SYNLIGHEDSREFORMEN HVAD BETYDER KVALITETSARBEJDET? HVILKE DATAKILDER BRUGES? HAR KVALITETSFOKUSSET ØKONOMISKE KONSEKVENSER?

SYNLIGHEDSREFORMEN HVAD BETYDER KVALITETSARBEJDET? HVILKE DATAKILDER BRUGES? HAR KVALITETSFOKUSSET ØKONOMISKE KONSEKVENSER? OKTOBER 2013 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK

DISPOSITION 1. Hvad betyder kvalitetsarbejdet 2. Hvilke datakilder bruges 3. Har kvalitetsfokusset økonomiske konsekvenser 4. Synlighedsreformen

HVAD BETYDER KVALITETSARBEJDET Behandling af høj kvalitet Kvalitetsudvikling på sygehuse og ensartet kvalitet i nære sundhedstilbud Sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenet Behandling på laveste effektive omkostningsniveau, sammenhængende patientforløb og effektiv forebyggelse Omkostningseffektivitet Udflytning af aktivitet fra sygehusmatriklen, afslutning af patienter, samling af behandlinger i én kontakt og omlægning fra stationær til ambulant behandling

HVAD BETYDER KVALITETSARBEJDET ØA14 Behandling af høj kvalitet 1. Synlighedsreform 2. Regionale og lokale forsøg med afregning efter kvalitet Sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenet 1. Prioritering (i regionerne) af 250 mio. kr. til indsatser for f.eks. ældre medicinske patienter og personer med kroniske sygdomme 2. Metode til dokumentation af effekter ved tiltag på tværs af sektorer Omkostningseffektivitet 1. Moderniseret aktivitetsstyring for at reducere fokus på aktivitet og fremme fokus på kvalitet og sammenhæng 2. Mere tidssvarende (forløbsorienteret) DRG-system

TRIPLE AIM TILGANGEN, JF. ØA13 Forbedringer af befolkningens sundhedstilstand Lavere udgifter pr. borger Forbedringer af den patienterfarede kvalitet

SYNLIGHEDSREFORM / ØGET SYNLIGHED OM RESULTATER Fokus på hvad der kommer ud af ressourcerne Ændret fokus fra input og aktivitet til resultater og effekter Fokus på omkostningerne i hele behandlingsforløbet Nådesløs gennemsigtighed Offentliggørelse af kvalitets- og resultatindikatorer Offentliggørelse af ressourceforbrug i hele patientforløbet på tværs af sektorer

HVILKE DATAKILDER BRUGES - MÅLET 1. Dækkende, pålidelig og aktuel beskrivelse af alle hændelser ved kontakten til sundhedsområdet og tilgrænsende sektorer 2. Kvalitetssikring af data når de registreres 3. On demand adgang til data for alle brugergrupper på forskellige adgangsniveau ( vedvarende fokus på datasikkerhed)

HVILKE DATAKILDER BRUGES - MÅLET Samme datagrundlag i alle beslutningsled

REAL-TIME DATA TIL BEHANDLINGSFORMÅL (EPJ i regionerne, EOJ og kommunerne og meddelelser fra MedCom mv.) CENTRALE NEAR REAL- TIME DATA OM AKTIVITET, ØKONOMI OG KVALITET MV. (NSF) Lokal styringsstøtte Struktrueret spejling MIKROBIOLOGI PATOLOGI SKREVNE JOURNALER OSV.OSV. NSP National Service Platform (NSI) LABORATORIE MEDICIN Direkte patientbehandling (NSI) Ledelsesinformation mv. (NSF) esundhed Formidlingsplatform for sundhedsdata (NSF) LPR Lab.bank Øvrige registre

SUNDHEDSDATA MV. Biopsi Klinisk undersøgelse MR-scanning Knoglemarvsundersøgelse Besøg hos egen læge Dagpenge Hjemmehjælp Prolap.S1 45 129 1.647 4.860 129 1.320 448 Kolesterolmåling 6 mmol/l 189 Kemoterapi n antal doser 6.530 pr.gang Røntgenundersøgelse 466 Blodtryk 135/80 78 Besøg hos hudlæge 566 Dagpenge 1.320 Ændre civilstand Stråleplanlægning 5.731 Stråleterapi n antal fraktioner Knoglemarvsundersøgelse Hæmaglobin 8 mmol/l 2.473 pr. gang 4.860 643 Omkostninger i kroner Det kliniske resultat Ydelser Tid

SUNDHEDSDATA MV. Det samlede patientforløb og forløbets delkomponenter, vertikal og horisontal styring Sygehusafdeling Biopsi Klinisk unders. CT-scanning Hospitaler Anæstesi Operation Centrale sundhedsmyndigheder Region Sygehusafdeling Implantat Medicin Røntgenunders. Fysioterapi Sygesikringen Praktiserende læger konsultation Kommune Rehabilitering Hjemmepleje Plejehjem mv. Landspolitisk prioritering Styring af rammer og vilkår Styring og opfølgning patientforløb og - logik Styring og opfølgning afdelinger og funktioner 125 kr. 46 kr. 329 kr. 2.457 kr. 6.978 kr. 8.990 kr. 3.441 kr. 469 kr. 443 kr. 129 kr. 2.440 kr. 2.720 kr. 47.288 kr.

HOVEDUDFORDRINGER VED DEN NUVÆRENDE STYRINGSMODEL Incitament til unødig aktivitet i sygehusvæsenet, herunder manglende incitament til at afslutte forløb Tilskynder ikke direkte til behandling af høj kvalitet Tilskynder ikke samarbejde mellem sygehuse, almen praksis og kommuner omkring sammenhængende patientforløb Tilskynder ikke entydigt til at behandling foretages på laveste effektive omkostningsniveau Alt for store økonomiske konsekvenser

FOR MEGET FOKUS PÅ MERE AKTIVITET FREM FOR DEN RETTE AKTIVITET 130 125 Aktivitet 120 115 110 Unikke patienter Udgifter 105 100 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Produktivitet

VI SKAL HAVE VENDT STRØMMEN Faktisk udvikling Ønsket udvikling Stigende udgifter pr. borger

INCITAMENTER ER IKKE KUN AF ØKONOMISK KARAKTER Redskaber: F.eks. kliniske retningslinjer, standarder og indikatorer Konkrete mål for udviklingen Præstationsbaseret afregning Sammenligning af bedste praksis Aftaler om udviklingens retning Vejledning Information

HVAD MED FINANSIERINGSSTRUKTUREN - Regionernes holdning er klar: genindfør 100 pct. bloktilskud ( pay and pray ) - Men man kan vel godt spørge, om der er behov for at afskaffe aktivitetsfinansieringen, når nu den eksisterende styringsmodel giver flotte produktivitetsstigninger, styr på økonomien og samtidig flotte faglige resultater (dødelighed, ventetid, genindlæggelser osv.) til gavn for patienterne

FOKUSPUNKTER I SYNLIGHEDSREFORMEN Indikatorer på mørkerød baggrund er ikke tilgængelige på nuværende tidspunkt

SYNLIGHEDSREFORM GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER / MÅLSÆTNINGER

DET NYE KØS PÅ ESUNDHED

KØS STANDARDUDTRÆK

KØS STANDARDUDTRÆK EKSEMPEL

KØS STANDARDUDTRÆK - EKSEMPEL

KØS ANALYSE

SYNLIGHEDSREFORMEN Tak for opmærksomheden Spørgsmål?