Til Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Skoleudvalget og Unge-strategiens ledergruppe

Fra: Jane Redder Sendt: 27. marts 2017 10:12 Til: Anne Honoré Østergaard; Hans Thorup; Helle Frederiksen; Jens Toft-Nielsen; Mai- Britt Iversen; Per Clausen; Rose Marie Sloth Hansen; Anna Kirsten Olesen; John Gregers Nielsen; Lasse Frimand Jensen; Mariann Nørgaard Cc: Allan Ramsgaard - Juridisk Kontor; Annette Gadegaard Andreasen; Ann-Sofie Wagner Thomsen; Arne Lund Kristensen; Birgitte Welling; Hanne Husted Manata; Hans Chr Mariegaard; Helle Viborg; Ida Melgaard; Inger Nordemann Skibsted; Jane Redder; Jesper Dahlgaard; Jørgen Christensen; Lone Stenderup; Niels Jahn Knudsen; Poul Erik Jensen; Trine Maria Jensen Emne: Invitation til Ungestrategiens konference tirsdag den 25. april 2017 Vedhæftede filer: Politikerkonferencen 2017 - program.docx; Notat - Bedre veje til en ungdomsuddannelse.docx; Notat Ungestrategiens politikerkonference.docx Til Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Skoleudvalget og Unge-strategiens ledergruppe Som det fremgår af Unge-strategien, skal der hvert år inviteres til en fælles konference for de deltagende udvalg og Unge-strategiens ledergruppe. Konferencen afholdes i år tirsdag den 25. april 2017 kl. 8.30-13.00 på VUC & HF Nordjylland, På sporet 8, Remisen. Her vil vi beskæftige os med temaerne og målene, der skal dagsordensættes i den kommende Ungestrategi På dagen vil der blandt andet blive: Givet en status på arbejdet i Uddannelseshuset Præsenteret anbefalingerne fra ekspertgruppen om Bedre overgange til ungdomsuddannelserne Arbejdet i workshops med de nuværende fire strategitemaer Detaljeret program for dagen er vedhæftet. Derudover er vedhæftet et kort notat med nogle af hovedpunkterne fra ekspertgruppens anbefalinger (udarbejdet af Jobcenteret) og et kort notat udarbejdet af UU i forhold til de tanker og initiativer man har gang i på området. Benyt venligst linket herunder for at tilmelde dig konferencen. Tilmeld dig her Deadline for tilmelding er torsdag den 6. april 2017. Af hensyn til forplejning vil vi gerne have, at du ved tilmeldingen tilkendegiver, om du deltager i frokosten (kl. 12.30-13.00). Har du spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte undertegnede. De bedste hilsner Jeanette Nørlev 1

Aalborg Kommune Skoleforvaltningen Sekretariat, HR og Udvikling Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Tlf. 93520025 E-mail: jn-skole@aalborg.dk Web: www.aalborgkommune.dk 2

Konference Aalborg Kommunes Ungestrategi i forbindelse med Tirsdag d. 25. april 2017 kl. 8.30-13.00 VUC & HF Nordjylland, På Sporet 8, Remisen 9000 Aalborg

Program Konferencen vil være bygget op omkring et tilbageblik på den nuværende strategi Ungestrategi 2015-17 Uddannelse og beskæftigelse til alle unge i Aalborg Kommune samt et fremtidsblik på, hvad der skal dagsordensættes i den kommende Ungestrategi. 08.30 09.00 Ankomst og kaffe 09.00 09.10 VUC & HF Nordjylland byder velkommen Ved Lene Yding Pedersen, forstander VUC & HF Nordjylland 09.10 09.20 Præsentation af dagens program og et kort tilbageblik Ved Jette Frederiksen, leder i Uddannelseshusets Jobcenter 09.20 09.35 Status på Uddannelseshuset Ved Ole Ervolder, Jette Frederiksen og Irma Skals Balser, ledere i Uddannelseshuset 09.35 10.35 Bedre overgange til ungdomsuddannelserne Ved Else Sommer, medlem af ekspertgruppen og tidligere direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune Der vil være fokus på anbefalingerne fra regeringens ekspertgruppe Om bedre overgange og de problemstillinger, de har arbejdet med 10.35 10.40 Kort præsentation af arbejdet i workshops 10.40 10.55 Summepause Fire parallelle workshops hvor de nuværende strategitemaer drøftes i et fremadrettet perspektiv: Hvad er næste skridt? Hvilken vej ønsker vi at gå? 11.00 11.45 Tema 1 De unge skal forberedes til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse Kort intro ved Jakob Ryttersgaard, skolechef Tema 2 De unge skal have et godt afsæt for at kunne træffe deres uddannelsesvalg Kort intro ved Ole Ervolder, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Tema 3 De unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Kort intro ved Jette Frederiksen, leder i Uddannelseshusets Jobcenter Tema 4 De unge skal støttes i deres livsduelighed - hvor uddannelse ikke kan være det aktuelle mål Kort intro ved Mariann Boje Jones, leder af Center for Børn, Unge og Familier og Irma Skals Balser, leder i Uddannelseshusets Socialcenter 11.45 12.30 Fælles opsamling og den videre proces 12.30 13.00 Frokost

#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til BSU og FSU Kopi til FL Fra Jobcentersekretariatet Sagsnr./Dok.nr. 2017-012769 / 2017-012769-3 Jobcenter Sekretariat Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Sønderbro 12 9000 Aalborg Init.: AKM 01-03-2017 Notat vedr. ekspertgruppens anbefalinger til regeringen om at sikre bedre veje til en ungdomsuddannelse Baggrund I januar 2016 nedsatte regeringen en ekspertgruppe, som skulle komme med anbefalinger, der kan bidrage til, at flere unge får en ungdomsuddannelse, og at flere unge vælger den rigtige uddannelse første gang, samt vælger uddannelser, der fører dem over i job eller videre i uddannelse. Ekspertgruppen har fået som opdrag at komme med anbefalinger inden for tre spor: Fokusering af tilbuddene i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Styrket kvalitet af tilbuddene i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Bedre incitamentsstrukturer og ansvarsfordeling i forbindelse med de unges uddannelsesforløb. D. 28. februar 2017 præsenterede ekspertgruppen anbefalingerne og i dette notat bliver hovedlinjerne fra anbefalingerne præsenteret. Rapportens anbefalinger Rapporten omfatter 4 hovedområder og er struktureret med 10 anbefalingsområder 1. Ny 100-procent-målsætning 2. En sammenhængende ungeindsats 3. En ny forberedende uddannelse etableres 4. Kapacitetsopbygning, opfølgning og implementering Ekspertgruppens anbefalinger går på tværs af mange lovgivninger og der lægges op til, at der bliver lavet en rammelov for området. 1. Ny 100-procent-målsætning Ekspertgruppen anbefaler: 1. Erstat 95% målsætningen med en 100% målsætningen, som rummer alle unge. 1. Erstat 95% målsætningen med en 100% målsætningen, som rummer alle unge. Alle unge skal med. 90% af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, og de unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse (10%), skal opnå erhvervskompetence via blandt andet beskæftigelse. Den primære årsag til denne anbefaling er, at den nuværende målsætning ikke rummer alle unge. Samtidigt rummer 100% målsætningen en anerkendelse af beskæftigelse som en vej til erhvervskompetence og dermed bliver beskæftigelse både mål og middel. 2. En sammenhængende ungeindsats Ekspertgruppen anbefaler: 2. Styrk den tidlige indsats i udskolingen 3. Skab en sammenhængende kommunal ungeindsats

4. Tildel en kontaktperson pr. ung 5. Placer et klart ansvar i overgangen mellem uddannelser 2. Styrk den tidlige indsats i udskolingen Det er ekspertgruppens vurdering, at den tidligere og mere systematiske indsats i grundskolens udskoling udgør en central del af løsningen. Det er vigtigt, at mulighederne for at indgå i et tættere samarbejde med forenings- og erhvervsliv bliver udnyttet. Derudover lægges der op til, at uddannelsesparathedsvurderingen skal fokusere på, hvad de unge kan. 3. Skab en sammenhængende kommunal ungeindsats Ekspertgruppen anbefaler, at der etableres en kommunal ungeindsats, så de unge kun får en indgang til kommunen. Centralt i den kommunale ungeindsats er de funktioner, som i dag findes i UU og ekspertgruppen anbefaler, at den kommunale ungeindsats overtager funktionerne i UU og får ansvar for den unges uddannelsesplan, tilrettelæggelse af afsøgningsforløb, koordinering af kontaktpersoner samt etablering af en erhvervsbro. Dertil kommer funktioner som PPR, SPS, SSP, misbrugsafsnittet, turboforløb og mentorer, som ekspertgruppen anbefaler kommunerne at samle således, at der er en indgang til kommunerne for de unge. Den kommunale ungeindsats vil også kunne varetage en koordinerende rolle og samarbejde med både grundskoler, virksomheder og ungdomsuddannelser om støttefunktionerne. Ekspertgruppen anbefaler endvidere, at der sikres en effektiv koordinering af de funktioner, der i dag blandt andet varetages af hhv. jobcentre og UU over for de unge. Ekspertgruppen noterer sig, at der allerede er et tæt og konsolideret samarbejde mange steder i landet, hvor man kan hente erfaringer. Det foreslås, at kommunerne fremadrettet er opmærksomme på at konsolidere og udbygge indsatsen yderligere. Denne indsats skal fokusere på: Etablering af en stærk fælles struktur mellem jobcenter-funktioner og øvrige kommunale funktioner og indsatser i forhold til de unge. Det skal sikre én indgang for den unge. Det kan for eksempel ske i form af samorganisering, som det er tilfældet i en række kommuner. Etablering af faste procedurer for dialog og samarbejde på tværs af jobcenter og den kommunale unge indsats 4. Tildel en kontaktperson pr. ung Ekspertgruppen anbefaler, at unge, der af personlige eller sociale årsager har behov for støtte fra flere instanser, ud fra et princip om en fast hånd i ryggen tilknyttes en gennemgående kontaktperson i forbindelse med deres vej fra grundskolen, på tværs af indsatser, til optagelse på og afslutning af den Forberedende Uddannelse og/eller ungdomsuddannelse. 5. Placer et klart ansvar i overgange Ekspertgruppen lægger op til at de unges overgang mellem to tilbud/uddannelser understøttes bedre, blandt andet ved fastsættelse af enkle procedurer. Dermed lægges der op til en løsning i stil med Garantiskolen fra Silkeborg eller socialfondsprojektet Ungeindsats Aalborg. 3. En ny Forberedende Uddannelse etableres Ekspertgruppen anbefaler: 6. Etabler en ny Forberedende Uddannelse 7. Placer et entydigt myndighedsansvar hos kommunerne 8. Etabler en enstrenget styrings- og finansieringsmodel 9. Skab en ny selvstændig institutionsform for den Forberedende Uddannelse 6. Etabler en ny Forberedende Uddannelse Ekspertgruppen anbefaler en reduktion af kompleksiteten og styrkelse af sammenhængen mellem samt kvaliteten af indsatserne. Dette skal ske gennem etablering af en ny Forberedende Uddannelse, som integrerer og erstatter en række af de nuværende forberedende tilbud, og som reguleres i en ny rammelov. Den nye Forberedende Uddannelse bygges op om 3 linjer: 2/4

Almenlinjen: Teoretiske undervisning kombineret med praksis samt kombinationsforløb. Almenlinjen vil kunne udvikle og videreføre indhold og metoder fra FVU og AVU. Produktionsskolelinjen: Produktion i værksted kombineret med teori. Produktionsskolelinjen vil bygge videre på de nuværende produktionsskoler og KUU Erhvervslinjen: Praktik i en virksomhed kombineret med teori. Erhvervslinjen vil udvikle og videreføre indhold og metoder fra EGU Ordblindeundervisning bliver en mulighed som en integreret del af den unges forløb. STU, TAMU, Frifagskoler, Daghøjskoler og Højskole vil fortsætte i deres nuværende form, der lægges dog op til en justering af, hvordan de unge skal optages og/eller henvises til tilbuddene 7. Placer et entydigt myndighedsansvar hos kommunerne Ekspertgruppen anbefaler, at myndighedsansvaret for de unge præciseres, så kommunerne får det entydige ansvar for at koordinere indsatsen og understøtte den unge, indtil den unge har gennemført en ungdomsuddannelse og/eller har opnået beskæftigelse uanset den unges alder og beskæftigelsessituation. Dette gælder således alle unge under 30 år, der har forladt grundskolen, men hverken er i ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Med myndighedsansvaret får kommunerne som opgave at koordinere indsatsen og understøtte den unge via uddannelsesplanen og opfølgning på denne, indtil den unge har gennemført en ungdomsuddannelse eller er i beskæftigelse. Myndighedsansvaret omfatter, at optagelse i den Forberedende Uddannelse beror på kommunens anbefaling samt ansvar, og at denne anbefalingskompetence gælder alle uddannelsesrettede regulerede tilbud på det forberedende område. Hermed gælder denne ene indgang hele feltet. 8. Etabler en enstrenget styrings- og finansieringsmodel I dag er der stor forskel på styringen og finansieringen af de indsatser og tilbud der er på området. For at imødekomme de uhensigtsmæssigheder, som et differentieret styrings- og finansieringsansvar har medført, anbefales én finansierings- og styringsmodel, der indebærer, at staten får det styringsmæssige ansvar for det forberedende område, mens finansieringen deles mellem stat og kommune med en betydelig kommunal medfinansiering. Styrken ved denne model er, at der med et statsligt styringsansvar fastlægges ensartede standarder for kvalitet, tilsyn og bevillingsniveau, mens den kommunale medfinansiering sammen med det kommunale myndighedsansvar mv. for målgruppen understøtter den lokale prioritering og sammenhængen til indsatserne i grundskolen og på beskæftigelsesområdet. Det styringsmæssige ansvar indebærer således, at staten får det overordnede økonomiske, institutionelle og tilsynsmæssige ansvar for området. Dette indbefatter, at den konkrete tilskudsmodel og den samlede nationale prioritering af området fastlægges af Folketinget gennem vedtagelse af de årlige finanslove. Det delte finansieringsmæssige ansvar indebærer, at kommunerne refunderer en del af udgifterne til staten. Den kommunale medfinansiering vil give kommunerne et økonomisk incitament til at skabe en sammenhængende indsats mellem tidlige indsatser i grundskolen, den Forberedende Uddannelse og indsatserne på beskæftigelsesområdet. 9. Skab en ny selvstændig institutionsform for den Forberedende Uddannelse Udgangspunktet for den Forberedende Uddannelse er, at de eksisterende tilbud for unge under hhv. 25 år og 30 år produktionsskoler, erhvervsgrunduddannelse (egu), KUU, Forberedende Voksenuddannelse (FVU), Almen voksenuddannelse (avu) og ordblindeundervisning (OBU) integreres i det nye tilbud. Det betyder, at disse uddannelsestilbud til den omfattede målgruppe nedlægges, og der slås i princippet en streg over alle eksisterende retskilder for tilbuddene. Dermed er den Forberedende Uddannelse stærkt medvirkende til at sænke kompleksiteten. 4. Kapacitetsopbygning, opfølgning og implementering 3/4

Ekspertgruppen anbefaler: 10. Understøt kapacitetsopbygning, etabler opfølgningsværktøjer og inddrag eksisterende god praksis i implementeringsstrategien 10. Understøt kapacitetsopbygning, etabler opfølgningsværktøjer og inddrag eksisterende god praksis i implementeringsstrategien Ekspertgruppen har en række anbefalinger til, hvordan man kan sikre en fælles professionel tilgang til indsatsen. Samtidigt anbefaler ekspertgruppen et øget fokus på opfølgning på mål og effekt af indsatserne på området. Generelt lægger rapporten op til en række forandringer på området og på den baggrund lægger ekspertgruppen vægt på, at det er vigtigt at mange aktører bliver inddraget i implementeringsprocessen for at sikre en optimal implementering af anbefalingerne. Den videre proces Det er vigtigt at understrege at dette udspil er ekspertgruppens anbefalingerne til regeringen om at sikre bedre veje til en ungdomsuddannelse. Efterfølgende vil regeringen arbejde videre med ekspertgruppens anbefalinger. I løbet af foråret vil der blive inviteret til politiske drøftelser om det videre arbejde. Til politikerkonferencen d. 25. april med Ungestrategiens ledergruppe, Skoleudvalget, Beskæftigelsesudvalget og Familie- og Socialudvalget vil ekspertgruppens anbefalinger være et tema og der arbejdes på, at få et af medlemmerne fra ekspertgruppen til at holde et oplæg til politikerkonferencen. 4/4

Til Kopi til Fra Sagsnr. Ungestrategiens ledergruppe, de politiske udvalg Indtast Kopi til Ole Brøner Ervolder Indtast sagsnr. UU-Aalborg Skoleforvaltningen Kayerødsgade 37, 3. sal 9000 Aalborg Init.: OLER 24. marts 2017 Kommentarer fra UU Aalborg / Uddannelseshuset til rapporten: Bedre veje til ungdomsuddannelse anbefalinger til regeringen fra ekspertgruppen. Overordnet mener vi, at der er tale om et utrolig gennemarbejdet og vigtigt oplæg for den store gruppe af unge der ikke kommer direkte i gang med en ungdomsuddannelse. Det adresserer rigtig mange af de problemstillinger, vi oplever i det daglige i UU. Mange af anbefalingerne kan vi med en øget koordineret indsats øve os på inden en evt. lovgivning på området. UU Aalborg Ung AUC, og Uddannelseshuset som sådan, vil være det naturlige udgangspunkt for forankring af, og det videre arbejde med de anbefalinger ekspertgruppen kommer med i rapporten. Det gælder både den sammenhængende kommunale ungeindsats og forslaget til en forberedende uddannelse. Nedenfor følger nogle få nedslag fra rapporten og anbefalingerne (i kursiv), og en kommentering fra et UU / Ung AUC perspektiv. Fra baggrund og indledning: Vi må ophøre med at lave restpolitik til restgruppen og i stedet forme en langt mere integreret, sammenhængende og helhedsorienteret indsats. I lovgivningen og i det daglige arbejde. Indsatsen omhandler i dag omtrent 70.000 unge i aldersgruppen 15-29 år. Der er mange tilbud til de unge, men tilbuddene overlapper i deres formål, og det kan være vanskeligt at få dem til at spille sammen og hjælpe de unge med at gennemføre en ungdomsuddannelse eller opnå beskæftigelse frem for, at de bliver fastholdt i gentagne forløb mellem forberedende tilbud. De forskellige forvaltninger i kommunerne med forskelligartet lovgrundlag og finansiering giver i dag ujævne incitamenter, der ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at den enkelte elev får det optimale forløb. Kommentar: Selvom vi i mange år har haft en kommunal ungestrategi, hvor den unge skal sættes i centrum, oplever UU Aalborg mange af de forhold, der beskrives. Unge der ikke er klar til ordinær ungdomsuddannelse efter grundskolen, må ofte gennem en snørklet vej af systemer, finansieringer, aktører og institutioner, for at få de kompetencer, der skal til, inden en evt. start på det etablerede ungdomsuddannelsesfelt. Der er brug for at slå en ring omkring de unge, der endnu ikke er startet på ungdomsuddannelse, og have langt mere overblik og opfølgning af målgruppen. I dag går de unge fra system til system, og de er overladt til mange forskellige aktører og bliver udsat for mange overgange. Når en ung f.eks. er 15-17 år, er det UU s ansvar at den unge er i et uddannelsesforberedende tilbud. Når de er 18 år, træder et nyt lovkompleks i kraft med nye krav og begrænsninger for den unge. Om målgruppen: Syv år efter grundskolens afslutning står godt og vel 20 procent af en årgang uden job eller gennemført ungdomsuddannelse. Målgruppen for anbefalingerne er: - Unge, der er i grundskolens udskoling - Unge, der har eller burde have afsluttet grundskolen, men ikke er startet på en ungdomsuddannelse eller er i ordinær beskæftigelse - Unge, der er startet på en ungdomsuddannelse, men er faldet fra - Unge flygtninge og indvandrere, som har brug for yderligere uddannelse eller en anden indsats.

Der er tale om en målgruppe, som UU Aalborgs vejledere i forvejen følger. UU-vejlederen er den enkelte unges faste kontaktperson fra 7.-8. klasse i udskolingen, til den unge enten får en ungdomsuddannelse eller fylder 25 år. UU har de unges historik fra grundskolen gennem forberedende forløb og videre gennem ungdomsuddannelsen. Vi har et indgående kendskab til målgruppen, da vi lovgivningsmæssigt er særligt forpligtet hertil. For ovenstående målgrupper vil UU endvidere ofte have kontakt til forældre og andre aktører. De enkelte anbefalinger: 1: Ny målsætning: 100-procent-målsætningen (anbefaling 1) Alle unge skal med. 90 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, og de unge, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse (10 procent), skal opnå erhvervskompetence via bl.a. beskæftigelse For UU er det rigtig set, at målsætningen er bredere end blot 95%, der tager en uddannelse. Med målsætningen bliver det legalt, at beskæftigelse for en ung er en acceptabel og relevant vej, frem for at den unge altid forventes at gå i gang med en normal ungdomsuddannelse, inden de har forudsætninger for at gennemføre. Dette oplever vi f.eks. medunge på EGU forløb eller i praktikker som med denne baggrund kan få en god tilværelse på det ufaglærte arbejdsmarked - og senere evt. kan vende tilbage og blive faglært. 2: En sammenhængende kommunal ungeindsats (anbefaling 2-5) En tidlig indsats i udskolingen skaber afsæt for et sammenhængende videre forløb i og efter grundskolens afslutning. Det skal ske gennem den individuelle uddannelsesplan og et eventuelt afsøgningsforløb på baggrund af en uddannelsesparathedsvurdering Det er i forvejen kerneopgaver for UU Aalborg. Alle elever i udskolingen har deres egen UU vejleder og arbejder i 8./9. klasse med uddannelsesparathedsvurdering. I UU-Aalborg har de unge i udskolingen en indsatsplan med sig, og denne kan relativt nemt udvikles til i højere grad at blive en plan for den unges videre proces. 2/4

Indsatsen i udskolingen samles i et karriere-læringsperspektiv, så vejledningsaktiviteter understøttes og aktualiseres i den faglige undervisning heriblandt en højere grad af erhvervspraktik og inddragelse af virksomheder UU Aalborg arbejder i forvejen med karrierelæring som grundlæggende værdi i udskolingsvejledningen. Endvidere koordinerer vi erhvervspraktik for alle 9. klasses elever, og vi har foreslået i højere grad at stå for integrationen af Erhvervsplaymakertilbud, faget uddannelse og job, den ordinære erhvervspraktik og vejledning til forberedende tilbud fra ungdomsuddannelser m.m.. Der skal etableres en kommunal ungeindsats, der samler vejlednings- og støttefunktioner. Centralt i den kommunale ungeindsats er de funktioner, som i dag findes i Ungdommens Uddannelsesvejledning samt nye funktioner som en erhvervsbro, en gennemgående kontaktperson og afsøgningsforløb. Dertil anbefales det at inkludere funktioner fra pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR), socialcenter og jobcentret i den samlede ungeindsats. Den kommunale ungeindsats vil også kunne varetage en koordinerende rolle og samarbejde med både grundskoler, virksomheder og ungdomsuddannelser om støttefunktionerne. Den kommunale ungeindsats skal sikre, at ansvaret for de unge, når de forlader grundskolen, og indtil de fylder 30 år, er præcist og effektivt forankret. I Aalborg har vi jo allerede Uddannelseshuset, der indeholder langt de fleste af de anbefalede funktioner. Uddannelseshuset vil fortsat være den naturlige forankring af den kommunale ungeindsats, og UU vil fortsat have rollen som dem, der sammenbinder den unges historik fra udskolingen, gennem de forberedende indsatser til gennemførelse af ungdomsuddannelse eller til beskæftigelse. Et styrket uddannelseshus der i endnu højere grad får et ansvar for at følge og følge op på de unge i forberedende forløb, vil medvirke til at de unge, og ikke lovene, finansieringerne og institutionerne kommer i fokus. Det er ekspertgruppens vurdering, at særligt de sårbare unge kan have behov for én gennemgående kontaktperson, der følger de unge i overgangene og støtter den unge gennem hele forløbet frem mod en ungdomsuddannelse og beskæftigelse herunder i forbindelse med kontakt med forskellige myndigheder. Et princip om en fast hånd i ryggen. Det er præcist det, en UU vejleder allerede gør i ungevejledningen, som med ekspertgruppens anbefalinger bliver styrket. UU vejlederen er den eneste gennemgående kontaktperson fra udskoling til ungdomsuddannelse, og det skal naturligvis udnyttes i Aalborg Kommunes arbejde med anbefalingerne. Her er UU i forvejen elevens faste kontaktperson og koordinator fra grundskolen, i forhold til efterfølgende arbejdsliv og forberedende uddannelse. 3: En ny forberedende uddannelse (anbefalingsområde 6-10) En reduktion af kompleksiteten, et kvalitetsløft og en styrket sammenhæng mellem indsatserne på det forberedende område skal sikres ved at samordne regler og tilbud til målgruppen. Dette skal ske gennem etablering af en ny Forberedende Uddannelse. Forberedende Uddannelse reguleres i en ny rammelov. Der skabes hermed nye rammer for, at de unge, der ikke påbegynder en ungdomsuddannelse umiddelbart efter grundskolen, får forløb uden omveje og nederlag frem mod ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Derigennem er det hensigten at reducere frafald, omvalg og inaktive perioder samt medvirke til, at færre unge melder sig som ledige i beskæftigelsessystemet. - Den Forberedende Uddannelse bygges op om følgende linjer: - Almenlinjen: Teoretisk undervisning kombineret med praksis samt kombinationsforløb. - Produktionsskolelinjen: Produktion i værksted kombineret med teori. - Erhvervslinjen: Praktik i ordinær virksomhed kombineret med teori. Efter UU vurdering, er dette det mest vidtgående forslag, men også det der skal til, hvis vi for alvor skal lykkes med målgruppen. En ny ramme, fælles lovgivning og finansiering af de forberedende forløb, vil give de forberedende forløb et langt større lærings- og vejledningsperspektiv. Forløbene kan planlægges ud fra, hvad den unge kan, ønsker eller mangler, fremfor hvad der kan lade sig gøre i det ene eller andet system. Det er en spændende tanke at løfte koordinerings- og myndighedsansvaret tilbage til kommunen /uddannelseshuset. På den måde vil vi i f.eks. UU Aalborg ikke blot have ansvaret, men også værktøjerne til at sikre de unge progression og helhed i de forberedende forløb. De foreslåede elementer i den forberedende undervisning kommer efter rapporten til at bestå af: Produktionsskoler, OBU, FVU, KUU, EGU AVU. 3/4

Det er også her, man efter UU Aalborgs opfattelse kan lave forberedende forløb med de mest homogene målgrupper. UU Aalborg mener derfor også, at det er fornuftigt at STU for en meget svag målgruppe, stadig holdes uden for det nye forberedende tilbud. Forankring i Aalborg Kommune Vi har som bekendt en Ungestrategiens ledelsesgruppe, som kan danne styregruppe for arbejdet med ekspertgruppens anbefalinger. 1) Forslag: En arbejdsgruppe arbejder på beskrivelse af en kommunal forankret indsats, med udgangspunkt i uddannelseshuset og inddragelse af Ung AUC og PPR. Det er vigtigt at den sammenhængende kommunale indsats og den forberedende uddannelse får vejlednings- og læringsperspektiv. Derfor foreslås, at de tværgående afdelinger i skoleforvaltningen (Ung Aalborg, UU Aalborg og PPR) og jobcentret / socialcentret i uddannelseshuset udarbejder skitse til en Aalborg model for ekspertgruppens anbefalinger. Herunder inddrages nuværende aktører inden for de forberedende tilbud bl.a. produktionsskolen, VUC m.fl. 2) Arbejdsgruppens arbejde indgår og koordineres med det igangsatte udviklingsarbejde i uddannelseshuset om: a. Indgangen/ uddannelseshuset skal udstråle uddannelsesmiljø b. Der tages afsæt i den unges behov c. De unge skal hurtigst muligt i uddannelse UU Aalborg / Centerleder Ole Ervolder 4/4