Tale Den gode skoledag. Hvad er det? Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage. Tag f.eks. Mosedeskolen i Greve, som fik en pose penge i forbindelse med et projekt, der hedder skole+. Her var alle eleverne med til at forme, tegne, male og skrive, hvad de gerne ville have lavet om på skolen, så bevægelse kunne blive en naturlig del af skoledagen. Eleverne var altså med inde over indretningen af skolen. Eller Sølvgade skole i København, der har lavet partnerskaber imellem samtlige klassetrin, og lokalsamfundet De har altså struktureret deres åben skole, så lærerne kan bruge tid på alt muligt andet. Eller måske Auraskolen i Esbjerg, som da vi besøgte dem havde flyttet matematiktimen ud i et fællesrum for at arbejde i et koordinatsystem på størrelse med en tennisbane, og som tit tænkte bevægelse ind i læringen. Man kunne også nævne Smidstrup-Skærup Skole i Vejle. Hvor Ordblinde elever ikke er ofre, der skal vises særlige hensyn. Men derimod superbrugere i en ordblindepatrulje, hvor de har særlige kompetencer og rettigheder, som giver status og styrket selvbevidsthed. For ikke at tale om alle elevrådene i Sønderborg kommune, der hvert år får bevilliget en million, som elevrådsformændene skal dele ud til fede elevdrevet projekter, til gavn for den enkelte skole. Og disse er kun få af de mange eksempler der er på skoler og kommuner der arbejder på alle mulige forskellige måder, for at skabe den gode skole, det gode skoleliv og den gode skoledag for den enkelte elev. Men desværre har vi også mange, og store udfordringer med skolen. Næsten hver 4. elev mener undervisningen er kedelig meget tit eller tit. Og det er ikke fordi skolen ikke må være kedelig. Man når op imod 25% af eleverne tit eller meget tit, synes det er kedeligt, så har vi altså et problem. Specielt set i lyset af at i ved det har stor negativ effekt på vores trivsel og læring. 1
Ikke en gang halvdelen af eleverne er enige i at deres undervisning giver dem lyst til at lære mere. Op i mod hver anden elev oplever at deres undervisning kun er spændende en gang imellem. Hver 5. har oplevet at blive mobbet i 2017. For slet ikke at tale om de 80% af eleverne der føler at skoledagen er for lang, hvilket selvsagt er en konsekvens af en skoledag, der for alt for mange elevers vedkomne ikke er særlig spændende, ej heller motiverende, og derfor ikke lærerig nok. Vi taber altså for mange elever Dem vi taber er i de elever som ikke lærer bedst ved at sidde og lytte på en lærer, men derimod ved at bruge hænderne. De elever der ikke nødvendigvis kan holde koncentrationen så godt. Og de elever der ikke har nogle forældre, der kan hjælpe dem med lektierne når de kommer hjem. Udfordringer er der altså nok af. Så hvordan kommer man udfordringerne til livs, og hvad skal vi med fremtidens skole? En ting er klart: der er kun en vej, og det er frem. Vi skal udbrede eksemplet fra Greve, hvor elever fra alle klassetrin var med til at male, tegne, skrive og forme, hvordan de gerne gad deres skole skulle indrettes efter der var kommet penge i kassen i forbindelse med projektet skole+. Vi skal udbrede eksemplet fra Esbjerg hvor man gjorde noget så simpelt som at flytte undervisningen om koordinatsystemer ud i fællesrummet. Og vi skal udbrede eksemplet fra Vejle, hvor man formår at inkludere ordblinde elever, og lave god undervisning for alle. Men vi skal også blive ved med at finde nye lokale løsninger på lokale problemer, og her spiller kommunalbestyrelserne en enorm rolle. 2
Så jeg har en appel til alle jer der til dagligt arbejder med den enkelte kommunes børn og unge-politik, og som kæmper for en bedre skoledag for kommunens elever. Det er en appel til jer om, at blive ved med at gøre dette. At blive ved med at støtte op omkring de gode eksempler og udbrede dem blandt kommunens skoler. At I prioriterer folkeskolen, også økonomisk. At I støtter op omkring de gode skoleledere, lærere, pædagoger, skolepedeller, skolesygeplejersker, og alle andre der arbejder med landets elever, og skoler. Men vigtigst af alt, at I ikke går tilbage, men kigger frem. For det er det vi har brug for, for at skabe den gode skole. Og lige præcis den gode skole, har vi spurgt nogle elever om. Den første er Oscar, der går i 9. klasse på Klarup Skole i Aalborg Kommune. Vi spurgt ham hvad han synes er en god skoledag. Se med her: Oscar han har det altså godt. Han har gode venner, og kan godt lide sine lærere. Som udgangspunkt har han ikke et problem med at gå i skole. Men Oscar siger altså også skoledagene kan føles lange, og hun godt har opdaget at nogle af de andre elever føler sig udenfor. Men jeg vil godt tale om det Oscar sluttede af med at sige: nemlig at det faktisk er vildt fedt, hvis han og hans venner er mere inddraget i undervisningen, og i skolen som helhed I Danske Skoleelever har vi haft et række projekter kørende om elevinddragelse, de sidste par år. Vi har kørt projekterne med støtte fra Egmond fonden, AP-møller fonden og undervisningsministeriet, hvor vi har været ude og lave klassebesøg i flere hundrede klasser, med tusinder af elever. Undersøgelserne som er foretaget af Århus universitet viser, at man for det første godt kan øge elevinddragelse, og for det andet, at eleverne mener det er vigtigt med elevinddragelse, dels fordi de føler de lærer mere, og dels fordi det gør undervisningen sjovere. 3
Det betyder helt konkret at eleverne ude i klasselokalerne skal være med til at bestemme hvilke emner man skal have i de forskellige fag, hvilke bøger man skal læse, hvem man vil arbejde i gruppe med, om man vil arbejde i gruppe, og meget meget mere, hvor elever både kan blive mere motiveret af inddragelsen, men også bruges som en ressource. For jeg mener elever er en ressource. F.eks. til at lave peer-to-peer undervisning, hvor elever underviser andre elever, eller fungere som mentorer. Vi har også gode erfaringer med elever der har stået for bevægelsen i skoledagen, hvor vi har set at bevægelse simpelthen bliver taget mere seriøst, og fungere bedre, fordi det er jævnaldrende der står for det. Disse og mange andre eksempler har vi oplevet på landets skoler. Det er altså motiverende at have medbestemmelse, og være med til at skabe undervisning, eller blive brugt som en ressource. Lige såvel at det gør det mere motiverende at møde til undervisning, hvis man får medbestemmelse. Så bliver gør det skolegangen og skolelivet mere motiverende, hvis man har medbestemmelse på skolen som helhed. Desværre halter det ude på skolerne. Den demokratiske proces, bliver ikke taget seriøst, og det første møde vi alle har med demokratiet, er for størstedelen af os ikke særlig godt. Måske kan det virke knap så vigtigt, når man sidder til et børn- og ungeudvalgsmøde i kommunen, hvorvidt det er en reel demokratisk proces der foregår ude på kommunens skoler, når der én gang om året skal vælges elevrådsrepræsentanter. Men for eleverne, betyder det en hel del. Det betyder utrolig meget, når man i 4. klasse gerne vil have en frugtordning på skolen, og man derfor stiller op til elevrådet, for at gøre noget ved det. Det betyder så også utrolig meget når ikke bliver taget seriøst. Det første møde skal være godt, for det er der den første gnist for mange starter. Deriblandt mig selv, og i øvrigt også landets statsminister. Modsat er det også der den første gnist for mange slukker. Altså hvis man som elev bliver mødt med en tilgang om at det er ligegyldigt hvad man mener, eller ligegyldigt hvem der bliver valgt til elevrådet er, eller ligegyldigt hvad elevrådet laver, jamen så er det da klart at langt størstedelen af eleverne ikke gider tage del i 4
den demokratiske proces, både i skoletiden, men altså også når de bliver voksne og skal stemme til kommunalvalget. Som vi alle godt er klar over, så er det jo blandt de unge mennesker at valgdeltagelsen er absolut lavest. Men lige såvel at man skal møde demokratiet, ude på skolen, så man oplever en større motivation over for skolen, fordi man føler et ejerskab, så skal man også møde demokratiet i kommunen. Det sker igennem fælleselevrådet, som mange kommuner, heldigvis har i dag. Fælleselevrådet er en mulighed for at kunne spørge repræsentanter for alle kommunens skolers elever til råds. Noget jeg mener er helt vildt værdifuldt. Og hvis nu ikke I har et fælleselevråd, eller bare har brug for at få sat gang i jeres nuværende, så vil jeg opfordre jer til at gå ned i Danske Skoleelever-boden, og tale med nogle af vores dygtige frivillige der står for at understøtte fælleselevrådsarbejdet ude i 42 af landets kommuner. Og lige præcis elevernes rolle har vi talt med Annika om. Annika går i 7. klasse, på Parkvejens skole i Odder kommune. *video kommer på* Som Annika sagde, så bliver det hele lidt mere spændende hvis eleverne er med. Men som Annika også siger, så kan det for nogle af hendes klassekammerater, være svært at holde koncentrationen. Hun oplever også at det er de samme elever der ikke får lavet deres lektier, igen og igen. Og det er lige præcis de elever, vi taber i dag. Alt for mange elever oplever en skoledag, som ikke udfordrer dem på deres niveau, de oplever en skoledag som ikke kan lærer dem så meget, fordi de simpelthen ikke kan se sammenhængen imellem utallige andengradsligninger, 5
og den virkelige verden, de oplever en skoledag, hvor de ikke kan bruge deres praktiske viden, hvor de ikke får lov til at bevæge sig, og hvor de er alt for meget inde i klasselokalet. Jeg mener man skal gøre mere for de elever. Så den gode skole, ikke er for de mange, men for alle. Jeg er derfor også meget glad for at det nu er på den politiske dagsorden at, skabe en mere praksisorienteret skole, så elevers praktiske kompetencer bliver vægtet højere end i dag, og måske lige så højt, som andengradsligninger i matematik. I Danske Skoleelever har vi mange forslag, til at løfte de udsatte elever. Forslag som godt kan implementeres ude i de enkelte kommuner i dag. F.eks. har vi budt ind med et forslag om mere, og obligatorisk, erhvervspraktik. Vi har budt ind med forslag til at få Åben Skole til at fungere. Forslag som Åben Skole konsulenter i kommunerne, og hjemmesider, hvor virksomheder, kulturinstitutioner, idrætsklubber, kommunale institutioner kan parre sig med skoler. Vi har foreslået at ingen elev skal have lektier for derhjemme, men derimod laves i skolen, i enten lektiecafeer, eller andre ordninger, der gør at alle elever får reel faglig hjælp til deres lektier. Vi har støttet op om forslaget med at give alle elever mulighed for at lave en praktisk projektopgave, hvor man bruger et par dage på en erhvervsuddannelse i stedet for den mere klassiske meget boglige projektopgave. Vi har foreslået at det skal være obligatorisk for alle elever at vælge et valgfag der er praksisorienteret. Og der er selvfølgelig mange flere tiltag man kan tage. Heldigvis er den næste og sidste elev vi har talt med, en elev der rigtig godt kan lide at gå i skole. Det er nemlig Marius der går i 1. klasse, på Frederikbjerg Skole i Aarhus Kommune. *video kommer på* Heldigvis er der mange elever der har det som Marius, specielt de yngste i Danmark. Og det kan vi godt være rigtig stolte af. Jeg har i løbet af mit oplæg været inde omkring meget. Alt fra indretning af en skole i Greve, til ordblindepatrulje i Vejle, og elevrådsmillion i Sønderborg. Jeg har talt om vigtigheden af 6
inddragelse af eleverne, i undervisning, på skolen og i kommunen. Jeg har advokeret for at man gør mere for de elever, vi taber. Jeg har altså kommet med forslag til hvordan man skaber en bedre skole. Og vi i Danske Skoleelever vil med glæde komme med flere. Derfor har vi lavet et politisk oplæg med 8 konkrete forslag, til at skabe en mere motiverende skoledag, for de ældste elever i skolen. Vi er i gang med at sende invitationer til jer, og jeg håber selvfølgelig I vil tage i mod denne invitation. Men i sidste ende, er det jer, ude i den enkelte kommune, på den enkelte skole, i det enkelte klasselokale, som skaber forskellen. Jeg håber derfor I vil tage noget af det jeg har talt om i dag, til jer, og med jer ud til jeres kommuner. Om det så er at oprette et fælleselevråd, gøre mere for elevdemokratiet på den enkelte skole, gøre det obligatorisk for eleverne at vælge et praksisorienteret valgfag, så håber jeg I vil tage det med jer. Men vigtigst af alt, at I bliver ved med at prioritere skolen, til gavn for eleverne, og I kun går en vej: Nemlig frem. Tak for jeres tid. 7