25-04-2010. Ældre og alkohol. Aldring. Aldring. Aldring. Aldring. Aldring. Silkeborg, april 2010. Ved Finn Zierau, Overlæge



Relaterede dokumenter
Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Kort og godt Den korte opsporende samtale

Alkohol og ældre Ulrik Becker

1. Hvornår er du født? (dato og år) mand... 1 kvinde... 2

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Tidlig opsporing ved frontpersonale - med og uden struktureret ledelsesforankring

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

Alkoholfokus i ældreindsatsen et projekt i Silkeborg ved Christina Kudsk Nielsen

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar juni Forberedende Voksenundervisning

En tablet daglig mod forhøjet risiko

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Projekt alkoholfokus i ældreindsatsen

Projekt Alkoholfokus i ældreindsatsen et projekt i Danmark ( )

Skader som følge af alkoholindtag

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

Hvad gør alkohol for dig?

OM ALKOHOL. Fakta om alkohol

Gode råd om at drikke lidt mindre

SPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM

Funktionelle Lidelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Sammenhæng i den kommunale indsats over for ældre med alkoholoverforbrug

en handleguide til personale, der møder borgere med et alkoholforbrug

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Tjek på beboerens medicin

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

VORES ALKO HOLD NING

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Information om alkohol og helbred

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol Dagbog om at lære at drikke med måde

ALT OM TRÆTHED. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. Solutions with you in mind

PATIENTERS VIDEN OM KNOGLESKØRHED (OSTEOPOROSE)

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

3. ALKOHOL. Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug?

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

PATIENTERS VIDEN OM KNOGLESKØRHED (OSTEOPOROSE)

Miniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen

guide Foto: Scanpix August Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

spørgeskema om din epilepsi

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

Gode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær. Vanedannende medicin skal tages med omtanke

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning

Workshop: Ældre og alkohol. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Sundhedsprofil Sundhedsprofil Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom

A A R H U S U N I V E R S I T E T

POLIO OG POSTPOLIO. Overlæge Lise Kay

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato åå mm-dd

Din livsstil. påvirker dit helbred

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Spørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen. Sundhedstjenesten

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Oral Health Impact Profile (OHIP) Den oplevede sundhedstilstand i mundhulen og dennes indflydelse på livskvalitet.

Alkohol på arbejdspladsen

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

Det handler om din sundhed

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom


Baseline spørgeskema Version 2.1 Dato

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Undersøgelsen Ældre og Ensomhed

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED

Sundhedsprofil Med fokus på alkohol

Endometriose og mave-tarmproblemer

Spørgeskema vedrørende prostatakræft. P a t i e n t s p ø r g e s k e m a D A N C A P. Patientspørgeskema DANCAP. Side 1. Version 2, juli 2010

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Sundhed og livsstil. Fysioterapeut Janni Langelund

HELBREDSATTEST TIL BRUG I REDNINGSBEREDSKABET

Middelfart den 22. april Alkoholepidemiologi

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred

Transkript:

CNS: Aftagne mængder af neuroner og hjernens vægt Ingen indflydelse op funktionen Ældre og alkohol Silkeborg, april 2010 Ved Finn Zierau, Overlæge Nedsat korttidshukommelse Tager længeretid at lære nyt Aftagende nerveledningshastighed Nedsat følesans Aftageni antal af fibre i nervebaner Nedsatte reflekser Mindsket sensorisk opmærksomhed Nedsat vibrationssans Hjerte/kar Nedsat slagvolumen Nedsat bevægelighed Mave/tarm-kanalen Tab i antal ogstørrelse af smagsløg Nedsat smagssans Nedsat evne til at øge hjertefrekvensen ved motion Tab af tandsæt Mulig tygningsbesvær Lunger Nedsat vitalkapacitet Nedsat iltoptagelse ved fysisk aktivitet Nedsatbevægelighed af tyktarm Mulig forstoppelse Nedsat ciliefunktion Nedsat iltgennemstrømning ved fysisk aktivitet Større dødt rum Forøget brystvolumen Forøget risikofor lungebetændelser Nyre Nedsat koncentrationsevne Nedsat nyrekapacitet Hud Tab af elastisk væv Flere rynker Tilbagevendende blødninger Muskler og knogler Slidgigt Dårligbevægelighed og smerte Mindre svedkirtler Hårtab Svært at vurdere væskemangleog nedsat svedtendens Tab af knogletæthed Tab af højde Øjne Linseuklarhed Øger risiko for fald og brud Tilbøjelighed til brud Nedsat pupilstørrelse Dårligt syn Mindsket muskelmasse Nedsat styrke Indskrænket synsfelt Aftagende evne til fokusering Mindsket kontraktionsevne 1

Alkohol og ældre Øre Næse Øregang skrumper Nedsat lugtesans Tabaf hørelse på høje frekvenser Øget risiko for madforgiftning Skal vi overhovedet blande os? Holdningen år 2000 Øl er en gudedrik. Bliver den taget fra de gamle, går verden da helt af lave. Det er livskvalitet, det handler om. Det er meget vigtigt. Hvad ved en skide overlæge om sådan noget? Han er vel bare en eller anden der skal have en doktorafhandling eller sådan noget lignende, for at få noget mere i løn Jeg tror, samfundet sparer en masse penge ved at give de gamle lov til at drikke det de vil. Svend Aage Larsen -Beboerformand, Plejehjemmet, Dronning Anne Marie Centeret på Frederiksberg, om forslaget fra Overlæge Finn Zierau, der mener at ældre mennesker skal holde sig til en genstand om en. (Ekstrabladet) NYRUP: Drik bare videre FIND ARTIKEL! Er der sket en holdningsændring siden? Hvorfor fokus på alkoholforbrug? De ældre drikker jo ikke Alkohol er gavnligt for hjertet, det siger Sundhedsstyrelsen selv Det skader i hvert fald ikke Demens Kognitiv funktion 14/21 - grænserne Hjertesygdom Dødelighed 2

Alkoholindtagelse og risiko for demens ALZ/Vaskulær Alkoholindtagelse og kognitiv funktion 5+ N = 980 1991-9 årligt followup herefter Hvis man drikker mindre end 3 genstande vin ligt mindre sandsynlighed for demens (speciel genotype) Øl/spiritus Ikke øget risiko for demens Lavt til moderat alkoholforbrug beskytter mod nedsat kognitiv funktion hos ældre Kvinder -men ikke mænd J. Am. Geriatr., 2008 J. Am. Geriatr., 2004 Alkoholindtagelse og funktionsniveau - ADL Kognitivt niveau og dødelighed Konklusion: 5+ N = 13.339 USA anbefaling Mænd: Kvinder: 1 genstand/ Mindre Drikker man mere end USA-grænserne men mindre end 14/21-grænserne er der ingen øget sandsynlighed for nedsat ADL, kognitiv funktion eller øget dødelighed Drak > 1 genstand USA England Mænd 10 % 28 % Kvinder 3 % 10 % J. Am. Geriatr., 2007 Alkoholindtagelse og samsygelighed og 20års dødelighed Konklusion: 1971-1992 N = 4.91 + Mænd: Højere dødelighed Afholdenhed: Hverken højere eller lavere dødelighed Risikodrikning - Mænd: 18 % Kvinder: 5 % 2-3 gnst. eller mere/døgn + fysisk sygdom / angst / smertestillende behandling Kvinder: Ingen højere dødelighed Afholdenhed: Hverken højere eller lavere dødelighed J. Am. Geriatr., 200 3

Alkoholindtagelse og hjertesygdom Hvad er moderat alkoholdforbrug? Et moderat alkoholdforbrug har beskyttende effekt, primært i forbindelse med hjerte-/karsygdomme Risikoen for at dø af hjerte-/karsygdomme stiger med alderen, hvilket understærre, at særligt ældre har gavn af et moderat alkoholforbrug. Alkohol er en god social drik, skaber netværk og fællesskab Det kommer an på! Hvor du har din viden fra: Dig selv Dosis mindskes med årene Sundhedsstyrelsen - Ældre og alkohol, 200 Videnskaben Hvide amerikanere: 0 % drak mere end anbefalet, men mente de havde et moderat alkoholforbrug Geriatric Nursing, 2003 Ældres forbrugsmønster Mænd: 2/ < 5 år < 1/ Vaner bevares A drink a day keeps the doctor away Grønbæk, 200 Nogle øger forbruget - Late onset alcoholism Forbrugsmønster der ikke benævnes som misbrug med eksisterende definitioner men på trods af dette giver den ældre øget risiko for alkoholrelaterede-problemer pga.: samtidig sygdom Medicinering Tolerenceændring Andre aldringsfænomener Befolkningsundersøgelse 5+ på hospital N = 11.745 50+ 1987 2003 Mænd (Genst.) 1,5 2,1 Kvinder (Genst.) 0,5 1,0 Storforbugere Mænd 13 % 20 % Kvinder 5 % 13 % Sundhedsstyrelsen, 2009 Zierau & Petersen, 2000 AMA (BBH) N = 207 4

5+ på plejehjem (USA) Resultatet: 24, % havde overforbrug / grænseforbrug Mænd / kvinder 4,4:1 31 % af overforbrugerne uspecifikke symptomer ifa. svimmelhed og faldtendens 2 % i kontrolgruppen Journal: 53 % af overforbrugerne = intet forbrug 3 % af grænseforbrugerne = intet forbrug / væsentlig mindre end aktuelt indtag Benzodiasepin / hjemmehjælp: relation til øget alkoholindtag 50 % har haft alkoholanamnese 18 % drikker I Danmark? Geriatric Nursing, 2003 Inddeling af misbrug hos ældre Ældremobiliseringen Risikoforbrug: Et forbrug af alkohol, som øger sandsynligheden for at en person vil udvikle alkoholrelaterede problemer Problemdrikkeri (skadeligt forbrug) Et forbrug af alkohol, som har medført negative fysiske/psykiske/sociale konsekvenser Afhængighed Craving, abstinenser, skade fysisk/psykisk, manglende social funktion, tolerance, kontroltab Zierau & Gleeson, 2002 N = 844 Med / uden hjemmehjælp Alkoholspørgeskema Fald i løbet af seneste 12 måneder Sove-/nervemedicinering Helbredskvalitet Ændring i alkoholvaner Bispebjerg / Ikast Alle nedenfor nævnte spørgsmål bedes besvaret med et kryds i den rubrik, som Ja nej du mener passer bedst som svar på spørgsmålet. Ældremobiliseringen 1 Har du indenfor det sidste år følt, at du burde nedsætte dit alkoholforbrug? 2 Er der nogen der, indenfor det sidste år, har brokket sig over, at du drikker for meget (f.eks. Samlever, børn, chef, kollegaer, venner og bekendte) 3 Har du indenfor det sidste år følt dig skidt tilpas eller skyldig pga. dine alkovaner? 4 Har du inden for det sidste år jævnligt taget en genstand som det første om morgenen for at berolige nerverne eller blive tømmermændene kvit? 5 Drikker du alkohol udenfor måltiderne på hvere? RESULTATER Gennemsnit Antal e med alkohol 4 31 % 25 % i 7e Alkohol uden for måltiderne 25 % m/k - 37/13 % Klager over alkoholvaner 2 % Skyldfølelseover alkoholvaner 2 % Burde nedsætte forbrug 4 % Bruger for at berolige nerver 3 % m/k - 4/1 1 2 3 4 5 7 Hvor mange e om ugen nyder du alkohol? 2 x ja eller 1 x ja og mere end eller lig 4 e: overvej alkohol problem. Zierau et al. 2005 5

Ældremobiliseringen Med hjemmehjælp Uden hjemmehjælp N= 244 N = 00 Fald 2 gange eller flere Fald 1 gange eller flere Alkogruppe Ikke alkogruppe Alkogruppe Ikke alkogruppe 40 % 30 % Ingen forskel Helbred Ingen forskel Ingen forskel Sove-/ nervemedicin 8 % 4 % 1 % 11 % Søvnløshed 20 % 8 % Ældremobiliseringen Med hjemmehjælp Nedsat sit alkoholforbr. 31 % 14 % Øget sit alkoholforbr. 3 % 1 % Helbredskvalitet Virkelig godt / godt / nogenlunde 79 % 92 % De ældre kan ændre deres alkohol vaner De fleste ældre har det godt Uden hjemmehjælp De der har et alkohol-overforbrug, får også hyppigere sove- / nervemedicin Hvilke ældre skal vi fokusere på - alkoholmæssigt? Problemdrikkerne Afhængige? Problemdrikkerne? Risikodrikkerne? Vi skal ope det; de kommer ikke selv NIAAA, 2001 Ændret søvnmønster Træthed og sløvhed om en Uforklarlige fysiske klager Synsforstyrrelse Dårlig ernæringstilstand Ændring i madvaner (sjusket) Sløv tale Ændring i motorik (tremor) Tør mund Ændring i urinudskillelse (inkontinens) Problemdrikkerne -Fortsat Risikodrikkerne Kognitive ændringer (besvær med at følge med i TV) Humørsvingninger (angst, depression) Ændringer i egenomsorg Non-compliance Hyppige skader (fald - ulykker med videre) Hukommelsesbesvær Forvirrethed Usædvanlig reaktion på medicin (sove-/nervemedicin) Uforklarlige kramper Social isolation Økonomiske problemer Geriatric Nursing, 2003 Ændring i livsrolle Mistet arbejde Efterlevende Social isolation Flytning Passe samlever/ægtefælle Passe børnebørn

Risikodrikkerne -Fortsat Bivirkninger af anden medicin (antabus reaktion) Hjerte: Perorale antidiabetika: Smertestillende Antibiotika Nitroglycerin Isordil (Isorbid dinitrat) Tolbutamid Tolazamid Clorpropamid Phenacetin Phenylbhutason (Urinsur-gigt) Cloramphenikol Isoniazid Flagyl Sulphotrim Nitrofuantoin Geriatric Nursing, 2003 Hvordan intervenerer? Skal du? Skal andre professionelle? Skal de pårørende komme på banen? Det skal I alle! -Men du er på lige nu! Skal vi gå efter genstande? Rekommandationerne passer med <1 genst./ Øget alkoholsensitivitet, øget medicinforbrug, dårligere leveomsætning, mindre muskelmasse eller skal vi gå efter konsekvenser af alkoholforbruget? Der kan være et alkoholproblem, hvis nogen bliver bekymret for dig! Familie Personale Dig selv Alle nedenfor nævnte spørgsmål bedes besvaret med et kryds i den rubrik, som Ja nej du mener passer bedst som svar på spørgsmålet. Det skal du gøre: 1 Har du indenfor det sidste år følt, at du burde nedsætte dit alkoholforbrug? 2 Er der nogen der, indenfor det sidste år, har brokket sig over, at du drikker for meget (f.eks. Samlever, børn, chef, kollegaer, venner og bekendte) 3 Har du indenfor det sidste år følt dig skidt tilpas eller skyldig pga. dine alkovaner? 4 Har du inden for det sidste år jævnligt taget en genstand som det første om morgenen for at berolige nerverne eller blive tømmermændene kvit? 5 Drikker du alkohol udenfor måltiderne på hvere? Udtryk din bekymring over den ændring der er sket Selv et lille alkoholforbrug kan have utilsigtede bivirkninger når man bliver ældre 1 2 3 4 5 7 Hvor mange e om ugen nyder du alkohol? 2 x ja eller 1 x ja og mere end eller lig 4 e: overvej alkohol problem. Zierau et al. 2005 7

Case 9 år og gift Føler sig lidt svag på det seneste Haft influenza og forkølelse som ikke vil gå væk Bliver smittet af børnebørnene Borgeren og ægtefælle pensioneret for nogle år siden Har tidligere levet et aktivt liv Føler hun er blevet ældre Initiativet er ikke som i gamle e Øget smerte i leddene Jeg får jo ikke rørt mig så meget som jeg burde Lidt søvnbesvær (Behandles med sovepille, der ofte må gentages pga. opvågnen) Hvordan kommer du videre? Case -Fortsat Til frokost - 1 glas vin Før maden - ½ glas vin Til maden - 1½ glas vin Ældremobilisering Zierau & Gleeson, 2002 Over ¾ af hjemmehjælperne har oplevet klienter med alkoholproblemer Pårørende: 55 % af 25-55 årige mener at man skal blande sig i de ældres alkoholvaner SKAB ALLIANCER! I den gode sags tjeneste!! Børnebørnene de mest motiverede for indgriben!!! Støtte til interventionen I din jobbeskrivelse bør der stå: Fra arbejdsgiver Fra kolleger Fra pårørende Ethvert sundhedspersonale SKAL ved mistanke om mistrivsel, involverende alkohol, give udtryk for bekymring overfor borgeren, og at alkohol/medicin kunne være en medvirkende årsag til bekymringen Ethvert sundhedspersonale SKAL opfordre til at egen læge bliver involveret Ethvert sundhedspersonale SKAL rapportere sin bekymring videre i sit system 8

I din jobbeskrivelse bør der stå: -Fortsat Ethvert sundhedspersonale BØR (hvis muligt) tage ansvar for at pårørende/familien bliver orienteret Ethvert sundhedspersonale KAN udtrykke sin bekymring og stille screeningsspørgsmålene til borgeren eller de pårørende, hvis muligheden byder sig Ethvert sundhedspersonale VED, ved positiv test, hvad der videre skal gøres Så hvorfor fokus på misbrug blandt de ældre? Samme/øget alkoholindtagelse: Kan nedsætte livskvaliteten Kan medføre øget sygelighed Koster penge PAS PÅ!!! OG! De våde generationer er på vej!!! 9