STATUSRAPPORT FOR TIP TAB TYNDE Et tilbud til overvægtige børn og deres forældre OKTOBER 2010 1
Tip Tab Tynde har nu eksisteret i 10 år. Det startede januar 2000 efter en undersøgelse i 1999 af højde og vægt blandt kommunens skolebørns havde vist, at 9,3 % af børnene var overvægtige. (Se nedenfor). Målsætningen var at kunne give et tilbud til 25 familier om året. Den sidste indskrevne familie i skoleåret 2009/2010 havde nr. 253, så det har været en realistisk målsætning. Cirka en tredjedel af familierne har været tosprogede (80 familier). Grundkonceptet er næsten identisk med det vi startede med i år 2000 med en tredeling af tilbuddet: motion til børnene, individuelle samtaler med familien og madlavningskursus, fælles for flere familier. Vi har dog været rundt om en del andre modeller (beskrevet i statusrapporterne), i forsøget på hele tiden at optimere tilbuddet til familierne. Tilbuddet gælder nu for børn fra børnehaveklasse til og med 6. klasse. 16 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Klasse Drenge % Piger % Samlet % Figur 1: Hyppighed af overvægtige skolebørn, fordelt på køn og klassetrin 1999 FitTeen har eksisteret i 5 år, siden skoleåret 2005/2006 og er et tilbud til de ældste elever fra 7. 9. klasse. Det startede på grundlag af en henvendelse fra fitnesscenteret i Ishøj Bycenter. De ville gerne lægge lokaler til og stille en træner til rådighed (til timelønsbetaling), for at lave et sundhedsfremmende projekt for overvægtige unge. De første 2 hold fik et tilbud, der mindede om Tip Tab Tynde med madlavningsaftener og undervisning om kost. De er derfor talt med som Tip Tab Tynde deltagere. Det var svært at motivere de unge til mere end at træne, så vi opgav de ekstra tilbud og derfor figurerer de efterfølgende kun som deltagere i FitTeen. Dem har der været 79 af siden skoleåret 2006/2007. LIDT HISTORIE OG UDVIKLING Tip Tab Tynde På baggrund af tallene ovenfor blev der udarbejdet en projektbeskrivelse. På basis af den bevilgede den daværende socialforvaltning penge og projekt Tip Tab Tynde kunne starte januar 2000. Efter 2 år blev det et fast tilbud. Indledningsvis havde vi som team i Tip Tab Tynde en stor forhåbning om hurtigt at kunne hjælpe alle de overvægtige børn, der indgik i tilbuddet, og tog det som lidt af et nederlag, når tingene ikke flyttede sig i den rigtige retning, familierne udeblev fra samtaler o.l. De første par år var vi selv meget opsøgende i forhold til at rekruttere familier, der ville indgå i Tip Tab 2
Tynde, men indså, at selv om vi fandt familier, hvor der var tydelig indikation for at få hjælp, var der ikke nødvendigvis sammenhæng mellem graden af overvægt og motivation. I stedet begyndte vi at annoncere i skoleblade, Sydkysten og TV-Ishøj, hvorefter familierne primært selv henvendte sig. En del fik også tilbuddet i forbindelse med de forskellige samtaler og undersøgelser på skolen hos sundhedsplejerskerne og børne-ungelægen. Bevægelsesdelen startede som en del af et dialogprojekt, der var i gang under den daværende kulturelle forvaltning. Formålet var at skabe dialog mellem danske og tosprogede børn gennem idræt. Det måtte også gerne dreje sig om tykke børn, så det fungerede med forskellige aktiviteter de første 2 år boksning, hockey, gymnastik, step med mere. Herefter fik vi en henvendelse fra svømmeklubben, der gerne ville give tid i svømmehallen til børnene i Tip Tab Tynde. Det blev starten på svømningen, som nu har fungeret i 8 år. Først var det i svømmeklubbens regi, senere i kommunens med en idrætslærer som instruktør. Svømning er en god sportsgren for overvægtige børn, da de ikke er belastede af deres vægt i vandet. Hensigten med madlavningskurserne har været at give familierne et teoretisk oplæg fra forskellige fagfolk med mulighed for dialog og samtidig omsætte rådgivningen fra de individuelle samtaler til praktik. Det gør det nemmere for mange familier at ændre vaner derhjemme. Kurserne har hele tiden haft tilknyttet en psykolog, en diætist, en klinikassistent (stillet til rådighed fra tandplejen) samt en hjemkundskabslærer som tovholder. De praktiske opgaver i forbindelse med madlavningen i skolekøkkenet giver familierne mulighed for en uformel snak hen over køkkenbordet, både med de andre familier og med fagfolkene. De første år blev der afholdt en opsamlingsaften nogle måneder senere, men tilslutningen var ringe, så det er blevet opgivet. Gennem de 10 år har vi i stigende grad haft fokus på bevægelse på grund af den tiltagende evidens for at daglig bevægelse er den vigtigste komponent til forebyggelse af livsstilssygdomme. Derfor har vi indledt et samarbejde med kommunens bevægelseskonsulent, som ved en af madlavningsaftenerne laver en times leg/bevægelse med børn og forældre. Det er nemme lege, som kan få pulsen op hos hele familien midt i stuen eller på køkkengulvet. Derved vises, hvor let hele familien kan få mere bevægelse ind i dagligdagen og på den måde overholde sundhedsstyrelsens anbefalinger og samtidig have det sjovt. Ved de individuelle samtaler var vores verdensbillede i starten noget snævert og naivt i forhold til hvad og hvor meget familier kan indtage af både sunde og usunde ting. Et meget grelt eksempel var en familie, der indkøbte 6-7 store colaer dagligt. Ligeledes så vi på madlavningsaftenerne hvor hurtigt og hvor store portioner, børnene kunne spise uden at forældrene reagerede. Det åbnede øjnene for at spørge mere detaljeret ind til familiens vaner og således få et klarere billede af, hvordan familiens hverdag så ud og dermed bedre kunne hjælpe i forhold til at lave handleplaner. Vi har arbejdet meget med at forbedre kvaliteten i samtalerne. På den måde har vi i højere grad sat fokus på det, familierne gerne vil have hjælp til, selv om det ikke altid stemmer helt overens med de ting, vi synes ville være mest hensigtsmæssige. Erfaringen har lært os, at selv de bedste argumenter ikke hjælper, hvis ikke familien er motiveret for ændringer på det punkt. Små ændringer, der lykkes er bedre end store ændringer, der mislykkes. Hen ad vejen er målene blevet justeret, fordi vi nu ved at det er en meget langvarig proces at hjælpe disse familier, evt. skal der flere forsøg til, på samme måde som mange må forsøge flere gange, før de kan holde op med at ryge. Vi differentierer nu ret hurtigt mellem to kategorier af familier. Den ene kategori er de familier, der har ressourcer til at kunne lave ændringer, når blot de får noget mere 3
viden, nogle konkrete anvisninger og bliver fulgt i en periode. Den anden er de ressourcesvage familier, hvor en større og ofte tværfaglig indsats er nødvendig. Vi har derfor i tiltagende grad arbejdet tværfagligt med blandt andet familieværkstedet, som vi nu har et mere formaliseret samarbejde med, sådan at vi kan henvise til akutsamtaler og selv kan følge familien derud og overlevere den viden, vi har om familien og de tiltag, der er lavet. Ofte handler det om vanskeligheder med at kunne sætte grænser for børnene. Sådanne problematikker kan jævnligt løses indenfor de 5 samtaler. Er det mere komplekst, må sagen gå gennem en familierådgiver, så familien kan få et længere forløb. Da sundhedscenteret blev oprettet, tog vi kontakt til diætisterne der, idet vi også her så en oplagt mulighed for tværfagligt samarbejde. Nogle familier har behov for en mere detaljeret vejledning og tættere opfølgning, end vi har ressourcer til i Tip Tab Tynde. Flere familier har profiteret godt af tilbuddet hos diætisterne og er evt. vendt tilbage til os til videre opfølgning. Omvendt har diætisterne også henvist familier med børn, som de følte ville kunne profitere af Tip Tab Tynde. Derudover afholdes halvårlige møder med diætisterne, så vi afstemmer de retningslinjer, vi rådgiver efter, og den ene af diætisterne underviser nu på madlavningsholdene. De seneste år er flere børn blevet underrettet fra hospitalsvæsenet på grund af overvægt, gerne i forbindelse med sukkersyge eller børn med stor risiko for at udvikle diabetes, men også børn, der mistrives og er omsorgssvigtede. Akutteamet har så henvendt sig til os, og Tip Tab Tynde er i nogle tilfælde blevet en del af handleplanen for familien. De børn, hvor intet af ovennævnte har kunnet reducere overvægten og de øvrige sundhedsrisici, er der nu mulighed for at henvise til Holbæk Sygehus, som har oprettet en enhed for børn med overvægt. Vi har indtil videre henvist 3 børn dertil, men det er så nyt, at vi ikke ved noget om forløbene. Vi har 2 gange haft praktikanter fra Suhrs seminarium, der uddanner professionsbachelores i ernæring og sundhed. Første gang var der 2 praktikanter, der lavede en undersøgelse af spisevaner hos tosprogede i Danmark: hvad havde de taget med sig og hvad havde de ændret. På grundlag af interviews med 10 familier udarbejdede de en rapport. Anden gang var det en praktikant, der arbejdede med formidling, og som lavede en meget visuelt orienteret pjece: Sunde Familier, som vi stadig anvender i sundhedstjenesten. Der har været et samarbejde med Mobile Fitness, der var et privat udviklingsprojekt i samarbejde med Institut for Human Ernæring på Landbohøjskolen. Ideen var at støtte og rådgive unge med vægtproblemer via sms beskeder eller e-mails, på grundlag af de unges daglige indtastning af mad og motion. Langt de fleste valgte mobiltelefonen.15 unge deltog, men da projektet var i sin opstartsfase med mange tekniske problemer, var succesen begrænset og vi valgte ikke at forlænge samarbejdet efter det første hold var gennemført. 4
To eksempler på tværfagligt samarbejde med familieværkstedet: En familie med en datter, der styrede stort set alt både hjemme og i skolen, har fået hjælp, så mor har fået sin autoritet tilbage, pigen plager ikke mere livet af mor og far er stolt af sin kone. På trods af disse forbedringer derhjemme, havde pigen stadig en uheldig og provokerende rolle i klassen blandt kammerater og lærere. Der blev aftalt en ekstra samtale, hvor også pigens to klasselærere deltog. Det var en stor hjælp for lærerne at få en orientering om, hvad der var sket af ændringer i hjemmet og der blev lavet aftaler om, hvordan der kunne støttes op om det også i skolen. I et andet tilfælde har familieværkstedet henvendt sig med en familie, hvor barnets overvægt var en væsentlig del af problematikken. Familien havde tidligere ganske kortvarigt deltaget i Tip Tab Tynde, men magtede det ikke uden ekstra støtte. Familien har nu en støttekontaktperson, som har brugt nogle af sine timer på at gå med familien til Tip Tab Tynde. Samtidig har der været løbende kontakt mellem familieværkstedet og sundhedsplejersken i Tip Tab Tynde. Det har givet et stort løft for familien, barnet taber sig, er meget gladere og er ikke så isoleret i sin klasse mere.. Eksempel fra kontakt med diætisterne: En familie gik i Tip Tab Tynde, deltog i madlavningskursus, var meget engagerede, forældrene bakkede barnet op, men der skete ikke rigtig noget med barnets vægt. Til sidst blev barnet træt af at komme til samtaler. Forældrene blev i stedet henvist til en af diætisterne, og det gav et skub til at forældrene for alvor selv begyndte at ændre vaner, og så fulgte barnet med. 5
Familieværkstedet Akutteam Sundhedscenter Center for Børnog undervisning Tandplejen Ishøj Fitness og Motion Ishøj Svømmehal 6
FitTeen FitTeen opstod i 2005 efter en kontakt fra fitnesscenteret i Ishøj Bycenter. En fysioterapeut var meget engageret i at starte et træningshold for overvægtige unge. Det passede fint at lave et alternativt tilbud til de ældste elever, da de var svære at motivere til at svømme med de yngre og heller ikke var så ivrige for at gå til madlavning med deres forældre. Efter nogen diskussion blev det besluttet at lave adskilte pige og drengehold med den begrundelse, at det øgede muligheden for at få de tosprogede piger med, hvis holdene var kønsopdelt. Det første hold bestod af 10 piger. De skulle træne 2 gange ugentligt i fitnesscentret. Desuden blev der lavet nogle aktiviteter med fællesspisning og diskussion af forskellige temaer, både for at give pigerne noget viden og for at bygge en holdfølelse op. Det sidste var svært; der var meget mobning blandt pigerne, så det der fungerede bedst var selve træningen. Pigerne gav udtryk for, at det ikke betød noget om holdet var blandet, så det det næste hold bestod af både piger og drenge. Fremmødet ved de ekstra arrangementer var småt, og det blev besluttet at fokusere på træning og først koble kostvejledning på, når de unge udtrykte ønske om det. I forsøg på at fastholde de unge i træningen blev det besluttet at lade der være en mindre selvbetaling på 100 kr. om måneden. Det er svært at sige, om det har haft en effekt. De første år var der fast træning 2 gange om ugen. Det blev efterhånden vanskeligt at finde et tidspunkt, der passede alle de unge, så de kunne komme samtidig. Desuden ville flere af dem gerne træne flere gange. Derfor har der det sidste 1½ år kun været én ugentlig fællestræning. Derudover kan de unge komme så tit de vil, men får et program, som de skal følge, hvilket kræver at de træner i hvert fald 2 gange om ugen selv. FitTeen har haft en noget turbulent tilværelse. Der har i de 5 år, det har eksisteret, været 3 ejere af Ishøj Fitness og Motion og en del udskiftning blandt trænerne. Det har betydet, at det har været vanskeligt at få kontinuitet i træningen med de unge. De unges motivation og tryghed ved at komme i fitnesscenteret er meget personafhængigt, og en del af dette falder på gulvet ved udskiftning af det faste personale. Der har været flere stabile perioder med forløb over nogle måneder, hvor de unge fra en oftest meget ringe fysisk aktivitet i hverdagen har oplevet glæden ved at bevæge sig. Ligeledes har stort set alle deltagerne forbedret deres kondition henover træningsforløbet. Vægttabet har været mindre markant, men mange af dem har reduceret deres fedtprocent, det vil sige at de har fået mere muskelvæv og mindre fedtvæv. Det er en aldersgruppe, hvor eleverne i høj grad selv står for de aktiviteter, de går til, men som stadig har behov for forældrenes opbakning og støtte. Forskellige tiltag for at inddrage forældrene har været forsøgt, men udover fælles informationsmøde ved opstart, har det været svært at få samlet forældrene. Nu kommer alle deltagerne ved indmeldelse i FitTeen til en individuel samtale med børne-ungelægen sammen med deres forældre, hvor der blandt andet tales om familiens kostvaner, vigtigheden af at træne regelmæssigt, herunder forældrenes rolle i at bakke op om deres børns træning. Den seneste ejer er startet maj 2010 og er meget interesseret i et udvidet forældresamarbejde, så det arbejdes der på at forbedre. 7
RESULTATER Halvdelen af deltagerne i Tip Tab Tynde har reduceret overvægten under deres forløb i Tip Tab Tynde, der som oftest har varet 1-1½ år. Det betyder i mange tilfælde, at de har holdt vægten og således er vokset sig tyndere. For knap 10 % er overvægten uændret. Mange af disse børn havde haft en stor vægtstigning, før de startede i Tip Tab Tynde, så det er i de fleste tilfælde et acceptabelt resultat og viser, at de har ændret vaner. Omkring 20 % har øget overvægten, og det er især blandt disse børn, at der har været nødvendigt at indlede et tværfagligt samarbejde for at kunne hjælpe barnet og familien. Andre 20 % er udgået, nogle er flyttet, men en del starter og magter det alligevel ikke, nogle forældre kan ikke få deres børn til at deltage og melder så fra. Nogle vender tilbage på et senere tidspunkt, hvilket vi ser som et succeskriterium, da forældrene så har en forventning om, at vi kan hjælpe dem. Nogle børn vender tilbage, når de er blevet gamle nok til at deltage i FitTeen. År Reduceret Uændret Øget Udgået I alt TipTabTynde overvægt overvægt Overvægt Januar 2000-19 3 9 9 40 juni 2001 2001-2002 13 2 6 9 30 2002-2003 10 03 0 10 13 2003-2004 12 1 5 4 22 2004-2005 18 2 3 0 23 2005-2006 11 4 7 6 28 2006-2007 15 3 4 14 36 2007-2008 10 3 4 7 24 2008-2009 7 1 5 4 17 2009-2010 9 3 7 1 20 2000-2010 124 22 53 54 253 8