dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium og calcium Mindre behov for gødning Bedre jordstruktur Bekæmpelse af roenematoder Opfylde reglerne
Krav, efterår 2012 < 0,8 DE/ha: 10 % efterafgrøder >= 0,8 DE/ha: 14 % efterafgrøder Alternativer til efterafgrøder: Mellemafgrøder Reduceret kvælstofkvote Overførsel til anden bedrift Etablering af flerårige energiafgrøder Forbrænding af fiberfraktion
Efter- og mellemafgrøder Efterafgrøder sås som udlæg i vårsæd eller omkring høst og nedmuldes sent efterår, vinter eller forår Græsudlæg i vårsæd Græsudlæg i majs Rug sået efter høst Olieræddike eller gul sennep sået i korn lige før eller lige efter høst Mellemafgrøder sås efter tidligt høstede afgrøder eller i korn 3-4 uger før forventet høst og nedmuldes lige før såning af vintersæd sidst i september Olieræddike eller gul sennep Evt. græs som udlæg i korn om foråret
Efter- og mellemafgrøder Reduktion i kvælstofudvaskning Mellemafgrøder Sand: 11 kg N/ha Ler: 15 kg N/ha Efterafgrøder Sand: 21 kg N/ha Ler: 27 kg N/ha Udfordringerne: Etablering i korn før høst jævn fordeling af frø væsentlig Halmen skal helst væk med det samme evt. snittes Kørsel er hård ved planterne Snegleangreb kan være et problem I sædskifte med raps kan ræddike anvendes men ikke sennep
Udvaskningen afhænger af bevoksning om efteråret Afgrødekombination Plantedække efterår Relativ udvaskning* Frøgræs/græs Græs 0,34 Vårbyg med udlæg/græs Græs 0,49 Korn/vinterraps Vinterraps 0,53 Korn/korn Vintersæd 0,94 Korn/Bar jord Bar jord 1,00 Vinterraps/korn Vintersæd 1,14 *Værdierne er beregnede i udvaskningsprogrammet N-les III. Hans S. Østergaard, DLBR, Planteproduktion
Udvaskning fra Vintersæd/Vårsæd JB 1 JB 6 Udvaskning, kg N/ha Vårbyg efterfulgt af ubevokset jord 78 51 Vårbyg med efterafgrøde 33 23 Vinterhvede efter vinterhvede 85 58 Beregning foretaget med N-les-III ved 1,2 De. pr. ha Hans S. Østergaard. Videncenter for Landbrug
Effekten af efterafgrøder Landsforsøg 2009-12, Jb. > 1 Efterafgrødestrategi 2009, 2010 og 2011. Kvælstof forår 2010, 2011 og 2012 Kvælstofoptagelse i efterafgrøde, november. Gns. kg pr. ha N-min i november. Gns. 0-100 cm, kg pr. ha Udb. og merudb. ved høst. Hkg kerne pr. ha Antal forsøg 4 9 9 Ingen efterafgrøde 60 N 54,1 27 31 120 N 5,8 Alm. sildig rajgræs sået forår 60 N -1,4 50 21 120 N 6,2 Olieræddike sået 2 uger før 60 N 0,9 høst 64 18 120 N 6,1 Olieræddike sået lige efter 60 N 0,5 høst 44 19 120 N 6,5 LSD, kvælstof forår - - 1,3
Korsblomstrede efterafgrøder Afgrøde Sort Udbytte i top, kg N pr. ha Tørstofudbytte i top, hkg pr. ha 2010 2011 2012 2010 2011 2012 Gul sennep Valiant 51 26 20 Olieræddike Siletina 52 33 28 Olieræddike Arena 45 20 26 Olieræddike Lunetta 39 20 20 Olieræddike Defender 38 16 19 Olieræddike Rimbo 36 12 12 17,2 12,8 9,0 15,6 6,4 10,7 12,0 5,7 6,6 10,7 7,4 7,7 10,3 4,0 3,9 15,9 12,4 9,7 Landsforsøg 2010-12
Optagelse på i gns. 10-20 kg kvælstof pr. ha i mellemafgrøden i september Nitratkoncentrationen og udvaskningen i jorden er reduceret Ingen sikker eftervirkning af mellemafgrøder Høsttidspunktet af vinterhvede er afgørende for udviklingen af mellemafgrøden Videncenter for Landbrug, 2012
Mellemafgrøder Erfaringer fra praksis
Mellemafgrøder, arter Grønmasse Art Sort Kg N, ultimo sept Olieræddike Bento, 8 kg Colonel, 8 kg Pegletta, 8 kg Siletina, 8 kg Valiant, 8 kg 31 Gul sennep Braco, 8 kg 59 Vintervikke Latigo, 45 kg 34 Honningurt Amerigo, 2 kg 3 Vinterraps Lioness, 5 kg 5 Lars Andresen, Dansk Landbrug Sydhavsøerne DLS
Valg af efterafgrøde I Høj vinternedbør som i Syd- og Vestjylland Sandjord (JB 1-4) Brug græsudlæg i korn (sået forår). Nedmuldning følgende forår. Lerjord Brug korsblomstrede efterafgrøder som olieræddike, gul sennep eller vinterraps, hvor der er mulighed for at så inden 20. august. Græsudlæg i vårsæd kan også bruges.
Valg af efterafgrøde II Lav vinternedbør som i Storebæltsregionen og Lolland-Falster Sandjord (JB 1-4) Brug græsudlæg i korn (sået forår). Nedmuldning sent efterår eller forår Hvis man er sikker på at kunne etablere korsblomstrede efterafgrøder inden 20. august, kan man anvende olieræddike, gul sennep eller vinterraps. Lerjord Brug ikkeovervintrende korsblomstrede afgrøder som olieræddike eller gul sennep, hvor der er mulighed for at så inden 20. august.
Græs-efterafgrøder i korn og majs 2013 Efterafgrøde Egenskaber Såning i vårsæd Såning majs Sildig diploid almindelig rajgræs JUMBO, fodertype Almindelig rajgræs ESQUIRE, plænetype Hundegræs AMBA Rødsvingel MAXIMA, plænetype Sildig diploid rajgræs med langsom vækst der sikrer lav konkurrence med afgrøden. Kan bruges til efterslæt. Langsom vækst, der sikrer mindst mulig konkurrence med afgrøden. Normalt ikke egnet til efterslæt. Skyggetolerant. Hundegræs har i forsøg vist lige så god kvælstofoptagelse som almindelig rajgræs. Rødsvingel giver mindst risiko for at optræde som græsukrudt senere i sædskiftet 8-10 kg/ha samtidig med såning af korn 8-10 kg/ha samtidig med såning af korn 8-10 kg/ha samtidig med såning af korn 6-8 kg/ha sået ca. 1. juni. Frøkasse med efterharve eller rillesåning. 6-8 kg/ha sået ca. 1. juni. Frøkasse med efterharve eller rillesåning. 4-6 kg/ha sået ca. 1. juni. Rillesåning anbefales.
Efterafgrøder til biogas Afgrøde Italiensk rajgræs, udlagt i vårbyg Olieræddike, sået 14 dage før høst Olieræddike, sået lige efter høst % tørstof Hkg tørstof/ha, Holstebro Hkg tørstof/ha, Haderslev Udbytte, kg N/ha, gennemsnit 22,8 9,8 36,6 51,3 15,8 17,0 29,7 62,1 15,5 11,7 21,8 48,3 Udbytte af efterafgrøder til biogas. Gennemsnit af 3 gødningsniveauer (0, 50 og 100 kg N/ha) 2 forsøg 2011. Videncenter for Landbrug
Økonomien Sædskifter JB 5-6 m.fl. Procent efterafgrøde Afgrøde 0 14 % 21 % 37 % Vinterraps 20 20 20 20 Vinterhvede 1. års 20 20 20 20 Vinterhvede e korn 40 40 39 23 Vinterbyg 20 6 - - Vårbyg - 14 21 37 Erik Maegaard DLBR, Landscentret, Planteproduktion
Økonomien DB II mv. JB 5-6 uden husdyr Ved 100 ha. Procent efterafgrøde 0 14 % 21 % 37 % DB II sædskifte 2.428 2.312 2.251 2.083 Efterafgrøde - -58-87 -154 I alt 2.428 2.254 2.164 1.929 Forskel til 0 % - -174-264 -499 I alt på ejendommen -49.900 Sædskiftet ændres, da der ikke er plads til efterafgrøder. Tabet opstår som netto tab ved at dyrke en efterafgrøde. Her er valgt olieræddike som efterafgrøde. Erik Maegaard DLBR, Landscentret, Planteproduktion
Det lange sigt Opretholde eller forbedre C- og N-balancen i jorden Dyrkning af kvælstof med kløvergræs og andre bælgplanter Så vintersæden tidligere Forsuring af gylle Halmnedmuldning Anvende husdyrgødning anden organisk gødning Tænke i bevarende systemer reduceret jordbehandling, sædskifte, efterafgrøder
Chikane? Efterafgrøder er en forpligtelse, der for nogen vil være mere chikane end mulighed Men når det nu skal være, må målet være at få mest muligt ud af det