INKLUSION OG EKSKLUSION
INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv
PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Århus Universitet. 1. Hedegaard-Sørensen, Lotte (2013) Inkluderende specialpædagogikprocesdidaktik og situeret professionalisme i undervisningen. Akademisk Forlag. 2. Hedegaard-Sørensen, Lottte og Penthin Grumløse, Sine (2016) Lærerfaglighed, inklusion og differentiering pædagogiske lektionsstudier i praksis. Forlaget Samfundslitteratur.
ALLE TIL IDRÆT 1. En flot bog! 2. En vigtig bog om idrætsundervisningen. 3. En bog, der med en nuanceret inklusionsforståelse og formidling af den kan vise, hvad inklusion er i praksis! 4. Eksklusion problematisering af vilkår i skolen og behovet for organisatoriske forandringer, der fremmer flerfagligt samarbejde
INKLUSIONSFORSTÅELSE OPDELING SOM UDFORDRING: SPECIALPÆDAGOGIK - INDIVID: Den kliniske tilgang ud fra psyko-medicinsk paradigme: Kompenserende pædagogiske strategier rettet mod elev/barn (i parallelle forløb væk fra almenundervisning og fællesskabet). ALMENPÆDAGOGIK, INKLUSION - OMVERDEN: Den inkluderende tilgang ud fra sociologisk paradigme: En indsats, der retter sig mod pædagogiske miljøer og læringsmiljøer (indhold, arbejdsformer, organisation) som må tilpasse sig forskelligheden af børn.
INKLUDERENDE SPECIALPÆDAGOGIK En relationel tilgang, der har fokus på relationen mellem individer (med funktionsnedsættelser) og omverden (Hedegaard-Sørensen 2013): I både almen- og specialpædagogiske læringsmiljøer I PRAKSIS - trækker lærere i deres situerede professionalisme på en mangfoldighed af teoretiske perspektiver, der indgår i et komplekst samspil i undervisningssituationer. Specifik viden, inklusion, pædagogik og didaktik i forskellige kombinationer.
UNIVERSEL OG MODERAT INKLUSION Universel inklusion barrierer i omgivelser: Rettigheds-baseret og ideologisk (differentiering). Moderat inklusion barrierer i omgivelser og i individer: Behovs-baseret og antager, at børn har særlige behov (specialpædagogisk viden). (Norwich, 2013)
FORSKELLIGE TILGANGE 1) behov, som er fælles for alle 2) Behov som er specifikke for under-grupper. 3) behov, som er unikke for enkelte elever. Inkluderende strategi, der anvendes i så stor udstrækning som muligt og hvor ekstra behov for støtte (fx i undervisningen) forbindes til alle elevers behov, fordi alle børn har fælles og unikke behov (Norwich, 2013: 48-49).
ALLE TIL IDRÆT Formidler på fornem vis, hvordan en inkluderende specialpædagogisk tilgang i idrætsundervisningen kan se ud praktisk og i forhold til forskelige børn (med forskellige behov).
EKSKLUSION Hedegaard-Sørensen, L. & Penthin Grumløse, S. (2016) Lærerfaglighed, inclusion og differentiering. Forlaget Samfundslitteratur
UNDERVISNING OG INKLUSION Jeg tænker, at det bestemt ikke er det samme (inklusion og differentiering). Det hænger sammen med, at det er svært nok at differentiere i sig selv, hvis man bare tager udgangspunkt i en almindelig elevgruppe. Jeg ville nærmere adskille det. Nu er der kommet sådan en gruppe inklusionselever, som får det mærkat, fordi de står lidt udenfor differentieringen. Jeg tænker, at differentiering hænger sammen med den almindelige undervisnings opgave.
ALMENSKOLENS UDFORDRING Det fag-didaktiske står i forgrunden og forstærkes disse år! almendidaktik og pædagogik træder i baggrunden. En rettethed mod de fleste og hele klassen og individet træder i baggrunden. Et fokus på fag og børnefællesskab og socialt samspil (trivsel) træder i baggrunden. Individer i komplicerede læringssituationer betegnes som inklusionselever og falder udenfor almenskolelærerens perspektiv i praksis.
DET FRAVÆRENDE! Et fokus på individer (differentiering). Et fokus på individer i vanskeligheder (specialpædagogik). Et fokus på betydningen af børnefællesskabet (inklusion)
VILKÅR OG ORGANISERING Eksklusion i praksis: Ekstrem case. Eksklusion i praksis kan ikke henføres til udygtige lærere, men til vilkår og problematikker i forhold til skole-organisering.
FLERE PROFESSIONELLE OG FORSKELLIGE PROFESSIONELLE
CO-TEACHING/FLERFAGLIGT SAMARBEJDE Fælles (lærere, specialpædagoger og/eller pædagoger) ansvar for både problemidentifikation, problemløsning, implementering og evaluering af indsatserne. Undervisning: Forskellige fagpersoner planlægger, forbereder, gennemfører og evaluerer i fællesskab undervisningen (Weiss & Lloyd 2003, ). Alle elevernes læring og udvikling er et fælles ansvar og flere faglige perspektiver kan indgår i planlæglingen af undervisningen. Inkluderende specialpædagogik
NY VIDEN I EN SAMSKABENDE PROCES Flerfagligt samarbejde: Ny viden skabes, når egen faglighed og faglige forståelser overskrides og integreres i nye fælles forståelser, der kan danne nye synteser uden at de enkeltes faglighed forsvinder. Building common knowledge og co-creation (Edwards, 2011)
PRAKSISFORTÆLLINGER Analyse af praksisfortællinger - undervisningssituationer. Praksisfortælling som fælles problemidentifikation af praksisudfordringen. Fælles analyse ud fra forskellige faglige perspektiver, der kan indgå. Fælles undersøgelse af relationen mellem individ og omverden i situationer. Fælles udvikling af andet syn på barnet og andet møde/undervisning.
LEKTIONSTUDIER Lektionsbeskrivelser og lektionsstudier. Kritisk analyse af praksis Fælles ny håndtering/planlægning af praksis Fælles observation og dokumentation af udført praksis Fælles analyse af empiri fra observation Ny fælles planlægning af praksis med input fra forskning og teori. Fælles ny observation af udført praksis
HVORFOR ER DET SVÆRT? Viden i forskellige faggrupper er forskellig og samtidig ikke-sproglig den kan ikke umiddelbart overføres? Der er praksisgrænser og professionsgrænser. Der er forskellige former for situeret professionalisme og faglige kulturer, som er implicitte og praktiske. Der er magt og positionskampe, som i baggrunden skaber barrierer.
ORGANISATORISKE BARRIERER Individualisering af problemet det er den enkelte der ikke kan eller vil samarbejde. Mangel på tid og tilgængelighed af samarbejdspartnere. En ikke tilstrækkelig ledelsesmæssig opbakning i gennem en organisatorisk og administrativ understøttelse af det flerfaglige samarbejde. (Thornberg 2009, Mitchell 2012, Heflin & Bullock 1999 I: Hansen mfl., 2014).
HVORDAN KAN DET BLIVER BEDRE? Formalisering og systematisering af samarbejdet. Ledelsesmæssig opbakning til organisering og TID og løbende dialog. Tid til fælles planlægning, forberedelse, gennemførelse og evaluering. Administrativ støtte og formalisering igennem formelle mødeindkaldelser, dagsorden, ordstyrer, mødereferater og opfølgning.
KONTAKTINFORMATION lohes@edu.au.dk Tak for nu!
AARHUS UNIVERSITET