Hvad gemmer der sig i Hajsøen?

Relaterede dokumenter
At børnene får viden om og sprog omkring insekter og små dyr i naturen og dermed udvidet naturforståelse

Sommer Juni, Juli, August

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Før. (formål/dannelse) (mål) Emne: Udforske krible krable livet udenfor med fokus på sneglen, bænkebideren, edderkoppen, myren, og regnormen.

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse

Formål: Vi ønsker at stimulere børns nysgerrighed og lyst til at udforske verdenen via eksperimenter.

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

Børnehaven Grønnegården

Skovsøen. En historie om naturfagsundervisningen på Hellerup Skole

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag

Solstrålen Læreplaner, 2013

Konkrete læringsmål. Tiltag. Tur til Gl. Estrup hvor vi skal se på dyr.

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Læreplan for D.I.I. Huset på Bakken Side 1

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Faktaoplysninger. Inger Højgaard. Billede. Telefon nr

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Navn: Fødselsdato: Forældreunderskrift. Udfyldt Dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen:

Inden jeres børn begynder i skole, vil daginstitutionen sammen med jer drøfte, hvor langt jeres børn er indenfor kompetencerne.

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

Skoleparat. Vi glæder og til samarbejdet. Borup Privatskole

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Pædagogisk læreplan for Daginstitutionen Troldblomst:

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO

Faktaoplysninger. Navn Mie Rasmussen Kamma Jørgensen. Billede. Mailadresse Telefon nr.

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus

Susanne og Majbrit er tov holdere. Men det vil foregå stue vis. Etablering af sanse rum, Billeddokumentation Periodevis visning på vores billedskærm.

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i Børnehaven.

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA NATUR

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Vinter 2017/ December - Januar - Februar

NATUR OG NATURFÆNOMENER.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Børnehaven Grønnegården 2016

Børnehuset Delfinen. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

Krible Krable bog til børnehavebørn. (Barnets navn) Krible Krable Bog

At være klar til skole handler om meget mere end at kunne skrive sit navn eller tælle til ti.

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Evaluering af læreplan Børneuniverset

I den kommunale dagpleje arbejder vi med Pædagogiske Læreplaner. Indhold:

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Dokumentation fra vores indsatsområde Science: Vaden: Vi fordyber os i nærområdet Vaden og undersøge naturfænomener og liv.


Fatkaoplysninger. Institutionens navn. Adresse. Telefonnummer. Hjemmeside. Leder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder. Navn.

Klar til skole. personlige kompetencer sociale kompetencer sprog krop og bevægelse naturen og naturfænomener kulturelle udtryksformer og værdier.

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Børnene skal blive i stand til at udvikle deres kreativitet og fantasi og udvikles med deres personlige kompetencer.

Tønder Distriktsskole -et bevidst valg med dit barn i centrum- Klar til skole! Vi glæder os til at se dig!

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Læreplan for Refmosegård Børnehave

Naturprojekt for rød stue.

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!

Gandrup Dus Dus-indholdsplan for 2008/09. At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker.

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Læreplan og læringsmiljøer i Dagtilbud Skanderborg Midt Trekløveret

Børnehaven Næshøjs fokuspunkter 2011

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling

Vandhulsdetektiver. Et tværfagligt undervisningsforløb i natur/teknologi, matematik og dansk

De kommende års læreplansmål

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Natur og naturfænomener

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Kulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen Motoriske udvikling

Læreplanstemaer. Side 1 af 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Efterår September, Oktober, November

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

Fatkaoplysninger. Navn Helle Langaa Andersen Trine Lind Claus Jensen. Billede

Leder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder. Navn Tonni Knudsen Hanne Ulsøe Dorte Jesperseen

Transkript:

1/9 Hvad gemmer der sig i Hajsøen? Sammenhæng: Vi tager på ture til Hajsøen, hvor fisker med net og undersøger vores krible-krable fangst. Vi medbringer opslagsbøger og bestemmelsesduge, så vi kan finde ud af, hvad vi har fanget. Vi etablerer et akvarium i hjemme i Krudthus, så vi videre kan studere og fremvise vores fangst. Mål: At få viden om livet i en sø og udvidet naturforståelse At opleve glæden ved undersøgelser i naturen sammen med sine kammerater At fordybe sig, forfølge sin nysgerrighed og reflektere sammen At opleve bevægelsesglæde At styrke relationsdannelsen imellem børnene At inddrage æstetiske læreprocesser i opbygning af naturforståelse I TitiBo arbejder vi med de 4 kompetencer: læringskompetencen, meningskompetencen, forandringskompetencen og relationskompetencen. Når vi planlægger en fælles aktivet for en børnegruppe er alle disse kompetencer altid i spil - samt de fleste læreplanstemaer. Bagerst i dokumentet er målene for vores vandhul aktivitet uddybet medbaggrund i vores 4 kompetencer. Tiltag: Vi tager udgangspunkt i de ovenfor beskrevne læringskompetencer. Vi arbejder med kognitive, æstetiske, motoriske, sociale og sproglige læreprocesser i konkrete, sanselige og gentagende oplevelser i naturen og i børnehavens lokaler. Små meget voksenstyrede science eksperimenter udføres. Vi tager gentagne gange til Hajsøen og fisker 6 gange i alt indtil videre, men vil fortsætte hen over sommeren og efteråret. Gruppestørrelse fra 6-24 børn. Vi finder frø-og tudseæg som, vi tager med til vores eget akvarium. Vi voksne fortæller børnene om udviklingen fra æg, til haletudse til frø/skrubtudse. Vi følger udviklingen i vores akvarium. Frøerne er fredede, så børnene udsætter frøerne igen i søen til sidst. Vi tager også andre at krible krable dyr med hjem.

Kognitivt/sprogligt: Vi har bestemmelsesdug og opslagsbøger med så børnene kan bestemme deres fund og sætte navne på. Vi snakker sammen med børnene om vandhullets insekters levevis og svarer på børnenes nysgerrige spørgsmål om disse. Vi hjælper børnene med at opstille eksperimenter der svarer på nogle af børnenes egne spørgsmål. Vi stiller science spørgsmål, så børnene reflekterer og snakker sammen om, hvad de ser nede i bakken med deres fangst af krible krable dyr. Kan de alle svømme? Hvad gør de der ikke svømmer? Hvem bevæger sig sjovest? Hvem er der flest af? Er det de samme som sidst? Hvem er rovdyr? Er der nogen insekter der kan gå på vandet? Børnene udveksler erfaringer i meningsfulde dialoger om fælles tredje (krible krable) og vi diskuterer vores udførte science-eksperimenter. Sanseligt/motorisk: Vi bevæger os, når vi går til søen og når vi finder at krible krable dyr i vandhullet som vi undersøger (grov og finmotorik, balance, mange sanser). Eksempelvis skal børnene holde balancen når de fisker med et net,, børnene oplever lysets spil i overfladen og mærker forskel på en frø og tudse. Børneeksperiment/science: Vi stiller spørgsmål og reflekterer over udseende mm- se ovenover. Vi laver et lille science forsøg til at vise, og snakke om hvorfor nogle insekter kan gå på vandet (overfladespænding). Vi hælder kanel på vand og prikker til det med en tændstik med sæbe på. Edderkopper og vandkalve kan tricks med luftbobler under vand, så de kan ånde. Vi fanger luft med et glas, som vi slipper fri under vandet. Æstetisk: Vi tegner haletudser og frøer, og følger spændt deres udvikling når vi kigger i akvariummet. Det ksn give anledning snak om forskellige grønne nuancer, og om en frø egentlig altid er grøn? Sociale læreprocesser: Samarbejde om science eksperimenterne : Vente på tur, lytte fremsige meninger i dialogerne. og dermed udvikler fællesskabets aktiviteter og værdier i samspil med andre. Måske spirer nye venskaber via interesse og når vi tager afsted i små grupper, hvor de voksne har været bevidste om gruppesammensætningen. Tegn på læring Børnene ønsker frivilligt at deltage i planlagte aktiviteter og eksperimenter omkring vandhullet. Børnene deltager i dialogen om krible krable dyrene i vandet. Børnene efterspørger fisketure til vandhullet. Børnene deler ketcher frivilligt med hinanden og venter på deres tur til at fiske. Børnene er nysgerrige og deler fund og ideer og tanker med hinanden. Børnene inddrager krible krable dyr i deres leg. Børnene er interesserede i livet i vores etablerede akvarium. Børnene viser deres forældre vore akvarium og fortæller om indholdet og forvandlingen fra æg til haletudse til frø. Forældrene fortæller os om børnenes udsagn hjemme om krible krable dyr.

3/9 Børnene vil gerne tegne haletudser eller frøer. Børnene fortsætter med at lege med de børn de har været på tur med om eftermiddagen, når vi igen har samlet hele børneflokken i Krudthus, eller de sætter sig sammen og spiser eftrmidagsmad. Evaluering Undervejs oplevede vi at forældrene kom og fortalte om hvor interesserede børnene var for at fortælle om det oplevede. Vi så også mange børn fremvise vores akvarium til deres forældre. Vi har desværre ikke været gode til at samle citater herfra. Børnene efterspurgte ture til vandhullet hvilket er tegn på at de er interreseret i at opdage mere om livet i vandet. Når vi tager mindre grupper med til vandhullet kan vi se at nye relationer opstår og det giver mulighed for at lege med nye venner. Det fælles 3. (ketjning og læring om vandhullets liv) virker som en samlende faktor for de nye relationer kan opstå. Vi så stor faglig interesse og havde mange gode sproglige snakke om de fangede insekter hvilket vi synes afspejler sig i de efterfølgende billeder. Vi har tegnet frøer og haletudser hvilket også gav anledning til sna om frøernes udviklingsstadier. I det følgende er billeder med eksempler på hvad børnene har oplevet og lært undervejs: Hvad har vi fanget?

Sammen forundres vi og undersøger vi hvad vi har fundet. Vi fangede bl.a. frøæg, tudseæg, skorpionstæger, igler, vandkalve og skøjteløbere.

5/9 Kan vi bestemme det fangede ud fra en bestemmelsesdug? Vi deler tanker og viden, og sammen finder vi måske ud af det.

De voksne stiller spørgsmål, der hjælper til fordybelse og refleksion over dyrenes forskelligheder f.eks. 'Kan alle de fangede krible krable dyr svømme?' Vi kigger på vore haletudser hjemme i Krudthus. Stor forundring og glæde, når vi opdager haletudserne har fået ben.

7/9 og haletudserne i vore terrarium blev til frøer...

Glæde ved fælles oplevelser og sansninger. Inden vi genudsætter vores frøer og haletudser studeres de lige en ekstra gang. En haletudse med 4 ben

9/9 Bilag 1 I TitiBo arbejder vi med de 4 kompetencer: læringskompetencen, meningskompetencen, forandringskompetencen og relationskompetencen. Når vi planlægger en fælles aktivet for en børnegruppe er alle disse kompetencer altid i spil - samt de fleste læreplanstemaer. Nedeunder er målene for vores vandhul aktivitet uddybet medbaggrund i vores 4 kompetencer. Læringskomptence: forståelse for naturen og naturfænomener at kunne lære nyt at være nysgerrig At kunne fordybe sig At turde/ville forsøge igen At kunne reflektere At kunne formidle sine oplevelser øver sig i at fuldføre aktiviteter udvikler sit ordforråd og sine begreber Meningskompetence: At mærke efter sig selv At kunne vælge til og fra At kunne stå fast At kunne ændre mening At rumme andres mening og er nysgerrig og lydhør overfor andres initiativer er aktivt deltagende øver sig i at lytte, fortælle, svare og spørge Forandringskompetence: At evne at handle At ville handle At være nysgerrig At turde prøve nyt Relationskompetence: at kunne håndtere konflikter at kunne dele med andre og vente på tur at kunne arbejde/lege med andre at kunne holde fast i relationer