Koncepter i det pædagogiske arbejde styring og ledelse Ledelseskonference BUPL Nordsjælland Christian Aabro
indhold Lidt om den generelle udvikling Om koncepter, deres tilkomst og kendetegn Om hvordan de bliver modtaget af pædagogerne Om ledelsens betydning 2
Generelle ændringer på daginstitutionsområdet Fra lokal til national til global orientering Fra høj til lav grad af autonomi Fra kvantitativ til kvalitativ styringsramme 3
Udbredelse af pædagogiske koncepter I løbet af de seneste 10 år er der sket en markant udbredelse af forskellige former for evidensbaserede metoder, kommercielle koncepter og prædefinerede registreringsprogrammer I de danske daginstitutioner. ICDP 42 kommuner TRAS 61 kommuner 4
Pointer fra et nyligt afsluttet projekt Et projekt udarbejdet i regi af UCC, i et samarbejde med RUC (Center for Daginstitutionsforskning). Støttet af BUPL s forskningspulje Der udbredes systemer, programmer og koncepter som aldrig før. Men hvordan bliver koncepterne grebet? Hvad gør de ved pædagogerne? Tilbyder de hjælp til faglig fokus og orientering? Eller skaber koncepterne nye former for fremmedgørelse og sværere betingelser for det professionelle skøn og den faglige myndighed? 5
Empirisk materiale Interviews med 72 pædagoger i 15 daginstitutioner rundt omkring i Denmark. (transskriberede interviews, video, mindmaps) 6
Udspænd Koncepterne synes ikke direkte at lade sig oversætte til den pædagogiske praksis. De sætter pædagogerne på bestemte mader, og pædagogerne sætter koncepterne på bestemte måder, I kontinuerlige forsøg på at få dem til at give mening. Pædagogernes beskrivelser og fortællinger angående deres arbejde med koncepter tegner et paradoksalt mulighedsrum: en række udfordrende, ambivalente og modsatrettede udspænd. 7
Et eksempel på udspænd: Sikkerhed usikkerhed Kan man overhovedet måle alle mennesker med den samme lineal? Og det tror jeg, det er uanset hvilket system man vælger, så vil der være nogle, der ikke passer til linealen. Og de mennesker er lige så værdifulde, og så må man finde det, der duer til dem, ikke? Så har jeg også det her med dialogen med forældrene, det med at se tingene fra flere sider, det er rigtig givtigt. Sammenhængen mellem skole og dagtilbud,..og så.., altså lige omkring Hjernen og Hjertet, det er godt at systemet husker os på fordi at der kommer jo røde indikatorer hvis vi ikke følger tidsrammen og det kan være rigtig rart at blive husket på, når man har en travl hverdag, at der er noget, der lyser en i hovedet. 8
Et andet eksempel: Skærpet blik reduceret blik Jeg er også lidt splittet. Fordi jeg synes at nogle koncepter de kan noget. Fordi de kan være med til at systematisere, og de kan gøre det nemmere for os at dokumentere hvad det egentlig er, vi arbejder med, og hvordan vi gør det. Der hvor problemet er, f.eks. hjernen og hjertet, Rambølls sprog, jeg synes jo at hele det der setup, hvor vi tager et barn væk fra stuen og sætter dem ind i et rum med en voksen alene, bliver en enorm kunstig situation for nogle børn, som gør at vi slet slet ikke får noget ud af den situation, som vi burde få ud af det. Der burde være andre måder der var smartere. Og jeg ved at der er rigtig mange forældre der også har problemer med det derhjemme, og er ved at flå håret ud, når de skal finde ud af om deres barn bruger det ene eller det andet ord. Og der er ikke åbnet op for - så kommer der også flere forældre der kommer og siger til os - jamen, barnet bruger ikke det her ord, men bruger faktisk et langt sværere ord, og det har de ikke mulighed for at skrive på. Så det er ikke altid, at det bliver et sandfærdigt billede af det her barn 9
Tre positioner tales frem meningsfulde En overtagelsesposition, hvor pædagoger fuldt ud bekender sig til visse koncepter, fordi de opleves at løfte eller supplere praksis. En afvisende position, hvor koncepter ses som noget der ikke passer til eller somme tider direkte modarbejder den faglige praksis, og som derfor nedtones, ignoreres eller direkte modarbejdes. Og endelig en mingelerende position, hvor der arbejdes med forskellige grader af tilpasning af koncepter (og af praksis) for at få enderne til at mødes. 10
Lederens centrale betydning Hvis ikke konceptet holdes i kog af lederen, så dør det ud. jeg tænker også det er meget lederbestemt. Her havde vi én leder da al det der LP kørte og så gik der faktisk kun et år eller to, så gik hun på pension. Så havde vi en leder i ti måneder, som kom ovre fra, det ved jeg, det var sjovt, Amager, LP - det var ikke noget hun sådan bare rystede ud af højre ærme, hun prøvede til gengæld rigtig meget at indføre Tegn på Læring, fordi det havde de arbejdet med der hvor hun var. Fordi hvis den ramme ikke er der der har vi haft en periode, hvor vi har mærket det med en tidligere leder, hvor vi lige glemte at få sat tid af, og vi glemte at give tid og tage tid. Så smuldrede det jo en lillebitte smule, for så drukner det i alt det, der sker i sådan en daginstitution i en hverdag Fra rapportens konklusion(aabro et al 2017:56): Institutionslederne fremtales i materialet konsekvent som altafgørende for koncepters rolle og betydning i daginstitutionens praksis. Som nævnt i analysen betragtes de som havende en gatekeeper -funktion i forhold til om og hvordan koncepter får lov at indtræde i institutionerne. Lederen italesættes konsekvent som den person der oversætter et givent koncept fra forvaltningen til institutionen. Det betyder også at det bliver lederens grad af entusiasme der afgør om pædagogerne griber konceptet som meningsfuldt, eller om de enten ignorerer det eller aktivt distancerer sig fra det. Og at denne entusiasme får konkrete udtryk, i form af at der afsættes tid og ressourcer til kurser og personaledage. Omvendt beskriver pædagogerne visse koncepters manglende mening eller succes som direkte sammenhængende med lederens enten direkte eller indirekte fravær i processen. 11
At skulle lede - mellem en drøm om direkte transfer og en kompleks virkelighed Et eksempel fra en konsulent som siger: Ideerne kan jo være fløjet ind fra forskellige niveauer af organisationen, hvilket vil give forskellige udgangspunkter for udbredelse, motivation, mv.(..) Plads til lokal refleksion og dømmekraft (kompetenceudviklingstænkning) giver jo andre resultater end hvis der er total topdown implementering (udrulningsmetaforen). Vi hælder i vores tænkning og i vores bestræbelser til den førstnævnte side i dette spændingsfelt. Og nu til svar på dine spørgsmål. Vi har to tilføjelser: vi anvender nu også LP-inspireret model, men i en lokal variant. Og vi anvender nu også en tegn-på-læring inspireret model i vores evaluering af den pædagogiske læreplan (..) 12