Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen DAGTILBUDSKONFERENCE 30.11.2011 MINISTERIET & FØDEVARESTYRELSEN KAREN WISTOFT, PHD, LEKTOR
Indledende spørgsmål Hvad kendetegner maddannelse og mental sundhed blandt de yngste børn? Hvilke kompetencer implicerer det at arbejde pædagogisk med mad, måltider og mental sundhed? Giver det altid mening at arbejde pædagogisk med mad og måltider? Hvordan kan dagtilbud arbejde med både maddannelse og mental sundhed som en del af den pædagogiske kerneydelse?
Amerikansk psykologisk forskning viser Hver tredje pige i alderen 3-6 år bekymrer sig dagligt om sit udseende, sin krop og vægt Halvdelen af pigerne bekymrer sig om udseende, krop og vægt mindst én gang om ugen Der er ikke noget, der tyder på, at bekymringsadfærden stammer fra leg i børnehaven, film, medier mm. Grunden placeres hos forældrene (især mødrene) mht. deres skønheds-, mad- og kropsoptagethed Tanleff-Dunn, S. (2010). Am I too fat to be a princess? Examining the effects of popular children's media on young girls' body image. British Journal of Development and Psychology, 28(2), 413-426.
Børns holdninger til overvægtige Allerede i 1960 erne viste amerikanske studier, at børn rangordner overvægtige venner lavere end handikappede (Maddox, 1968) Græsk studie (2008-09): 1861 børn bliver bedt om at rangordne billeder af hhv. normalvægtige, handikappede og overvægtige børn efter, hvem de helst vil være venner med. Børnene sætter de overvægtige lavest (Koroni, 2009) Børns (5-10 år) popularitet er direkte forbundet med deres BMI, så de overvægtige børn vælges fra ift. de normalvægtige. Børn med normalt BMI tillægges positive karaktertræk, og overvægtige børn tillægges i vid ustrækning negative karaktertræk (Kornilaki & Chlouveraskis, 2010)
Danske studier og interventioner Pædagogisk studie i 2. klasser på 3 forskellige skoler bekræfter, at eleverne vælger tykke fra som venner (Otte, 2010) Skolesundhedsplejen har i en lang årrække kendt til og arbejdet med sammenhængen mellem overvægt og selvværd (Wistoft et al. 2008; Wistoft & Nordentoft, 2010)
De pædagogiske udfordringer i dagtilbuddet? a) Det mentalt sunde miljø b) Mad og måltider som reflekterede pædagogiske aktiviteter c) Ernæring, kvalitet og sammensætningen d) Medarbejdernes egne værdier, smag, normer og holdninger
Selvrealisering - måltidsfællesskab
Maddannelse Handleerfaringer konkrete færdigheder, indsigt/viden Deltagererfaringer med i køkkenet og måltiderne Oplevelser sanser (smage, røre, dufte), fællesskabet, lov til (frihed), stjernestunder, være særlige gæster v. bordet, Lyst, nysgerrighed og interesse ifm. at lave og spise maden, og accepten af min egen smag hente råvarerne/se dyrkningen osv. Målet er maddannelse midlet er omgangen med råvarerne, madlavningen og fællesskabet omkring måltidet præget af medarbejdernes værdier, holdninger, normer og indsigt/viden.
Mental sundhed
Når det glipper Børnene oplever: Magtesløshed: ingen forventninger om at kunne være god nok eller kunne gøre noget rigtigt Meningsløshed: ingen sammenhæng fx mellem det, de voksne siger og gør eller i går og i dag Normløshed: ingen overensstemmelse mellem normer hjemme, i dagtilbuddet og andre steder Social fremmedgørelse: mangel på tillidsfulde relationer og involvering (i såvel madlavning som måltidet)
Professionelle roller? Hvilke kvalifikationer og hvilken viden har jeg brug for, når jeg skal arbejde med mad, måltider og mental sundhed? Ved jeg, hvordan jeg skal respondere overfor et barn, som måtte vise tegn på at være presset eller utryg ift. at spise? Ved jeg hvordan jeg skal tage mig af et barn, der er eller ked af sit udseende eller børn der vælger det tykke barn fra i legen? Hvordan svarer og agerer jeg, når børnene stiller mig spørgsmål om min egen smag, madvaner, sundhed og normer? Hvordan påvirker mine værdier, selvforståelse og relationer til børn og forældre måltidspædagogik? Er daginstitutionen parat til at håndtere medarbejdere med problemer med at spise varieret eller give sig tid til at gør måltidet ordentligt og festligt? Hvordan tackles kritik af maden, måltidet og pædagogikken?
Eksempel på succes: Haver til Maver Naturoplevelsescenter Krogerup avlsgård Økologi og Kvalitet Haver, madlavning og naturformidling Autentiske undervisere Lyst, glæde, læring og stort engagement Oplevelse og handlingsbaseret pædagogik
Sundhedspædagogiske kompetencer 1. Afklaring af egen sundhedsopfattelse, viden og værdier ift. mad og måltider 2. Afklaring af pædagogiske muligheder i relation til mad og måltider i daginstitutionen? 3. Blik for børnenes lyst, engagement, deltagelse og læring 4. Involverende pædagogisk tilgang lad børnene opleve såvel frihed/selvstændighed som værdier/normer 5. Evne til at evaluere sundhedsfremmende småbørnspædagogik, både hvad angår den umiddelbare og forventede effekt 6. Lyst og interesse i at udvikle nye veje for fremme af børnenes maddannelse og mentale sundhed. Dette fordrer tid og rum!
Tak for jeres opmærksomhed Karen Wistoft Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet Mail: kawi@dpu.dk Tlf. 26132653 www.dpu.dk/om/kawi