ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3. og 4. klasse 2011/12



Relaterede dokumenter
ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3.klasse Henrik Stougaard

Årsplan for 4. og 5. klasse i idræt, 2015/16

Årsplan for 4. og 5. klasse i idræt, 2016/17

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen

Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier.

Undervisningsplan for idræt

Idræt. Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier

Boldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle

Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse

Årsplan for Idræt, kost og ernæring for 1. klasse 2012/2013.

Årsplan for 6. og 7. klasse i idræt, 2015/16

2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT

Årsplan for 2. klasse idræt 2017/2018

Selam Friskole. Fagplan for Idræt

Pige idræt. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:

Fagformål: boldbasis, redskabsaktiviteter, løb spring og kast. Læringen i bevægelse handler også om de kropslige og sociale oplevelser i idrætslige

Årsplan for 4. og 5. klasse i idræt for piger, 2014/15

Alsidig idrætsudøvelse (Eleven kan anvende grundlæggende sammensatte bevægelser i idrætspraksis)

1. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT

Årsplan i idræt for 6.ABC for skoleåret 2012/13

Fagplan for idræt. Stk. 3. I faget idræt skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.

Jeg glæder mig til endnu et sjovt, udfordrende, aktivt og svedigt år sammen med 2. klasse til idræt.

Udtalelser og elevplaner i idræt

Årsplan for idræt i 0. klasse

Idræt er skolens bevægelsesfag - og det er vigtigt for ALLE.

4. OG 5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT

Odense Friskole. Fagplan For idræt

Årsplan Idræt Årgang

Årsplan for idræt i 4. klasse

Læseplan for idræt Helsingør Privatskole

4. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT

Idræt, kost og ernæring for 0.-8.klasse

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

Årsplan for pigeidræt i 5.klasse

Idræt på Langmarkskolen

RANTZAUSMINDE SKOLE. Orientering om idrætsundervisningens indhold på Rantzausminde Skole. Eks. Idræt.et fag med holdninger!

RANTZAUSMINDE SKOLE Orientering om idrætsundervisningens indhold på Rantzausminde Skole

Årsplan idræt 2. årg

Årsplan for idræt i 4. klasse

Årsplan motion, kost og bevægelse for 1. klasse 2016/17

IDRÆT I ELITESPORTSKLASSERNE

Idræt. Formål og perspektiv. Emneområder

Fælles Mål Idræt. Faghæfte 6

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette:

Bilag 6 - Idræt Kompetencemål

Årsplan for skoleåret 2018/19

Årsplan idræt 8. klasse Solhverv Sted Ansvarlig Teori/Tema

IDRÆT 2. KLASSE. Lærer: Vivi Sandberg/Søren Jørgensen. Forord til idræt i 2. Klasse:

Årsplan for idræt 8. klasse

Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin

UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2012

Årsplan for idræt 6. klasse Idrætslærer : Laith +Hafidha

KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER

Der undervises i legegymnastik 1 lektion (45 min.) om ugen i 1. til 5. klasse Fra klasse 2 ugentlige lektioner

Idræt. Kompetencemål 9. klasse

UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2016 Fokus på balance, samarbejde og forskellige udtryksformer

Gymnastik Fagplan for 6. Klasse Skoleåret august

Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole

Idræt Fælles Mål 2019

Årsplan for idræt klasse

Der undervises i legegymnastik 1 time om ugen i 1-3. klasse, 2 ugentlige timer svømning i 4. klasse, og 2 ugentlige timer idræt i 5-12.

8. Årgang. Alle deltager. Alle deltager. Eleverne kan udføre forlæns- og baglæns ruller. Eleverne kan lave håndstand med støtte.

Idrætsunderviningen er tilrettelagt omkring tre kompetenceområder, som hver især omfatter færdigheds- og vidensområder.

Forord. Den røde tråd idræt

2. Boldleg for begyndere

SKUD udviklingsprojekt Elevmedbestemmelse i Idræt

Årsplan for skoleåret 2018/19

Formål for faget idræt

Undervisningsbeskrivelse

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2017 Fokus på balance, samarbejde og forskellige udtryksformer

Årsplan for skoleåret 2018/19

!!! Undervisningsplan med slut- og delmål for gymnastik. Formål. Undervisningsplan for gymnastik

HØJBO FRISKOLE ÅRSPLANER

Årsplan for 5.A og 5.C 2011/2012

Læringsmateriale til pædagoger og lærere FOLD LUNGERNE UD. Bevægelse, leg og idræt for Klasse

Årsplan for idræt i 5. klasse

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

ÅRSPLAN IDRÆT. 9. klasse 2019/20. Undervisningsmateriale. Årsplan

Adfærd. Selvværd. Hvordan handler jeg i dagligdagen på Funder Skole for at styrke selvværd overfor barnet/kollegaen/forældrene?

Håndbold i skolen - alle børn i spil

Vejledning/Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Idræt C

Næstved Boldklubs skoletilbud

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning. Idrætsludo

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Årsplan Idræt 2-5. Uge Forløb/Undervisningen Fokuspunkter Materialer Uge Udendørslege To mand frem for en enke Ståtrold Stafet

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan for idræt 2. Årgang

Håndbold i skolen - alle børn i spil

Tidsplan for idræt på 4. årg. Dalgasskolen (GA, JA)

- Alsidig idrætsudøvelse (Eleven kan anvende grundlæggende sammensatte bevægelser i idrætspraksis)

HG Idrætsfritidsklub

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan for idræt i kl.

DEL 4 TILPASNINGER TIL KOMPETENCEOMRÅDER

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Undervisningsbeskrivelse

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Transkript:

ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3. og 4. klasse 2011/12 Gennem alsidige idrætslige oplevelser, erfaringer og refleksioner skal børnene opnå færdigheder og tilegne sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og almen udvikling. Børnene skal opleve glæde ved at bruge kroppen og derfor både gå til og komme fra idrætsundervisning med glæde i sindet. De skal lære sammen med andre og opleve, at der er mange måder at lære på. Børnene skal få indsigt i og erfaring med, hvilke vilkår der giver sundhed. Som en vigtig del af børnenes dannelse skal de øve at tage ansvar for sig selv og at indgå i forpligtende fællesskaber. I skemaet nedenfor kan I se, hvilke overordnede temaer idrætsundervisningen tager afsæt i. Det vil stadig være legen, der er det bærende element i undervisningen, men en bred vifte af lege, der leder frem til de under temaer opførte overskrifter. Vi spiller sjældent færdige spil, som de kendes fra foreningen, men arbejder på at forbedre de tekniske færdigheder og den taktiske forståelse, der skal bruges alsidigt, når kroppen mestres og samspil fungerer. Vi vil også løbende sætte forskellige er/fokuseringer på den faglige indlæring. Disse fremgår også af skemaet. Især det, at være både gode vindere og gode tabere, vil der blive arbejdet koncentreret med. For et undervisningsmiljø præget af respekt, tillid og samarbejde som bærende værdi er det bedste fundament, når vi opererer i et område, hvor følelser til stadighed sættes i spil. I denne dannelse af børnene som hele mennesker, er tolerance vigtig. Der skal være plads til alle trods de forskellige forudsætninger. Men der vil også være fokus på, at gøre børnene robuste forstået sådan, at børnene skal lære at tåle modstand. Det dur ikke, hvis de for at undgå krisen vil trække sig ud af undervisningen. Der skal tages hånd om den, så vi sammen udvikler os og kommer videre. Vi forventer af børnene (og af forældrene), at de indgår i undervisningen på de samme præmisser, som de indgår i den øvrige undervisning. Børnene skal LÆRE noget hver gang, og ikke blot LAVE noget. I den øvrige undervisning bruges syn og hørelse utroligt meget til at lære med. Det sker selvfølgelig også i idrætsundervisningen, men hertil knyttes den vigtige dimension, det er at lære med kroppen. Det er heldigvis nu anerkendt, at det at håndtere sin krop og bruge denne til at lære med er god basis for at have overskud til den samlede indlæring. Vi ser således hver time som vigtig, og stiller store krav til børnenes aktive deltagelse.

PERIODE TEMA Kroppen og dens muligheder Idrættens værdier Idrætstraditioner og -kulturer Indhold Organisering og arbejdsformer Evaluering Uge 34 38 Atletik Uge 37 sundhedsuge Udføre forskellige enkel former for løb, spring og kast. bevægelser. Bruge spænding og Udføre enkel Få indsigt i kroppens funktioner med fokus på hjerte/puls, lunger og muskler med andre. Kender og anerkende fysiske forskelle mellem sig selv og andre. Atletikkens discipliner Tekniktræning Samarbejdsøvelser og fokus på kropssprog Krop og sanser Viden om kost og motion. Sociale relationers betydning for den enkeltes sundhestilstand Fælles instruktion og postarbejde Det legende, det udtryksmæssige og det eksperimenterende samt konkurrence med sig selv. Makkeropgaver Grupper Eksperimenterende Idrætten i sundhedset og som faktor for samfund og miljø Jeg vurderer løbende om børnene forbedrer deres teknik og om de samarbejder Billeder til portefoliemappe Børnenes forsøg og forståelse vurderes Uge 39 41 Natur- og udeliv Følge enkle regler for adfærd i naturen Udføre enkle Kender og anerkende fysiske forskelle mellem sig selv og andre. Fortælle om oplevelser eller situationer, hvori der indgår bevægelser Rulleskøjteløb, løbehjul, cykle, løbe,sjippe Pulstagning og hvad er god kondition? Det sundhedsprægede Skolernes Motionsdag

Uge 43 46 Airtrack Floorball Udføre gymnastiske færdigheder som afsæt, svæv, forflytning, vægt på armene. Bruge spænding og Udføre simple krydsfunktioner. Udføre aflevering og modtagning af bolde med stav.. Erkende egen fysisk formåen og yde optimalt i forhold hertil med både med- og modspillere. Overholde enkle spilleregler Få kendskab til en, der ikke findes som tilbud i det organiserede foreningsliv i lokalsamfundet Aktivt indgå i spillet under hensyntagen til de givne præmisser Behændighedsøvelser på airtrack Floorballteknik Uge 47 Drama/musik faguge Uge 48-51 Musik og bevægelse Anvende rytmiske bevægelser til musik. Dramatisere ud fra musikkens stemning og tema færdigheder så som gå, løbe, hoppe, vende, dreje, vægtoverføring og forflytning. om at lave sammensatte bevægelser til musikkens rytme Lave en lille rytmisk serie der udnytter musikkens stemning og takt Klasseundervisning og individuel eksperimentering. Find egne grænser Det konkurrenceprægede Gruppearbejde Det æstetiske udtryk og det eksperimenterende. om at lave fælles produkt Kønsopdelt på tværs af klasser Jeg ser børnenes udvikling Vurdering af om børnene kan bruge den lærte teknik og kan spille sammen Indeholder serien de anviste sekvenser

Uge 1 5 Håndbold Udføre enkle handlinger som kaste, gribe, aflevere og modtage forskellige boldtyper. Deltage i enkle småspil med få regler og bruge den opnåede indsigt i det store spil. bevægelser som løb, hop, hink, vende og dreje. Vise fortrolighed med forskellige boldtyper. Udføre former for løb, afsæt, landing og kast. med en eller flere om er. Overholde enkle spilleregler Teknik og taktik i håndbold. Småspil og spil på stor bane Uge 6 Udsmykningsuge uden idrætsindhold Uge 8 11 Akrobatik Behændighed bevægelser. Bruge spænding og Vise fortrolighed med forskellige redskaber. Udføre gymnastiske færdigheder som afsæt, svæv, landing, spring, vægt på armene. Eksperimentere med med flere Akrobatik, håndstand, hovedstand, kraftspring Fællesinstruktion Gruppearbejde Makkerøvelser Det legende og det sociale i centrum Kønsopdelt på tværs af klasser Fællesinstruktion Gruppearbejde. Arbejde med at bruge kroppen på nye måder. Det eksperimenterende og sociale perskektiv i et perfektionerende samspil Samtaler Spørgeskemaer Logbog

tyngdepunkt, balancer og krydsfunktioner. Udtrykke forskellige figurer kropsligt Uge 13 16 O-løb enkle bevægelser som gang og løb. Opnå fornemmelse for rum og retning. Følge enkle regler for adfærd i naturen med en eller flere. Kende og anerkende fysiske forskelle mellem sig selv og andre. Udføre forskellige enkel former for løb, spring og kast. bevægelser. Bruge spænding og Udføre enkel Aflæse kort og følge angivelser Stjerne- og ruteløb Makkerpar Bruge naturen miljømæssigt forsvarligt. Det sundhedsmæssige Finder de posterne? Uge 17-20 Atletik Udføre forskellige enkel former for løb, spring og kast. bevægelser. Bruge spænding og Udføre enkel Atletikkens discipliner Træne og perfektionere Gruppearbejde Få kendskab til atletikkens verden i et større. Klassekonkurrence med andre skoler Atletikstævne i Århus Billeder til portefoliemappe Uge 21 Faguge Følge enkle regler for adfærd i naturen Udføre enkle Fortælle om oplevelser eller situationer, hvori der indgår bevægelser Skover Stjerneløb Fangelege Det sundheds- og konkurrenceprægede

Uge 22 25 Fodbold Slagboldspil Deltage i lege og legelignende opvarmningsformer. Udføre enkle grundtræningselementer Spille enkle boldspil med få regler Udføre enkle handlinger som sparke, aflevere, modtage Bruge spænding og afspænding bevægelser. Udføre enkle handlinger som kaste, gribe og aflevere med små bolde Spille med udvidet antal regler Arbejde med rum, retning, overblik, splitvision med en eller flere. Overholde simple spilleregler og gennemføre gamle lege/spil Grundlæggende teknik- og taktikøvelser M-bold Grupper og makker Det sociale, det legende og det eksperimenterende Køns- /niveauopdelt gruppering Samtaler Fungerer teknik og samspil

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING: Evnen til - aktivt at vedligeholde, udvikle og bruge kroppen hensigtsmæssigt - at skabe æstetiske udtryk - at udvise nysgerrighed og have lyst til at lære - at udtrykke følelser og ønsker - at reflektere og reagere i kropslige situationer - aktivt at indgå i sociale fællesskaber - at samarbejde ansvarligt - at udvise tolerance og respekt - at opnå indsigt i værdien af fair play - at øve at vinde og tabe med værdighed - at kunne løse konflikter hensigtsmæssigt - at indgå i kommunikative fællesskaber - at indgå i demokratiske processer - at udtrykke holdninger og turde stå alene - at vurdere åbent og kritisk om regler/normer og forskellige værdier holder i samarbejdet - at tage initiativer og agere selvstændigt

ARBEJDSFORMER: Organisationsformen vil i stort omfang tage sit afsæt i, at der skal samarbejdes om løsningen af opgaverne. Derfor vil der oftest organiseres med gruppe-, makker- eller klassehold. Der vil dog også fortsat være situationer, hvor der arbejdes individuelt. Holddannelse vil ske ud fra forskellige kriterium så som evne, køn, mod, kammeratskabsrelationer, hvem har sko på og hvem ikke, på tværs af køn og måske på tværs af klasser. Såvel organisationsform som holddannelseskriterier vælges ud fra dagens vægtning af fagligt stof og/eller det sociale/dannelsessiden. EVALUERING: Hver lektion starter med en snak med eleverne om målet for dagens undervisning. Ligeledes søges hver dobbeltlektion afsluttet med en snak om, hvordan det så rent faktisk er gået er målene nået, har arbejds- og organisationsform fungeret i forhold til mål, elever og? Løbende under undervisningen snakkes der med eleverne, stilles spørgsmål og lægges i det hele taget op til refleksiv dialog Vigtigst er den løbende evaluering med øjne og ører, der får mig til at samtale, justere, reagere så børnenes udvikling skubbes videre hele tiden. Der vil i løbet af året blive foretaget skriftlige evaluering, og børnene vil blive udsat for, at have lektier for! Vi skal prøve at arbejde med logbog som redskab i et enkelt forløb. Men vi skal også have taget billeder til portefoliemappen og vurdere om der er sket tekniske fremskridt med løb, spring og kast.