Bobby Zachariae, Professor, dr.med. Kræftafdelingen Aarhus Universitetshospital. Zachariae

Relaterede dokumenter
Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Målsætninger i sundhedsvæsenet et historisk perspektiv Begreber. Sundhed og livskvalitet Helbreds-relateret empowerment

Status -virker rehabilitering efter kræft

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Post-stroke fatigue udvikling, afprøvning og evaluering af et sundhedspædagogisk program mhp. at reducere og mestre træthed

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

MOTIVATIONSTEORIER 09/12/16. Handouts er kun 3l privat brug for kursister fra Center for Sundhedsmo3va3ons kurser Center for Sundhedsmo3va3on 1

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

Eddie Göttsch. Centerleder Center for Psykosocial Udvikling Slagelse

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Sundhedspædagogiske begreber i forhold til familien. Seminar om familieinvolvering - diabetes som case - Diabetesforeningen

Sundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau

Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark

NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE

Erfaringer fra DANBIO databasen

Patientinvolvering. Hvilken betydning har det for - Patientsikkerhed - Forventninger - Personale

SUNDHEDSCOACHING SKABER

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Den eksistentielle samtale Det existentiella samtalet. Susann Strang Leg. sjuksköterska, docent Köpenhamn den 22 maj 2014

Rehabilitering dansk definition:

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Den gode patientsamtale

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS

AKON Konference Skal man være elitesoldat for at tage på arbejde?

Værdien af kunst- og kulturaktiviteter for sundhed

Temagruppe om mental sundhed. Sundbynetværk d. 29. aug. 2013

Træthed efter apopleksi

GRIB MENNESKET! DANSK SELSKAB FOR NEUROLOGISK FYSIOTERAPI 23 JANUAR 2016 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D,

MINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT!

Læsning som mental sundhed. Mette Steenberg Læseforeningen

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Health literacy. Dagens program

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Målsætninger og handleplaner. Temadag om rehabilitering Nørager den 11. dec 2007

En national strategi til at mindske mistrivsel?

Sund ledelse. Jan Lorentzen. Fagleder, Psykisk arbejdsmiljø

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Sundhedskompetence (Health Literacy) og Diabetes

Forskere og praktikere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

Faglige visioner Palliation

Kolding. Borgere med psykiske vanskeligheder er ligeså motiveret for livsstilsændringer som almenbefolkningen.

FOLKESUNDHEDSPERSPEKTIV

Indre og ydre motivation

Mission Værdier Visioner

PSYKOSOCIAL FORSKNING

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens

M I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R )

REHABILITERING af patienter med lungekræft

Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research

Lær at tackle job og sygdom

Hvorfor nu alt den snak om interprofessionel læring og samarbejde?

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby.

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Teams 7 bevidsthedsniveauer

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst

Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl. - Lektor i Fysisk aktivitet og Sundhedsfremme - Ph.d. i menneskelige forandringsprocesser.

Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities

PRO-data som redskab til patientinddragelse

OUH Talks Leif Vestergaard Pedersen 23. maj 2018

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

Børn og unge i flygtningefamilier

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

Brugerinddragelse og fastholdelse af motionsvaner

MTV af patientuddannelse med særligt fokus på egenomsorg. Temamøde om egenomsorg som led i patientuddannelse Region Syddanmark 3.

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Bobby Zachariae Professor, dr.med. Aarhus Universitetshospital. Bobby Zachariae. Zachariae

Kultur & Sundhed Anita Jensen, Ph.d. studerende School of Health Sciences University of Nottingham

Morten Freil Direktør

Regions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

Psykiatri- og misbrugspolitik

Livskvalitet & vægtøgning

Brugerinddragelse i det danske sundhedsvæsen

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

Gør noget få det godt til mennesker med kræft

Fagligt symposium - det specialiserede socialområde 2019 Rammeaftale Sjælland. Ungeområdet: Psykiatri og misbrug

Deltagerorienterede metoder i patientuddannelse hvordan går det i praksis?

Klar tale med patienterne

Sundhed, trivsel og håndtering af stress

Sundhedssystemet og lægens bidrag

Det personlige netværksmøde for patienter med hjernetumorer og deres familier. En alvorlig form for kræft Forandringer i hjernens funktion

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

LIVS OVERGANGE OG DIABETES

Health surveys. Supervision (much more) from the patients perspective. Charlotte Hjort Head of dep., MD, ph.d., MPG

Transkript:

Bobby, Professor, dr.med. Kræftafdelingen Aarhus Universitetshospital Psychooncology Research Unit established in 2000 at the Dept. Of Oncology, AUH based on a grant from the Danish Cancer Society EPoS established in 2011 in collaboration between AUH, Dept. of Oncology, BSS, AU, and Dept of Psychology and Behavioural Science Current staff: 15 (1 professor, 2 assoc. prof. 1 assist prof, 1 senior researcher, 4 postdocs, 5 PhD s, 1 adm.) + 15 research assistants.

Mission 1) to produce scientific evidenceabout the psychosocial consequences of disease and treatment and about the role of psychosocial factors for the course of illness and healthrelated quality-of-life with special emphasis on cancer 2) to develop and evaluate approaches and interventions aimed at minimizing the physical, psychological, social, and societal costs associated with illness and treatments 3) to contribute to the development of an interdisciplinary perspective in health care

Breslow. Am J Public Health. 2006; Johns Hopkins, American Healthways. Dis Manag. 2004. 7. EU Horizon 2020: Health, demographic change and well-being; Amtsrådsforeningen i Danmark, 2003; Danske Regioner, 2007. Helbredsrelateret livskvalitet som central målsætning i det moderne sundhedsvæsen Når sygdomme begrænser patienter og borgeres livskvalitet er det primært fordi sygdom og behandlingsætter begrænsninger for deres muligheder for at handle og træffe valg af betydning for deres livssituation

WHO: Sundhed er ikke blot fravær af sygdom, men en tilstand af fysisk, psykisk, social (og eksistentiel) trivsel Fysisk funktion og trivsel Psykisk funktion og trivsel LIVSKVALITET Social funktion og trivsel Eksistentiel trivsel (1) World Health Organization. The first ten years. The health organization. Geneva: World Health Organization; 1958. (2) WHOQOL SRPB Group. A cross-cultural study of spirituality, religion, and personal beliefs as components of quality of life. Soc Sci Med 2006 Mar;62(6):1486-97. Psykisk: Depression, posttraumatisk stress, angst, kognitive forringelser m.m. Fysisk: Smerter, sanseforstyrrelser, fysiske forandringer, træthed, forringet søvnkvalitet m.m. LIVSKVALITET Eksistentielt: Mening med livet, leve med usikkerhed, opretholde håb m.m. Socialt: Problemer i familien, parforholds-problemer, arbejdsfunktion m.m. De fire livskvalitets-områder påvirker hinanden

Medicinudgifter De store udfordringer i sundhedsvæsenet og i sundhedsprofessionel-patient-relationen: Støtte borgernes og patienternes evne til at mestre helbredsmæssige udfordringer Primær, sekundær og tertiær forebyggelse gennem at støtte borgere og patienters motivation og evne til at reducere risikoadfærd og fremme hensigtsmæssig sundhedsadfærd i biologisk, psykologisk og socialt perspektiv Forbedring af behandlingsresultater gennem sikring af compliance/adhærens De sundhedsprofessionelles kerneopgave er dobbelt: At være sygdoms-centreret og sikre den bedste medicinske behandling og pleje At være patient-centreret og fremme empowerment ved i samarbejde med patienten at tilvejebringe viden, fremmeholdninger og støtte færdigheder,der gør det muligt for patienten at handle, tage medansvar og træffe egne, kvalificerede valg og vedrørende sin behandling, pleje og samlede (helbreds-relaterede) livssituation. Breslow. Am J Public Health. 2006., Biogen Idec, 2011

Autonomi Kompetence forbundethed Behov for selvregulering Kontrol over ydre og indre kræfter Frivillighed og ejerskab til egen adfærd Overensstemmelse med vores selv Behov viden og færdigheder der gør os i stand til at kontrollere vores liv og vores adfærd effektivt Behov for autonomi og kompetence i forbundethed og interaktion med andre Nære følelsesmæssige relationer til andre Ryan & Deci, 2002

Patienters grundlæggende behov i relationen Autonomi Kompetence Forbundethed Patienter har behov for at opleve genuin frivillighed og personligt ejerskab, når de træffer et indre personligt valg i forbindelse med deres helbredsrelaterede mål Patienter har behov for at forstå, hvordan de kan opnåderes helbredsrelaterede mål og føle, at de kan gennemføre den nødvendige adfærd (selfefficacy) Patienter har behov for at føle sig respekterede og at den sundhedsprofessionelle og andre centrale personer føler omsorg for dem En række undersøgelser viser følgende sammenhænge i forbindelse med menneskelige aktiviteter som arbejde, læring, m.v. Autonomi Kompetence Forbundethed Ejerskab Motivation Engagement Indsats Vedholdenhed Kreativitet Deci, 1987; Ryan & Deci, 2006 14

Vores aktuelle menneskesyn antager, at selv-determination er central for vores livskvalitet Selv-determination (autonomi og kompetence i forbundethed) har betydning for vores oplevede muligheder for at træffe valg af betydning for vores liv Når sygdom begrænser borgerens livskvalitet er det primært fordi sygdommen sætter begrænsninger for dennes muligheder for at handle og træffe valg i sit liv Empowerment er et overordnet begreb om de processer, der fremmer selv-determination

Er forbundet med: Oplevet kontrol og indflydelse over symptomer og konsekvenser af sygdom og behandling Oplevede handlemulighederi fht mit helbred, min behandling og min helbreds-relaterede livssituation generelt Adgang til helbreds-, sygdoms-og behandlingsrelevant viden og ressourcer Mulighed for at træffe væsentlige beslutninger om min behandling og pleje (brugerinddragelse) Og med: At kunne opretholde et positivt syn påsygdom, behandling og livssituation (optimisme og håb) At være i stand til at se nye muligheder, tænke kritisk og selvkritisk og se situationen fra andre synsvinkler Evne til at (om) definere sig selv i relation til sygdom, behandling, sundhedssystemet, relationer til andre, arbejde/livssituation

Og med: Evne til og mulighed for at identificere, forståog udtrykke vores tanker og følelser (følelsesmæssig kompetence) påen passende måde overfor andre (kommunikationsfærdigheder) At føle sig som en del af et fællesskab(social integration) og kunne udnytte de sociale ressourcer som dette fællesskab repræsenterer (social støtte) Mulighed for at opleve mening, personlig vækst og udvikling(eksistentiel livskvalitet) De sidste 20-30 års forskning har dokumenteret, at faktorer forbundet med empowerment har betydning for Livskvalitet Sygdomsrisiko Sygdomsforløb/prognose Levealder En række bio-psyko-sociale mekanismer er kendt

En patient-centreret tilgang til mødet mellem patient og sundhedsvæsen er et væsentlig krav til lægens funktion i det moderne sundhedsvæsen. Et centralt mål i fremtidens sundhedsvæsen er at øge patientempowerment. Patient-centreret kommunikation er et redskab til at fremme patient-empowerment Committe on Quality of Health Care in America: Crossing the quality chasm: A new health system for the 21st century. National Academy Press. 2001 Breslow L. Am J Public Health, 2006. 96. Johns Hopkins, American Healthways. Dis Manag. 2004. 7. Amtsrådsforeningen et al. 2003. Danske Regioner m.fl. 2007. EU Horizon 2020

En generel moralfilosofi vedrørende behandling og pleje med tre sammenhængende kernekarakteristika: Inddragelse af patienternes behov, perspektiver og individuelle oplevelser Fremme af patientpersonale relationen Give patienterne muligheder for at blive inddraget I behandling og pleje Epstein et al., 2005; Epstein & Street, 2007 Tre kerneværdier: Patientperspektivet, Inddragelse, Partnerskab Operationel definition: Inddragelse og forståelse af patientens perspektiv: bekymringer, tanker, forventninger, behov, følelser og funktion Forståpatienten med udgangspunkt i hans/hendes unikke psykosociale kontekst Etablere fælles forståelse af problemet og dets behandling i overensstemmelse med patientens værdier Støtte patienter i at dele magt og ansvar ved at involvere dem i valg i det omfang de ønsker det Epstein et al. 2005; Epstein & Street, 2007

Øget patient-tilfredshed Mindre stress, angst, depression Øget patient self-efficacy Mere præcise diagnoser Øget compliance/adhærens Bedre behandlingsresultater Færre patientklager Øget professionel tilfredsstillelse Tidsbesparelser Egbert et al. 1964; Orth et al. 1987; Greenfield et al. 1988; Ong et al.; 1995; Stewart, 1995; Ford et al. 1996; et al. 2003; Swenson et a. 2004; Stewart 2000; Mead & Bower, 2002

RCT = Randomized Controlled Trials; K = number of trials; Cohen s d = Standardized Mean Difference: Small: 0.02; medium: 0.05; large: 0.08. (Cohen 1988) Leflen for politisk korrekthed At flytte ansvar fra system til borger/patient Løftede pegefingre Simple teknikker/indgreb/håndgreb Kun for patienter/borgere med ressourcer (Høj SØS) En simpel spareøvelse Men: værdier, holdninger, måder at tænke på, samarbejde

Patient-centreret kommunikation Specifikke bio-psyko-sociale interventioner EMPOWERMENT/MESTRING Borger/patientvariable: Oplevet kontrol Oplevede handlemuligheder Viden og ressourcer Deltagelse i beslutninger Optimisme og håb Se nye muligheder (Om)definere sig selv Følelsesmæssig kompetence Modtage og give som en del af et fællesskab Mening, udvikling, personlig vækst Livskvalitet Fysisk Psykisk Socialt Eksistentielt - Sygdomsrisiko Prognose Levealder