K VALITETSRAPPORT PÅ D A G T ILBUDSOMRÅDET 20 14 S I L K E B O R G K O M M U N E 1
Indholdsfortegnelse Formål... 3 Den Kommunale Kvalitetsmodel... 4 Faglige resultater... 4 De pædagogiske læreplaner... 6 Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov... 7 Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner... 8 Arbejdet med et godt børnemiljø, som en integreret del af det pædagogiske arbejde... 8 Samlet vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner i kommunens dagtilbud... 8 Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige... 9 Overgang til skole og fritidstilbud... 10 Resurser... 11 Medarbejdere... 13 Ledelse... 15 Indsatsområder og projekter 2013 2016... 15 2
Formål Denne kvalitetsrapport henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse. Den kan fungere som et dialog- og udviklingsredskab til drøftelse af såvel status som udvikling og fastsættelse af mål på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udgør grundbestanddelen i det kommunale pædagogiske tilsyn, som kan kvalificeres yderligere af en dialog. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er dagtilbudsloven, og det er hensigten, at kvalitetsrapporten opsamler resultater og tilkendegiver retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet. KL anbefaler, at kvalitetsrapporten udkommer hvert andet år. Kvalitetsrapporten er et samlende redskab. De faglige resultater bygger på detaljerede rapporter fra de enkelte dagtilbud, herunder dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner. De øvrige oplysninger genereres af forvaltningen. Med kvalitetsrapporten forpligter kommunen sig til at oplyse ensartede data inden for temaerne: Faglige resultater Resurser Medarbejdere Ledelse Lokale indsatser Derudover suppleres med egne mål og resultater samt de indsatser, som kommunen prioriterer, og som er nødvendige for den lokale dialog. Formålet med at benytte disse temaer er at gøre det muligt for kommunen at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuners. En sammenligning vil kunne danne grundlag for sparring med andre kommuner inden for konkrete dele af temaerne og dermed bidrage til kvalitetsudvikling i dagtilbuddenes kerneydelse. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for, at kommunen opstiller kvalitetsmål i forhold til, hvad der lokalt er brug for. Regeringen og KL anbefaler i økonomiaftalen for 2010 nedenstående kommunale kvalitetsmodel anvendt på tværs af opgaveområder, for at sikre sammenhæng i kommunernes indsats. Overskrifterne i kvalitetsrapporten matcher derfor denne model. 3
Den Kommunale Kvalitetsmodel Indsatser Resultater Tema 1 Ledelse Tema 2 Ressourcer Tema 3 Medarbejdere Tema 4 Metoder & Processer Tema 5 Brugerresultater Tema 6 Medarbejder- Resultater Tema 7 Faglige resultater Tema 8 Øvrige nøgleresutalter Udvikling og læring Faglige resultater Det pædagogiske arbejde i kommunens dagtilbud bygger på de gældende love og de kommunale politikker og retningslinjer: Den sammenhængende børneog ungepolitik, Lærings og trivselspolitikken og Mindset for inklusion. Børne- og Familieafdelingen ønsker at være tydelig og professionel i sin ledelse af dagtilbudsområdet. Det gøres bl.a. gennem bevillingsmål, udarbejdelse af strategiplan for dagtilbud og inddragelse af ledere og medarbejdere i mange forskellige udviklingsprojekter og arbejdsgrupper. Der blev i 2014 igangsat en proces med udarbejdelse af en Dagtilbudsstrategi for dagtilbud. Arbejdet blev færdig til præsentation på kommunens hjemmeside april 2015. Børne- og Familieafdelingen arbejder ud fra et ønske om, at være med i større nationale udviklings- og forskningsprojekter. Det opleves som en vigtig forudsætning for at være i udvikling og følge med i ny viden og forskning på det pædagogiske område. Det betyder samtidig, at dagtilbud har både store 4
udviklingsmuligheder og store udfordringer ved deltagelse i nationale projekter. Der er fokus på kvalitetsudvikling, og ledelsen i Børne- og Familieafdelingen lægger stor vægt på betydningen af kvalitetssamtaler med alle ledelsesteams. Samtalerne er med til at sætte ramme omkring både ledelse og pædagogisk udvikling i de forskellige institutioner. Der tages udgangspunkt i de fokusområder, der er blevet aftalt ved det pædagogiske tilsyn. Netværk for ledere er etableret for at understøtte ledernes udfordringer med at være tydelige og rammesættende for det pædagogfaglige arbejde i institutionerne. Lederne af dagtilbud og skole arbejder for, at fælles bevillingsmål på tværs af 0-18 årsområdet bliver lokalt forankret, blandt andet i form af aftaler og samarbejde om sammenhæng i overgange. Værdien af den lokale forankring gør, at dagtilbud og skoler ikke arbejder med ensartede indsatser for overgange i alle skoledistrikter. Ledelsen i dagtilbud arbejder målrettet med pædagogfaglig ledelse af inkluderende lærings- og trivselsmiljøer og understøtter pædagogerne i at tage fagligt ansvar i form af selvledelse i teams. Ledelsen i dagtilbud arbejder på at højne medarbejdertrivsel og mindske sygefravær. I den forbindelse gennemføres der trivselsundersøgelser hvert andet år, senest i 2014. Alle medarbejdere i dagtilbud har løbende gennem de sidste 1½ år gennemført kompetenceudvikling i mediepædagogik og selvledelse i teams. Det betyder nye muligheder for fælles pædagogiske indsatser omkring børns brug af medier. Institutionerne arbejder på, at udarbejde etiske spilleregler, der tager udgangspunkt i medier som et pædagogisk redskab. Selvledelse i teams skal understøtte det pædagogfaglige arbejde i institutionerne, hvor medarbejderne har stort ansvar for det daglige pædagogiske arbejde. Både i planlægning, gennemførelse og efterbehandling. Der vil fremadrettet blive arbejdet med netværksdannelse omkring mediepædagogiske indsatser, som tager udgangspunkt i implementering af den viden, der nu er til stede i dagtilbud. Den fælles IT strategi 0 18 år understøtter medarbejderne i forskellige medieprojekter og forvaltningen arbejder på, at få alle medarbejdere på en fælles digital samarbejdsplatform. På platformen kan det pædagogiske personale udveksle viden og erfaringer med mediepædagogiske indsatser. 5
I forbindelse med ny struktur for de tidligere ressourcepædagoger er de nu fast tilknyttet en institution som inklusionspædagoger. Deres opgave er at sætte særligt fokus på børn i udsatte positioner og deres behov for hjælp til at indgå i inkluderende og ligeværdige læringsmiljøer. Inklusionspædagogerne indgår fortsat i et fagligt netværk og bliver løbende opdateret på ny viden om inklusion. Det pædagogiske arbejde i dagtilbud foregår meget i processer der understøtter en reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på inklusion, læring og trivsel. Der er et målrettet og tæt samspil med forældrene, der bliver en stadig større medspiller i institutionernes arbejde med at skabe de bedst mulige rammer om børnenes udvikling og læring. De pædagogiske læreplaner Beskrivelse af evalueringsværktøj De pædagogiske læreplaner bliver løbende evalueret ved brug af, SMTTE, praksisfortællinger og struktureret dialog på personalemøder. Der bruges børneinterviews til både evaluering og til planlægning. Institutionsbestyrelserne deltager i evaluering af de pædagogiske læreplaner minimum en gang om året. Evaluering sker ikke længere adskilt for hvert tema, da der i institutionerne tilstræbes en større sammenhæng mellem de 6 temaer. Da der ikke længere bliver meldt et centralt læreplanstema ud, er det meget forskelligt hvilke temaer de forskellige enheder vægter. Generelt set er det temaerne sprog og natur, der fylder mest, men også temaerne alsidig personlig udvikling og sociale kompetencer arbejder institutionerne meget med i forbindelse med inklusion og meningsfyldte fællesskaber. Der bliver ikke indsendt evalueringsrapporter, da institutionerne har deres overordnede pædagogiske læreplaner liggende på institutionens hjemmeside. Alle institutioner har revideret de pædagogiske læreplaner i forbindelse med ny ledelsesstruktur i 2012. Ved sammenlægningen af institutioner er alle pædagogiske læreplaner blevet revideret og tilpasset de nye rammer. Institutioner arbejder ud fra en fælles overordnet plan, hvor værdier og mål er beskrevet. Det er derefter den enkelte enhed, der omsætter mål og værdier til en pædagogisk praksis. 6
Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov Evaluerings resultat I 2014 har der været i alt 105 børn på Koordineringsmøde (K-møde). I 2013 var antallet 95 børn. K-mødet giver faglig sparring til pædagogerne ud fra en indsendt indstilling. Vejledningen gives af et panel bestående af psykolog, tale-hørelærer, sundhedsplejerske, sagsbehandler og vejledningspædagog. Mødet ledes af en pædagogisk udviklingskonsulent. Den ændrede struktur fra centralt ansatte ressourcepædagoger til decentrale inklusionspædagoger har ikke betydet noget for antallet af børn, der har været på K- møde. Inklusionspædagogerne bidrager ofte med iagttagelser, der kvalificerer oplevelsen af de udfordringer, der er for barnet. Der er fortsat en overvægt på K-møderne af børn, der er fyldt 5 år. Vejledningspædagogerne har fortsat mange opgaver i vejledning af medarbejderne i forhold til pædagogiske udfordringer for enkelte børn eller hele børnegrupper. Tidlig indsats er et fokuspunkt, og institutionerne arbejder ud fra et ønske om at kunne identificere problemstillinger tidligere. Udvikling Inklusionspædagogerne har særligt fokus på understøttelse af inkluderende læringsmiljøer for børn i udsatte positioner. Der udarbejdes ikke særlige pædagogiske læreplaner for børn med særligt behov; de er en del af fællesskabet. Der udarbejdes individuel handleplan for et barn, når pædagogerne skønner et behov for det. Handleplanen bliver til på baggrund af observationer. Der bruges en dansk pædagogisk undersøgelse (DPU). Det vil sige en pædagogisk analyse af, hvor barnet placerer sig kognitivt, læringsmæssigt og socialt. Denne analyse kombineres med en læringsmiljøanalyse (LP analyse), der viser hvilke opretholdende faktorer, der er på spil i forhold 7
til barnet og den kontekst, der er omkring barnet både i institution og i hjemmet. Institutionen vurderer om der er et pædagogisk behov for en indstilling til et K-møde. Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner Udvikling Institutionerne arbejder med at understøtte det enkelte barns udvikling og muligheder for at indgå i forpligtende fællesskaber. Børnene følger børnegruppen, men pædagogerne vil være særligt opmærksomme på barnets muligheder for deltagelse i fælles aktiviteter. Den enkelte institution arbejder på, at indrette de fysiske rammer optimalt i forhold til at understøtte børnenes behov. Arbejdet med et godt børnemiljø, som en integreret del af det pædagogiske arbejde Evaluerings resultat Udvikling Alle institutioner har fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø integreret i deres pædagogiske læreplaner, derfor er der ikke særskilte evalueringer på børnemiljø. Der er stort fokus på værdien og betydningen af stimulerende børnemiljøer. De pædagogiske læreplaner og Lærings- og trivselspolitikken er rammen, hvori institutionerne arbejder for at skabe de bedste rammer for aktiviteter og for at give børnene muligheder til både ro, leg og fordybelse. Samlet vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner i kommunens dagtilbud Institutionernes pædagogiske arbejde bygger på de pædagogiske læreplaner. De pædagogiske læreplaner er godt integreret i det pædagogiske arbejde og indgår helt naturligt i de sammenhænge, der er mellem kommunens politikker, krav, forventninger og det faglige arbejde med børnene. Der arbejdes ud fra en systemisk anerkendende tilgang og med fokus på muligheder og udvikling. 8
Der er fremadrettet stadig et behov for fokus på, hvordan refleksioner og evalueringer af de pædagogiske læringsmiljøer dokumenteres og bruges af det pædagogiske personale. Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige Plan for mål og rammer for sprogvurdering Hvilket Der bruges en blanding af TRAS, (CDI til enkelte børn under materiale 3 år) og Digitalt sprogvurderingsmateriale udarbejdet af anvendes? Socialstyrelsen og Rambøll. Fra januar 2015 vil alle sprogvurderinger være digitale. Daginstitutioner og skoler bruger herefter samme materiale og får mulighed for at udveksle viden og erfaring. Hvordan organiseres sprogvurder ingerne? Hvem udfører sprogvurder ingerne? Der er udarbejdet implementeringsplan for sprogvurderingerne, så medarbejderne bliver klædt på til digitaliseringen. Alle institutionernes enheder har en sprogansvarlig pædagog. Pædagogen har overblikket og samarbejder med både tale-hørelærer i PPR og tosprogsvejlederne fra Kompetencecentret. Vedkommende deltager i 3-5 årlige møder omkring ny viden og erfaringsudveksling om børns sprogudvikling. Lederen har ansvar for, at der bliver lavet en pædagogisk vurdering på om barnet har behov for en sprogvurdering. Det er kun børn, der pædagogisk vurderes til at have et behov, der sprogvurderes. Pædagogerne følger op på behov for fokuseret eller særlig indsats. Som oftest er det barnets primærpædagog der udfører sprogvurderingen. Alle tosprogede børn vurderes af en tosprogskonsulent ved 3 års alderen, og følges løbende frem til skolestart. Dato for opgørelse af sprogvurderingerne: dec. 2014 Sprogvurderinger Børn Procent/andel af kommunens 3-årige Antal af sprogvurderede 3-årige, Generel 55 % 9
der er blevet anbefalet: Anbefalet indsats af sprogvurderede 3-årige udenfor dagtilbud: Heraf sprogvurderede tosprogede 3-årige, der ikke er i dagtilbud og tildelt indsats Fokuseret indsats Særlig indsats Generel indsats Fokuseret indsats Særlig fokuseret indsats 15 timer ugentlig 9 % 15 % 0 0 0 0 Alle 3 årige i Silkeborg Kommune med behov for et sprogstimulerende miljø, går i børnehave. Overgang til skole og fritidstilbud Kommunens institutioner og skoler samarbejder om fælles indsats og sammenhæng i overgang fra børnehave til skole. Samarbejdet bygger på at få det bedste med fra institution til skole. De fleste skoledistrikter har, eller er i gang med fælles materiale og information til medarbejdere og forældre om skolestart. Der bør være mere fokus på fælles evaluering af, om indsatserne har den ønskede effekt. Forskning viser, at det har stor betydning for barnets trivsel og udvikling at der en fælles opmærksomhed på overgangenes betydning for barnet i alle overgange. Der arbejdes derfor med overgang fra hjem til vuggestue eller dagpleje, og igen når barnet skal i børnehave. Antal Procent Skoleudsættelser Drenge 64 10,49 % af antal 6-årige 10
drenge Piger 36 6,32 % af antal 6-årige piger I alt 100 8,48 % af antal 6-årige Kalenderår: 2014 Kommunen udarbejder opgørelser over antal skoleudsættelser i det kalenderår, hvor børnene bliver seks år. I kalenderåret 2010 fik 107 drenge (16,9 %) og 28 piger (4,9 %) skoleudsættelse Resurser Dette område omhandler de resurser, der er til rådighed for at nå målene og løse opgaverne. Hvor intet andet er nævnt baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra afsluttet regnskabsår. Kapacitet Antal indskrevne Dækningsgrad (Regnskabstal) Antal pladser (Budgettal) helårsbørn (Regnskabstal) 0-2 årige i dagpleje 1180 2788/42,32 % 1283 0-2 årige i 683 2788/24,49 % 661 daginstitution til vuggestuetakst 2-5 årige daginstitution til børnehavetakst 3341 4582/72,91 % 3376 Dagtilbudstyper Antal dagplejere Antal vuggestuer Antal børnehaver Antal integrerede institutioner Kommunale 0 3 13 Dagtilbud Selvejende 0 1 2 Dagtilbud Private 0 3 2 institutioner Puljeordninger 0 0 0 11
Økonomi opgjort på årsbasis på de enkelte dagtilbudstyper Bruttodriftsudgifter Udgifter til økonomisk og/eller pædagogisk friplads Tilskud i alt Samlede antal indskrevne helårsbørn Kommunal dagpleje 128.618.772 4.123.190 1180 Kommunale og selvejende vuggestuer Kommunale og selvejende børnehaver 0 0 0 1.403.195 532 Kommunale og 16.519.092 3490 selvejende integrerede daginstitutioner Privat dagpleje 0 0 0 Private institutioner Privat 5.315.141 pasning/fritvalgordning Puljeordninger 0 0 0 0 Pasning af egne børn 0 0 649.974 Samlede udgift til søskendetilskud 11.458.788 kr. 12
Personaleresurser og åbningstid Antal helårsbørn opgjort i fuldtidspladser pr. pædagogisk medarbejder Gennemsnitlig fuld åbningstid pr. uge Gennemsnitligt antal lukkedage pr. år. Vuggestue - - - Børnehave 7,16 v/60 børn 51 22 Integrerede 0 2 år: 3,76 51 22 daginstitutioner 3 5 år: 7,16 v/ 16 børn Kommunal dagpleje 3,5 48 22 Børn med støtte i alment dagtilbud (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn i specialgrupper (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn med specialpædagogisk bistand (under folkeskolelovens 4 stk. 1) Børn i særlige dagtilbud (under serviceloven 32) Antal børn varierer over året. Men der bruges 3674 timer pr år til at understøtte børns læring og trivsel i alment dagtilbud 35 0 24,6 Medarbejdere Dette afsnit fokuserer på de pædagogiske medarbejderes uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne levere ydelser og service i forhold til de mål dagtilbuddene har. Kommunens udfordringer er blandt andet at skabe balance mellem dagtilbuddets behov, den enkelte medarbejders ønsker samt at sikre et godt arbejdsmiljø. Der er derfor løbende tilbud om opkvalificering af medarbejderne i form af netværksdannelser. Der er pt. netværk for kulturvipper, mediepædagoger, sprogansvarlige pædagoger og inklusionspædagoger. Konsulenter fra forvaltningen afholder fyraftensmøder med faglige oplæg og tilbud om deltagelse i temadage og konferencer. Der bliver løbende fulgt op på, hvilke muligheder og udfordringer i det pædagogiske arbejde, der signaliserer et behov for mere viden og videndeling. 13
Nedenstående oplysninger, baseres på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår. Det pædagogisk personales uddannelsesniveau Antal fuldtidsstillinger 2014/15 Personale med en pædagoguddannelse Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) 372,5 80,8 Personale uden en pædagogisk uddannelse inklusiv dagplejere 414 Det pædagogisk personales uddannelsesniveau Antal fuldtidsstillinger 2009/10 Personale med en pædagoguddannelse Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) Personale uden en pædagogisk uddannelse inklusiv dagplejere 475 98 630 Sygefravær 2014/15 Antal sygedage pr. fuldtidsstillinger Sygefravær i procent Det pædagogiske personale 19,26 5,3 % Sygefraværet er opgjort på kalenderdage pr fuldtidsstilling. 14
Ledelse Der fokuseres på ledelsens uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne omsætte kommunens visioner, mål og rammer for opgaveløsningen til daglig drift og handlingsplaner i dagtilbuddet. I forbindelse med omlægning af strukturen i 2012 deltog alle ledere i at action learning forløb. Institutionslederne har diplom i ledelse eller tilsvarende videreuddannelse. Hovedparten af de daglige ledere har eller er i gang med en diplomuddannelse i ledelse. Indsatsområder og projekter 2013 2016 Barnet i Centrum et forskningsprojekt med 5 vuggestueenheder og 5 dagplejere. Projektet afsluttes i 2015. Arbejdet implementeres efterfølgende i hele Dagtilbud. Fremtidens Dagtilbud et forsknings og udviklingsprojekt med 4 vuggestueenheder, 5 børnehaveenheder og 11 legestuegrupper. Projektet afsluttes i 2016 Kompetenceudviklingsprojekt Alle medarbejdere i Dagtilbud har deltaget i kompetenceudvikling om mediepædagogik og selvledelse i teams. Afsluttet april 2015 Taskforce projekt for tosprogede et udviklingsprojekt over 3 år der afsluttes med udgangen af 2015. I projektet deltager institutionerne i Alderslyst, Bakkegården, Sølystskolen og Langsøskolen. Tidlig opsporing i Fårvang og Skægkær skoledistrikter arbejdes der systematisk med tidlig opsporing af børn, som kunne ende i udsatte positioner, ved brug af opsporingsmodellen. December 2014 oktober 2016 Kulturdaginstitutionerne Fælles projekt for institutionerne Midtbyen og Sydbyen 15
Økologiprojekt Omlægning af kost i dagtilbud til mere økologi 2014 2016. Omlægning af alle kostordninger. I 2015 omlægges til 60 % økologi og kompetenceudvikling til medarbejderne. 2016 omlægning til 90 % økologi og kompetenceudvikling afsluttes. Forskning i praksisnært afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring. Projektet har opstart senere i 2015 og afsluttes 2016. Projektdeltagere er institutionen Midtbyen. 16