Bilag 5 Besvarelse af høringssvar

Bilag 5 Besvarelse af høringssvar Der er i forbindelse med udarbejdelsen af Tillæg til Højhuspolitik for Aarhus Kommune blevet foretaget tre høringer. En forudgående offentlig høring om ændring af kommuneplanen, der blev foretaget fra den 29. januar til den 26. februar 2016, samt en høring af berørte myndigheder og en høring af risikomyndigheder, der begge blev foretaget fra den 20. december 2016 til den 17. januar 2017. Der er i høringsperioderne indkommet i alt 19 høringssvar, som er resumeret og besvaret herunder. Flere af kommentarerne er af konkret karakter, der ikke kan løses direkte i et tillæg til højhuspolitikken. Den forudgående offentlige høring om ændring af kommuneplanen blev foretaget som en dobbelthøring for både Udviklingsplanen for Sydhavnskvarteret og Tillæg til Højhuspolitik for Aarhus Kommune, da områdeafgrænsningerne er sammenfaldende. Flere af de konkrete kommentarer hører derfor til i behandlingen af Udviklingsplanen for Sydhavnskvarteret eller i en senere lokalplanlægning, når højhusprojekterne konkretiseres. Den forudgående offentlige høring om ændring af kommuneplanen 1. Erhvervsstyrelsen Erhvervsstyrelsen gør opmærksom på indholdet i 2 dokumenter: Side 1 af 13 TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Planafdeling Kalkværksvej 10 8000 Aarhus C Telefon: 89 40 23 60 Direkte telefon: 51 95 55 41 E-mail: byudviklingogmobilitet@aarhus.dk Direkte e-mail: mtbr@aarhus.dk www.aarhus.dk Sag: 15/032046-42 Sagsbehandler: Mathias Thinggård Brovall - Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017 - Havne og havneanlæg: Principper for god planlægning Aarhus Kommune bedes være særligt opmærksomme på følgende afsnit i oversigten over de statslige interesser. - 1.4 Støjbelastede arealer og udvikling - 1.7 Virksomheder med særlige beliggenhedskrav - 3.1 Trafikanlæg og andre tekniske anlæg - 3.2 Havne af national betydning Aarhus kommune har igennem mange år fulgt det der nu er principperne for god planlægning omkring havne og betragter havnen som vigtig. Emnet indgår som et vigtigt element i planlægningen for havnen og omdannelsen af de bynære havnearealer. Containeraktiviteterne er flyttet fra Nordhavnen og til den nye Østhavn. Denne planlægning har bådet bidraget til at finansiere udbygningen af Østhavnen, så Aarhus havn forsat kan være et

centralt knudepunkt i den danske im- og eksport, samt til at minimere miljøkonflikterne. Side 2 af 13 I forbindelse med planlægningen indgår også en zonering mellem byen og havnen et eksempel er den sydlige del af området, hvor der i dag er boliger vest for Strandvejen/Spanien, og hvor der i planlægningen lægges op til lettere erhverv som en buffer ind imod havnens produktionsvirksomheder, og hvor der er endnu en buffer mellem de nye virksomheder og havnens produktionsvirksomheder. Det er afgørende at både havn og by kan udvikles, da en statisk havn på selv kort sigt ikke vil kunne dække brugernes behov. Samtidig er frasalg af arealer med til at bidrage til udviklingen af den aktive del af havnen og til at borgerne vil acceptere de gener der trods alt er fra en moderne erhvervshavn. Det skal i øvrigt bemærkes, at med etableringen af Østhavnen og den nye Omniterminal, er arealet til erhvervsformål på Aarhus havn øget i forhold til før udbygningen. 2. Kultur og Borgerservice MKB bemærker at der er mange kulturinteresser i området, såsom udstillingssted, kunstnerværksteder, kreative erhverv, ungdomskultur mv. i de gamle bygninger, samt at Filmbyen skal udvides. MKB forventer at disse interesser involveres og behandles i arbejdet med udviklingsplanen for sydhavnskvarteret. Bemærkningerne går på Udviklingsplanen for Sydhavnskvarteret. Det kan dog nævnes at der som et kvalitetskrav til nye højhusprojekter skal redegøres for de kulturmiljømæssige forhold. 3. Sociale Forhold og Beskæftigelse MSB roser materialet, men savner nogle større tanker og idéer om, hvordan der i planerne sættes fokus på den gruppe af borgere, der allerede bruger byrummet og ikke kun den nye gruppe, som vi gerne vil åbne byrummet op for. De socialt udsatte og hjemløse borgere vil blive mærkbart påvirket af byudviklingen og her tænkes specielt på slagtehusområdet ved kulkransporet og Kohalen samt området ved rutebilstationen, hvor de i dag har mulighed for at trække sig tilbage bag afskærmning og sikre sig en vis privatsfære. Det er vigtigt, at byrummene fremadrettet vil blive tilgængelige for alle sociale grupper i byen. Det er de borgere, der udnytter de pågældende byrum

som deres dagligstue. Udviklingsplanerne skal være med til at tænke dette ind, så de socialt udsattes hverdag er med i billedet. Side 3 af 13 Tillæg til Højhuspolitik for Aarhus Kommune forholder sig til højhusbyggerier og deres effekt på bylivet og den omkringliggende by, herunder byrummene. Bemærkningerne her er af mere konkret karakter med specifikke brugergruppers brug af byrummene. Det er intentionen at nye højhusprojekter skal bidrage til gode og varierede byrum, der er tilgængelige for alle typer af borgere. Der er dog ikke mulighed for at sikre de nævnte brugeres adgang direkte med dette tillæg. 4. Foreningen Sydhavnen Indleder med glæde over at være blevet inddraget og kan genkende mange af deres egne tanker og idéer i materialet. Ønsker at bevare kunstnerklyngen, Kalkværksvej 5-7 og udvide deres funktion til en kunstnerby. Kan blive trækplaster for borgere og besøgende. Foreslår dele af området bevaret på kommunale hænder, da dette kan sikre de visioner om gode opstarts- og vækstvilkår for kunst, kultur, erhvervsliv mm., der fremgår af oplægget. Bakker op om en sti gennem området (den rekreative forbindelse) omgivet af grønne arealer, kunstnerisk udsmykning, opholdsmuligheder, legepladser, boldbane, skate- og parkouranlæg inspiration kan hentes fra Åby Park. Hjertet af området, det centrale areal omkring kulbroen og kunstnerværkstederne, bør udvikles som tiltrækningspunkt. Oplagt ved etableringen af broforbindelsen fra Frederiks Plads til området, at kunne komme ned til et spændende og attraktiv rekreativ rum, der indeholder: - Grønne arealer, rekreative rum - Offentlig eventplads - Kunsterbyen vil være trækplaster med åbne værksteder og udstillingsstedet Spanien 19C kan få større synlighed og bevågenhed - Små spændende butikker - Spisesteder Ovenstående vil gøre området synligt for hele byen og skabe en grund til at bevæge sig denne vej. Der støttes op om visionen om at begrænse biltrafik i området på grund af placeringen ved banegård og letbane, og der ønskes etableret et fælles

parkeringshus. Den offentlige transport kan dog gøres bedre og der foreslås et busstoppested ved Frederiks Plads og et letbanestop ved Filmbyen. Side 4 af 13 Offentlig adgang til toppen af et byggeri nævnes som værende fantastisk. Især som attraktion ved at bestige bygningen fra ydersiden, hvor ny og forbedret udsigt opnås fra hvert hjørne og fra hver etage. Gangbroer mellem bygningerne nævnes også. Foreningen Sydhavnen har ligeledes mange idéer til, hvordan der kan skabes liv efter kl. 16: - Fortsat udlejning på favorable vilkår til kunstnere, kulturinstitutioner, starts ups og kreative virksomheder - Events og markeder på en offentlig eventplads - Frontløbernes arrangementsrum til arrangementer og udstillinger - Mulighed for at ose i små spændende butikker - Mulighed for at spise og drikke - Udstillinger og tilbagevendende aftenåbne atelierer - Markeder (øko, gadehandlere, brugskunst, handmade) - Filmvisninger (ifbm. filmbyen) - Re:Use afdeling i området - Gallerier i erhvervenes stueetager Foreningen Sydhavnen har endvidere vedlagt deres forslag til udviklingen af området. Foreningen Sydhavnen har mange spændende ideer til områdets fremtidige anvendelse. Det er denne type anvendelse der blandt andet tænkes på, når det i tillægget italesættes, at der ved højhusbyggeri ønskes arbejdet for at fordre skabelsen af differentierede vilkår og lavere husleje i stueetagen, hvor de bylivsskabende funktioner ønskes placeret. Kommentarerne henvender sig dog mere til Udviklingsplanen for Sydhavnskarteret og til de konkrete projekter i området end til Tillæg til Højhuspolitik for Aarhus Kommune, der indeholder mere overordnede kvalitetskrav møntet konkret på højhusbyggeri. 5. Værkstedet Spanien 19B Ønskes der byliv før byrum bør de eksisterende kunstneriske værksteder tænkes ind i planlægningen. Den anderledeshed som miljøet indeholder, er noget af det man tager til storbyer i udlandet for at opleve. Værkstederne er tilgængelige i gadeplan og rummer aktivitet også på skæve tidspunkter. Kunstnerværkstederne kommer ikke tilbage hvis man først smider dem ud med badevandet.

Ønskes der samspil med kunstmiljøet er det afgørende at en del af området forbliver i kommunalt regi, da vilkårene skal være lempelige. Side 5 af 13 Styrken ved området er, at det er selvforvaltet. Det har ikke kostet Aarhus Kommune 1 krone at huse dette kulturaktiv. Skal det udvikles forudsætter det en fornuftig tidshorisont. Der er rigeligt plads til både erhvervsbyggeri, grønne byrum og et upoleret kunstnerisk miljø, hvis det tænkes sammen og tager højde for de forhold der er nødvendige for succes. Højhuse i området skal: - Signalere tilgængelighed, aktivitet og åbenhed i gadeplan. Det er i gadeplan byen lever. - Der skal være variation og huller i facaderne. - Der skal være god plads mellem husene. Jo højere des mere plads af hensyn til vind og skygge. - Der skal være grønt. Meget grønt. Store træer der kan fange vind og give mulighed for ophold, liv og aktivitet mellem husene. Værkstedet Spanien 19b har ligesom Foreningen Sydhavnen flere spændende bemærkninger for områdets anvendelse. Bemærkningerne om tilgængelighed og aktivitet i stueetagen sikres med kvalitetskrav i tillægget til kommende højhusprojekter. Ligeledes sikrer tillægget for at der redegøres for de klimatiske forhold, herunder vind og skygge, således der bliver behageligt at opholde sig mellem bygningerne. Der er endvidere en hensigtserklæring om at højne kvaliteten af det grønne og blå i området. De øvrige kommentarer kan dog ikke sikres med tillægget og har mere med Udviklingsplanen for Sydhavnskvarteret at gøre. 6. Aarhus Havn Der er en vis bekymring omkring den højere grad af byudvikling i området tæt på Havnen og erhvervsvirksomhederne. Mange virksomheder har eksisteret i mange år med aktivitet i den tunge ende af virksomhedsklasserne, hvilket betyder støj, lugt, støv og måske risiko forbundet med aktiviteterne. Beboelse, institutioner og anden bymæssig udvikling vil skabe øget fokus på de miljøbelastende aktiviteter, der foregår i virksomhederne. Aktiviteter der er i overensstemmelse med miljø- og sikkerhedsbestemmelser og hvor der er gjort mange tiltag for at reducere risiko- og miljøpåvirkninger.

Selvom virksomhederne som udgangspunkt respekteres vil generne påvirke flere mennesker som følge af bosætningen mm. i området. Havnen har tidlige oplevet at blive presset til at lave ekstra miljøtiltag for at reducere lovlige erhvervsaktiviteter. Side 6 af 13 På samme måde bekymrer Havnen sig over den intensiverede byudvikling i Sydhavnsområdet, som kan medføre begrænsning af eventuelle nye virksomheders muligheder for at etablere sig i området. Uagtet hensigtserklæringerne i materialet frygter Havnen at den øgede byudvikling vil medføre vanskeligere miljøforhold, begrænsninger på virksomhederne udviklingsmuligheder, øget sagsbehandling og miljøvurdering, hvilket både er ressource- og tidskrævende. Det anbefales, at der udarbejdes specifikke retningslinjer for, hvilke begrænsninger der må forventes for kommende bebyggelser. Det anbefales ligeledes at de eksisterende virksomheder inddrages i en nærmere drøftelse af fremtidsmulighederne, så efterfølgende uenighed om konsekvenserne af planlægningen undgås. Aarhus Kommune anerkender at flere mennesker tættere på de forurenende havneaktiviteter kan øge miljøkonflikterne. Det er derfor at der i planen anvendes en zonering så boligerne, der er langt mere følsomme end erhverv placeres i den eksisterende by, mens der i omdannelses området alene placeres erhverv. Det der Aarhus Kommunes erfaring, at moderne kontorer placeret i tætte bygninger med mekanisk ventilation kun har begrænsede miljøkonflikterne med naboerne og at de kan begrænses yderligere ved en hensigtsmæssig indretning, herunder placering af luftindtag. Det er en af årsagerne til at der i tillæggets retningslinjer stilles krav om beregninger af luftkvaliteten (OML). 7. DI Transport og Danske Havnevirksomheder Aarhus Havn nævnes som værende Danmarks vigtigste erhvervshavn på flere parametre med en betydning, der rækker langt ud over Aarhus Kommune. En præmis, der bør være grundlæggende, når der laves planer for havnene eller naboarealer. Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017, som Erhvervsstyrelsen ligeledes henviser til, nævnes. Der er enighed i det problematiske ved at etablere boliger i områderne nær erhvervshavnen, men nævner ligeså, at der selv uden boliger vil være en

række problematiske forhold ved højhusbyggeri på naboarealerne. Forhold der mangler at blive belyst i debatoplægget: Side 7 af 13 1. Aarhus Havns status som Danmarks vigtigste erhvervshavn og europæisk knudepunkt (TEN-T kernehavn). Højhusbyggeri nær havnen kan således medføre negativ påvirkning af dansk samhandel med omverdenen. 2. Havnens og havnevirksomhederne fremtidige udviklingsmuligheder, som anført i de statslige interesser. Debatoplægget nævner kun virksomhedernes nuværende drift. 3. Den konfliktoptrapning, der kan finde sted, når flere mennesker rykkes tættere på havnen og havnevirksomhederne. 4. Godsbanekorridoren gennem området, der betjener havnen og må ses i sammenhæng med denne. 5. Den tunge trafikbelastning, der i dag er på Sydhavnsgade til betjening af havnevirksomhederne, især på Mellemarmen. Ej heller den trafikale belastning i form af pendling, kundebesøg, levering af varer og tjenesteydelser mm., som et udbygget højhusområde med erhverv vil medføre. Dette vil være en udfordring både for havnen og Aarhus Midtby. 6. De miljøpåvirkninger, som en havn nødvendigvis medfører. Skader ved eksplosion, udslip af ammoniak, røgudvikling ved brande alene dette bør give grundig anledning til genovervejelse af højhuse, i hvert fald øst for Spanien. Ifølge risikoreglerne er det uhensigtsmæssigt, at placere bygninger med mange mennesker op ad risikovirksomheder. 7. De nye retningslinjer fra Erhvervsstyrelsen vedrørende Strategi for byernes erhverv, der omfatter realiserbarhed, udbud/efterspørgsel, alternative placeringsmuligheder og andre værkstøjer. Samlet set mener DI Transport og Danske Havnevirksomheder at man bør revurdere idéen om højhuse nær Aarhus Havn, især øst for Spanien. Aarhus kommune er enig med DI i, at havnen er vigtig både af hensyn til imog eksport, mens også af hensyn til produktionsvirksomheder der har behov for varer over kaj. Se svarene til erhvervsstyrelsen og Aarhus Havn for en uddybning af kommunens holdning til samspillet. Det skal bemærkes at Sydhavnsgade ikke er særlig belastet og at der stadigvæk arbejdes med at få etableret en tunnel under Marselis Boulevard. Ud fra miljøvurderingen vurderes det, at de miljømæssige konflikter kan løses uden væsentlige gener, hverken for virksomhederne eller dem der skal anvende de nye højhuse. Det er den eksisterende anvendelse, herunder etageboligerne på Frederiksbjerg og erhvervene i Sydhavnskvarteret som reelt sætter grænserne for virksomhedernes udvikling. Der er derfor i planlægnin-

gen for havnen udviklingsmuligheder mod øst, herunder den nye Omniterminal, hvor der er længere afstand til følsomme naboer. Side 8 af 13 8. DLG Fabrikken på kornpieren er en klasse 6 virksomhed og en af Danmarks største. Den vil give miljøpåvirkninger i form af støj, støv, lugt og har et betydeligt transportbehov, der typisk dækkes ved lastbiltransport. DLG nævner at det er vigtigt for deres fortsatte muligheder på stedet, at der ikke etableres miljøfølsomme aktiviteter i umiddelbar nærhed. Det er kommuneplanen, der afgør hvilke arealer der udlægges til hvilke anvendelser. Tillægget har derfor ingen indflydelse på, hvilke anvendelser nyt højhusbyggeri kan komme til at indeholde, udover at der ønskes aktive og tilgængelige stueetager, hvilket ikke lægger op til eksempelvis boligformål. Udviklingsmulighederne er allerede i dag begrænset af den eksisterende by i forhold til lugt og støv. Da der skal bygges i højden, er der i retningslinjerne stillet krav om beregninger så begrænsningerne på virksomhederne ikke øges som følge af højhusene. 9. Himmerlands Grovvarer Det er afgørende for virksomheden, at de er sikre på, at de ligeledes i fremtiden kan honorere de miljøkrav der bliver stillet til dem. Yderligere stramninger vedrørende støj og støv er urealistiske at kunne honorere, da disse i forvejen er minimeret via store løbende investeringer. Der må ikke pålægges yderligere komplicerede miljø- og sikkerhedsforhold, som umuliggør fremtidige udviklingsmuligheder. Der ses stor risiko i at placere beboelsesejendomme tættere og tættere på virksomheder i virksomhedsklasse 4-6, da det på sigt vil medføre en uhensigtsmæssig konflikt mellem beboere og virksomheder. Se svarene til Erhvervsstyrelsen, Aarhus Havn og DI. 10. Europaplads 16 A/S Nævner at sætningen fra debatoplægget at det som udgangspunkt ikke er muligt at etablere boliger nærmest havnevirksomhederne er noget kontant i forhold til deres eget projekt på Europaplads 16. Der ønskes mulighed for boliger i området, da det skaber et aktivt byliv og det foreslås, at der i højhuspolitikken indskrives klare hensigtserklæringer om, at der kan etableres boliger i de høje huse og at der evt. udpeges områder, hvor boliger er muligt.

Toldbodgade burde være vist som en forbindelse i materialet, da det er en vigtig forbindelse mellem rutebilstationen og Dokk1. Side 9 af 13 Følgende ønsker til byrum og forbindelser nævnes i forbindelse med Europaplads 16 projektet: - Byrummet på ejendommen ønskes beskrevet som en mulighed og ikke et krav. - Et byrum på ejendommen skal kunne placeres vertikalt altså også som taghave på de laveste dele af bebyggelsen eller i forskudte plan. - Orienteringen og udformningen bør ikke fastlægges i højhuspolitikken, da mulighederne afhænger af de omkringliggende projekter. Et byrum kunne med fordel orienteres mod Todboldgade, der ses som et vigtigt strøg. Omvendt kunne et rum over banen være et spændende tiltag for byen. - Et byrum på Europaplads 16 skal kunne regnes med som opholdsareal uanset om det er et offentligt rum. - Fodgængerforbindelsen på tværs bør beskrives som princip, da den afhænger af projektets udformning og de øvrige planer på omkringliggende arealer. Men hensyn til mobilitet imødeses en ændret parkeringsnorm og mulighed for centrale parkeringsløsninger i området. Med udgangspunkt i bemærkningen om placering af boliger, er der i tillægget medtaget et kort, der viser hvor boliger ikke kan etableres og hvor de godt kan etableres, såfremt de opfylder samtlige krav der er til boligformål. Toldbodgade er korrekt en vigtig forbindelse mellem rutebilstationen og Dokk1. Det er dog en forbindelse, der allerede er etableret. Toldbodgade kan dog ved en opgradering blive et særdeles interessant byrum. De konkrete projektønsker bør tages op i den konkrete lokalplanlægning. Ønskerne er ikke umiddelbart i modstrid med principperne i tillægget. 11. Dorthe Elkjær og Nine Beier Specialestuderende på oplevelsesøkonomi nævner en idé til bylivsskabende aktivitet på det gamle kvægtorv på Sydhavnen. Idéen er en øget brugerinddragelse til at skabe liv gennem kulturelle aktiviteter. Fin idé, der dog ikke har direkte relation til højhuspolitikken. 12. Hanne Lauritsen

Er bekymret for om de høje huse og de deraf følgende vindforhold med blæst og kastevinde er i modstrid med kommunens intention om Aarhus som cykelby. Side 10 af 13 Det er korrekt at højhuse kan forårsage forværrede vindmiljøforhold. Der stilles dog i tillægget krav om, at der i forbindelse med nye højhusprojekter skal udarbejdes vindmiljøanalyser, så det belyses hvorvidt der vil opstå uacceptable vindforhold. Uacceptable vindforhold kan medføre at byggeriet skal udformes anderledes eller at der på anden måde skal etableres foranstaltninger, så vindmiljøet forbedres. 14. Karsten B. Jensen Den øgede trafik som følge af byudviklingen bør tilsigtes at blive flyttet til Sydhavnsgade, som skal opgraderes med fortove og cykelstier. Der overvejes løbende om veje lever op til de trafikmængder og trafikformer de skal afvikle. Sydhavnsgade kan på sigt bygges om og få en ny profil. Tillægget kan dog ikke regulere fortove, cykelstier og andre vejforhold. Høring af berørte myndigheder og af risikomyndigheder 15. Miljøstyrelsen Miljøstyrelsen har ingen kommentarer til risikoforholdene, da det er en politik, der ikke omfatter konkrete projekter. Som myndighed for en række virksomheder på havnen forventes de at blive hørt forud for planlægningen af konkrete projekter. Miljøstyrelsen vil som ønsket blive hørt forud for planlægningen af konkrete højhusprojekter. 16. Østjyllands Brandvæsen Anbefaler at beslutninger om den fremtidige udvikling af nærområderne til virksomhederne skal foretages på baggrund af én samlet risikovurdering. Denne risikovurdering foreslås lavet i sammenhæng med en helhedsplan for et område. Den påtænkte fortætning og forøgelse af bygningsvolumen betyder flere personer i området, hvilket forventes at indebære en justering af den eksterne beredskabsplan.

ØSB ønsker ordet sikkerhed indskrevet i den overordnede retningslinje i tillægget, der skal indskrives i kommuneplanen. Side 11 af 13 De ønsker endvidere indskrevet en hensigtserklæring om at der ved højhusbyggeri vil blive arbejdet for sikkert samspil med virksomhederne på havnen. Samt en bestemmelse der lyder: Sikkerheden i de høje huse skal samtænkes så synergier opnås, investeringerne tilpasses og flerfunktionalitet bliver naturlig ved alle arealudlæg, der er betinget af et sikkerhedsbehov. Østjyllands Brandvæsens konkrete tekstforslag til en hensigtserklæring og en bestemmelse er indskrevet direkte i tillægget. Bestemmelsen er dog indskrevet som en hensigtserklæring, da formuleringen ikke er et konkret kvalitetskrav til individuelle projekter, men nærmere en overordnet hensigt. Ordet sikkerhed der ønskes indskrevet i retningslinjen og de forhold det henviser til, er allerede indeholdt i ordet miljøforhold der henviser til kapitlet om dette emne. Ordet er derfor ikke tilføjet retningslinjen. Det er ikke muligt at lave én samlet risikovurdering for planområdet i forbindelse med tillægget. Reglerne for accept af risikovirksomheder er baseret på vurdering af den enkelte virksomhed. Planloven kræver desuden en konkret vurdering i forbindelse med planlægning tættere end 500m på risikovirksomheder. Det skal dog bemærkes, at der i forbindelse med planlægning i området (Filmbyen, Sydhavnskvarteret, Frederiksplads, Mellemarmen m.m.) er foretaget omfattende vurderinger af risikobilledet og at den foreslåede udvikling ligger langt under de acceptkriterier som Miljøstyrelsen anbefaler i Risikohåndbogen. 17. Rigspolitiet Politiets Efterretningstjeneste, oplyser at Politiets sikkerhedsinteresser i forhold til konkrete byggeprojekter i umiddelbar nærhed af kritiske politibygninger generelt knytter sig til begrænsning af indkigsmuligheder og fysiske trusler fra et nabobyggeri samt fortsat sikring af politiets egne udkørselsforhold, og nævner nogle konkrete punkter til hvordan dette kan løses. Rigspolitiets bemærkninger forventes at kunne opfyldes ved den konkrete planlægning af nye højhuse i umiddelbar nærhed af politistationen. 18. Lokalt Kulturmiljøråd At der med initiativet til Tillæg til Højhuspolitik for Aarhus Kommune vil blive

opstillet yderligere krav til højhusprojekter, hilser Rådet velkomment. Rådet nævner at den foreslåede udvidelse af planområdet med arealet mellem Ridderstræde og Mindegade vil betyde en markant og uerstattelig påvirkning af kulturmiljøerne i det centrale Aarhus, da den centrale middelalderlige bykerne kommer under pres og 1800-tallets bydel forsvinder. Området omkring Fredens Torv, Mindegade, der er er et resultat af den første egentlige byplanlægning i Aarhus, står til at forsvinde - der vil ske en ændring i miljøpåvirkningerne. Side 12 af 13 Rådet er på ingen måde imod fornyelse i og af den eksisterende bygningsmasse, men det er helt nødvendigt, at fornyelsen sker tilpasset og formidler skalaen den sker i. Nyt byggeri kan understøtte det eksisterende bymiljø, men der må insisteres på, at bygherrer, beslutningstagere osv. udvikler projekter, der forholder sig til og respekterer stedets omgivelser. For arealet mellem Ridderstræde og Mindegade og for det påtænkte højhusprojekt her, synes det som om, udvikler har været først på banen og dermed har opnået serveretten. Kulturmiljørådet opfordrer til, at den eksisterende højhuspolitik respekteres. Kulturmiljørådet finder, at skylineperspektivet, uerkendte kulturmiljøer, samt en helhedsforståelse af byens udvikling er væsentlige punkter, der bør skrives ind i højhuspolitikken. Debatten om hvorvidt planområdet i tillægget skal udvides med arealet ved Ridderstræde og Mindegade har været i gang både før under og efter de forskellige høringer. Debatten har resulteret i, at arealet ikke medtages i planområdet. Begrundelsen for dette er hensynet til kulturmiljøet og hensynet til de nye byrum, der er skabt med åbningen af åen i tæt forbindelse med Dokk1. Kulturmiljørådets anbefaling imødekommes således. Hvad angår skylineperspektivet er der et helt kapitel omhandlende skyline og sigtelinjer i tillægget, hvor der udpeges specifikke standpunkter, hvor hvert højhusprojekt skal visualiseres fra, således at udseendet af skyline kan vurderes. 19. Aarhus Stift (Den Kgl. Bygningsinspektør) At byen udvikles via fortætning er godt for de traditionelle landsbykirkers profil i landskabet, men rejser en naturlig risiko for at byens kirker ikke kan fastholde deres position i byens skyline. Det klassiske billede af kirken vil blive sat under pres. Domkirken må betegnes som nabo til området inden for afgrænsningen og med udgangspunkt i at varetage Domkirkens tarv (herunder beskyttelse af tårnet som vartegn i byens skyline), er det ønskeligt at højhuse placeres syd for Filmbyen og rutebilstationen.

(Domprovsten) Vil gerne fremhæve arbejdet med sigtelinjer fx fra og til skovene og til Rådhustårnet og Domkirkens tårn. Katedralens placering i ådalen var i senmiddelalderen og op til dette århundrede unik. Det er rimeligt og passende, at den ikke står alene. Rådhustårnet og andre markante bygninger præger nu også Aarhus. Provstudvalget appellerer til, at der i området langs åens sidste løb ud i Mindet friholdes et byrum, hvor domkirken stadig vil stå markant og rimelig frit. Derudover påpeges vigtigheden af sigtelinjerne i højhuspolitikken og i tillægget til denne. Dog mangler sigtelinjerne til fx Rådhustårnet og Domkirken fra Aarhusbugten, havneindsejlingen og Aarhus Ø. De er også markante og bør overvejes. Sluttelig er Provstudvalget betænkelige ved at inddrage området ved Ridderstræde og Mindegade i afgrænsningen, hvor høje huse ikke kan udelukkes. Side 13 af 13 (Aarhus Søndre og Vestre Provstudvalg) Opfordrer til at der arbejdes med en strategisk kortlægning af de visuelle forbindelser, som er vigtige orienteringspunkter for byen og befolkningen for at sikre og bevare kig til væsentlige punkter af landskabelig karakter, rådhuset og byens kirker. Opfordrer til at den tætte dialog mellem Stift og Kommune om de visuelle forbindelser fortsættes. Slutteligt nævnes væsentligheden af at der fortsat arbejdes på at sikre mangfoldigheden i området. Socialt udsatte og mindre bemidlede bør have mulighed for at bosætte sig i området. Det bør være kommunens mål at sikre en varieret sammensætning af ejerformer og billige boliger i midtbyen (Aarhus Stift) Nævner det samme som provstudvalgene med sigtelinjer og mangfoldighed, og tilføjer at kirkerne, der kan blive påvirket af højhuse i det udpegede område, bør kortlægges specifikt. Hvad angår arealet ved Ridderstræde og Mindegade, se punkt 18. Derved beskyttes Domkirken som vartegn yderligere, selvom planområdets afgrænsning ikke rykkes helt ned til syd for Filmbyen og rutebilstationen. Sigtelinjerne vist i tillægget er vurderet at være de vigtigste, som alle projekter skal visualiseres fra. De yderligere sigtelinjer nævnt af Aarhus Stift er derfor ikke medtaget konkret i tillægget. Der kan dog til hvert enkelt projekt kræves yderligere visualiseringer fra udvalgte standpunkter og her kan de nævnte sigtelinjer komme i spil. Forhold vedrørende socialt udsatte, ejerformer og boligpriser kan ikke reguleres af tillægget.