Bedre uheldsdata. Mette Møller - Kira H. Janstrup - Mikkel Bøg Clemmensen -

Relaterede dokumenter
3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1999

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998

Uheldsrapport Rebild Kommune

Mørketal - underrapportering af trafikuheld Kira Hyldekær Janstrup,

Bedre trafikuheldsdata

Potentiale for flere uheldsdata på baggrund af fejlklassificeringer

Trafiksikkerhed som grundlag for bedre. prioritering af vejvedligehold

Vejens skadespoint og trafiksikkerhed

Skadestueregistrering - Betydning for trafiksikkerhedsarbejdet

Thisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej Hurup. Telefon

UHELDSINFORMATION FRA SEKS EUROPÆISKE LANDE BASERET PÅ SELVRAPPORTERING

Barrierer for selvrapportering af cyklistuheld Kira Janstrup, Sigal Kaplan and Carlo Prato

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata

Mørketal. Status marts Pia Nielsen, Slagelse Kommune KVF møde 21.marts Mørketal

Hvad kan skadestueregistrerede trafikuheld bidrage med i åbent land?

Uheldsstatistik

NOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning

Cyklistuheld hvilken betydning har vejen, køretøjet og trafikanten

NOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning

Trafikuheld. Året 2008

Trafikuheld. Året 2007

Detailudformning af cykelstier i kryds - En undersøgelse baseret på skadestuedata

SELVRAPPORTERING AF ULYKKER

Uheldsrapport 2012 Uheldsperiode

Trafiksikkerhedsudvalget

Overblik over det samlede uheldsbillede for Aarhus kommune

Underrapportering som præmis hvordan Landspatientregistret kan bruges i det lokale trafiksikkerhedsarbejde

Uheld. Uheldsanalyse

Uheldsrapport Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan

Infrastruktureffekter på trafikuheld

SURVEY OM NORMERINGER I DAGINSTITUTIONER

Rådet for sikker trafik undersøger årligt kommunernes kampagneaktiviteter og resultater fra dette bliver der også refereret til i dette notat.

Uheldsrapport

Registrering af trafikskader på sygehuse baseret på geografisk information (elektronisk kort)

Ulykkesanalyse maj 2017

Strategi for trafiksikkerhed

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

Af ovenstående grunde ses i det følgende udelukkende på ulykker, hvor cyklister er kommet til skade i årene

Venteliste oprydning pr. 21. maj 2015 Sagsnr. Beløb Sum Modtagelsesdato Region , , Nordjylland

Trafiksikkerhedsudvalget

Nye billeder. Statistisk modellering af trafikuhelds hyppighed og alvorlighedsgrad. Postdoc Kira Hyldekær Janstrup

.. Til afbureaukratisering af sundhedsvæsnet

Borgere i Gladsaxe Kommune behandlet efter trafikuheld i skadestue eller pa sygehus

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Trafiksikkerhedsudvalget

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009

Referat Trafiksikkerhedsplan Følgegruppemøde

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata

Studieophold hos TØI

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november december 2007 MKK/RAR

POTENTIALE FOR FLERE UHELDSDATA PÅ BAGGRUND AF FEJLKLASSIFICERINGER AF EKSTRAUHELD


Trafiksikkerhedsplan

Uheld. Uheldsanalyse

Skadestueulykker og sikker cykelplanlægning

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2012

Specialiseret retspsykiatri

1 Uheldsgrundlag Sammenligning med andre kommuner Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Uheldsudvikling...

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Nøgletal 2017 organdonation og transplantation

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1243 Offentligt

UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter

Cykelregnskab Udsendt i offentlig. Forslag høring

Forord Odense Kommune har uheldsdata fra to kilder. Det er politiregistrerede uheld samt uheld registreret på Odense Universitetshospital (OUH).

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Uheldskortlægning. BAGGRUNDSNOTAT 21. februar 2013 STS/IF

kvaliteten af over 1 mio hospitalskontakter?

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar

Dybdeanalyse af uheld med cyklister

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode.

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2010

RÅDGIVNINGS INDBLIK 1/2019

Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 2014

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER

Trafiksikkerhedsplan Randers Kommune

Cyklistuheld hvilken betydning har vejen, køretøjet og trafikanten

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse

Høring af den reviderede fælleskommunale dokumentationsmetode

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab

Regionalt benchmarkmateriale

Herning. Trafiksikkerhedsby Trine Bunton og Thomas Bøgh

Uheld Uheldsanalyse. Kortlægning og analyse

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse. Indledning 3. Kortlægning og baggrundsmateriale 4. Målsætning og vision 5. Temaer og indsatsområder 6

Udskrivningskonferencer via video er en genvej til samarbejde og styrker netværket omkring patienten

Geriatri Survey, november Formål. Metode. Resultater. Antal geriatere

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK

Nyt tilbud til hjerneskadede bilister

Regionernes svar vedr. refusion af udgifter ved brug af privat hjertestarter

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN

Uheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling

Specialiseret retspsykiatri

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011

Hjerteforeningen. Førstehjælpsundervisning i folkeskolerne Hjerteforeningen

NVF-seminar Færøerne maj 2009

Dagsorden. Velkomst ved formanden Godkendelse af dagsorden Trafiksikkerhedsarbejdet i Kampagner i 2015 Revision af kommunens cykelruteplan

Transkript:

Mette Møller - mette@dtu.dk Kira H. Janstrup - kija@dtu.dk Mikkel Bøg Clemmensen - micle@dtu.dk Projektet er finansieret af TrygFonden

Baggrund Den officielle nationale uheldsstatistik politiregistrerede trafikuheldsdata dvs. uheld som politiet får kendskab til og som registreres Konsekvensen er et stort mørketal særligt for det der i dag betegnes som lettere personskade og bløde trafikanter 2015 mørketallet = 95 % for tilskadekomne cyklister 2015 mørketallet = 90 % for tilskadekomne i uheld med bil Datamæssige udgangspunkt for lokale og nationale prioriteringer af trafiksikkerhedstiltag er ikke optimalt værste fald misvisende Problemstillingen er velkendt officielt fremhævet allerede i Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan fra 1988 2 Vejforum

Hvilke eksisterende data kan bidrage til forbedring? Danske og internationale undersøgelser dokumenterer værdifuld viden fra sundhedsdata I Danmark blev disse data oprindelig omtalt som skadestuedata Dokumenteret kvalitet i forhold til fx - Øget kendskab til uheld der ikke indgår i officiel uheldsstatistik (herunder køretøjstyper, demografiske faktorer (fx køn, alder), uheldstyper (fx eneuheld, spiritusuheld) - Mere nuanceret indblik i tilskadekomst - Betydningen af ankomsttidspunktet for udrykningskøretøjer - Betydningen af afstand til sundhedsvæsen/behandling Skadestuedata er den mest omtalte supplerende datakilde i Danmark 3

Overblik over nationale tiltag Formålet med dette projekt: Overblik over tidligere og eksisterende konkrete initiativer til indsamling af supplerende datakilder Overblik over eksisterende datakilder og deres muligheder og begrænsninger som supplement til national uheldsstatistik. Anvendte metoder: - Litteraturstudie: Eksisterende skriftligt materiale fx rapporter, hjemmesider, artikler - Ekspertinterview fx Rigspolitiet, akutmodtagelser, Vejdirektoratet, kommuner - Rundspørge for landets kommuner: Fx hvilke data benyttes, hvilke erfaringer har de - Survey for landets akutmodtagelser/skadeklinikker: Fx hvilke data registreres, hvilke erfaringer har de 4

Lokalt forankrede projekter (1971 2017) Information, dokumentation generelt vanskeligt tilgængeligt. I visse tilfælde yderst sparsom 20 lokalt forankrede projekter 12 - afsluttet (5 skadestuedata, 2 LPR data, 3 selvrapportering via akutmodtagelseskontakt eller kommunal henvendelse, 2 videooptagelser) 6 - i gang (2 akutmodtagelses-/skadeklinikdata, 1 præ-hospitale data, 3 selvrapportering via spørgeskema eller uhelds-app) 2 - opstart (2 akutmodtagelses-/skadeklinikdata) Det generelle indtryk begrænset erfaringsudveksling på tværs af projekter - afhængig af lokale ildsjæle og ressource prioritering - tidsafgrænsede tiltag 5

Eksisterende datakilder De steder borgere, der involveres i et færdselsuheld, kan henvende sig for at få uheldet registreret og den type uheldsdata som henvendelsen resulterer i. 6

Information ofte benyttet ved data sammenkædning Datatype Information Stedfæstelse (X, Y) Uheldssituation Alvorlighedsgrad Transportmiddel Cpr-nr. Køn/alder Politi/off. Statistik x x x x x X LPR (x) (x) x x x X Akut./skadesklinik. x x X x x X Præhospital x - X (x) (x) X Forsikring (x) (x) - x x X Selvrapportering (x) (x) (x) (x) (x) (x) X = information indeholdt i datakilden (med forbehold for fejlregistreringer af forskellig karakter) (X) = information kan være indeholdt i datakilden (ikke obligatorisk) 7

Sammenkædning af data Ikke muligt at gå i detaljer med indholdet af de enkelte datakilder her Udfordring ved sammenkædning (ud over ressourcer dvs. tid og penge) - Nødvendigt at anvende flere parametre - Undgå at det samme uheld optræder og tælles med flere gange - Samme information registreres forskelligt (alvorlighedsgrad, stedfæstelse) - Hvilke parametre skal benyttes og hvordan - Hvilke informationer er relevante - Ændringer over tid (fx korte perioder, justering af registrering) 8

Kommuner anvendelse af datakilder Kommunernes anvendelse af forskellige datakilder i det lokale trafiksikkerhedsarbejde Datakilde Antal kommuner % af deltagende kommuner (N=80) Politiindberettede data 79 99% Borgerhenvendelser 49 61% Spørgeskemaundersøgelser 3 4 % Akutmodtagelses-/skadeklinikdata 2 3 % LPR-data 1 1 % Præhospitale data 1 1% Andet (fx dagspresse, Vej & Park) 3 4% 9

Kommuner - centrale dataudfordringer Politiregistrerede data Vigtigste kilde til information om trafikuheld Uheldsbeskrivelse og stedfæstelse mangelfuld (ikke detaljeret), stort mørketal Ressourcekrævende opfølgende opklaring/kontakt nødvendig Borgerhenvendelser Ofte benyttet kilde til information om trafikuheld Stort arbejde og vanskeligt at tjekke relevans på kvalificeret grundlag Sundhedsdata (akutmodtagelsesdata, LPR, præhospitale data) Meget få anvender dem, 80 % ønsker at anvende dem Vanskeligt tilgængelige Manglende viden (hvad, hvordan, hvorfor) Manglende ressourcer Et samlet system er at foretrække 10

Survey vedr. Data registrering på akutmodtagelser/skadeklinikker Region Antal besvarelser Hovedstaden 1 Midtjylland 11 Nordjylland 3 Sjælland 3 Syddanmark 9 Ikke oplyst 5 I alt 34 Antal surveybesvarelser fra akutmodtagelser/skadeklinikker fordelt på region. Total antal akutmodtagelser/skadeklinikker i Danmark = 46 11

Udvidet trafikuheldsdataregistrering Omfang og udfordringer Omfang - Positiv holdning, men.. - Forekommer kun systematisk på akutmodtagelserne i Aarhus og på Fyn - Enkelte gør det lejlighedsvis Barrierer - Lavt kendskab til faktisk anvendelse og anvendelsespotentiale for data - Mere tidskrævende (ressourcemangel) - Mangel på kontinuerlig information om opnåede resultater for data motivator - Manglende samarbejde/erfaringsudveksling - Ikke obligatorisk - Enkelte eksempler på patienter oplever det som irrelevant 12

Konklusion Stor interesse og behov for bedre trafikuheldsdata Manglende viden samt ressourcer er en central barriere for registrering af data Manglende viden samt vanskelig adgang er en central barriere for anvendelse af data Koordineret og ensrettet dataregistrering vil fremme anvendelsen Vidensudveksling og -opbygning vil fremme anvendelsen Forenkling af dataadgang vil fremme anvendelsen Et integreret system er relevant, men forudsætter kvalificeret stillingtagen til, hvilke parametre systemet skal omfatte. 13