Vurdering af helbredsoplysninger i rehabiliteringsteamet

Relaterede dokumenter
Rehabilitering dansk definition:

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Barrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Sundhedskoordinator og Klinisk Funktion

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d.

Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen

På vej mod en rehabiliterende beskæftigelsesindsats?

Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang

Anvendelse af Mediconnect Proces samt henvisningsprocedure, Socialmedicinsk Enhed

Er sygdom et privat anliggende?

Sundhedskoordinator og Klinisk Funktion

RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse

Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Udkast pixinotat. Sundhedskoordinator. og klinisk funktion. Førtidspension og fleksjobreform. 22. januar 2013

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og Viborg Kommune om rådgivning og vurdering fra sundhedskoordinator og Klinisk Funktion

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

Vejledning om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager på beskæftigelsesområdet

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

Temamøde Sund By Netværket august 2013 Kan der bygges bro mellem sundhed og beskæftigelse?

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Funktionsevnemetoden

Anvendelse af Mediconnect Proces samt henvisningsprocedure, Socialmedicinsk Enhed

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB. Regionsdirektør Karsten Simensen, Beskæftigelsesregion Nordjylland

Visitatorernes årsmøde Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabiliteringsteamet

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Det fremtidige samarbejde - kommune og sundhedsvæsen. Aalborg, 24/

Lovtidende A. 24. juni 2013.

LÆGEATTESTER Jobcentrets guide i brug af lægeattester Attestsamarbejdet med praktiserende læger i Aarhus Kommune

REHABILITERINGS TEAM.

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

LÆ 265. København 2014

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Idealet. Virkeligheden

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Attestarbejde - på godt og ondt

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen?

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt

Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune

Samarbejdsaftale mellem Region Hovedstaden og Kommune om rådgivning og vurdering fra klinisk funktion, herunder sundhedskoordinatorfunktionen

Projektbeskrivelse light

REHABILITERINGS TEAM.

Rehabilitering i DK status og perspektiver Dansk Selskab for Psykosocial Medicin 11. juni 2015

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

Samarbejdsaftale mellem X region og X kommune om rådgivning og vurdering fra klinisk funktion, herunder sundhedskoordinatorfunktionen

Regler for brug af lægeattester

Det fremtidige samarbejde - kommune og sundhedsvæsen. Aalborg, 29/

Pensionsreform Socialmedicin. Reformen af førtidspension og fleksjob indebærer et nyt regionalt-kommunalt

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune

Handicapbegrebet i dag

Samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og [navn] Kommune om rådgivning og vurdering fra sundhedskoordinator og klinisk funktion

Snitflade mellem ressourceforløb og førtidspension

Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Neurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt

ICF - modellen. Socialrådgiverdage 2013 Rehabilitering og ICF Margrethe Bennike

Kropsbårne hjælpemidler

Kirsten Petersen, ergoterapeut, forsker, ph.d.

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Nye regler på det sociale område

Transkript:

Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del Bilag 167 Offentligt Høring om pensionsreformen 31.01.2018: Vurdering af helbredsoplysninger i rehabiliteringsteamet Kenneth Kibsgård,,, Region Midtjylland

Kommunens rehabiliteringsteam

Kommunens rehabiliteringsteam

Udfordringer i mødet mellem to verdener Faglighed Myndighed Behandlingsbehov Behandlingstilbud Rehabilitering Ressourceforløb Komplekse problemer Enkle svar Tidligt identificerede behov Sen indsats Socialt-lægeligt samarbejde Reglerne herom Bio-psyko-social synsvinkel Juridisk synsvinkel

Rehabilitering Rehabilitering Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. MarselisborgCentret., 2004.

International klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand ICF (WHO 2001) Helbred Funktion Aktivitet Deltagelse Omgivelsesmæssige faktorer Personlige faktorer

International klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand ICF (WHO 2001) Helbredets indflydelse på legeme og sjæl. Helbred Det man så kan. Det man så kan være med til. Funktion Aktivitet Deltagelse Omgivelsesmæssige faktorer Personlige faktorer

International klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand ICF (WHO 2001) Helbredets indflydelse på legeme og sjæl. Helbred Det man så kan. Det man så kan være med til. Funktion Aktivitet Deltagelse Familie Netværk Bolig Økonomi Omgivelsesmæssige faktorer Personlige faktorer Livshistorie Intelligens Personlighed Uddannelse Erhvervserfaring

International klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand ICF (WHO 2001) Helbredets indflydelse på legeme og sjæl. Helbred Det man så kan. Det man så kan være med til. Funktion Aktivitet Deltagelse Familie Netværk Bolig Økonomi Omgivelsesmæssige faktorer Personlige faktorer Livshistorie Intelligens Personlighed Uddannelse Erhvervserfaring

Den faglige forklaring Pensionsloven 19, stk. 1, nr. 3 og 4 Den faglige forklaring på, at arbejdsevnen er varigt nedsat og ikke kan anvendes til selvforsørgelse uanset støttemulighederne.

Den faglige forklaring Pensionsloven 19, stk. 1, nr. 3 og 4 Den faglige forklaring på, at arbejdsevnen er varigt nedsat og ikke kan anvendes til selvforsørgelse uanset støttemulighederne. Helbred

Den faglige forklaring Pensionsloven 19, stk. 1, nr. 3 og 4 Den faglige forklaring på, at arbejdsevnen er varigt nedsat og ikke kan anvendes til selvforsørgelse uanset støttemulighederne. Helbred Personlige forhold Forhold i omgivelserne

Den faglige forklaring Pensionsloven 19, stk. 1, nr. 3 og 4 Den faglige forklaring på, at arbejdsevnen er varigt nedsat og ikke kan anvendes til selvforsørgelse uanset støttemulighederne. Helbred - sundhedskoordinator Personlige forhold Forhold i omgivelserne

Sundhedskoordinator Sundhedskoordinatorfunktionen: Medlem af kommunens rehabiliteringsteam. Vurderer den foreliggende helbredsdokumentation. Kan foreslå yderligere helbredsdokumentation. Taler med borgeren om dennes helbredsforhold. Medvirker ved rehabiliteringsteamets indstilling. Konsultativ funktion over for sagsbehandlere. Kontakter med egen læge, speciallæger og sygehusafdelinger.

Sundhedskoordinator Sundhedskoordinatorfunktionen: Medlem af kommunens rehabiliteringsteam. Vurderer den foreliggende helbredsdokumentation. Kan foreslå yderligere helbredsdokumentation. Taler med borgeren om dennes helbredsforhold. Medvirker ved rehabiliteringsteamets indstilling. Konsultativ funktion over for sagsbehandlere. Kontakter med egen læge, speciallæger og sygehusafdelinger.

Sundhedskoordinator Sundhedskoordinatorfunktionen: Medlem af kommunens rehabiliteringsteam. Vurderer den foreliggende helbredsdokumentation. Kan foreslå yderligere helbredsdokumentation. Taler med borgeren om dennes helbredsforhold. Medvirker ved rehabiliteringsteamets indstilling. Konsultativ funktion over for sagsbehandlere. Kontakter med egen læge, speciallæger og sygehusafdelinger.

Helbredsdokumentation Journalkopi hospitalets arbejdspapir. Statusattest resumé og vurdering på grundlag af journalen. Specifik/generel helbredsattest undersøgelse og vurdering. Speciallægeerklæring undersøgelse og vurdering inden for specialistområde. Lægeattest til rehabiliteringsteam undersøgelse og vurdering af funktionsevnen. Lægeattest fra klinisk funktion tværfaglig undersøgelse og vurdering af funktionsevnen. Lægeattest fra egen læge Lægeattest fra anden læge

Helbredsdokumentation Journal- Statusattest Statusattest Speciallæge- GHA Lægeattest til kopi fra hospital fra egen læge erklæring rehab.team Aktivitet og deltagelse Somatiske og psykiske helbredsforhold

STAR-vejledning om sundhedsfaglig rådgivning 3.1.1 Helbredsdokumentation i rehabiliteringsteamsag Lægeattest til rehabiliteringsteam Seneste generelle helbredsattest, hvis der henvises til denne. Seneste udskrivningsbrev fra sygehus, evt. seneste journalkopi Seneste speciallægeattest(er) Seneste rapport fra psykolog Lægeattest fra klinisk funktion, hvor den foreligger

Lægeattest til rehabiliteringsteam - vurdering Rundspørge til jobcentersagsbehandlere og sundhedskoordinatorer, okt. 2017 Sagsbehandler Sundhedskoordinator God brugbarhed 65 % 85 % God kvalitet 51 % 78 %

Udvikling af det socialt- lægelige samarbejde Aftalen ml. KL og LF (2016) om det socialt-lægelige samarbejde

Udvikling af det socialt- lægelige samarbejde Aftalen ml. KL og LF (2016) om det socialt-lægelige samarbejde Jobcentret og det kommunale lægelaug kommunal praksiskonsulent

Udvikling af det socialt- lægelige samarbejde Aftalen ml. KL og LF (2016) om det socialt-lægelige samarbejde Jobcentret og det kommunale lægelaug kommunal praksiskonsulent Kendskab til den anden parts arbejdsområde og vilkår Gode kommunikationskanaler Vedligehold: Regelmæssige møder

Udvikling af det socialt- lægelige samarbejde Aftalen ml. KL og LF (2016) om det socialt-lægelige samarbejde Jobcentret og det kommunale lægelaug kommunal praksiskonsulent Kendskab til den anden parts arbejdsområde og vilkår Gode kommunikationskanaler sundhedskoordinator Regelmæssige møder

Den faglige forklaring Den rigtige helbredsdokumentation Vægt på den praktiserende læges begrundede vurdering Oplysninger om omgivelsesfaktorer Oplysninger om personlige faktorer

Rehabilitering Den rigtige helbredsdokumentation Vægt på den praktiserende læges begrundede vurdering Oplysninger om omgivelsesfaktorer Oplysninger om personlige faktorer Funktion Aktivitet Deltagelse Træning Støtte