FORELØBIG RAPPORT Arbejdsmiljø i Danmark 2000

FORELØBIG RAPPORT Arbejdsmiljø i Danmark 2000 En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred Hermann Burr, Elsa Bach og Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet København, 200

Forord Denne undersøgelse beskæftiger sig med arbejdsmiljø og helbred hos selvstændige og lønmodtagere i Danmark. Undersøgelsen bygger på data fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). NAK er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse, der kan give forholdsvis detaljerede oplysninger om arbejdsmiljø og helbred. NAK er afrapporteret to gange før, senest i Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred 990-95 i 997. Den foreliggende analyse er baseret på resultaterne af en opfølgningsundersøgelse, der blev foretaget fra november 2000 til januar 200. Opfølgningen muliggør bl. a. analyser af ændringer i forekomsten af arbejdsmiljøpåvirkninger og helbredsforhold fra 990 til 2000 blandt repræsentative udsnit af lønmodtagere i Danmark. Denne gang er der - modsat tidligere - også foretaget interviews om arbejdsmiljø og helbred blandt de selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen er en del af overvågningen det danske arbejdsmiljø og kan bidrage til prioritering af arbejdsmiljøindsatsen og vurdering af effekter af tidligere indsats. Den foreliggende rapport er skrevet af forsker, sociolog, Ph.D. Hermann Burr, forskningschef, akademiingeniør, Ph.D. Elsa Bach og forskningschef, cand. psych. Vilhelm Borg, alle Arbejdsmiljøinstituttet. Udvælgelsen af interviewpersoner, interviewene og den indledende oparbejdning af data er foretaget af SFI-Survey. Den endelige oparbejdning af data samt hovedparten af analyserne er udført af programmør Ebbe Villadsen, Arbejdsmiljøinstituttet. Forskningsleder, mag.scient. soc. Niels Kristian Rasmussen, Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi, har været lektør på rapporten. Undersøgelsen er finansieret af satspuljemidler. Undersøgelsens resultater publiceres i form af denne oversigtsrapport samt en række pjecer om udvalgte delemner. Den første pjece; Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere 995-2000 udkom i juni i år, de øvrige i december. Det fulde udbytte af undersøgelsen fås ved læsning af hovedrapporten og pjecerne i sammenhæng. Arbejdsmiljøinstituttet har lagt vægt på tidlig publicering af disse aktuelle overvågningsdata. Efterfølgende vil der blive publiceret flere danske udgivelser samt internationale videnskabelige artikler. November 200 Ib Andersen Direktør

Pjeceudgivelser om NAK 2000 Juni 200 Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere 995-2000 December 200 Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Ergonomisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Psykosocialt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdstid. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdsulykker. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Livsstil. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Hørelse. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Hudproblemer. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Bevægeapparatbesvær. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Køn, arbejdsmiljø og helbred. Arbejdsmiljø i Danmark 2000

Indhold Pjeceudgivelser om NAK 2000...4 Kapitel. Sammenfatning...7 Overblik...7 Interviews i 990, 995 og 2000...7 De industrielle og håndværksmæssige job har det dårligste arbejdsmiljø... 7 Hvem har det bedste arbejdsmiljø?...8 Bedre psykosocialt arbejdsmiljø, men nye ergonomiske påvirkninger...8 Hudproblemer, hørelse og bevægeapparatbesvær...9 Hvordan er undersøgelsen gennemført?...9 Kapitel 2. Hvem har det dårligste og det bedste arbejdsmiljø?... 0 Job med det dårligste arbejdsmiljø... 0 Job med det bedste arbejdsmiljø... Job med det dårligste fysiske, termiske og kemiske arbejdsmiljø... 3 Job med det dårligste ergonomiske arbejdsmiljø... 4 Job med det dårligste psykosociale arbejdsmiljø... 6 Kapitel 3. Arbejdsmiljøet hos selvstændige og i brancher... 8 Selvstændiges arbejdsmiljø... 8 Arbejdsmiljø i brancher... 9 Arbejdsmiljøet har ændret sig... 23 Mere indflydelse men højere krav... 23 Færre udsættes for kemiske påvirkninger... 23 Flere udsættes for arbejdsulykker... 24 Flere udsættes for støj... 24 Ændret ergonomisk arbejdsmiljø... 24 Ændret termisk arbejdsmiljø... 24 Arbejdstid... 25 Kapitel 5. Hvem har hudproblemer, problemer med hørelsen og bevægeapparatbesvær?... 27 Kapitel 6. Baggrund, problemstilling og metode... 29 Baggrund... 29 Temaer... 30

Population... 30 Analyser i denne rapport... 3 Analyser i pjecerne... 32 Litteratur... 34 Bilag A. Undersøgelsens stikprøve og bortfald... 35 Stikprøven... 35 Deltagelsen i 2000... 36 Deltagelsen i 2000 blandt dem, der også deltog i 995...37 Er de interviewede repræsentative for hele populationen?... 39 Diskussion... 39 Bilag B. Job og brancher. Sammensætning, størrelse og fordeling på alder og køn... 4 Hvordan er job og branche inddelt?... 4 Hvor mange er der i job- og branchegrupperne?... 49 Hvordan er job- og branchegruppernes alderssammensætning?... 52 Hvordan er branchegruppernes kønssammensætning?... 57 Bilag C. Ordliste... 58

. Sammenfatning Overblik Hvem har det dårligste arbejdsmiljø? Især industrielle og håndværksmæssige jobgrupper har det dårligste arbejdsmiljø, fx mandlige slagteriarbejdere, mandlige ufaglærte metalarbejdere, mandlige lager- og havnearbejdere. Men også kvindelige rengøringsassistenter og mandlige landbrugsarbejdere oplever mange helbredsskadelige arbejdsmiljøpåvirkninger. Hvordan har arbejdsmiljøet ændret sig? Arbejdsmiljøet har ændret sig de sidste 0 år. Der er sket en række forbedringer i det psykosociale og det kemiske arbejdsmiljø og færre har fysisk anstrengende arbejde og tungt ensidigt gentaget arbejde. Omvendt udsættes flere for støj og arbejdsulykker, og flere oplever arbejde præget af fastlåst arbejdsstilling. Interviews i 990, 995 og 2000 I både 990, 995 og 2000 har mere end 5.000 repræsentativt udvalgte lønmodtagere deltaget i undersøgelsen. I 2000 er mere end 400 selvstændige erhvervsdrivende også blevet interviewet. De industrielle og håndværksmæssige job har det dårligste arbejdsmiljø På listen over job med det dårligste arbejdsmiljø finder vi fx mandlige slagteriarbejdere, mandlige ufaglærte metalarbejdere, mandlige lager- og havnearbejdere. Af de 4 job der angiver det dårligste arbejdsmiljø, er de 0 ufaglærte og fire faglærte. De faglærte grupper består af elektrikere og forskellige smede. af jobbene er industrielle og håndværksmæssige - de tre øvrige er mandlige postbude, kvindelige rengøringsassistenter og mandlige landbrugsarbejdere. Det er særligt det store antal, som angiver fysisk-termisk-kemiske arbejdsmiljøpåvirkninger og ergonomiske arbejdsmiljøpåvirkninger, der får jobbene til at optræde på denne liste. Specielt de faglærte har et relativt godt psykosocialt arbejdsmiljø.

Hvem har det bedste arbejdsmiljø? Edb-folk, mandlige chefer, kvindelige pædagoger og mandlige selvstændige landbrugere er blandt de job, der har det bedste arbejdsmiljø. Jobbene fordeler sig ligeligt mellem mænd og kvinder. Fælles for jobbene er, at meget få rapporterer et dårligt fysisk-termisk-kemisk arbejdsmiljø. Bedre psykosocialt arbejdsmiljø, men nye ergonomiske påvirkninger Siden 990 er det psykosociale og det kemiske arbejdsmiljø blevet bedre, hvorimod flere udsættes for støj og temperatursvingninger. Det ergonomiske arbejdsmiljø har ændret sig. Færre udsættes for fysisk anstrengende arbejde og tungt ensidigt gentaget arbejde ved fx samlebånd. Flere oplever arbejde præget af fastlåst arbejdsstilling og lettere ensidigt gentaget arbejde ved fx computer. Øget indflydelse, men også større krav Forbedringerne inden for det psykosociale arbejdsmiljø består i, at langt flere føler sig godt informeret om forhold på arbejdspladsen, flere oplever indflydelse på arbejdet, og flere oplever sikkerhed i ansættelsen - sidstnævnte udvikling foregik dog mest i begyndelsen af 90 erne. Andelen af lønmodtagere, der oplever rollekonflikter i arbejdet er uforandret. Omvendt er kravene i arbejdet steget - langt flere oplever, at arbejdet kræver stor opmærksomhed og koncentration. Mere støj og flere arbejdsulykker Det fysiske arbejdsmiljø er blevet dårligere, flere udsættes for støj. Især lærere og pædagoger rapporterer mere støj, der er så høj, at man må hæve stemmen for at tale sammen. Andelen, der udsættes for krops- og håndvibrationer, er uændret. Flere udsættes for arbejdsulykker. Stigningen ser ud til at være jævn op gennem 90 erne. Færre har fysisk anstrengende arbejde Inden for det ergonomiske arbejdsmiljø oplever færre lønmodtagere, at de udsættes for meget fysisk anstrengende arbejde og tungt ensidigt gentaget arbejde, hvor man gentager ikke blot de samme bevægelser, men også de samme opgaver. Til gengæld ser vi et nyt mønster, hvor flere udsættes for at arbejde i en fastlåst arbejdsstilling, hvor man gentager de samme finger- og armbevægelser, men hvor man normalt har varierede opgaver. Det nye mønster ser ud til at være knyttet til den øgede brug af computere i løbet af 90 erne. Den øgede brug af computere har dog ikke ført til, at flere rapporterer siddende arbejde.

Hudproblemer, hørelse og bevægeapparatbesvær Ufaglærte metalarbejdere både dårlig hørelse, tinnitus, hudproblemer og lænderygbesvær. Denne gruppe ufaglærte har både et højt niveau af udsættelse for arbejde med våde hænder, en række dårlige arbejdsstillinger og et relativt højt niveau af støjudsættelse. Både mandlige folkeskolelærere og kvindelige pædagoger har problemer med tinnitus og lydoverfølsomhed. I en række job, der har stående eller gående arbejde tilfælles, har mange personer med knæbesvær. Bl. a. mange kvindelige kontorassistenter inden for det offentlige har nakkebesvær. Kvindelige sygeplejersker har hudproblemer. Hvordan er undersøgelsen gennemført? Undersøgelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2000 bygger på oplysninger fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). I NAK blev der foretaget interviews med repræsentativt udvalgte indbyggere i Danmark i både 990, 995 og 2000. I 990 var svarprocenten på 90%, i 995 på 80% og i 2000 på 75%, se nærmere i bilag A. Fordelingen på køn, alder, arbejdsmarkedstilknytning og geografi er den samme blandt de interviewede som i hele befolkningen. Med den tredje interviewrunde ved årsskiftet 2000-0 har undersøgelsen siden 990 omfattet i alt 25.830 interviews med.339 forskellige personer. Minimum 5.000 8-59-årige lønmodtagere 8-59 år har deltaget i hver af de tre runder 990, 995 og 2000. Derudover har mere end 400 8-59- årige selvstændige erhvervsdrivende deltaget i 2000-runden.

Kapitel 2. Hvem har det dårligste og det bedste arbejdsmiljø? I dette kapitel præsenterer vi en række oversigter over, hvem der har det dårligste og det bedste arbejdsmiljø. Et job har et dårligt arbejdsmiljø, hvis der er forholdsvis mange med dette job, der angiver potentielt skadelige arbejdsmiljøpåvirkninger. Et job har omvendt et godt arbejdsmiljø, hvis der er forholdsvis få i jobbet, der angiver potentielt skadelige arbejdsmiljøpåvirkninger. Vi ser i dette kapitel på, hvem der samlet har det dårligste og det bedste arbejdsmiljø. Vi ser også på, hvilke job, der har det dårligste fysisk-termisk-kemiske, ergonomiske og psykosociale arbejdsmiljø. Analyserne, som kapitel er baseret på, rangordner jobbene, alt efter hvor mange, der oplever i alt 40 arbejdsmiljøpåvirkninger. I alle rangordninger skelnes der mellem den fjerdedel af jobbene, der har det dårligste arbejdsmiljø, og den fjerdedel af jobbene, der har det bedste arbejdsmiljø. Da der er i alt 57 job, er der 4 job med hhv det bedste og det dårligste arbejdsmiljø. Om rangordningerne, se nærmere i afsnittet Analyser i denne rapport i kapitel 6. For en gennemgang af hvordan vi har inddelt jobbene, se bilag B. To arbejdsmiljøspørgsmål er ikke inddraget i den følgende oversigt, nemlig arbejdstid og arbejdsulykker. For en gennemgang heraf henvises til pjecerne Arbejdstid og Arbejdsulykker. Job med det dårligste arbejdsmiljø I hvilke job blandt de undersøgte 57 job i denne undersøgelse oplever de fleste lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende potentielt helbredsskadende arbejdsmiljøpåvirkninger? Vi viser her den fjerdedel af jobbene hvor flest personer oplever sådanne arbejdsmiljøpåvirkninger. Der er tale om de job, hvor de fleste oplever det dårligste arbejdsmiljø både indenfor det fysisk-termiskkemiske, det ergonomiske og det psykosociale område. Af de 4 job, der angiver det dårligste arbejdsmiljø, er de 0 ufaglærte og fire faglærte. Ingen er selvstændige erhvervsdrivende. De fire faglærte grupper består af elektrikere og smedegrupper - mekanikere, maskinarbejdere og blikkenslagere (se figur ). Elleve af de 4 job er industrielle eller håndværksmæssige - de tre øvrige er mandlige postbude, kvindelige rengøringsassistenter og mandlige landbrugsarbejdere. Det dårlige fysisk-termisk-kemiske og ergonomiske arbejdsmiljø bidrager i høj grad til, at jobbene optræder på listen. Kun otte af de 4 job ligger også på listen over det dårligste psykosociale arbejdsmiljø. Særlig de ufaglærte har det dårligste psykosociale arbejdsmiljø. Når listen hovedsagelig omfatter industrielle og håndværksmæssige job, skyldes det bl. a. den måde, vi har rangordnet jobbene på. Den samlede rangordning bygger som nævnt på, at et job samlet ligger dårligt indenfor det fysisk-termisk-kemiske, det ergonomiske og det psykosociale område. Det er altså ikke tilstrækkeligt, at et job har et meget dårligt ergonomisk arbejdsmiljø. Når listen kun omfatter to kvindejob, er grunden til dels at der ikke er mange kvinder ansat i industri og håndværk. Fx er der i brancherne industri og byggeri kun en kvindeandel på hhv 29% og % (se tabel 9 i bilag B). Figur. Job med det dårligste arbejdsmiljø. Lønmodtagere og selvstændige 2000 Dårligt Middel Samlet Fysisk, termisk og kemisk Ergonomisk Postbude, m. Rengøringsassistenter, k. Landbrugsarbejdere, m. Psykosocialt

Maskinarbejdere, m. Mekanikere, m. Blikkenslagere, m. Metalarbejdere, ufaglærte, m. Elektrikere, m. Træindustriarbejdere, m. Bygningsarbejdere, m. Slagteriarbejdere, m. Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, m. Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, k. Lager- og havnearbejdere, m. Jobbene på listen er ordnet efter jobklassifikationens systematik. Job med det bedste arbejdsmiljø Vi har netop set en liste over de job, hvor de fleste oplever potentielt helbredsskadende arbejdsmiljøpåvirkninger. Hvor finder vi da de job, hvor de færreste oplever helbredsskadende arbejdsmiljøpåvirkninger? Figur 2 viser her den fjerdedel af jobbene, hvor de fleste oplever et godt arbejdsmiljø både inden for det fysisk-termisk-kemiske, det ergonomiske og det psykosociale område. Mandlige chefer, edb-folk og privatansatte kontorassistenter er blandt de job, vi finder på listen over job med det bedste arbejdsmiljø. Af de 4 job på denne liste er de fleste job typiske kontorjob, men vi finder også kvindelige pædagoger og mandlige selvstændige landbrugere. Lige mange job varetages af mænd og kvinder. Når jobbene optræder på denne liste, skyldes det bl. a., at så få rapporterer et dårligt fysisk-termisk-kemisk arbejdsmiljø. Kun kvindelige pædagoger på daginstitutioner og mandlige landbrugere har et mindre godt fysisk-termisk-kemisk arbejdsmiljø. Fem job har en middel angivelse af psykosociale påvirkninger i arbejdsmiljøet, det drejer sig om kvindelige chefer, mandlige sælgere, andre kvindelige lærere, kvindelige edb-folk samt kvindelige bankassistenter. Figur 2. Job med det bedste arbejdsmiljø. Lønmodtagere og selvstændige 2000 Ingeniører og arkitekter, m. Edb-folk, m. Edb-folk, k. Andre lærere, k. Teknikere og konstruktører, m. Pædagoger, daginstitution, k. Pædagoger, døgninstitution, k. Chefer, m. Chefer, k. Kontorassistenter, privatansat, m. Bogholdere og revisorer, k. Samlet Fysisk, termisk og kemisk Ergonomisk Psykosocialt

Bankassistenter, k. Sælgere, m. Landbrugere, m. Jobbene på listen er ordnet efter jobklassifikationens systematik.

Job med det dårligste fysiske, termiske og kemiske arbejdsmiljø Figur 3. Job med det dårligste fysiske, termiske og kemiske arbejdsmiljø. Lønmodtagere og selvstændige 2000 Kro Hån Høj Min Kul Var Træ psvi dvib støj erals de me, k brati ratio oner ner tøv sløv ende Postbude, m. Landbrugsarbejdere, m. Maskinarbejdere, m. Mekanikere, m. Blikkenslagere, m. Metalarbejdere, ufaglærte, m. Elektrikere, m. Træindustriarbejdere, m. Tømrere og snedkere, m. Bygningsarbejdere, m. Slagteriarbejdere, m. Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, m. Lager- og havnearbejdere, m. Lærlinge og elever, industri, håndværk, service, m. Jobbene på listen er ordnet efter jobklassifikationens systematik. Tem pera turs ving ning er Ren gøri ngs midl er, hud kont akt Våd Gu e, fugti ge hæn der mmi hand sker, hud kont akt Vi går nu over til at se på den fjerdedel af jobbene, der har det dårligste fysisk-termisk-kemiske arbejdsmiljø (se figur 3). Der er tale om de job, hvor de fleste oplever det dårligste arbejdsmiljø mht følgende påvirkninger: Fysiske Kropsvibrationer Håndvibrationer Høj støj Mineralstøv Termiske Kulde Varme, sløvende Træk Temperatursvingninger Kemiske Hudkontakt med rengøringsmidler Våde, fugtige hænder Opl øsni ngs mid deld amp e Pass iv rygn ing

Hudkontakt med gummihandsker Opløsningsmiddeldampe der ses eller lugtes Passiv rygning De fysisk-termisk-kemiske påvirkninger forekommer hyppigst i industrielle og håndværksmæssige job hos både faglærte og ufaglærte. I de 4 job, hvor de fleste personer rapporterer det dårligste fysisk-termisk-kemiske arbejdsmiljø, ser vi både en høj forekomst af høj støj, håndvibrationer, mineralsk støv, kulde, træk og temperatursvinginger. De fem job, der har de fleste påvirkninger, er relateret til byggeriet, autobranchen og kødforarbejdning. På denne liste rapporterer kun slagteriarbejdere, mandlige nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, mekanikere samt bygningsarbejdere hudkontakt med rengøringsmidler, arbejde med våde hænder og arbejde med gummihandsker. I øvrigt rapporteres denne type påvirkninger af en række kvindejob. Disse job er kvindelige rengøringsassistenter, køkkenmedhjælpere og økonomaer, social- og sundhedsassistenter samt sygeplejersker, der ellers ikke har det dårligste fysisk-termiskkemiske arbejdsmiljø - ingen af disse job optræder på listen over de 4 job, der har det dårligste fysisk-termisk-kemiske arbejdsmiljø. Det skal bemærkes, at der i denne undersøgelse hovedsagelig er spurgt om kemiske påvirkninger knyttet til rengøring. Det skyldes ikke blot, at det er en af de mest udbredte kemiske påvirkninger, men også at det er relativt let at indsamle data om udsættelsen for disse påvirkninger. Interviewundersøgelser kan ikke give et dækkende billede af udsættelsen for de fleste andre kemiske påvirkninger da mange kemiske påvirkninger ikke kan opfattes af de menneskelige sanser. For en gennemgang af hvor mange, der i de enkelte job har angivet de enkelte påvirkninger, henvises til pjecen Fysisk-termisk-kemisk arbejdsmiljø. Job med det dårligste ergonomiske arbejdsmiljø Figur 4. Job med det dårligste ergonomiske arbejdsmiljø. Lønmodtagere og selvstændige 2000 EnsiBåd Sid Hån Fast Nak Ryg HugHæ Kro Fysi Gåe dige e den d låst ke kraf sidd nder p sk nde, gent ensi de kraf arbeforo tigt end løft vrid anst ståe agn dige arbetigt jdss verbbøjee et og rengnde e jde drej tilli øjet t arbe over bøj end arbe bev æge lser et ng jde skul derh øjde e arbe jde jde Postbude, m. Rengøringsassistenter, k. Landbrugsarbejdere, m. Mekanikere, m. Blikkenslagere, m. Metalarbejdere, ufaglærte, m. Elektronikarbejdere, ufaglærte, k. Træindustriarbejdere, m. gent agn e opg aver og bev æge lser Løft Træ k, sku b

Tømrere og snedkere, m. Bygningsarbejdere, m. Slagteriarbejdere, m. Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, m. Lager- og havnearbejdere, m. Lærlinge og elever, industri, håndværk, service, m. Jobbene på listen er ordnet efter jobklassifikationens systematik. I figur 4 vises den fjerdedel af jobbene, der har det dårligste ergonomiske arbejdsmiljø. Der er tale om de job, hvor de fleste oplever det dårligste ergonomisk arbejdsmiljø mht følgende påvirkninger: Ensidige gentagne bevægelser Både ensidige gentagne opgaver og bevægelser Siddende arbejde Hånd kraftigt drejet Fastlåst arbejdsstilling Nakke foroverbøjet Ryg kraftigt bøjet Hugsiddende arbejde Hænder løftet over skulderhøjde Krop vrid og bøj Fysisk anstrengende arbejde Gående, stående arbejde Løft Træk, skub Det er også her overvejende i industrielle og håndværksmæssige job, at mange oplever ergonomiske påvirkninger. Nogle job ligger højt mht både ensidige gentagne bevægelser, ensidige gentagne bevægelser og opgaver samt fastlåst arbejdsstilling. Det drejer sig fx om mandlige slagteriarbejdere og træindustriarbejdere. Andre job har høje andele, der rapporterer både bøjet nakke, bøjet ryg, løft af byrder, arbejde med hænder løftet over skulderhøjde samt træk og skub. Her gælder det igen de mandlige slagteriarbejdere, men også mandlige mekanikere samt tømrere og snedkere. Alle job ligger lavt mht siddende arbejde, hvor til gengæld en række kontorjob uden for listen har høje andele med siddende arbejde. Uden for denne liste over de 4 mest belastede job finder vi også en række social- og sundhedsjob, hvor mange rapporterer løft af byrder, fx social- og sundhedsassistenter. For en gennemgang af hvor mange, der i de enkelte job har angivet de enkelte påvirkninger, henvises til pjecen Ergonomisk arbejdsmiljø. Job med det dårligste psykosociale arbejdsmiljø Figur 5. Job med det dårligste psykosociale arbejdsmiljø. Lønmodtagere og selvstændige 2000 Lave Lav udvi indfl Lav Man Roll Høje Føle meniglen ekon kvan lses Krav Kon Lav om fl.., ledel Ring Lav e soci Jobu sikk

klin ydel gsm se ulig hede r ngsf de flikt uldh belø er ed nnin g Akademikere, k. Folkeskolelærere, m. Andre lærere, m. Teknikere og konstruktører, k. Social- og sundhedsassistenter, hjemmepleje mv, k. Kontorassistenter, offentligt ansat, k. Postbude, m. Rengøringsassistenter, k. Maskinarbejdere, m. Metalarbejdere, ufaglærte, m. Træindustriarbejdere, m. Slagteriarbejdere, m. Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, k. Lager- og havnearbejdere, m. Jobbene på listen er ordnet efter jobklassifikationens systematik. titati ve krav mæs sige krav at skjul e følel ser drill. sesk, valit vold et strus ler, vold foru dsig eligh ed al støtt e Figur 5 viser den fjerdedel af jobbene, der har det dårligste psykosociale arbejdsmiljø. Der er tale om de job, hvor de fleste oplever det dårligste psykosocialt arbejdsmiljø mht følgende påvirkninger: Lave udviklingsmuligheder Lav indflydelse Lav meningsfuldhed Manglende belønning Rollekonflikter Høje kvantitative krav Følelsesmæssige krav Krav om at skjule følelser Konflikter, drillerier, trusler om vold, samt vold Lav ledelseskvalitet Ringe forudsigelighed Lav social støtte Jobusikkerhed De 4 job, der har de fleste psykosociale påvirkninger, spreder sig ud over hele arbejdsmarkedet. Otte er industrielle og håndværksmæssige job, fx mandlige slagteriarbejdere, tre beskæftiger sig med mennesker, fx mandlige folkeskolelærere, tre er kontorjob, fx kvindelige kontorassistenter indenfor det offentlige, og to er inden for service, fx rengøringsassistenter. I de industrielle og håndværksmæssige job og i servicejobbene er der mange, der har lav indflydelse, lave udviklingsmuligheder, lav meningsfuldhed, manglende belønning, ringe erhe d

forudsigelighed og lav social støtte. Disse job er fx mandlige slagteriarbejdere, postbude, lager- og havnearbejdere samt træindustriarbejdere og kvindelige rengøringsassistenter. I de job, der beskæftiger sig med mennesker, er der mange, der har rollekonflikter, konflikter på arbejdet og høje følelsesmæssige krav. Disse job er fx kvindelige social- og sundhedsassistenter i hjemmeplejen og mandlige folkeskolelærere. Nogle job uden for listen på figur 5 er også udsat for denne kombination af disse påvirkninger. Det drejer sig om kvindelige folkeskolelærere og kvindelige pædagoger på daginstitutioner. Ikke mange job på listen oplever mange kvantitative krav. Nogle job uden for listen på figur 5 ligger til gengæld højt mht kvantitative krav og krav om at skjule følelser. Eksempler på disse job er mandlige chefer, akademikere og butiksindehavere. For en gennemgang af hvor mange, der i de enkelte job har angivet de enkelte påvirkninger, henvises til pjecen Psykosocialt arbejdsmiljø.

Kapitel 3. Arbejdsmiljøet hos selvstændige og i brancher Selvstændiges arbejdsmiljø OBS TEKST MANGLER! Tabel. Fysiske, termiske og kemiske påvirkninger blandt lønmodtagere og selvstændige i Danmark i 2000. Procent Status I alt Lønmodtager Selvstændig Kropsvibrationer 5 9 5 sig Håndvibrationer 5 6 5 Høj støj 30 3 29 sig Mineralstøv 6 8 6 Kulde 20 26 20 sig Varme, sløvende, 5 sig Træk 22 8 2 Temperatursvingninger 3 3 3 Rengøringsmidler, hudkontakt, 8 0 8 Våde, fugtige hænder 20 25 20 sig Gummi-, plasthandsker, hudkontakt, 5 7 4 sig Opløsningsmiddeldampe 4 3 3 Passiv rygning 2 4 20 sig Antal 5395 460 5855 Tabel 2. Ergonomiske påvirkninger blandt lønmodtagere og selvstændige i Danmark i 2000. Procent Status I alt Lønmodtager Selvstændig Bevæge-EGA 9 7 9 Kombineret EGA 4 4 sig Siddende 34 32 34 Hånd kraftigt bøjet 27 28 27 Fastlåst arbejdsstilling 26 23 26 Nakke foroverbøjet 8 7 7 Ryg kraftigt bøjet 2 24 2 Hugsiddende 3 4 3 Hænder løftet over skulderhøjde 5 7 5 Krop vrid og bøj 37 42 37 sig Fysisk anstrengende 2 2 2 Gående stående arbejde 47 50 48 Løfte byrder over kg 30 3 30 Træk, skub, 8 7 sig Antal 5395 460 5855

Tabel 3. Psykosociale påvirkninger blandt lønmodtagere og selvstændige i Danmark i 2000. Procent Status I alt Lønmodtager Selvstændig Lave udviklingsmuligheder 26 3 25 sig Lav indflydelse 28 0 26 sig Lav meningsfuldhed 22 4 22 sig Rollekonflikter 36 25 35 sig Høje kvantitative krav 2 33 22 sig Følelsesmæssige krav 9 8 9 Krav om at skjule følelser 22 25 22 Konflikter i arbejdet 3 7 2 sig Antal 5395 460 5855 Arbejdsmiljø i brancher OBS TEKST MANGLER! OBS EN TABEL MANGLER! Tabel 4. Fysiske påvirkninger blandt lønmodtagere efter branche 2000 Høj Generen Håndvibratio Kropsvibrati støj de støj ner oner BAR Industri 38 SIGN 24 SIGN 0 SIGN 6 BAR Bygge og anlæg 43 SIGN 26 SIGN 27 SIGN 8 SIGN BAR Grafisk 38 2 5 BAR Transport og en gros 25 SIGN 9 2 SIGN 4 SIGN BAR Handel 6 SIGN SIGN 2 SIGN 4 BAR Service og 26 SIGN 6 3 SIGN 4 tjenesteydelser BAR Jordbrug 47 SIGN 20 3 SIGN 6 SIGN BAR Social og sundhed 32 3 SIGN SIGN SIGN BAR Undervisning og 43 SIGN 3 SIGN 2 SIGN SIGN forskning BAR Finans/Offentlig kontor 5 SIGN 0 SIGN 3 SIGN 5 og adm. BAR Privat kontor og 3 SIGN SIGN SIGN SIGN administration I alt 30 6 5 5 Tabel 5. Termiske påvirkninger blandt lønmodtagere efter branche 2000 Varme Kulde Træk Tempera tursving

ninger BAR Industri 5 SIGN 8 25 SIGN 33 BAR Bygge og anlæg 0 59 SIGN 48 SIGN 56 SIGN BAR Grafisk 6 SIGN 24 5 SIGN BAR Transport og en gros 2 27 SIGN 29 SIGN 44 SIGN BAR Handel 9 20 27 SIGN 32 BAR Service og tjenesteydelser 6 SIGN 2 26 SIGN 38 SIGN BAR Jordbrug 8 39 SIGN 27 38 BAR Social og sundhed 0 20 6 SIGN 30 BAR Undervisning og forskning 7 SIGN 7 SIGN 2 SIGN 20 SIGN BAR Finans/Offentlig kontor og 2 SIGN 6 SIGN 7 SIGN adm. BAR Privat kontor og 9 7 SIGN 0 SIGN 5 SIGN administration I alt 20 22 3 Tabel 6. Kemiske påvirkninger blandt lønmodtagere efter branche 2000 Rengør Våde ingsmi hænder Plast- og dler gummi handsk Opløsn ingsmi dler Passiv rygnin g er BAR Industri 5 SIGN 4 SIGN 5 8 SIGN 9 BAR Bygge og anlæg 6 36 SIGN 3 SIGN 28 SIGN BAR Grafisk 6 5 SIGN 5 SIGN 25 BAR Transport og en gros 2 SIGN 0 SIGN 6 SIGN 2 9 BAR Handel 6 4 SIGN 2 SIGN 2 7 BAR Service og 8 SIGN 35 SIGN 2 SIGN 3 32 SIGN tjenesteydelser BAR Jordbrug 9 48 SIGN 29 SIGN 4 3 SIGN BAR Social og sundhed 8 SIGN 40 SIGN 36 SIGN SIGN 26 SIGN BAR Undervisning og 6 SIGN 9 SIGN 7 SIGN 2 SIGN 6 SIGN forskning BAR Finans/Offentlig kontor 2 SIGN 6 SIGN 3 SIGN SIGN 7 SIGN og adm. BAR Privat kontor og SIGN 3 SIGN 2 SIGN 0 SIGN 5 SIGN administration I alt 8 20 5 4 2

Tabel 3. Ergonomiske påvirkninger i forskellige BAR-områder. Tallet angiver andelen (%) med en given påvirkning. Selvstændige er ikke medtaget. En statistisk signifikant forskel fra gennemsnittet er angivet med "sig.". Bøjet ryg Vrid/ bøj af krop Bøjet hånd Løfte de hænd er Hugs idden de Bøjet nakk e BAR Industri 22 40 sig. 38 sig. 20 sig. 3 2 s 0 i g. BAR Bygge og anlæg 42 Sig.64 sig. 52 sig. 50 sig. 5 sig. 2 s 8 i g. BAR Grafisk 2 27 25 9 4 sig. 0 BAR Transport og engros 7 Sig.35 25 sig. 8 sig. 6 BAR Handel 20 45 sig. 25 20 Sig. 6 BAR Service og tjenesteydelser 24 4 36 sig. 9 Sig.8 sig. 2 s i g. BAR Jordbrug 3 Sig. 60 sig. 38 sig. 27 sig. 3 2 s 7 i g. BAR Social og sundhed 3 Sig.47 sig. 9 Sig. sig. 23 sig. 6 BAR Undervisning og forskning 2 Sig.23 sig. 6 Sig. sig. 7 sig. 5 BAR Finans/Offentlig kontor og 8 Sig.6 sig. 7 Sig. 5 sig. 4 sig. adm. 5 BAR Privat kontor og administration 9 Sig.6 sig. 9 Sig. 4 sig. 3 sig. s 3 i g. Total 2 37 27 5 3 8

Tabel 3 fortsat Fastlåst arbejds stilling Sidde nde arbejd e Fysisk anstrengende Løft over kg Træk/s kub Bevæge- EGA EGA, bevægelser og opgaver 28 3 sig. 2 37 sig. 8 25 sig. 7 sig. 3 6 sig. 3 Sig. 63 sig. 25 sig. 9 2 3 44 3 23 3 sig. 9 39 Sig. 49 Sig. 2 3 9 23 sig. 7 sig. 2 Sig. 24 Sig. 0,4 49 sig. 2 8 7 27 28 Sig. 2 29 8 8 5 29 9 Sig. 9 Sig. 47 sig. 28 sig. 30 sig. 7 sig. 4 Sig. 3 sig. 37 sig. 29 sig. 5 sig. sig. 6 Sig. 25 sig. 0,2 Sig. 0 sig. 6 sig. 7 sig. sig. 38 Sig. 7 sig. sig. 7 sig. 30 sig. 3 36 Sig. 73 sig. 0,4 Sig. 7 sig. 4 Sig. 3 sig. 3 26 34 2 30 8 9 4

Kapitel 4. Hvad er der sket med arbejdsmiljøet de sidste 0 år? I dette kapitel går vi over til at se på ændringer i arbejdsmiljø. I kapitel 2 og 3 så vi på situationen i 2000 ved at se på ophobninger af påvirkninger i job og branche samt blandt selvstændige sammenlignet med lønmodtagere. I dette kapitel skifter vi perspektiv væk fra de enkelte job. I stedet sammenligner vi arbejdsmiljøet blandt alle, der var lønmodtagere og 8-59 år i hhv 990, 995 og 2000. Vi har ikke kunnet inddrage de selvstændige i analysen, da vi ikke har data om deres arbejdsmiljø i 990 eller 995. For en mere detaljeret gennemgang af ændringer for undergrupper såsom mænd/kvinder, aldersgrupper eller jobgrupper henvises til pjecerne Fysisk-termisk-kemisk arbejdsmiljø, Ergonomisk arbejdsmiljø, Psykosocialt arbejdsmiljø og Arbejdsulykker. Arbejdsmiljøet har ændret sig Det psykosociale og det kemiske arbejdsmiljø er blevet bedre, men derimod er der flere, der bliver udsat for støj, temperatursvingninger og arbejdsulykker. Det ergonomiske arbejdsmiljø har ændret sig. Færre udsættes for ensidige gentagne bevægelser kombineret med ensidige gentagne opgaver, hvorimod der er blevet flere arbejder i en fastlåst arbejdsstilling og som udfører mange ensidige gentagne bevægelser, der fx forekommer ved arbejde ved computer. Mere indflydelse men højere krav Forbedringerne inden for det psykosociale arbejdsmiljø består i, at flere lønmodtagere føler sig godt informeret om forhold på arbejdspladsen, flere oplever at have indflydelse på arbejdet, flere har mulighed for at tale med kolleger på arbejdet, og flere oplever sikkerhed i ansættelsen - sidstnævnte udvikling foregik dog mest i begyndelsen af 90 erne. Andelen af lønmodtagere, der oplever rollekonflikter i arbejdet er uændret. Omvendt er kravene i arbejdet steget. Der er betydeligt flere fra 995 til 2000, der oplever krav om stor opmærksomhed og koncentration i arbejdet. Antallet af lønmodtagere, der er udsat for rollekonflikter er ikke ændret mellem 995 og 2000. Da der ikke i 995 er ikke stillet de samme spørgsmål som i 2000 om omfanget af konflikter, vold eller trusler om vold på arbejdet, kan udviklingen indenfor dette område ikke belyses. Se i øvrigt pjecen Psykosocialt arbejdsmiljø. Færre udsættes for kemiske påvirkninger Det kemiske arbejdsmiljø er blevet bedre - i hvert fald mht de påvirkninger, der er spurgt om i denne undersøgelse. Færre udsættes for rengøringsmidler, passiv rygning og opløsningsmiddeldampe, der tydeligt kan lugtes eller ses. Vi har ikke tidligere spurgt om udsættelse for arbejde med våde hænder eller for arbejde med plast- eller gummihandsker:. Udviklingen indenfor dette område kan derfor ikke belyses. Se pjecen Fysisk-termisk-kemisk arbejdsmiljø.

Flere udsættes for arbejdsulykker Flere udsættes for arbejdsulykker. Stigningen fra 990 til 995 er fortsat fra 995 til 2000. Se pjecen Arbejdsulykker. Flere udsættes for støj Det fysiske arbejdsmiljø er blevet dårligere. Flere udsættes for høj og generende støj, mens andelen, der udsættes for krops- og håndvibrationer, er uændret. Det er især blandt lærere og pædagoger, at flere oplever støj, der er så høj, at man må hæve stemmen for at tale sammen. Se pjecen Fysisktermisk-kemisk arbejdsmiljø. Ændret ergonomisk arbejdsmiljø Færre udsættes for både det meget fysisk anstrengende arbejde og det tunge ensidige gentage arbejde, hvor man gentager både opgaver og bevægelser. En sådan type arbejde er fx arbejdet ved samlebånd. Se også pjecen Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere 995-2000. Også andelen af lønmodtagere, der udfører hugsiddende arbejde er faldet, hele faldet er foregået fra 990 til 995. Der var også en anelse færre lønmodtagere i 2000 end i 990, der udførte gående eller stående arbejde. Til gengæld ser vi, at flere udsættes for arbejde, hvor man arbejder i en fastlåst arbejdsstilling, arbejder med hænderne drejet og udsættes for lettere ensidigt gentaget arbejde, hvor man gentager de samme finger- og armbevægelser, men ofte har varierede arbejdsopgaver (se også pjecen Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere 995-2000 ). Det nye mønster ser ud til at være knyttet til den øgede brug af computere. Andelen, der udfører arbejde med foroverbøjet nakke, og som har siddende arbejde er uændret. Andelen af lønmodtagere, der arbejder med hænderne løftet er ikke faldet i perioden. Færre arbejdede med hænderne løftet i 995 end i 990 eller 2000. Se i øvrigt pjecen Ergonomisk arbejdsmiljø. Ændret termisk arbejdsmiljø Udsættelsen for temperatursvingninger er steget markant fra 995 til 2000. Omvendt har der været et mindre fald i udsættelsen for træk i perioden 990 til 995. Udsættelsen for kulde har alt i alt ikke har ændret sig. Dog har den været lidt lavere i 995. Det er ikke undersøgt, om ændringerne kan tilskrives klimatiske årsager. Interviewene er i hver runde gennemført fra november det pågældende år til januar det følgende år. Se pjecen Fysisk-termisk-kemisk arbejdsmiljø. Arbejdstid Set over hele perioden er der lidt færre, der har dagarbejde, og lidt flere, der har uregelmæssig arbejdstid. Ser man nærmere efter, dækker denne ændring fra 990 til 995 over et stort fald i antallet af lønmodtagere der udfører dagarbejde og en tilsvarende stor stigning i antallet af

lønmodtagere, der har uregelmæssig arbejdstid. Fra 995 til 2000 ser man omvendt en mindre stigning i antallet af lønmodtagere, der udfører dagarbejde, og et tilsvarende fald i antallet, der har uregelmæssig arbejdstid. Facit er dog stadig, at flere har uregelmæssig arbejdstid i 2000 sammenlignet med 990. Omfanget af lønmodtagere med aften- eller natarbejde har ikke ændret sig. Se i øvrigt pjecen Arbejdstid. Tabel. Ændringer i arbejdsmiljøpåvirkninger blandt lønmodtagere 8-59 år. Procent 990 995 2000 Fysisk Generende støj 2 6 SIGN Kropsvibrationer 6 6 5 Håndvibrationer 4 5 5 Høj støj 25 29 30 SIGN Termisk Kulde 20 8 20 SIGN Træk 24 2 22 SIGN Temperatursvingninger 22 22 3 SIGN Kemisk Rengøringsmidler 0 9 8 SIGN Passiv rygning 30 26 20 SIGN Opløsningsmiddeldampe 5 4 4 SIGN Ergonomi Bevæge-EGA 5 9 SIGN Kombineret EGA 5 4 SIGN Fastlåst arb.stilling 23 26 SIGN Hænder løftet 6 2 5 SIGN Hånd drejet 2 27 SIGN Fysisk anstrengende 3 2 2 SIGN Siddende 33 32 34 Hugsiddende 7 2 3 SIGN Nakke foroverbøjet 7 8 Gående stående arbejde 5 50 48 SIGN Psykosocialt Rollekonflikter 35 35 Jobusikkerhed 26 6 6 SIGN Arb. kræver opmærksomhed 43 36 6 SIGN Ej tale med arb. kammerater 2 20 9 SIGN Ej tilrettelægge arb. 9 5 2 SIGN Mgl. information 7 5 9 SIGN Tid Fast daghold 83 78 80 SIGN Aftenarbejde 5 5 6 Uregelmæssig arbejdstid 8 3 SIGN Natarbejde 3 3 3 Arbejdsulykker Arbejdsulykker 4 5 6 SIGN Værdier fremhævet med fed angiver at ændringen i de undersøgte år er signifikant (Pearson chi 2, p<0,05). Manglende værdier skyldes, at der kun er stillet spørgsmål om påvirkningen i to af årene.

Kapitel 5. Hvem har hudproblemer, problemer med hørelsen og bevægeapparatbesvær? Undersøgelsen har taget tre helbredsproblemer op: problemer med hørelsen, hudproblemer og bevægeapparatbesvær. Se i øvrigt nærmere i pjecerne Hørelse, Hudproblemer og Bevægeapparatbesvær. Figur. Jobgrupper med forøget forekomst af udvalgte symptomer. Lønmodtagere og selvstændige 2000 Dårlig Tinnitus Lydoverf Hudprobl Knæbesv Lændery Nakkebes hørelse ølsomhed emer ær gbesvær vær Mandlige folkeskolelærere Kvindelige sygeplejersker Kvindelige social- og sundhedsassistenter, hjemmeplejen Kvindelige pædagoger på daginstitution Kvindelige pædagogmedhjælpere Kvindelige offentligt ansatte kontorassistenter Mandlige postbude Mandlige ekspedienter Kvindelige ekspedienter Mandlige ejendomsfunktionærer Mandlige landbrugsarbejdere Mandlige maskinarbejdere Mandlige blikkenslagere Mandlige ufaglærte metalarbejdere Mandlige tømrere og snedkere Mandlige tømrere og snedkere Mandlige bygningsarbejdere Mandlige lager- og havnearbejdere De fleste job har kun et af de undersøgte helbredsproblemer (figur ). Dog har ufaglærte metalarbejdere både dårlig hørelse, tinnitus, hudproblemer og lænderygbesvær. Denne gruppe ufaglærte har både et højt niveau af udsættelse for arbejde med våde hænder, en række dårlige arbejdsstillinger og et relativt højt niveau af støjudsættelse (se kapitel 2). Både mandlige folkeskolelærere og kvindelige pædagoger har problemer med tinnitus og lydoverfølsomhed. Det ser ud til, at der er to mønstre i forekomsten af problemer med hørelsen. Nogle grupper inden for industri, håndværk og service har både dårlig hørelse og tinnitus. Andre grupper inden for arbejde med børn har både tinnitus og lydoverfølsomhed.

I en række job, der har stående eller gående arbejde tilfælles, har mange personer med knæbesvær. Bl. a. mange kvindelige kontorassistenter inden for det offentlige har nakkebesvær. Nakkebesværet kan skyldes arbejde i en fastlåst arbejdsstilling (se i øvrigt tabel i pjecen Bevægeapparatbesvær ). Kvindelige sygeplejersker har hudproblemer. Denne gruppe har også en høj udsættelse for arbejde med våde hænder.

Kapitel 6. Baggrund, problemstilling og metode Vi beskriver her de analyser, der er foretaget i denne undersøgelse, og baggrunden herfor. I undersøgelsen opgør vi forekomsten af arbejdsmiljøproblemer og helbredsproblemer generelt blandt lønmodtagere og selvstændige. Vi ser både på forekomsten inden for forskellige jobgrupper i 2000 (kapitel 2) samt udviklingen siden 990 (kapitel 4). I enkelte tilfælde belyser vi, hvilke sammenhænge der er mellem på den ene side påvirkninger i arbejdsmiljøet og på den anden side helbredseffekter - se tabel 3 i pjecen Hørelse og tabel 6 i pjecen Bevægeapparatbesvær. Dette gør vi ved at følge grupper af lønmodtagere over en femeller tiårsperiode, fx fra 995 til 2000. I andre tilfælde følger vi grupper af lønmodtagere og ser, om de går på førtidspension - se pjecen Køn, arbejdsmiljø og helbred. Undersøgelsen er designet så det er muligt at beskrive forekomsten af arbejdsmiljøproblemer i både 990, 995 og 2000, samtidig med at grupper af personer har kunnet følges fra 995-2000, 990-2000 eller 990-995 med henblik på at kunne belyse, hvilke effekter forskellige påvirkninger i arbejdsmiljøet har. Baggrund Fra andre undersøgelser har vi et billede af, hvor på arbejdsmarkedet en række forskellige helbredsproblemer forekommer. Vi kender forekomsten af dødelighed i forskellige grupper på arbejdsmarkedet (Danmarks Statistik 978; Andersen 985; Andersen og Laursen 996; Andersen, Laursen og Petersen 200), kræftdiagnoser (Andersen, Barlow, Engeland, Kjaerheim, Lynge og Pukkala 999) og andre udvalgte legemlige sygdomme (Tüchsen og Bach 992; Tüchsen, Bach og Marmot 992, Tüchsen, Hannerz, Bach 998, Hannerz, Tüchsen 2000). Fordelen ved disse undersøgelser, der bygger på samkøring af en række registre (fx cpr-, dødsårsags-, cancer- og landspatientregistret), er, at de bygger på oplysninger om hele befolkningen. Registerundersøgelser giver ikke oplysninger om, hvilke påvirkninger der forekommer i arbejdsmiljøet. Registerundersøgelserne giver heller ikke et billede af forekomsten af symptomer, ligesom de fleste registerundersøgelser er afhængige af, at personerne skal have været i kontakt med sundhedsvæsnet. Derfor er der også behov for at indsamle dækkende oplysninger om arbejdsmiljøpåvirkninger og helbredsforhold gennem andre typer undersøgelser. Der er tidligere i Danmark gennemført flere arbejdsmiljøundersøgelser, der bygger på interview med repræsentative lønmodtagergrupper. Den ældste undersøgelse er LO-undersøgelsen fra 972 (Arbejdsmiljøgruppen af 972, 974). Denne undersøgelse beskrev arbejdsmiljøet i en periode, der var præget af stærk teknologisk udvikling. Undersøgelsen gav dog kun et øjebliksbillede, der ikke muliggjorde en beskrivelse af udviklingen over tid. Ved fremtidige kortlægninger var det derfor ønskeligt at indsamle sammenlignelige oplysninger, der muliggjorde en vurdering af, om arbejdsmiljøet ændrede sig. Statens Institut for Folkesundheds befolkningsundersøgelser indeholder enkelte arbejdsmiljøspørgsmål. Disse undersøgelsers fokus er i sagens natur rettet mod befolkningens samlede sundhedstilstand og giver derfor ikke en detaljeret beskrivelse af arbejdsmiljøet (Kjøller, Rasmussen, Keiding, Petersen og Nielsen 995).

Temaer Den foreliggende rapport bygger på den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Den seneste rapport, der bygger på NAK er Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred 990-95 (Borg og Burr 997). Hovedtemaerne i nærværende rapport er: Hvor forekommer det dårlige arbejdsmiljø på det danske arbejdsmarked? Hvilke job, brancher, køns- eller aldersgrupper har problemerne? Er arbejdsmiljøet blevet dårligere eller bedre? Hvor forekommer helbredsproblemerne på det danske arbejdsmarked? Hvilke job, brancher, køns- eller aldersgrupper har problemerne? Nærværende rapport adskiller sig på fire punkter Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred 990-95 : De selvstændige er kommet med. De selvstændige er ikke tidligere blevet dækket af større danske arbejdsmiljøundersøgelser. Jobinddelingen er ændret, se i øvrigt bilag B. Ændringerne er foretaget ud fra to hensyn: o At gøre grupperne mere ensartede ved at undlade at fjernt beslægtede job slås sammen. Fx var husassistenter tidligere slået sammen med rengøringsassistenter (Borg og Burr 997). Nu står rengøringsassistenterne alene i en gruppe for sig. o At gøre grupperne mere ensartede ved at dele job op. Fx er pædagoger delt op efter, om de arbejder på dag- eller døgninstitutioner. Alle oplysninger opgøres også - for lønmodtagernes vedkommende - efter branche. Brancherne svarer til de områder, som de nye branchearbejdsmiljøråd (BAR erne) dækker, se i øvrigt bilag B. En række nye emner inddrages, fx arbejdstid, høreskader og hudlidelser, men også kønsforskelle på arbejdsmarkedet og livsstil, begge emner der kun er behandlet i pjeceform, se pjecerne Køn, arbejdsmiljø og helbred og Livsstil. Der er færre analyser af sammenhænge mellem arbejdsmiljø og helbred samt mellem arbejdsmiljø og arbejdsophør (se dog pjecerne Hudproblemer og Bevægeapparatbesvær ). Da det har været et ønske at offentliggøre de beskrivende data allerede i år, vil de mere tidskrævende analyser først blive offentliggjort senere. Population Undersøgelsen er gennemført i tre runder. Runde. I 990 udvalgtes et repræsentativt udsnit af 8-59-årige. Runde 2 og 3. I 995 og 2000 indgik de samme personer - uanset om de deltog i tidligere runder - suppleret med unge og indvandrede (se figur, bilag A). Dette undersøgelsesdesign muliggør, at begge formål med undersøgelsen kan indfries. Tværsnitsbetragtningen var påkrævet for at kunne beskrive forekomster af påvirkninger og effekter samt ændringer heri. Forløbsbetragtningen var påkrævet for at kunne undersøge sammenhænge mellem påvirkninger og effekter. Den seneste runde af NAK er gennemført fra november 2000 til januar 200 ved telefoninterview af en tilfældig stikprøve af 0.223 voksne, der var 8-64 år i 995, og suppleret med unge og indvandrede i 995. Undersøgelsen omfatter 6.024 længerevarende interviews med lønmodtagere

og selvstændige i 2000, 2.349 mellemlange interviews med personer, der ikke var lønmodtagere eller selvstændige i 2000, 5.575 længerevarende interviews med lønmodtagere i 995, 2.544 korterevarende interviews med personer, der ikke var lønmodtagere i 995, og 5.940 længerevarende interviews med lønmodtagere i 990. Med den tredje interviewrunde ved årsskiftet 2000-0 har undersøgelsen nu omfattet i alt 25.830 interviews med.339 forskellige personer (se figur, bilag A). Afgørende for at man kan sammenligne de tre runder, er, at interviewpersonernes deltagelse i en af runderne er uafhængig af, om de i en anden runde var i arbejde eller havde været villige til at blive interviewede. For tværsnitsbetragtningen er det en forudsætning, at undersøgelsen blev gennemført som en såkaldt screening af en tilfældigt udtrukket population på interviewtidspunkterne. I screeningen blev det nemlig afgjort, om interviewpersonen levede op til kriterierne for at deltage i undersøgelsens tværsnitsdel i hver af runderne. Forløbsbetragtningen kræver, at interviewpersonerne har deltaget i interviewene i mindst to runder. Analyser i denne rapport Rangordning af jobgruppers arbejdsmiljø I denne rapport koncentrerer analyserne sig om forekomsten af 40 påvirkninger i jobgrupper (se kapitel 2). Her har vi rangordnet jobbene i tre omgange: Hver påvirkning for sig Alle påvirkninger under et indenfor hvert af områderne fysisk-termisk-kemisk, ergonomisk og psykosocialt arbejdsmiljø Alle tre områder under et Rangordning af hver påvirkning for sig Mht forekomsten af hver påvirkning er alle 57 job rangordnet i tre grupper. De tre grupper er job med det bedste, et middel og et det dårligste arbejdsmiljø. De inddragede arbejdsmiljøpåvirkninger ses i tabellerne 3 til 5, kapitel 2. Jobbene med det gode arbejdsmiljø tilhører den fjerdedel af jobbene, der har de laveste andele, der rapporterer en bestemt arbejdsmiljøpåvirkning. Jobbene med det dårlige arbejdsmiljø tilhører den fjerdedel af jobbene, der har de højeste andele, der rapporterer denne arbejdsmiljøpåvirkning. Hvis man er interesseret i andelenes størrelse henvises til pjecerne Fysisk-termisk-kemisk arbejdsmiljø, Ergonomisk arbejdsmiljø, Psykosocialt arbejdsmiljø og Arbejdsulykker. Rangordning af alle påvirkninger under et indenfor hvert område Jobbene er derefter rangordnet mht den samlede forekomst af påvirkninger inden for det fysiske, termiske og kemiske arbejdsmiljø, det ergonomiske arbejdsmiljø og det psykosociale arbejdsmiljø. Denne beregning bygger på en rangordning for hver påvirkning af de 57 job med værdier fra til 57. Derefter beregnes et samlet gennemsnit af disse påvirkningsrangordninger inden for området.

Dette samlede gennemsnit rangordnes i fire grupper, hvor gruppen med den laveste rang er den med det bedste arbejdsmiljø og gruppen med den højeste rang er den med det dårligste arbejdsmiljø. Rangordning af alle tre områder under et Endelig er de 57 job rangordnet mht den samlede forekomst af påvirkninger inden for arbejdsmiljøet. Dette er beregnet på grundlag af et gennemsnit af de tre samlede påvirkningsrangordninger inden for hhv det fysiske, termiske og kemiske, det ergonomiske og det psykosociale arbejdsmiljø Dette gennemsnit rangordnes i fire grupper, hvor gruppen med den laveste rang er den, der alt i alt har det gode arbejdsmiljø, og gruppen med den højeste rang er den, der har det dårlige arbejdsmiljø. Sammenligninger af selvstændiges og lønmodtageres arbejdsmiljø og branchegruppers arbejdsmiljø I opgørelserne af selvstændiges arbejdsmiljø sammenlignes denne gruppe med lønmodtagere. I opgørelserne efter branche i 2000 sammenlignes de enkelte brancher med alle øvrige brancher. Værdier fremhævet med fed angiver at forskellene er signifikante (Pearson chi 2, p<0,05). Sammenligninger af arbejdsmiljøet 990, 995 og 2000 I årene 990, 995 og 2000 er der spurgt om forekomsten af 3 forskellige arbejdsmiljøpåvirkninger. Værdier fremhævet med fed angiver at ændringen i de undersøgte år er signifikant (Pearson chi 2, p<0,05). Sammenligninger af forekomsten af helbredsproblemer i jobgrupper I 2000 sammenlignes - for hvert køn - de enkelte job med alle øvrige job, hvor der er kontrolleret for alder ved at beregne en PPR-værdi. Alle signifikant forøgede forekomster rapporteres - der hvor der i øvrigt er en større variation i forekomsten i jobgrupperne end der kunne forventes. Analyser i pjecerne I tværsnitsanalyserne har hovedspørgsmålene været, hvor hyppigt en række påvirkninger og helbredseffekter forekommer i lønmodtagerpopulationen generelt og i forskellige undergrupper: køns-, alders- og jobgrupper. Dette er målt ved at beregne andelen af lønmodtagere i de pågældende grupper, der angav en bestemt påvirkning eller helbredseffekt over en bestemt tærskelværdi, fx i mere end 3/4 af arbejdstiden. Tværsnitsundersøgelsens resultater er opgjort forskelligt alt efter om det drejer sig om påvirkninger eller helbredseffekter. Påvirkninger er opgjort for alle lønmodtagere og selvstændige fra 8-59 år og for begge køn. Forekomsten af påvirkninger inden for jobgrupper er ikke korrigeret for alder, da det antages, at arbejdsmiljøpåvirkninger ikke skyldes lønmodtagernes eller de selvstændiges alder. Lønmodtagere i nogle manuelle job udgør en forholdsvis stor andel af de 8-29-årige og en forholdsvis lille andel af de 50-59-årige som følge af, at de dels kommer relativt tidligt ud på arbejdsmarkedet, dels forlader det relativt tidligt, se bilag B, tabel 7. Hvis de relativt få

ældre medarbejdere i manuelle job får de mindst belastende opgaver, da vil en kontrol for alder underdrive forekomsten af dårligt arbejdsmiljø i manuelle job. Derimod er helbred kontrolleret for alders (tiårsaldersgrupper), da de fleste helbredsproblemers forekomst ofte stiger med alderen, og en overvægt af unge hhv ældre i sig selv kan betyde, at en helbredseffekt forekommer sjældnere hhv hyppigere i en jobgruppe. Påvirkninger og helbredseffekter er opgjort for jobgrupper. Til brug for denne undersøgelse er lønmodtagere og selvstændige inddelt i 57 jobgrupper, se nærmere i bilag B.