(BÆRE)DYGTIG HÅNDHYGIEJNE

(BÆRE)DYGTIG HÅNDHYGIEJNE - Et fænomenologisk-hermeneutisk kommunikationsprojekt i samspil med Region Nordjylland om kompleksiteten i problematikken vedrørende hospitalserhvervede infektioner Rie Grønbeck Bing Nicolaj Harbo Christiansen Malte Lebahn Vejleder: Ann Charlotte Thorsted Gruppe 3, 8. semester, Kommunikation Aalborg Universitet

Problematikken vedrørende hospitalserhvervede infektioner Der er igennem de senere år foretaget observationsstudier af personalets efterlevelse af håndhygiejneretningslinjerne. Disse viser, at retningslinjerne ikke følges konsekvent. Dette er en alvorlig kilde til infektioner hos patienterne, fordi personalet bærer bakterier fra den ene patient til den næste, hvis ikke håndhygiejnen udføres korrekt. Vurderingen er, at den manglende efterlevelse af retningslinjerne for korrekt håndhygiejne ikke skyldes manglende viden eller manglende kendskab til retningslinjen. Hovedårsagen er snarere manglende opmærksomhed og omhu i en travl hverdag. Uddrag af casebeskrivelse, Region Nordjylland (Bilag 23)

Titelblad (BÆRE)DYGTIG HÅNDHYGIEJNE - Et fænomenologisk-hermeneutisk kommunikationsprojekt i samspil med Region Nordjylland om kompleksiteten i problematikken vedrørende hospitalserhvervede infektioner AALBORG UNIVERSITET Forår 2014 Kommunikation 8. semester Vejleder: Ann Charlotte Thorsted Gruppe 3 Anslag: 143.496 Normalsider: 59,79 Sider (inkl. bilag): 94 (259 sider) Rie Grønbeck Bing Nicolaj Harbo Christiansen Malte Lebahn Forsidegrafik og grafikken i projektet er lavet af dragonartz.net, licens findes på siden: http://creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/3.0/us/

INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 6 DEL I 9 Kapitel 1: Indledning 10 Hospitalserhvervede infektioner - en aktuel problematik 10 Fire ugers camp-forløb - et projektsamarbejde skabes 10 Casebeskrivelse - to afdelinger på Klinik Medicin 10 Problemindkredsning - et kompleksitetsteoretisk aktionsforskningsprojekt 11 Projektets problemformulering 12 Motivation og formål 12 Projektets opbygning 14 Kapitel 2: Videnskabelig tilgang 16 Teoretisk udgangspunkt i Teori U 16 Filosofisk fænomenologisk-hermeneutisk baggrund 20 Aktionsforskning som tilgang 24 Walk-along som metode 26 Analytisk fremgangsmåde 27 DEL II 31 Kapitel 3: Tydning og tematisering af Aktion 1-5 32 Aktion 1: Møde mig Marian (IMA) 32 Aktion 2: Præsentation på IMA og NMA, møde med Kari og walk-alongs på NMA 33 Aktion 3: Walk-alongs og middagspause på IMA 38 Aktion 4: Walk-alongs og øvelse på IMA 42 Aktion 5: Walk-alongs på NMA 44 Kapitel 4: Mønstre og tolkning af Aktion 1-5 46 Tid og travlhed 47 Kontrol og skyld 48 Kultur og ledelse 50 Et overordnet mønster 51

DEL III 53 Kapitel 5: Workshoppens opbygning 54 Workshoppens overordnede formål 54 Gennemgang af workshoppen 56 Kapitel 6: Tydning og tematisering af Aktion 6 60 Velkomst og icebreaker 60 Paradoksøvelse 60 Vores præsentation af overtemaer 64 Foam clay-øvelse 66 Efterrefleksioner 66 Kapitel 7: Mønstre og tolkning af Aktion 6 68 Workshoppen som validering 68 Balancering af modsatrettede krav 68 Plads til at lave fejl og tale om disse 70 Opdragelse og positivitet 71 Hygiejne-værkstedet som mulig vej frem 71 DEL IV 77 Kapitel 8: Metodisk og teoretisk vurdering 78 Aktionsforskning og fænomenologisk forholdemåde 78 Involvering af medaktører 78 Succes med forandringsprocessen 79 Kapitel 9: Konklusion 82 Slutnoter 84 Figurliste 86 Litteraturliste 88 Bilagsliste 91

FORORD Dette projekt er udarbejdet af gruppe 3 på 8. semester, Kommunikation, Aalborg Universitet under vejledning af Ann Charlotte Thorsted. Projektets relation til studieordningen Projektet placerer sig under projektmodulet Forandring og intervention gennem kommunikation, hvorunder der er fokus på vurdering og varetagelse af professionelle kommunikationsindsatser, hvor forandringsprocesser og intervention er i centrum (Det Humanistiske Fakultet, 2013, s. 17). Vi både varetager og vurderer kommunikationsindsatser, idet vi på baggrund af ti walk-alongs (Kusenbach, 2003, s. 463) på Aalborg Universitetshospital, udarbejder og faciliterer en workshop, hvori vi varetager og udvikler den professionelle kommunikation vedrørende hospitalserhvervede infektioner. Forandringsprocesserne kan ifølge studieordningen være dialogiske og kreative, og det er centralt, at vi som studerende kan agere bæredygtigt og etisk ansvarligt i kommunikationsfeltet. Endvidere skal vi være i stand til at reflektere over vores egen rolle som studenterforskere, og vi skal videreformidle projektets centrale pointer til ikke-fagfæller (Det Humanistiske Fakultet, 2013, s. 17-18). Vores indsats kan betegnes som dialogisk, idet vi foretager walk-alongs med fokus på undren og dialog. Processen er kreativ, da vores workshop handler om etableringen af et kreativt rum, hvor vi søger en anderledes vidensform og samtale end den dagligdags. Vedrørende vores egen rolle som studenterforskere har vi kontinuerligt igennem hele processen reflekteret over dette gennem vores journaling (Bilag 20, 21 og 22), løbende i vores tydninger i kapitel 3 og 6 og endelig i kapitel 8, hvor vi laver en metodisk og teoretisk vurdering. Formidlingen af resultaterne til ikke-fagfæller sker undervejs på vores workshop, og derudover har vi aftalt to feedbackmøder efter projektaflevering med det involverede personale fra Klinik Medicin (d. 22/5-14) og med caseholderne (d. 26/5-14). Projektmodulet har budt på kurser, der har omhandlet både den mediemæssige og den interpersonelle faglighed, hvor vi har ladet os inspirere mest af sidstnævnte. Her læner vi os særligt op ad kursusgangene om aktionsforskning: Aktionsforskning: Traditioner, metoder og dilemmaer og Dialogisk gruppecoaching et aktionsforskningsprojekt. Vi har også fundet de mere kreativt fokuserede kursusgange relevante: Objekt-teater og journaling, Den kreative intervention og Visuel konceptualisering. Derudover har camp-forløbet i sin helhed selvsagt været et essentielt afsæt for dette projekt. Læsevejledning Af etiske årsager benævner vi ikke de ansatte ved Region Nordjylland og Aalborg Universitetshospital ved deres rigtige navne. Løbende anvendes slutnoter, der er at finde bagerst i projektet, og referencer vil ske efter APA 6th Edition. Når der imidlertid henvises til transskriptionerne (Bilag 2-19 og 28), anføres bilagsnummer og linjenummer, eksempelvis: (Bilag 11, l. 413-415). Henvisninger til de øvrige bilag står efter formen: (Bilag X). Alle bilag og lydoptagelser af empirien kan findes i numerisk rækkefølge på den medfølgende dvd bagerst i projektet. Slutteligt vil vi gerne rette en tak til de ansatte på Infektionsmedicinsk og Nyremedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital for, at vi kunne lave walk-alongs med dem, og også en tak til de andre ansatte i Region Nordjylland, som har deltaget i vores workshop. Endelig vil vi også gerne takke vores vejleder, Ann Charlotte Thorsted, for støtte, interesse og faglig sparring. God læselyst! 6

7

DEL I Projektets første del består af kapitel 1, hvor vi indleder og rammesætter projektet og præsenterer problemformuleringen. I kapitel 2 præsenterer vi vores videnskabelige tilgang: Vores (videnskabs)teoretiske fundament består af Claus Otto Scharmers Teori U og Martin Heideggers fænomenologisk-hermeneutiske forståelse, og vores metodiske tilgang abonnerer på aktionsforskningsprincipper og indebærer walk-alongs. Vores analysetilgang er inspireret af Ann Charlotte Thorsteds (2011) analysemodel samt Steiner Kvale og Svend Brinkmanns (2009) princip om meningskondensering og meningsfortolkning. Kapitel 1 Indledning Case Kapitel 2 Videnskabelig tilgang Problemindkredsning Problemformulering Motivation og formål Kommunikation Organisation Viden og udvikling Tilgang til feltet Behandling af empiri

DEL I KAPITEL 1: INDLEDNING Hospitalserhvervede infektioner en aktuel problematik Hospitalserhvervede infektioner er et alvorligt problem i Danmark, og der er stor mediebevågenhed om fænomenet (Nyhederne.tv2.dk, 2014; Søndagsavisen, 2014; Tv2syd.dk, 2014), som hvert år rammer i omegnen af 100.000 patienter. Det svarer til cirka hver tiende patient, og der skønnes at være op imod 3000 patienter, som årligt dør af disse infektioner. For sygehusvæsenet medfører infektionerne ikke blot forlængede indlæggelser og deraf højere udgifter, men også et øget forbrug af antibiotika, hvilket skaber risiko for resistente bakterier (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2014). I Region Nordjylland (herefter RN) alene rammes 14.000 patienter hvert år af en hospitalserhvervet infektion (Bilag 23). Dette betyder en årlig omkostning på omkring 75 millioner kroner. RN forsøger at bekæmpe dette, blandt andet gennem fokus på forbedring af personalets håndhygiejne, da dette er den bedst dokumenterede enkeltstående handling til forebyggelse af smittespredning (Bilag 23). Nationale audits1 viser, at de ansatte på sygehusene ikke lever fuldstændigt op til retningslinjerne for håndhygiejne (Bilag A og PRI, 2013), og RN s egen vurdering lyder, at det ikke er på grund af mangel på information og viden, men derimod opmærksomhed og omhu i en travl arbejdsdag (Bilag 23). Fire-ugers camp-forløb et projektsamarbejde skabes Vi møder problematikken på et fire-ugers campforløb, hvor vi arbejder med seks forskellige cases. Der er fra studiets side lagt op til, at vi kan gå videre med én af disse cases i semestrets efterfølgende projektforløb. Under præsentationen af denne case opfordrer Hector, der er hygiejnesygeplejerske i RN, til en løsningsform lig fluen. Med fluen refererer han til en form for nudging2 ligesom den globale trend, hvor en lille påsat tegning af en flue i midten af urinaler og toiletter får mænd til at ramme mindre ved siden af (Thaler & Sunstein, 2008, s. 4). Det er således ønsket fra caseholdernes side, at vi gerne må komme op med en løsning, som på rimelig simpel vis kan skabe mere opmærksomhed på håndhygiejne blandt hospitalspersonalet. I vores arbejde med casen foretager vi et interview med hygiejnesygeplejersken Hector, en hygiejnekontaktperson fra Intensiv Afdeling på Aalborg Universitetshospital (herefter AaUH) og med den konstituerede sygehusdirektør på Sygehus Thy-Mors. Vi indsamler også data fra egne bekendte tilknyttet sygehusvæsnet, og disse indikerer, at nogle sygeplejersker hånddesinficerer 160 gange på en vagt, hvilket løber op i 80 minutter. Dette vækker en interesse hos os for det tidsmæssige aspekt af håndhygiejnen. Selvom vi får fornemmelsen af, at sygehusvæsenet er meget evidensbaseret, bliver caseholderne overraskede over, hvor lang tid hånddesinfektion reelt kan løbe op i, da de ikke før har målt på det aspekt. Camp-forløbet afsluttes med en feedback-dag, hvor caseholderne3 besøger os i Nordkraft, og her præsenterer vi fire forskellige projektidéer, som vi har arbejdet os frem til ud fra vores kommunikative faglighed. Grundlaget for disse idéer er vores analyse af, at problematikken blev fremstillet forskelligt af alle de respektive interessenter, vi har snakket med, og at vi derudfra fornemmer en mere kompleks problemstilling end som så. Vi anlægger herudfra et større perspektiv end at skabe adfærdsregulerende løsninger på gulvet, og i stedet baserer vi vores idéer på ønsket om at bidrage til kulturændringer hos AaUH. Caseholderne skal lige vænne sig til idéen om ikke at nudge og i stedet belyse organisatoriske forhold for herudfra at kunne bidrage til kulturændringer, men de ender med klart at opfordre os til at gå videre med problematikken i et projektforløb. Casebeskrivelse to afdelinger på Klinik Medicin I samspil med caseholderne finder vi frem til Infektionsmedicinsk Afdeling (herefter IMA) og Nyremedicinsk Afdeling (herefter NMA) under Klinik Medicin på AaUH som konkrete samarbejdspartnere. Da hele Klinik Medicin er samlet i ét hus, kaldet 10

(BÆRE)DYGTIG HÅNDHYGIEJNE Medicinerhuset, vil vi herudfra kunne få mulighed for at fornemme hele systemet omkring klinikken. Derudover rummer begge afdelinger foruden et ambulatorium også et sengeafsnit hver, således at vi kan få et indtryk af, hvordan personalet omgås de patienter, som er indlagt i længere perioder. IMA er desuden interessant på den måde, at det netop er infektionsspecialet, de beskæftiger sig med, og man kan derfor have en antagelse om, at de er ekstra opmærksomme på problemstillingen om hospitalserhvervede infektioner. Information om de to afdelinger kan findes i figur 1.1. Problemindkredsning et kompleksitetsteoretisk aktionsforskningsprojekt Gennem de respektive afsnitsledende sygeplejersker, Marian og Kari, får vi etableret et samarbejde med de to afdelinger. Vi ser dette samarbejde som et samspil, idet vi er inspireret af aktionsforskningens tilgang om at forske med deltagerne og ikke på dem (Heron & Reason, 2006). Med afsæt i aktionsforskningens principper (som vi vil uddybe nærmere i næste kapitel) anskuer vi det fire-ugers camp-forløb som vores indledende aktion(er), eller hvad vi betegner som Aktion 0. Her møder vi mangeartede forståelser af problematikken, som hos os sætter fokus på, hvilke antagelser disse interessenter baserer deres forståelse på. Det forstærker vores oplevelse af aktionsforskningen som den tilgang, denne problemstilling kalder mest på, idet vi for at kunne skabe holdbare og varige løsninger, der giver mening i de ansattes hverdag, forstår, at vi må inddrage dem i processen. En simpel nudging-løsning er i vores øjne udtryk for den forståelse, at problematikken kan løses ved en systemisk intervention, hvilket vil sige, at vi som studerende formår at forstyrre personalet tilstrækkeligt til, at de ændrer handling. I vores research møder vi dog ikke nogen undersøgelser af, hvordan håndhygiejne indgår i det større system, der er personalets dagligdag i organisationen, eller af hvorledes sociale sammenhænge har indflydelse på håndhygiejnen, og om eksempelvis patientkontakten påvirker denne. Det er kombinationen af den store problematik og manglen på forskning og viden om, hvorledes problematikken egentlig udfolder sig i sin kompleksitet, der gør, at vi som studerende ønsker at komme dybere ind i sammenhængen, inden der skal påbegyndes et egentligt arbejde med løsningsforslag. Her starter dette projekt, altså med en undren hos os om, hvordan dette problem kan være så komplekst, og hvordan det kan være, at der ikke findes nogen kendte løsninger, men kun en viden om, at håndhygiejnen er det bedste sted at slå ned. Afdeling Beskrivelse Information om sengeafsnit Infektionsmedicinsk afdeling Specialafdeling i behandlingen af infektionssygdomme (Meningitis, HIV/AIDS, tropesygdomme og smitsomme kønssygdomme) Sengeafsnittet har 21 senge og kaldes 7Ø. Andre afsnit Ambulatorium og dagsnit. Nyremedicinsk afdeling Afdelingen foretager udredning, behandling og pleje af patienter med nyremedicinske lidelser (Dialysepatienter og patienter, der har fået en nyretransplantation) Sengeafsnittet er for nyligt slået sammen med Reumatologisk Afdeling, som har fået seks ud af de i alt 24 sengepladser, så NMA har 18 senge. Afsnittet kaldes 8Ø. Dialyseafsnit, dagsafsnit og ambulatorium. Figur 1.1: Information om IMA og NMA (Inspireret af Aalborg Universitetshospital, 2012 samt Bilag 24 og 25) 11

DEL I Udover aktionsforskningen som indgang til AaUH indtager vi en fænomenologisk forholdemåde som vores filosofiske grundlag, idet vi ønsker at kunne forholde os åbent over for personalet i deres hverdag og se, hvorledes kompleksiteten fremtræder her. For at begribe denne kompleksitet bringer vi endvidere Claus Otto Scharmers (2010) Teori U på banen, som helt kort handler om, hvorledes vi i forandringsprocesser kan begribe den kompleksitet, som findes i nutidens store problemstillinger, eksempelvis hospitalserhvervede infektioner, og hvordan vi kan skabe nytænkende og bæredygtige forandringer ud fra et helhedsorienteret perspektiv. Bæredygtig forstår vi som noget holdbart, balanceret og meningsfuldt, og som trækkende på den diskurs, der har præget miljødebatten, hvor profit og miljø har været opfattet som to modsatrettede interesser, men som i dag gradvist rummer en stadig større erkendelse af behovet for et mere holistisk syn, hvor tingene sammentænkes. Skabelsen af sådanne nytænkende og bæredygtige forandringer kræver en opmærksom på vores indre kilder, altså det grundlag eller udspring, som vores handlinger kommer fra (Scharmer, 2010, s. 15). Projektet baserer sig med aktionsforskningsafsættet på en dialogisk forholdemåde over for personalet i RN og på de to afdelinger samt et fænomenologisk ønske fra vores side om at bevæge os ind i den levede praksis, der findes på AaUH. Dette gør vi ved at foretage walkalongs og på den baggrund udarbejde og afholde en workshop for personalet. Herudfra vil vi på undrende vis søge at skabe en bevægelse hos personalet mod nye refleksioner vedrørende problematikken. Vores analyse af de forskellige interessenter og Teori U s fokus på at skabe bæredygtige løsninger gør det endvidere vigtigt for os at inddrage mange ansatte fra forskellige organisatoriske lag og fagligheder i vores undersøgelse. Projektets problemformulering På baggrund af ovenstående vil vi foretage en fænomenologisk undersøgelse af problemstillingen vedrørende hospitalserhvervede infektioner i samspil med personalet fra IMA og NMA, og gennem Teori U vil vi forsøge at skabe en opmærksomhed mod kilderne til deres adfærd. Vi formulerer herudfra følgende problemformulering: Hvordan kan vi i samspil med Region Nordjylland søge at skabe opmærksomhed mod de dybere kilder til problematikken vedrørende hospitalserhvervede infektioner, og hvilke fund gør vi os i en sådan fænomenologisk undersøgelse? Vores problemformulering baserer sig på den antagelse, at kilderne til problematikken ligger i personalets, ledelsens, patienternes og andre impliceredes handlinger, og at disse handlinger er skabende for både afdeling, organisation og samfund (Scharmer, 2010, s. 227ff). Denne antagelse vil yderligere blive belyst i kapitel 2. Det skal dog her også indskydes, at der i Teori U ligger både en åbnende bevægelse, hvori deltagerne søger at forbinde sig med hinanden og problematikken ud fra et helhedsperspektiv, og en efterfølgende lukkende bevægelse, hvor der udarbejdes konkrete prototyper og løsninger på baggrund af de nye perspektiver, som gruppen er kommet i forbindelse med. Vores problemformulering bygger kun på den åbnende bevægelse ind i organisationen og altså ikke på den lukning, der skal resultere i udformningen af løsningerne. Vi har anlagt dette fokus, da vi vurderer, at vi inden for den rammesatte periode for et 8. semester-projekt ikke har den fornødne tid til at nå det lukkende trin. Motivation og formål Vi søger at åbne feltet mod kilderne til adfærd, fordi vi som studerende har et ønske om at få erfaring med denne markant anderledes måde at gribe facilitering af organisationsforandringer an på. Det er derudover nyt for os at skulle stå helt åbne på baggrund af det fænomenologiske udgangspunkt, som Teori U også bygger på, og dette vækker en særlig interesse. Vores motivation for netop denne case knytter endvidere an til projektmodulets camp-forløb, og de dertilhørende forelæsninger var med til at inspirere os til at indtage en aktionsforskningstilgang (for uddybning, se projektets forord). Udover den læringsmæssige og akademiske ambition finder vi personligt problematikken vigtig, da vi i sidste ende kan være med til at redde liv. Problematikken er desuden særdeles aktuel, og vi mener her at kunne 12

(BÆRE)DYGTIG HÅNDHYGIEJNE bidrage med en anderledes og kommunikationsfaglig vinkel på debatten og forskningen. Vi vil på den baggrund argumentere for, at vores projekt både ydmygt bidrager til en forbedring af dette store samfundsproblem og udfylder et gap i forskningen omkring disse infektioner. RN formulerer selv formålet med samarbejdet således: Det er forhåbningen, at et samarbejde med projektgrupper fra 8. semester Kommunikation vil give hospitalerne i Region Nordjylland ny viden om og inspiration til, hvordan kommunikative tiltag kan forbedre personalets efterlevelse af korrekt håndhygiejne. (Bilag 23) Netop ny viden om og inspiration til, hvorledes kommunikationsfagligheden kan bidrage til en bevægelse mod en løsning af problematikken, håber vi at skabe i samspil med personalet. Dermed er formålet med nærværende projekt at skabe en ny og anderledes bevidsthed om og forståelse af hygiejneproblematikken hos os og personalet på AaUH og RN. For overblikkets skyld har vi lavet en model (figur 1.2), der illustrerer projektets opbygning og struktur, og som også afspejler forløbet af vores aktionsforskningsproces. Denne ses på næste side. 13

DEL I Projektets første del består af kapitel 1, hvor vi indleder og rammesætter projektet og præsenterer problemformuleringen. I kapitel 2 præsenterer vi vores videnskabelige tilgang: Vores (videnskabs)teoretiske fundament består af Claus Otto Scharmers Teori U og Martin Heideggers fænomenologisk-hermeneutiske forståelse, og vores metodiske tilgang abonnerer på aktionsforskningsprincipper og indebærer walk-alongs. Vores analysetilgang er inspireret af Ann Charlotte Thorsteds (2011) analysemodel samt Steiner Kvale og Svend Brinkmanns (2009) princip om meningskondensering og meningsfortolkning. Kapitel 1 Indledning Case Kapitel 2 Videnskabelig tilgang Problemindkredsning Problemformulering Motivation og formål Kommunikation Organisation Viden og udvikling Tilgang til feltet Behandling af empiri Caseintro Uge 6-9 Walk-alongs Uge 15-16 Aktion 1 Aktion 2 Aktion 3 Aktion 4 Aktion 5 Tid og travlhed Kontrol og skyld Kultur og ledelse Kapitel 3 Tydning og tematisering af Aktion 1-5 Kapitel 4 Mønstre og tolkning af Aktion 1-5 DEL II I projektets anden del behandler vi empirien fra vores walk-alongs (Aktion 1-5). Først laver vi en tydning og tematisering i kapitel 3, hvor vi på fænomenologisk vis skriver os ind i den levede erfaring. Dernæst tolker vi på dette i kapitel 4 ved at inddrage Gregory Batesons (1972) begreb om dobbeltbindinger, Knud Ejler Løgstrups (2008) forståelse af skyld og C. Otto Scharmers (2010) strømbegreb, og på den baggrund finder vi frem til et overordnet mønster. Figur 1.2: Projektoverblik (Egen udarbejdelse)

DEL III Projektets tredje del består af kapitel 5, hvor vi argumenterer for opbygningen af og indholdet i vores workshop (Aktion 6). Her inddrager vi blandt andet C. Otto Scharmers (2010) model om fire barrier for organisatorisk læring og forandring samt Lotte Lüschers tanker om organisatoriske paradokser. Derefter tyder og tematiserer vi empirien fra workshoppen i kapitel 6. På denne baggrund kommer vi med tolkninger og mønstre i kapitel 7 med afsæt i Scharmers fire samtalefelter samt Inger Helen Erstads og Finn Thorbjørn Hansens (2013) teori om kundskabsværkstedet, som også danner grundlag for en perspektivering til en mulig vej frem for regionen. Kapitel 5 Workshoppens opbygning Formål Gennemgang Kapitel 6 Tydning og tematisering af Aktion 6 Validering Balancering af krav Plads til at fejl Opdragelse og positivitet Hygiejne-værkstedet Icebreaker Paradoksøvelse Vores præsentation Foam clay-øvelse Efterrefleksioner Kapitel 7 Mønstre og tolkning af Aktion 6 Workshop Uge 17 Resultater Uge 21 Kapitel 9 Konklusion DEL IV Fænomenologi Involvering Forandringssucces Kapitel 8 Metodisk og teoretisk vurdering Projektets sidste del indeholder en metodisk og teoretisk vurdering i kapitel 8, hvor vi vurderer vores aktionsforskningtilgang og fænomenologiske forholdemåde, involveringen af vores medaktører og vores succes med forandringsprocessen. Kapitel 9 tager form af en konklusion på projektet, hvor vi besvarer projektets problemformulering.

DEL I KAPITEL 2: VIDENSKABELIG TILGANG I dette kapitel fører vi læseren ind i vores teoretiske fundament. Først beskriver vi vores afsæt i Claus Otto Scharmers (2010) Teori U med udgangspunkt i hans kompleksitetsforståelse, og i den forbindelse beskriver vi de opmærksomhedsniveauer og handlinger, der knytter sig hertil på henholdsvis interpersonelt og organisatorisk niveau. I næste afsnit beskriver vi det fænomenologisk-hermeneutiske grundlag for dette via en gennemgang af Martin Heideggers (1997/2012; 2001/2007) tanker om væren-i-verden og supplerende fænomenologiske begreber om epoché og bridling. Herefter bevæger vi os tættere på praksis og stiller skarpt på, hvorledes vi er inspireret af aktionsforskning i vores tilgang til feltet. På baggrund af denne tilgang og vores fænomenologiske forholdemåde vælger vi at benytte walk-alongs som konkret metode, hvilket vi redegør for senere i kapitlet. Til sidst præsenterer vi den måde, vi bearbejder og analyserer vores empiri på, som overordnet bygger på Ann Charlotte Thorsteds (2011) fænomenologisk-hermeneutiske analysemodel. Kapitlets opbygning er visualiseret i figur 2.1, som skal illustrere kapitlets bevægelse fra bredere filosofiske og teoretiske tanker og ind i, hvad dette betyder for vores møde med praksis på AaUH og den viden, vi søger her. Teoretisk udgangspunkt i Teori U Teori U kan siges at være en ny forståelse af, hvorledes vi kan gribe forandringer an i organisationer ved at trække på fremtiden frem for fortiden. Dette kan lyde mærkeligt, men meningen skal findes i det paradoksale i vores forsøg på at skabe en bedre fremtid ved at kigge på fortiden, idet hverken fortidens fejl eller succeser afspejler fremtidens foranderlige vilkår og nyskabelser. Scharmer (2010, s. 10-11) advokerer for, at vores systemer på den baggrund ikke er bæredygtige, da de ikke kan fange hele kompleksiteten af de problematikker, som de står over for. For at forstå dette inddrager vi hans begreber om tre former for organisatorisk kompleksitet. Opbygning af kapitel 2 1. Teoretisk udgangspunkt i Teori U Sådan ser vi kommunikation og organisation 2. Filosofisk fænomenologisk-hermeneutisk baggrund Sådan ser vi viden og udvikling 3. Aktionsforskning og walk-alongs Sådan går vi til feltet (og organisationen) 4. Analysemodel Sådan behandler vi empirien Figur 2.1: Opbygning af kapitel 2 (Egen udarbejdelse) 16

(BÆRE)DYGTIG HÅNDHYGIEJNE Organisatorisk kompleksitet Den første kompleksitetsform er dynamisk kompleksitet; at der i tid og sted foreligger en systemisk distance eller forsinkelse mellem årsag og virkning (Scharmer, 2010, s. 65). Med vores case som eksempel rummer hygiejne-problematikken en dynamisk kompleksitet, idet hospitalserhvervede infektioner først ses et stykke tid efter dårlig udført håndhygiejne. Det er også denne dynamiske kompleksitetsforståelse, som vi bliver mødt med fra RN s side, altså at man ønsker løsninger, der så at sige forstyrrer eller nudger personerne i systemet i den rigtige retning (Bilag A). På baggrund af Aktion 0 ser vi også en social kompleksitet i problemstillingen, som dog ikke er italesat af RN i casen (Bilag 23). Denne kompleksitetsform er et produkt af interessenternes forskellige synspunkter og verdenssyn. I vores tilfælde kunne det være politikere, hospitalsledelsen, læger, sygeplejesker og patienter. Det sociale forhold mellem interessenter er irrationelt, da det bygger på relationer, psykologi og behov, og løsninger inden for denne kompleksitetsform bygger derfor på inddragelse af og dialog mellem alle relevante personer (Scharmer, 2010, s. 67). Dette er grunden til, at vi går til problematikken med et ønske om at inddrage flere faggrupper. Endelig mener vi også at se en emergent kompleksitet, hvilket er karakteriseret ved problematikker, der nedbryder det bestående system. I vores case ser vi eksempelvis dette i måden, hvorpå de interne infektioner koster hospitalsvæsenet et massivt beløb hvert år og udstiller grundlæggende problemer med det nuværende system. Begrebet emergens dækker over, at problematikken er i konstant forandring, og ingen ved, hvad den præcist dækker over, eller hvordan man skal reagere, da løsningerne ikke er umiddelbare (Scharmer, 2010, s. 441-442). Flere af disse karakteristika ser vi i hygiejne-problematikken: Ingen kender en fuldstændig løsning, selve problemet er knap nok defineret endnu, og det er uklart, hvem alle interessenterne er (Scharmer, 2010, s. 67). De organisationer, vi som samfund har i dag, er rettet mod at håndtere dynamiske og sociale problematikker, men kan ikke håndtere de problemstillinger, der er for komplekse til at forstå eller er usynlige i deres udfoldelse. Scharmer (2010) skriver, at vi ikke kan løse disse emergente problematikker med kendte midler, da de kræver en anderledes opmærksomhed fra os som mennesker. Her trækker han på Martin Heideggers tanker om, at det vi retter vores opmærksomhed mod, skaber vores handlinger, ligesom at vores handlinger også skaber vores opmærksomhed (Heidegger, 2001/2007, s. 24; Nicolaisen, 2007, s. 139). Et blik på systemiske dynamikker vil kunne løse dynamiske problematikker, men vil være blindt for de sociale eller emergente. Emergente problematikkers uigennemskuelige karakter gør, at denne form for kompleksitet ikke kan blive løst ved direkte handling på baggrund af, hvad vi allerede ved, fordi denne viden kommer fra fortiden. I stedet må løsningerne basere sig på fremtiden; det, vi endnu ikke ved. Denne form for opmærksomhed mod det, vi endnu ikke kender, beskriver Scharmer som ét af fire opmærksomhedsfelter, som vi kan bevæge os imellem i vores problemløsning. Fire opmærksomhedsfelter fire kilder til handling på alle niveauer De fire opmærksomhedsfelter kalder Scharmer de fire kilder til al social handling og er illustreret i figur 2.2. Det er som oftest ubevidst, hvilket af disse opmærksomhedsfelter, vi agerer ud fra, og de fleste aktører og systemer opererer hovedsageligt ud fra de første to opmærksomhedsfelter. Pointen er dog, at alle mennesker og sociale systemer har mangfoldige kilder at vælge imellem, når de handler (Scharmer, 2010, s. 228). Vi vil nu beskrive, hvordan disse fire forskellige opmærksomhedsfelter er afgørende for både interpersonelle og organisatoriske handlinger. Opmærksomhedsfelt Jeg-i-mig Jeg-i-det Jeg-i-dig Jeg-i-nu tilknyttet social handling At handle fra centret af ens eksistens At handle fra periferien af ens eksistens At handle fra et sted uden for ens eksistens At handle fra den emergente sfære på den anden side af ens eksistens Figur 2.2: Fire opmærksomhedsfelter og social handling (Scharmer, 2010, s. 228) 17

DEL I Interpersonelle handlinger Scharmer mener, at de fire opmærksomhedsfelter bestemmer vores måder at føre samtale på, hvorfor disse udgør vores kommunikationsforståelse i projektet. Scharmers to begreber, downloading og presencing, beskriver to radikalt modsatte måder at tale og handle på. Downloading er den lineære bevægelse, hvori vi henter ting fra fortiden og fremskriver disse, hvorved fremtiden bliver derefter. Scharmer taler i stedet for, at vi foretager en U-formet bevægelse, hvor vi begynder at se opmærksomt på verden og sanse den, som den er. I bunden af U et findes presencing-øjeblikket, hvor vi forbinder os med kilderne til, hvorfor vi gør, som vi gør, hvem vi egentlig er, og hvad vores arbejde egentlig indebærer. Dette punkt er blindt for os normalt, da vi i vores dagligdag downloader den måde, vi var på i fortiden (Scharmer, 2010, s. 271). Presencing skaber altså en dybere forbindelse til vores arbejde og den, vi er både som enkeltpersoner og som gruppe. Dette kan give en enorm styrke til personen eller gruppen, idet vi fra denne nye forståelse kan begynde at handle ud fra et nyt og fælles sted, der er funderet i overvejelser om, hvorfor vi egentlig gør, som vi gør. Det kan dog være en skræmmende proces, idet vi giver slip på fortidens værdier og tankemønstre og i stedet tør at stå åbent i ingenmandsland modtagelige for, hvad der rejser sig. U-bevægelsen ned igennem de forskellige opmærksomhedsniveauer ses i figur 2.3 (Scharmer, 2010, s. 14-15). Når vi som mennesker retter opmærksomheden mod jeg-i-mig, vil vi tale ud fra downloading. Dette er et udtryk for, at vi hænger fast i fortiden: Vi er fanget i gamle tankemønstre, sprog og overbevisninger, og derfor har vi det med at downloade fortiden ned i vores tænkning og handling. Vi indfinder os i den sammenhæng, der er givet (Scharmer, 2010, s. 122). Når vi retter opmærksomheden mod jeg-i-det, taler vi ud fra det, som vi tænker. Her er vi villige til at udtrykke modsatrettede opfattelser. Dette er et afgørende skridt væk fra downloadingen, hvor vi opfordrer hinanden til at udtrykke divergerende holdninger, og det fordrer en kultur, hvori man kan sige sin mening og ikke blot er høflig (Scharmer, 2010, s. 268). Ved opmærksomheden på jeg-i-dig begynder vi at lytte mere intenst og iagttage det, der sker. Her begynder vi at sanse verden på en ny måde, og der sker et skift, hvor vi ikke længere prøver at overvinde andres synspunkter, men lytter empatisk og har en reel interesse i andre og verden omkring os (Scharmer, 2010, s. 270). Opmærksomhedsfelt Samtalefelt 1. JEG-I-MIG 1. Downloading Tale pænt 2. JEG-I-DET 2. Debat Tage bladet fra munden 3. JEG-I-DIG 3. Dialog Stille refleksive spørgsmål 4. JEG-I-NU 4. Presencing Generativt/skabende flow Karakteristika Tale ud fra det, de gerne vil høre Høflige rutiner, tomme fraser AUSTISTISK SYSTEM (Jeg siger ikke, hvad jeg tænker) Tale ud fra det, jeg tænker Divergerende opfattelser: Jeg er mit synspunkt TILPASSENDE SYSTEM (Jeg siger, hvad jeg tænker) Tale ud fra at se mig selv som en del af helheden Spørge interesseret til andre menneskers mening SELVREFLEKSIVT SYSTEM (Jeg reflekterer) Tale ud fra det, som er på vej igennem Stilhed, kollektiv kreativitet, flow GENERATIVT SYSTEM (Identitetsskift: Det autentiske jeg) Figur 2.3: Fire samtalefelter (Scharmer, 2010, s. 265) 18

(BÆRE)DYGTIG HÅNDHYGIEJNE Ved opmærksomheden på jeg-i-nu begynder grænsen mellem os selv og vores dialogpartnere at blive udvisket. Dette er presencing-tilstanden eller -samtalen, og det er her, vi finder ind i et fælles skabende flow, hvor vi begynder at operere ud fra et fælles felt. Presencing er sammensat af presence (tilstedeværelse i nuet) og sensing (sanse/opfatte) og kan siges at betyde at sanse ud fra vores dybeste nærværskilde (Scharmer, 2010, s. 444). Med andre ord kan man sige, at presencing dækker over en slags fælles meditativ åbenhed, hvori vi forbinder os med og undersøger kilderne til vores handlinger. Dette starter gerne med fornemmelsen af en sprække i vores forståelse, hvorudfra vi begynder at give slip på vaner og tidligere forestillinger. I stedet tager vi imod det, der kommer fra hinanden i nuet, og som rækker ind i fremtiden (Scharmer, 2010, s. 271). Organisatoriske handlinger Opmærksomhedsfelterne er grundlæggende for al menneskelig handling og gør sig altså også gældende i organisationer, som vi i tråd med organisationsteoretiker Henry Mintzberg ser som en slags kollektiv handling mod opnåelsen af fælles mål (Scharmer, 2010, s. 289-291). De fire opmærksomhedsfelter og dertilhørende organisatoriske handlingsfelter illustrerer vi i figur 2.4, og disse udgør vores organisationsforståelse. Organisationer med opmærksomhed på jeg-i-mig er centraliserede enheder, hvor organisatoriske handlinger baseres på fortidens mønstre altså downloades. Scharmer uddyber: Organisatorisk bevidsthed og koordination manifesterer sig gennem institutionelle magtmidler, f.eks. hierarki eller centrale regler (2010, s. 290). I vores case ser vi en sådan centraliseret enhed i RN, som bestemmer organisationsstrukturen på hospitalerne og de centrale regler, som alle hospitalerne skal arbejde ud fra (PRI, 2013). I organisationer med opmærksomhed på jeg-i-det flyttes beslutningsprocessen til lokalt regi, altså tættere på de specifikke praksisser, der findes i organisationen. Dette betyder en opdeling i divisioner, som hver især sigter efter at opfylde en bestemt efterspørgsel. Vi ser eksempelvis en sådan opdeling i vores case i afdelingernes specialiseringer i infektionsmedicin og nyremedicin, der hver sigter mod et specielt og afgrænset behov. Med opmærksomhed på jeg-i-dig er organisationen organiseret omkring netværk. Her ligger magtelementet i de relationer, der udvikler sig i kraft af interaktionen imellem de forskellige aktører (Scharmer, 2010, s. 290). Her kan et eksempel være det lokale samarbejdsudvalg, som vi ved findes på IMA, og som Opmærksomhedsfelt Felt 1. JEG-I-MIG 1. Centralisering Maskinbureaukrati 2. JEG-I-DET 2. Decentralisering Divisionalisering 3. JEG-I-DIG 3. Netværk Relationel matrix 4. JEG-I-NU 4. Innovativt Økosystem Karakteristika Magtkilde: Hierarki Følge centrale regler centerdrevet Logik: Masseproduktionsøkonomi Magtkilde: Markedssucces Opfylde efterspørgsel periferdrevet Logik: Efterspørgselsøkonomi Magtkilde: Netværksrelationer Mobilisere netværk relationsdrevet Logik: Innovationsøkonomi (produktinnovation) Tale ud fra det, som er på vej igennem Skabe innovativt økosystem emergensfeltdrevet Logik: Presensing -økonomi (systeminnovation) Figur 2.4: Fire koordinationstyper, fire magtgeometrier (Scharmer, 2010, s. 291) 19

DEL I fokuserer på tværfaglig udvikling af infektionsspecialet (se kapitel 3). Det sidste opmærksomhedsfelt, jeg-i-nu, kender vi fra gruppe- eller teamsammenhænge, hvor samtalen for alvor skifter karakter og bevæger sig over i et fælles flow. Denne særlige stemthed er ikke forbeholdt team og grupper, men kan også opleves på organisationsniveau eller sågar samfundsniveau hvis organisationen åbner for, at hele det omgivende økosystem4 inddrages. Scharmer (2010, s. 290) skriver: Når det sker, føler deltagerne sig draget mod emergente fremtidige muligheder, og de begynder at anskue deres eget system ud fra dette perspektiv. Vi har ingen konkrete eksempler på dette fra AaUH, men det er dette felt, vi selv ønsker at føre personalet og os selv mod. U-bevægelsen vores proces Ovenstående afsnit bringer os videre mod, hvorledes vi så vil facilitere organisationens, personalets og vores egen bevægelse mod en anderledes form for opmærksomhed omkring problematikken vedrørende hospitalserhvervede infektioner. Vi illustrerer de konkrete handlepunkter i at foretage en sådan bevægelse i figur 2.5. Her starter bevægelsen på venstre side af U et med opmærksomhed på et større felt, og derefter bevæger den sig op på højre side af U et, hvor opmærksomheden føres tilbage mod det, de nye erkendelser betyder for os selv i praksis. Som beskrevet i kapitel 1 beskæftiger vi os i dette projekt kun med de første tre bevægelser på U ets venstre side på baggrund af den tidsramme, der er givet, og det fokus, vi har anlagt. I første bevægelse, kooperativ initiering, forsøger vi at starte med et nærvær og en aktiv deltagelse i det, der sker i praksis på AaUH. Vi indgår i samtale og etablerer kontakt til de forskellige aktører, der findes i feltet også dem, som normalt ikke bliver hørt i forhold til hygiejne-problematikken. Disse udgør vores primærgruppe og skal gerne være en repræsentativ gruppe for interesserne i feltet. Anden bevægelse er den kooperative sansning, og det er her, vi igennem en række walk-alongs iagttager, lytter og tilstræber dialog med vores medaktører om, hvordan de i deres hverdag håndterer problematikken vedrørende interne infektioner. Denne åbne tilgang over for vores medaktører stemmer også godt overens med vores aktionsforskningstilgang, som uddybes senere i kapitlet. Tredje bevægelse er den kooperative presencing, som kommer til udtryk i vores afsluttende workshop. Her vil vi med forskellige kreative metoder søge at facilitere et rum med nærvær, der måske kan gøre, at vi og deltagerne sammen kan give slip og knytte forbindelse til kilden til handlingerne i organisationen. Workshoppens opbygning uddybes i kapitel 5. Det er vigtigt at pointere, at vi ikke taler om to parallelle U-bevægelser for henholdsvis personalet på AaUH og os som studerende. I stedet definerer vi metoden som en fælles U-bevægelse for os og feltet. Endvidere benytter vi termen bevægelse om processen, idet punkterne i figur 2.5 ikke skal tages fuldstændig kronologisk, men nærmere inspirere til de områder, vi sammen med praksis vil arbejde ud fra. Filosofisk fænomenologisk-hermeneutisk baggrund I den kooperative sansning, der indebærer en ny åben opmærksomhed over for praksis, kan der komme nye forståelser og handlemuligheder til syne. Dette efterlader os dog med to filosofiske spørgsmål, som vil være styrende for dette afsnit, nemlig hvad vil det sige at være åben over for det emergerende, som kommer til én? og hvori består de nye forståelses- og handlemuligheder, der emergerer/kommer til syne? Vi søger svar på disse spørgsmål ved at trække på tanker om fænomenologi og hermeneutik af Heidegger; tanker, der også ligger til grund for Teori U, men som er meget lidt udfoldet i Scharmers bøger (Scharmer, 2010; Scharmer, Jaworsky, Senge, & Flowers, 2007). Hvad vil det sige at være åben over for det emergerende, som kommer til én? For at komme nærmere dette må vi grundlæggende forholde os til spørgsmålets ordlyd at være. Altså hvad er det i den menneskelige måde at være til på, der muliggør at være åben, og betyder det, at vi normalt ikke er åbne? Vi baserer os her på Heideggers (2001/2007) tanker om væren-i-verden, der handler 20

(BÆRE)DYGTIG HÅNDHYGIEJNE 1. VÆR OPMÆRKSOMT DELTAGENDE: lyt til hvad livet kalder dig til KOOPERATIV INITIERING 2. KNYT FORBINDELSE lyt til og start en dialog med interessante aktører i dit interessefelt 4. SAMMENSÆT et stærkt engageret nøgleteam til skabelse af prototyper, og formulér de centrale spørgsmål klart og tydeligt 5. FORETAG DEEP DIVE -REJSER til de steder, der har det største potentiale KOOPERATIV SANSNING 3. IGANGSÆT Primærgrupper med forskelligt fokus, der giver inspiration til en fælles intention 7. ØV DIG I INTENS LYTNING OG DIALOG: knyt forbindelse til andre med dit sind dit hjerte og din vilje vidt åben 8. SKAB KOLLEKTIVE SANSEORGANER der tillader systemet at se sig selv 6. IAGTTAG, IAGTTAG, IAGTTAG: nulstil din dømmende stemme (VOJ) og knyt forbindelse til din evne til at undres 9. GIV SLIP på dit gamle jeg og smid alt det ubrugelige væk 11. BEVIDST STILHED: vælg en metode, der hjælper dig med at knytte forbindelse til din egen kilde 19. UDVIKL INNOVATIVE ØKOSYSTEMER der tillader mennesker at se og handle ud fra den helhed, der er ved at opstå KOOPERATIV UDVIKLING 21. SOCIAL PRESENSING THEATRE: 20. SKAB INFRASTRUKTURER Udvikl den kollektive bevidsthed AF INNOVATION ved hjælp af niveau i form af rytmer og sikre steder, 4-medieproduktioner hvor kollegasparring og coaching kan finde sted (støttet af social teknologi) KOOPERATIV PRESENCING 12. FØLG DIN LIVSREJSE: gør det du holder af, hold af det du gør HVEM ER MIT JEG? HVAD ER MIT ARBEJDE? 17. INTEGRÉR HOVED, HJERTE OG HÅND Søg det med dine hænder - tænk ikke over det, føl det 15. OPRET KERNEGRUPPER: fem mennesker kan forandre verden 14. INTENTIONENS MAGT: knyt forbindelse til fremtiden, der har brug for dig udkrystalisér din vision og intention 13. STEDER MED NÆRVÆR: skab cirkler, hvor I fastholder hinanden i den højest opnåelige fremtidige intention 18. ITERÉR, LAV NYE OG BEDRE PROTOTYPER Tilpas dem og vær altid i dialog med universet KOOPERATIV SKABELSE 16. SKAB STRATEGISKE PROTOTYPER AF MIKROKOSMER, der kan fungere som landingsbaner for den emergente fremtid 10. TAG IMOD: knyt kontakt og overgiv dig til den fremtid, der er parat til at spire frem gennem dig 22. DET INTENTIONELLE FUNDAMENT: tag altid hensyn til helheden 23. RELATIONSFUNDAMENTET: knyt forbindelse til og start en dialog med det globale, sociale felt 24. DET AUTENTISKE FUNDAMENTET: knyt forbindelse til dit højere selv og hjælp den emergente fremtid til verden Figur 2.5: De 24 principper og praktiske anvendelser af U et (Scharmer, 2010, s. 420) 21

DEL I om, at vi som mennesker altid allerede er spundet ind i forståelser og sammenhænge, der både påvirker og er påvirket af vores handlinger. Da vi alle altid og allerede er bundet af de sammenhænge, vi indgår i, kalder dette på, at vi som studerende søger mod den levede erfaring; de forskellige værender, der findes i feltet. Dette er et fænomenologisk sandhedskriterium for den videnskabelige viden, vi søger at finde; altså en forståelse af, at det sande består i selve sagen5, som den optræder i fænomenet. Vi søger dermed det ontologiske i feltet; med andre ord viden om det eksistentielle niveau, fra hvilket vi lever og handler (Heidegger, 2001/2007, s. 28). I fortsættelse heraf skelner Heidegger mellem væren og værender: For ham er værender selve ontologien, hvori mulighedsbetingelserne for vores virkelighed findes. Over for dette er det ontiske; sådan som virkeligheden møder os i vort daglige liv, altså selve væren, eller der hvor indtrykket har sat sig i os mennesker (Heidegger, 2001/2007, s. 28-34). Væren er på den måde en slags krystallisering af de værensmuligheder, som vi som mennesker indgår i. Forholdet mellem væren og værender er dog gensidigt bestemmende, idet der ikke findes nogen ideelle værender, som er rigtige i alle sammenhænge. Dette er en vigtig pointe for vores undersøgelse, da det betyder, at vi ikke søger mod en bestemt slags væren eller essens for, hvad sagen/ problematikken egentlig består i. Vi er tværtimod bevidste om, at den levede erfaring og den mulighed for erfaring, der findes i personalets liv, er indbyrdes bestemmende (Nicolaisen, 2007, s. 337). Den viden, vi søger at skabe i vores projekt, vil på den baggrund have karakter af en konstant søgen mod ontologisk erfaring, altså at vi søger mod den mulighed for det værende, som ligger i feltet, og ikke lader indtrykkene sætte sig i hurtige ontiske fortolkninger. Med andre ord vil vi længst muligt være undrende og åbne over for personalets ontiske væren, således at vi åbner feltet over mod en ontologisk erfaring af de mulighedsbetingelser, eller kilder, der findes heri. Dette leder os til vores oprindelige spørgsmål om, hvad det så betyder for os at være åbne og lade noget emergere eller komme til os. Grundlæggende taler vi her om forståelsesøjeblikket; altså der, hvor noget nyt går op for os som mennesker. For at beskrive hvad det åbne forståelsesøjeblik indebærer, må vi se på Heideggers hermeneutik (Nicolaisen, 2007, s. 23). Heidegger skriver: Hermes er gudernes budbringer. Han bringer skæbnens budskab; hermeneuein er den fremlæggen, som bringer nyt, for så vidt buddet formår at lytte ( ) Deraf bliver det tydeligt, at det hermeneutiske ikke så meget betyder udlægning, men først og fremmest at bringe budskab og nyt. (Ziethen, 2010, s. 285) Heidegger skelner her mellem to former for menneskelig forståelse, nemlig fremlæggelse og udlægning, hvor kun fremlæggelsen er hermeneutisk. I fremlæggelsen er mennesket ikke ude på noget med det, som fremlægges, men søger blot at være medium for det nye. Dermed bliver de nye forståelser og handlemuligheder et spørgsmål om, hvorvidt vi som mennesker ikke vil noget med sagen (Ziethen, 2010, s. 285). Det er ifølge Heidegger først her, at vi begynder at tænke, og Scharmers begreb om presencing bunder også i denne tilbagetrækning og ikke-villen over for sagen eller problematikken (Scharmer, 2010, s. 110). Men hvad betyder det, at vi ikke vil noget med sagen? For Heidegger handler det om, hvordan vi som mennesker kan være til stede i verden på en måde, hvor vi ikke har en dagsorden med tingene, for først her kan noget andet og helt nyt komme til syne hinsides vore erfaringsgenererede skemaer (Ziethen, 2010, s. 288). Heidegger gør hermed op med tanken om, at vi som mennesker enten er passive eller aktive, og at det kun er i vores aktivitet, at vi kan gøre noget med verden. Han foreslår i stedet en ikke-villende tilstedeværelse som et udtryk for en handling, der er mere intens end hvilken som helst aktivitet. Heidegger betegner dette som en slags venten. Denne venten skal forstås modsat forventen, hvori vi har en forestilling om, hvad vi venter på. Venten er den rene form for handling, hvor der ikke findes noget objekt for vores venten, idet vi lader det stå åbent, hvad det er vi venter på (Ziethen, 2010, s. 289-290). Det er den samme venten, som vi forsøger at praktisere gennem de tre bevægelser ned af venstre side i U et i dette projekt, og som vi tilstræber at få personalet på AaUH med ind 22

(BÆRE)DYGTIG HÅNDHYGIEJNE i. Grundlæggende handler det altså om, at vi prøver at sætte os selv og hinanden i en proces, hvor vi ikke længere har nogen agenda vedrørende de interne infektioner, men blot søger at være i det levede liv på AaUH. Hvori består de nye forståelses- og handlemuligheder, der emergerer/kommer til syne? I besvarelsen af dette spørgsmål må man forstå, at Heidegger også gør op med dikotomien mellem subjektivitet og objektivitet. I stedet ser han menneske og væren/sprog som to separate dele, der indgår i et gensidigt afhængighedsforhold (Ziethen, 2010, s. 292). Mennesket er kun muligt på grund af sproget og omvendt. Nye forståelses- og handlemuligheder ligger i feltet mellem væren/sprog6 og mennesket; en slags lysning, hvori begge er åbne over for hinanden venter på hinanden. I dagligdagen kender vi dette fra, når vi pludselig får en god idé, mens vi eksempelvis er i bad. Vi har i det øjeblik en tilstrækkelig åbenhed, idet vi ikke vil noget med sagen, som vores idé omhandler, og dermed er der mulighed for, at væren eller sproget kan tale til os. Heidegger beskriver det på følgende måde: Væren (sproget, red.) bliver kun til og opnår en vis varighed, når den gennem sin tiltale angår mennesket. For først mennesket, åbent for væren, lader væren ankomme som nærværen og væsen. Et sådan nærvær og væsen har brug for en lysnings åbenhed, og pga. dette behov forbliver væren udleveret til menneskevæsenet. Menneske og væren er udleveret til hinanden. De tilhører hinanden. (Heidegger, 1999, s. 19; Ziethen, 2010, s. 293) Vi vil betegne dette som den fænomenologiske åbenhed, der er nødvendig for at modtage det nye, altså sproget. Forståelsesprocessen (hermeneutikken) kræver altså den fænomenologiske forholdemåde, hvor vi venter på, at sproget kommer til os. Dette er nyt for os som studerende, at vi skal være åbne over for sproget, der taler til os, og det står klart, at dette er en risikofyldt tilstand, idet vi forholder os afventende og ikke-styrende til det øjeblik, hvor det nye måtte dukke op. Til gengæld er det også her, der er mulighed for, at det helt nye opstår. Det, der kommer til os, når vi er tilstrækkeligt åbne, er væren og sproget. Dette leder os over i to andre fænomenologiske begreber, som vi er inspirerede af i en tættere beskrivelse af, hvorledes vi skal forholde os åbent i praksis. Det ene er Edmund Husserls (1970) begreb om epoché, som handler om, at vi må bevidstgøre os vore egne forforståelser og grundlæggende antagelser. Det andet er en mere fremadskuende bevidsthed og emergerende forståelse, der kan beskrives gennem begrebet bridling: The idea of bridling demands from researchers a reflective and critical attitude in which one slows down the process of understanding in order to see the phenomenon in a new way. (Johansson, Ekebergh, & Dahlberg, 2009, s. 198) At bridle er det engelske ord for at tøjle (en hest). Denne betydning overfører vi til den akademiske kontekst, hvor vi i vores walk-alongs og under den afsluttende workshop søger at forholde os åbne over for de ting, vi ser og hører. Vi går langsomt og undrende frem for ikke at komme til at forcere processen og ønsker ikke nødvendigvis at forstå sammenhængen eller få forklaret årsager. Heri er det vigtigt, at vi skærper vores bevidsthed om egne forforståelser (epoché), således at fænomenet ikke reduceres til blot at passe ind i disse. På baggrund af begreberne om epoché og bridling vil vi nu komme nærmere en besvarelse af spørgsmålet om, hvori de nye forståelses- og handlemuligheder består. Dette formulerede vi som en lysning mellem os som mennesker og sproget, hvilket for os betegner en bevægelse mod dialogiske samtaleformer for os selv og personalet på AaUH. Her bliver der plads til at undersøge disse lysninger, som Scharmer kalder at give slip og overgive sig, og som Heidegger betegner som en optøning af vores størknede sprog: Enhver udlægning er en samtale med værket og med det, der siges. Enhver samtale stopper imidlertid straks op og ender i det frugtesløse, hvis den blot indretter sig i det umiddelbart udsagte og størkner deri, i stedet for at de talende indbyrdes gennem samtalen først skiftevis indlader sig på og bringer sig hen imod det opholdssted, de hver især taler fra. 23