagen. Det er således ikke tidligere undersøgt, om inddragelsen af frivillige har betydning for de fagprofessionelles motivation, hvilket er yderst interessant, blandt andet i lyset af, at tidligere studier har vist, at fagprofessionelles motivation har betydning for organisationers performance. Det har endvidere været en motivation for specialet at bidrage til den teoretiske litteratur om motivation crowding-teorien, da inddragelsen af frivilliges betydning for fagprofessionelles motivation ikke er belyst fra dette teoretiske perspektiv, selvom det er forventeligt, at teorien vil være anvendelig på området. 3. Teoretisk ramme Det teoretiske argument i specialet er udviklet på baggrund af motivation crowding-teorien, hvori det fremhæves, at fagprofessionelles opfattelse af frivillige er afgørende for, om inddragelsen af frivillige styrker eller svækker deres intrinsiske motivation (Frey, 1997). Intrinsisk motivation 1

defineres i den forbindelse som arbejdsmotivation baseret på interessen i eller nydelsen ved en arbejdsopgave eller resultatet af en arbejdsopgave i sig selv. Ved arbejdsmotivation forstås den energi, en ansat er villig til at lægge bag opnåelsen af et givent mål i forbindelse med sit job. Ifølge motivation crowding-teorien påvirkes fagprofessionelles motivation af, om de opfatter inddragelsen af frivillige som et tiltag, der er understøttende eller som et tiltag der er kontrollerende for deres arbejde. Ved et understøttende tiltag forstås et tiltag, som den fagprofessionelle opfatter som et bidrag til at lette løsningen af arbejdsopgaver, mens der ved et kontrollerende tiltag forstås et tiltag, der opfattes som tvunget igennem imod den fagprofessionelles vilje, og som opleves begrænsende for løsningen af vedkommendes arbejdsopgaver. Hvis fagprofessionelle opfatter et styringstiltag som understøttende, sker der crowding in af deres intrinsiske motivation, hvilket vil sige, at deres intrinsiske motivation styrkes. Hvis fagprofessionelle omvendt opfatter et styringstiltag som kontrollerende, sker der crowding out af deres intrinsiske motivation, hvilket betyder, at den intrinsiske motivation svækkes. Det samme styringstiltag kan dermed have forskellige effekter på forskellige fagprofessionelles intrinsiske motivation alt efter, om de opfatter styringstiltaget som et understøttende eller et kontrollerende tiltag. I forlængelse heraf er det interessant, hvad der afgør, om den fagprofessionelle opfatter inddragelsen af frivillige som et understøttende eller et kontrollerende tiltag. Ifølge den socialpsykologiske selvbestemmelsesteori, som motivation crowding-teorien bygger på, er den fagprofessionelles opfattelse af frivillige som understøttende eller kontrollerende bestemt af, om den fagprofessionelle oplever, at vedkommendes basale psykologiske behov for kompetence, autonomi og tilknytning styrkes eller svækkes som følge af inddragelsen af frivillige (Deci & Ryan, 2000). Kompetencebehovet refererer til individets behov for at føle sig kompetent, handlekraftig og effektiv samt til fornemmelsen af at have kapacitet til at udrette noget. Autonomibehovet omhandler individets behov for at føle, at vedkommende har frihed til at bestemme over sine egne handlinger og opgaver og indflydelse på arbejdspladsen. Endeligt refererer tilknytningsbehovet til individets behov for at have et tilhørsforhold til sine omgivelser, herunder at drage omsorg for andre og blive draget omsorg for (Deci & Ryan, 2000). Ifølge selvbestemmelsesteorien øges den intrinsiske motivation hos individer, der føler, at opfyldelsen af deres behov for kompetence, autonomi og tilknytning styrkes som følge af et styringstiltag. Omvendt vil individer, der oplever, at opfyldelsen af behovene for kompetence, 2

autonomi og tilknytning svækkes som følge af et styringstiltag opleve en svækket intrinsisk motivation. Det er således den fagprofessionelles oplevelse af, om et styringstiltag fører til en styrkelse eller en svækkelse af opfyldelsen af de tre psykologiske behov, som er afgørende for, om et styringstiltag opfattes som understøttende eller kontrollerende, og medfører, at den intrinsiske motivation øges eller mindskes. Det samme styringstiltag kan blive opfattet forskelligt af forskellige personer, fordi den oplevede påvirkning på de tre behov kan være forskellig fra person til person. På baggrund af ovenstående lyder den hypotese, som er blevet undersøgt i specialet: Hypotese: Fagprofessionelle, der opfatter inddragelsen af frivillige som et understøttende tiltag, er mere intrinsisk motiverede end fagprofessionelle, der opfatter inddragelsen af frivillige som et kontrollerende tiltag. 4. Metode og undersøgelsesdesign Problemstillingen er besvaret ved hjælp af et casestudie inden for socialafdelingen i Holstebro Kommune, og datagrundlaget består af syv semistrukturerede interviews med fagprofessionelle, der arbejder i socialafdelingen. Socialafdelingen i Holstebro Kommune beskrives i specialet som en case, hvor man er langt i arbejdet med inddragelsen af frivillige, blandt andet fordi der i kommunen generelt er et massivt fokus på det, der benævnes aktivt medborgerskab. 5. Analyseresultater og pointer fra diskussionskapitlet Hovedfundet i analysen er, at der findes støtte til specialets hypotese, idet analysen af det indsamlede interviewmateriale viser, at de fagprofessionelle, der opfatter inddragelse af frivillige som et understøttende tiltag oplever en høj grad af intrinsisk motivation. En enkelt af interviewpersonerne, der opfatter inddragelsen af frivillige som kontrollerende har desuden samtidigt en relativt lav grad af intrinsisk motivation. Analysen indeholder ikke en undersøgelse over tid, og det har derfor ikke kunnet fastslås med sikkerhed, at det som forventet på baggrund af motivation crowding-teorien er crowding in og crowding out af de fagprofessionelles motivation, der ligger til grund for, at en understøttende opfattelse af frivillige følges af en høj grad af intrinsisk motivation. I specialets analyse sandsynliggør jeg imidlertid ved hjælp af interviewpersonernes udsagn, at inddragelsen af frivillige fører til crowding in og crowding out af deres intrinsiske motivation. Da langt størstedelen af de interviewede socialpædagoger opfatter inddragelsen af frivillige som et understøttende tiltag, har det særligt været muligt at sandsynliggøre, at der er sket crowding in af deres intrinsiske 3

motivation, mens det hviler på et mere usikkert grundlag, om crowding out er mulig, idet kun en enkelt interviewperson synes at opfatte inddragelsen af frivillige som et kontrollerende tiltag. Min analyse bidrager i forlængelse heraf med fire væsentlige indsigter i forhold til inddragelsen af frivillige i den kommunale opgaveløsning. Det er for det første en central indsigt i forhold til den eksisterende viden om konsekvenserne af inddragelsen af frivillige, at langt størstedelen af de interviewede fagprofessionelle opfatter inddragelsen af frivillige som et understøttende tiltag, og at det tyder på, at der er sket crowding in af deres intrinsiske motivation. Det indikerer, at inddragelsen af frivillige i den kommunale opgaveløsning er forbundet med flere positive konsekvenser end hidtil antaget. Ydermere er det en indsigt, at analysen viser, at de fagprofessionelles oplevelse af, om deres tre basale psykologiske behov for kompetence, autonomi og tilknytning styrkes eller svækkes er vigtig for deres opfattelse af inddragelsen af frivillige. For de der opfatter inddragelsen af frivillige som et understøttende tiltag, tyder det på at være af afgørende betydning, at de oplever en styrkelse af kompetencebehovet, fordi inddragelsen af frivillige frigiver arbejdstimer, som de kan bruge på andre arbejdsopgaver, hvormed de føler sig mere effektive. Dernæst oplever de, at deres autonomibehov styrkes, fordi de føler, at inddragelsen af frivillige giver dem en slags nye roller som rådgivere for de frivillige, ligesom de oplever at have været inddraget i udformningen af samarbejdet med frivillige, hvormed de opnår større selvbestemmelse. Endelig er det af afgørende betydning, at de oplever, at inddragelsen af frivillige bidrager til en forbedring af det tilbud, borgerne modtager, hvilket kan forstås som, at de oplever, at de som følge af inddragelsen af frivillige i højere grad er med til at drage omsorg for målgruppen, hvormed de oplever opfyldelsen af tilknytningsbehovet som styrket. Selvom størstedelen af de interviewede socialpædagoger opfatter inddragelsen af frivillige som et understøttende tiltag, viser analysen også, hvornår noget trækker i retning af, at fagprofessionelle oplever inddragelsen af frivillige som et kontrollerende tiltag. Det er således, når de oplever at stå tilbage med kedelige opgaver uden så stor selvbestemmelse, mens de frivillige overtager de sjove opgaver, hvilket fører til en oplevelse af et svækket autonomibehov. Der er også, når de fagprofessionelle oplever, at deres faglighed underkendes, når frivillige uden en relevant uddannelse bliver en del af arbejdspladsen, hvormed deres oplevede opfyldelse af kompetencebehovet svækkes. En tredje væsentlig indsigt er i forlængelse heraf, at motivation crowding-teorien er relevant i forhold til inddragelsen af frivillige, selvom et sådant styringstiltag ikke har været undersøgt i de 4

eksisterende undersøgelser af teorien, der primært har fokuseret på økonomiske incitamenter og andre typer af regulering end inddragelsen af frivillige. Dette er interessant i lyset af, at teoriens brede relevans indikerer, at politiske og administrative ledere i den offentlige sektor skal være yderst opmærksomme på, hvordan de ved indførslen af forskellige styringstiltag understøtter de fagprofessionelles motivation, så crowding out af motivationen undgås og de i stedet opnår crowding in og dermed potentielt også en bedre performance for hele organisationen. I specialets diskussionskapitel diskuterede jeg, hvorvidt inddragelsen af frivillige på baggrund af analysen synes at være en berigelse for velfærdsstaten, hvilket er interessant i lyset af, at offentlige ledere betragter inddragelsen af frivillige som en vej til at opretholde et højt velfærdsniveau i den offentlige sektor. Først og fremmest tyder analysen på, at det er tilfældet, idet mere motiverede medarbejder også kan forventes at levere bedre performance, blandt andet fordi mere motiverede medarbejdere kan forventes at levere velfærdsydelser af en højere kvalitet. I debatten om en øget inddragelse af frivillige er der imidlertid også nogle, der påpeger, at kvaliteten af velfærdsydelserne daler, når frivillige inddrages. Det er min vurdering og dermed den fjerde centrale indsigt på baggrund af specialets analyse, at det kommer til udtryk i interviewmaterialet, at en række af de faktorer, der kan medføre, at kvaliteten af velfærdsydelserne mindskes, kan imødekommes i implementeringen af inddragelsen af frivillige. Herved bliver inddragelsen af frivillige en gevinst for velfærdsstaten både i forhold til medarbejdernes motivation og velfærdsydelsernes kvalitet. 6. Læs mere om motivation crowding- og selvbestemmelsesteorien Andersen, L. B. & L. H. Pedersen (2014). Styring og motivation i den offentlige sektor (1. udg., 1. opl.). Tilst: Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Deci, E. L. (1971). Effects of Externally Mediated Rewards on Intrinsic Motivation, Journal of Personality and Social Psychology 18: 105-15. Deci, E. L. & R. M. Ryan (2000). The What and Why of Goal Pursuits: Human Needs and the Self-Determination of Behaviour. Psychological Inquiry 11 (4): 227-268. Frey, B. S. (1997): Not Just for the Money. An Economic Theory of Personal Motivation. Cheltenham and Brookfield: Edward Elgar Publishing. Frey, B. S. & R. Jegen (2001). Motivation Crowding Theory, Journal of Economic Surveys, 15: 5: 589-611. 5