Beskæftigelses- og erhvervsanalyse af sundhedsbranchen

Beskæftigelses- og erhvervsanalyse af sundhedsbranchen Projektleder Ann Louring Roldan Projektkonsulent Gitte Piil Eriksen Seniorkonsulent Orla Skrubbeltrang Sundhedsområdet Storstrøms ErhvervsCenter Vordingborg Juni 2005

Indhold INDHOLD... 2 1 INDLEDNING... 4 1.1 AFGRÆNSNING OG METODE... 5 2 RESUMÉ OG ANBEFALINGER... 8 2.1 HOVEDKONKLUSIONER... 9 2.1.1 Beskæftigelsesmæssige satsningsområder... 10 2.1.2 Samlet vurdering af rekrutteringsbehov... 13 2.2 DISKUSSION OG ANBEFALINGER... 13 3 ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESSTRUKTUREN PÅ SUNDHEDSOMRÅDET I STORSTRØMS AMT... 18 3.1 DET OFFENTLIGE SUNDHEDSOMRÅDE... 18 3.1.1 Det amtslige sygehusvæsen... 18 3.1.2 Privatpraktiserende sundhedsområde under sygesikringen... 19 3.1.3 Kommunernes omsorgs- og plejesektor... 19 3.2 PRIVATE MEDICO-VIRKSOMHEDER I STORSTRØMS AMT... 20 3.3 SAMLET OVERSIGT OVER SUNDHEDSOMRÅDET I STORSTRØMS AMT... 22 3.4 BESKÆFTIGELSE OG REKRUTTERING PÅ SUNDHEDSOMRÅDET... 23 3.4.1 Opsamling på forventninger til beskæftigelsen... 23 3.4.2 Den generelle beskæftigelsessituation i Storstrøms amt... 24 4 VIRKSOMHEDERNES FORVENTNINGER TIL BESKÆFTIGELSE OG REKRUTTERING... 26 4.1 POSITIVE FORVENTNINGER... 26 4.1.1 Mangel på bestemte typer af arbejdskraft... 26 4.1.2 Praktiserende læger og tandlæger... 27 4.1.3 Plejesektoren... 27 4.1.4 Medico-virksomhedernes brug af højt uddannede medarbejdere... 28 4.1.5 Medico-virksomhedernes behov for produktionsmedarbejdere... 28 4.2 RESULTATER FRA SPØRGESKEMAERNE... 29 4.2.1 Ubesatte jobs i virksomhederne i Storstrøms amt... 29 4.2.2 Virksomhedernes mangel på bestemte former for arbejdskraft... 31 4.2.3 Konsekvenser for virksomhederne af mangel på arbejdskraft... 33 4.2.4 Virksomhedernes rekrutteringspraksis i forhold til transporttid... 34 4.2.5 Situationen i dag i forhold til året før... 35 4.2.6 Virksomhedernes vurdering af ansvar for mangel på arbejdskraft... 35 4.2.7 Virksomhedernes egne initiativer for at modvirke mangel på arbejdskraft... 37 4.2.8 Virksomhedernes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen... 38 4.2.9 Virksomhedernes behov for efteruddannelse... 40 5 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE PERSPEKTIVER... 43 5.1 TEKNOLOGISKE LØSNINGER TIL AT REDUCERE BEHOV FOR SPECIALISTER... 45 2

5.2 FASTHOLDELSE OG TILTRÆKNING AF HØJT UDDANNEDE... 46 5.3 STØTTE TIL MEDICO-INDUSTRI... 48 5.4 STORSTRØM SOM SUNDHEDSREGION... 53 5.5 WELLNESS-OMRÅDET... 55 REFERENCER OG KILDER... 58 BILAG 1: DATAGRUNDLAG... 61 BILAG 2: SUNDHEDSBRANCHENS BESKÆFTIGELSE: PRIVATE... 62 BILAG 3: SUNDHEDSBRANCHENS BESKÆFTIGELSE: AMTET... 67 BILAG 4: SUNDHEDSBRANCHENS BESKÆFTIGELSE: KOMMUNER... 69 BILAG 5: OVERSIGTSSKEMA... 70 BILAG 6: SPØRGESKEMA TIL BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSEN... 71 3

1 Indledning Sundhedsområdet kan i de kommende år blive et af de helt store vækstpotentialer i dansk økonomi. I Storstrøms amt spiller sundhedsområdet allerede i dag en vigtig beskæftigelsesmæssig rolle først og fremmest på grund af det store antal beskæftigelsesmuligheder i den offentlige sektor. De beskæftigelsespolitiske aktører har derfor en naturlig interesse i at vurdere, om der også i Storstrøms amt ligger et beskæftigelsespolitisk potentiale i dette område, som kan styrkes og udnyttes. Der er ikke tidligere foretaget en særlig eller grundig analyse af beskæftigelses- og erhvervsstrukturen indenfor sundhedsområdet i Storstrøms amt. Det har således kun i begrænset omfang været muligt at arbejde med området, som et særligt beskæftigelsesmæssigt vækstområde, ligesom det ikke har været muligt for AF-Storstrøm at målrette vejlednings- og aktiveringsindsatsen for ledige mod eventuelle nye beskæftigelsesområder inden for branchen. Storstrøms ErhvervsCenter har med denne analyse ønsket at få et overblik over beskæftigelsen indenfor sundhedsområdet herunder at vurdere potentialet for, om private virksomheder kan omstille deres produktion til området, og at undersøge virksomhedernes rekrutterings- og beskæftigelsessituation. Formålet er, at en beskæftigelses- og erhvervsanalyse af sundhedsområdet kan være med til at skabe en større klarhed over, hvilke kompetencer virksomhederne inden for området efterspørger på nuværende tidspunkt, og hvilke kompetencer virksomhederne kan forventes at efterspørge i fremtiden. Beskæftigelses- og erhvervsanalysen er finansieret af Arbejdsmarkedsrådet for Storstrøms amt. Beskæftigelses- og erhvervsanalysen af sundhedsbranchen beskriver og analyserer erhvervs- og beskæftigelsesstrukturen blandt amtets virksomheder offentlige og private som er relateret til sundhedsområdet. Analysen inddrager både de private virksomheder i amtet, der allerede leverer ydelser (produkter/service) til omsorgs- og sundhedssektoren, og de private virksomheder, der ikke på nuværende tidspunkt leverer ydelser til sundhedssektoren, men som skønnes at kunne drage fordel af omstilling/diversifikation af den nuværende produktion til en produktion rettet mod omsorgs- og sundhedssektoren. Analysen af virksomhedernes rekrutterings- og beskæftigelsessituation inddrager blandt andet de nuværende og fremtidige arbejdskraftbehov (mængde, geografisk placering og kompetenceprofiler), eventuelle nuværende og forudsete fremtidige rekrutteringsproblemer, samt eventuelle behov for opkvalificering af medarbejderstaben. 4

Analysen af virksomhedsstrukturen beskriver eksisterende medico 1 /sundhedsklynger i amtet samt den samlede struktur af sundhedssektoren, særlige kompetenceområder og potentielle fremtidige beskæftigelsesmuligheder. 1.1 Afgrænsning og metode Diskussionen af sundhed som et vækstpotentiale er baseret på en meget bred definition af sundhedsområdet. Det betyder, at sundhedsområdet i denne afgrænsning typisk ikke kan genfindes i den almindelige måde at beskrive beskæftigelses- og erhvervsstrukturen på 2. Den primære målgruppe for denne undersøgelse og specielt dataindsamlingen i forbindelse med analysen er: Private virksomheder, som sælger produkter eller ydelser til det offentlige sundhedsområde, eller som har potentiale for at omlægge sin produktion hertil Det offentlige sundhedsvæsen primært sygehussektoren Den offentlige pleje og omsorg primært hjemmeplejen og institutioner for ældre Der er i undersøgelsen lagt stor vægt på at få kortlagt omfanget og sammensætningen af den del af den private sektor i Storstrøms amt private medico-relaterede virksomheder som producerer ydelser og/eller produkter til (den offentlige del af) sundhedsområdet 3. Herunder er der lagt vægt på at kortlægge omfanget af beskæftigelsen i virksomheder, som i dag ikke producerer til sundhedsområdet, men som har et potentiale i forhold til at satse på denne sektor. Disse virksomheder er omfattet af interviewdelen af undersøgelsen. Inden for sundhedsområdet er der en hastigt voksende underskov af små private virksomheder små behandlere, motionscentre, livsstilscentre m.v. Sammen med private sundhedscentre, kursteder, genoptræningscentre og lignende, kan denne del af sundhedssektoren samles under 1 Med medico menes virksomheder, der beskæftiger sig med eller leverer til medicinalindustrien. Medico/Sundhedsområdet består af alle de virksomheder, der indgår i produktionen af varer og serviceydelser til sundhedsområdet. Virksomhederne fordeler sig over hele værdikæden fra leverandører af viden og råstoffer til de endelige produkter, der når forbrugeren, jf. afsnit 2.1. Rapporten sætter fokus på de private virksomheder inden for Medico/Sundhed, som fremstiller produkter eller tjenesteydelser. Apotekersektoren og den professionelle sektor, herunder læger og tandlæger, inddrages i det omfang, de påvirker rammebetingelser for de ovennævnte virksomheder. 2 I den 6-cifrede brancheopdeling vil man alene kunne genfinde hospitalssektoren, læger, speciallæger og andre sundhedsspecialer i privat praksis, samt omsorgssektoren (hjemmehjælp og institutioner for ældre) 3 Virksomhederne er udvalgt i TDC s Navne og numre database (www.nnerhverv.dk) efter produktsortiment og ydelse. 5

begrebet wellness-industrien. Området er indtil videre kun i begrænset omfang udbygget i Storstrøms amt, og det er kun i sporadisk omfang beskrevet i den kvantitative beskrivelse af det samlede sundhedsområde. Wellness-industrien inddrages dog i diskussionerne som en mulighed for at skabe nye beskæftigelsesområder inden for sundhedsområdet. Sygehusene i Storstrøms amt er ejet af Amtet. Efter sammenlægningen af sygehusene i amtet til Storstrømmens Sygehus dækkes rekruttering til alle 4 sygehus-enheder fra Næstved. Sygehuset har netop analyseret beskæftigelses- og kompetencesituationen, og det har derfor været muligt at få et godt overblik over beskæftigelsessituationen på sygehusområdet. Sygehusområdet indgår i interviewdelen af undersøgelsen. Privatpraktiserende fysioterapeuter, læger og tandlæger indgår i diskussionerne og i den beskrivende del af analysen. Situationen for denne del af sundhedssektoren er primært belyst gennem samtaler med de respektive faglige foreninger og de ansvarlige for administrationen af sygesikringen i Storstrøms Amt 4. Derudover refereres til to publikationer fra Sundhedsstyrelsen, som er afslutningen på et analysearbejde Sundhedsstyrelsen iværksatte i foråret 1999 på baggrund af bidrag fra en styregruppe, der har bestået af tandplejens interessenter 5. Den privatpraktiserende del af sundhedssektoren indgår ikke i interviewdelen af undersøgelsen. De pågældende virksomheder fungerer kun i begrænset omfang som arbejdsgivere for andre faggrupper, og de pågældende specialister i privat praksis er ikke selv en del af målgruppen for den arbejdsmarkedspolitiske indsats. Apoteker, materialister og lignende private virksomheder, som varetager salg af bl.a. medicin, naturmedicin og lignende er ikke medtaget i analysen. Det samme gælder alternative behandlere. Pleje og omsorg over for ældre varetages af kommunerne. Der er udvalgt et antal kommuner til brug for undersøgelsen, som fordeler sig i hele amtet. Der er i udvælgelsen lagt vægt på at kunne afdække evt. lokale egnsforskelle, og kommunerne er udvalgt, så de dækker et repræsentativt geografisk udsnit af amtet, svarende til de nye storkommuner efter kommunalreformen. Den kommunale pleje og omsorg indgår i interviewdelen af undersøgelsen. Den forebyggende del af sundhedssektoren, som ligger i kommunerne bl.a. sundhedsplejen indgår ikke i analysen. 4 Amtet har bl.a. stillet de kvantitative oplysninger om privat praksis til rådighed for undersøgelsen. 5 Reference 1 og 2 i kildefortegnelsen. 6

Dataindsamlingen er foregået dels ved besvarelser af et spørgeskema 6, dels ved individuelle interviews af de personaleansvarlige i de private virksomheder, i kommunerne og på Storstrømmens Sygehus. Oplysningerne herfra er suppleret og komplementeret af oplysninger og vurderinger, der er fremkommet i netværksmøderne og andre møder i regi af projektet Sundhed som Vækstgenerator 7. Der er foretaget interviews med 12 private virksomheder (7 har ikke ønsket at deltage, ikke været til at træffe eller har ikke overholdt indgåede aftaler om gennemførelse af interview). Informationer for nogle af disse virksomheder er dog inddraget i undersøgelsen gennem virksomhedernes deltagelse i netværks- eller styregruppemøder, samt gennem opfølgende telefoninterviews. For Storstrømmens Sygehus vedkommende er der udfyldt to spørgeskemaer, og der er gennemført et længere interview med den hovedansvarlige for rekrutteringen. Endelig er der gennemført interviews med 6 kommuner (3 har ikke ønsket at medvirke). Interviewene er gennemført i perioden marts-april 2005. Hovedparten af interviewene er foretaget af en ekstern underleverandør 8, resten af Storstrøms ErhvervsCenter. De statistiske beregninger er lavet på baggrund af spørgeskemaerne. De uddybende kvalitative oplysninger fra interviewene samt information, der er kommet frem under netværks- og styregruppemøder, gennem telefoninterview etc., indgår i de kvalitative beskrivelser og diskussioner i de relevante afsnit. 6 Spørgeskemaet er gengivet i bilag 4. Det er konstrueret på basis af rapporten Rekrutteringssituationen i Storstrøms Amt, januar 2004 (reference 3 i kildefortegnelsen). Formålet har været muligheden for at kunne sammenligne med den nævnte tidligere undersøgelse. Der er dog sket enkelte rettelser og justeringer af spørgeskemaet efter drøftelse med AF-Storstrøm (reference 4 i kildefortegnelsen). 7 Sundhed som vækstgenerator er iværksat i samarbejde mellem Næstvedegnens Erhvervsudviklingsråd og Storstrøms Erhvervscenter. Formålet er at fremme og udvikle mulighederne for at skabe øget vækst i regionen med sundhedsbranchen som løftestang. 8 KommuneKonsulenten, Analysebureau 7

2 Resumé og anbefalinger Sundhedsområdet spiller en stor beskæftigelsesmæssig rolle i Storstrøms amt. Der er ca. 12.700 personer beskæftiget på de offentlige og private virksomheder i branchen, som den er afgrænset i denne undersøgelse. Det svarer til 12 % af samtlige arbejdspladser i regionen. Godt halvdelen af beskæftigelsen findes i den kommunale plejesektor nemlig 6.500 medarbejdere. Denne gruppe består dels af faguddannet arbejdskraft sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere m.v. og dels indgår der et stort antal ikkeuddannede medarbejdere i gruppen. Sygehusene i Storstrøms amt beskæftiger ca. 4.000 medarbejdere. Godt 400 af disse har en lang videregående uddannelse (læger og jordmødre), godt 1.500 har en mellemlang videregående uddannelse (sygeplejersker, fys/ergo, bioanalytikere m.v.), mens resten består af andet sundhedspersonale, lægesekretærer/administrativt personale, rengøringspersonale m.v. Lægepraksis, tandlæger, fysioterapeuter m.v. under sygesikringen beskæftiger knap 800 medarbejdere, hvoraf 2/3 består af de pågældende specialister, mens resten består af forskellige typer af hjælpepersonale. De private medico-virksomheder, der indgår i undersøgelsen, beskæftiger ca. 1.200 medarbejdere. Der er ikke foretaget en systematisk kortlægning af sammensætningen af beskæftigelsen i disse virksomheder, men medarbejderne består typisk af ikke-faglærte og faglærte medarbejdere inden for produktion og distribution. Det er dog ikke alle medarbejderne i disse virksomheder, der er beskæftiget med medico skønsmæssigt er ca. 10 % af medarbejderne direkte beskæftiget med produktion eller distribution relevant for medico. Endelig vurderes det, at ca. 200 personer er beskæftiget som private behandlere, vejledere, i motionscentre m.v. Langt den overvejende del af arbejdspladserne inden for sundhedsområdet er offentlige. Kun hver tiende arbejdsplads er privat. Hertil kommer et mindre antal private virksomheder, som ikke har medico i fokus i dag, men som har et produktionsområde, der forholdsvis let vil kunne omstilles til medicoproduktion. Syv virksomheder med knap 400 beskæftigede har markeret, at de ville være interesseret i en sådan omlægning. 8

2.1 Hovedkonklusioner Generelt har de deltagende virksomheder i undersøgelsen positive forventninger til udviklingen i beskæftigelsen i det kommende år. Men specielt for de offentlige virksomheder, er vurderingerne naturligvis usikre begrundet i omstruktureringen af den amtslige og kommunale sektor. De private virksomheder forventer at øge beskæftigelsen i det kommende år med 9 %. Det svarer til, at beskæftigelsen i de medico-relaterede virksomheder øges med mere end 100 medarbejdere i det kommende år. Det er ikke beskrevet præcis, hvilke typer af medarbejdere, det drejer sig om, men det vil typisk være produktionsmedarbejdere ikke-faglærte eller faglærte. Ingen af virksomhederne forventer et fald i beskæftigelsen. Kommunerne har også en positiv forventning til udviklingen i beskæftigelsen i plejesektoren i det kommende år, men kommunernes usikkerhed er dog stigende over tid. Ingen kommuner venter et fald i beskæftigelsen, og med den forventede demografiske udvikling i amtet med et stigende antal ældre, må det efter de personaleansvarliges vurdering forudses, at der bliver et stigende behov for plejepersonale uanset ændringerne i kommunegrænserne. Forventningerne til udviklingen i beskæftigelsen inden for sygehussektoren i amtet er til gengæld usikker. Amtets sygehusvæsen er allerede i gang med omlægninger som forberedelse til overflytningen af opgaven til Region Sjælland. En samling af forskellige specialer på forskellige sygehuse i den nye region kan betyde oprettelse af nye stillinger nogle steder på sygehusene i Storstrøms amt, og til gengæld flytninger eller nedlæggelser andre steder. Både sygehusene, privat praksis og plejesektoren rapporterer om problemer med at besætte visse typer af job. På sygehusområdet er der især mangel på visse former for højtuddannede (læger især speciallæger og sygeplejersker). Også kemikere til laboratorierne er vanskelige at rekruttere og fastholde. Der kan fremover opstå mangel på bioanalytikere. Det er ligeledes vanskeligt at rekruttere læger til privat praksis 9 både alment praktiserende læger og speciallæger. Vanskelighederne er størst, jo længere væk fra uddannelsesbyerne, man kommer. Det er en situation, der i de kommende år kan forventes at blive forstærket. Alderssammensætningen blandt de 170 alment praktiserende læger i amtet betyder, at forholdsvis mange vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet i de kommende år. Der vil derfor være et stigende behov for at tiltrække nye læger til amtet. En tilsvarende situation nævnes for tandlægeområdet. Det er allerede vanskeligt at tiltrække unge tandlæger til f.eks. Lolland både til privat praksis og til kommunale tandlægeklinikker. 9 Der er for øjeblikket tre ledige lægepraksis på Lolland, hvoraf den ene netop er vikarbesat. 9

Plejesektoren rapporterer især om vanskeligheder med at rekruttere social- og sundhedsassistenter. Det gælder i hele amtet, men problemerne slår stærkest igennem på Lolland-Falster. Også her betyder alderssammensætningen af medarbejdergruppen, at en stor del vil forlade arbejdsmarkedet i de kommende år. Kommunerne benytter dog også mange ikkefaglærte i plejesektoren, og for denne gruppe er der ikke de store rekrutteringsproblemer. Derimod er det generelt vanskeligt at fastholde medarbejderne i plejesektoren, og der er derfor en stor omsætning af personale. De private medicovirksomheder rapporterer ikke om problemer med at rekruttere ikke-faglært og faglært arbejdskraft, men næsten hver fjerde af de deltagende virksomheder nævner, at de forgæves har forsøgt at rekruttere medarbejdere med en højere uddannelse. Det er ikke nærmere præciseret, hvilke typer af arbejdskraft/uddannelse, det drejer sig om. Både de offentlige og de private virksomheder placerer typisk ansvaret for rekrutteringsvanskelighederne uden for virksomheden selv. Sygehusvæsenet og den kommunale plejesektor lægger hovedansvaret på uddannelsessystemet sygehusvæsenet peger dog også på det politiske ansvar. De private virksomheder placerer hovedansvaret hos politikere og de ledige. 2.1.1 Beskæftigelsesmæssige satsningsområder Analysen peger på en række områder, hvor det gennem en særlig indsats vil være muligt at øge beskæftigelsespotentialet i sundhedsområdet i Storstrøms amt. Wellness Wellness er hastigt voksende både internationalt og i Danmark. Det vurderes, at der er en stor og stigende betalingsvillighed i befolkningen til at købe ydelser inden for området. Den voksende andel af ældre og ofte ældre med en god økonomi (arbejdsmarkedspension, opsparing i fast ejendom m.v.) tyder i sig selv på en stigende efterspørgsel efter ydelser fra wellness-industrien. Wellness-industrien dækker over alt fra små behandlere, motionscentre, sundhedscentre, kursteder, livsstilscentre og genoptræning til luksuriøse hoteller. Kursteder placeres traditionelt i yderområder med god infrastruktur, gode muligheder for at rekruttere arbejdskraft, smuk natur og historiske bygninger. Store dele af Storstrøms amt vil med fordel kunne udnyttes til forskellige typer af kur og helsecentre. Forskellige interessenter undersøger for øjeblikket muligheden for at etablere et eller flere kursteder på Lolland-Falster. 10

Det beskæftigelsesmæssige potentiale i udbygning af wellness forstærkes af, at en stor del af de arbejdspladser, der skabes i sektoren, er til serviceopgaver, som ikke forudsætter megen uddannelse. Det vil derfor være arbejdspladser, som vil kunne komme nogle af de grupper på arbejdsmarkedet til gode, der i dag har de største problemer med at finde arbejde. Endvidere vil arbejdspladserne blive skabt uden for byerne i de dele af amtet, der har de største vanskeligheder ved at opretholde beskæftigelsesmulighederne. Der kan opstå behov for at oprette en særlig uddannelse kurassistent til området. Det kan medvirke til at kvalificere arbejdsområdet og fastholde medarbejderne. Denne uddannelse findes allerede i Tyskland, hvor der er lang tradition for kurophold og sygdomsforebyggelse. Der er derfor oplagte muligheder for at udbygge det igangværende samarbejde med Tyskland på sundhedsområdet. Forebyggelse og genoptræning Et potentielt voksende beskæftigelsesområde, som ligger i tilknytning til wellness, er den offentlige forebyggelse og genoptræning. Det er dokumenteret, at befolkningen i Storstrøms amt har forholdsvis flere helseproblemer end i andre dele af landet 10. Især problemerne i forhold til rygning og overvægt er alvorlige, og amtet har landets højeste udgifter til behandling af hjerte- karsygdomme 11. Ansvar for forebyggelse og genoptræning overgår med kommunalreformen i stort omfang til kommunerne fra 2007. Samtidig er der indlagt økonomiske incitamenter til, at kommunerne kan investere i området. Hvis kommunerne vælger at sætte fokus på øget ansvar for egen sundhed ikke alene gennem forskellige kampagner, men også ved oprettelse af genoptrænings- og livsstilscentre med fokus på forebyggelse, vil der opstå behov for at rekruttere medarbejdere hertil. Erfaringer fra igangværende lignende aktiviteter viser, at det vil være relevant at knytte egentlige forskerstillinger til sådanne centre, lige som der vil være behov for højtuddannede medarbejdere til løbende at følge, dokumentere og vurdere resultaterne af det forebyggende og genoptrænende arbejde. Endvidere vil der være behov for faguddannet sundhedspersonale og forskellige typer ikke-faglærte medarbejdere. 10 Kilde: reference 24 11 Kilde: reference 11 11

Omlægning af produktionen hos eksisterende virksomheder Analysen viser, at der er et potentiale til at omlægge produktionen til medico-området hos nogle af virksomhederne i amtet. Hertil kommer, at der udover disse formentlig vil være en række andre virksomheder, som vil kunne omlægge en ledig kapacitet til en sådan produktion. Eksempelvis vil det være muligt, at omlægge produktionen hos nogle af amtets virksomheder inden for jern og metal til plastområdet. Der kan peges på to forhold, som kan være forudsætningen for, at virksomhederne går igang med en sådan omstilling: 1. Virksomhederne skal være i stand til at arbejde sammen om at påtage sig opgaver som underleverandører i forhold til de store hospitaler eller de store virksomheder inden for medico eksempelvis virksomhederne i Medicon Valley. Det er i dag snarere reglen end undtagelsen, at de store hospitaler og de store virksomheder vælger at lægge sine ordrer hos én underleverandør, og for de fleste af de relevante virksomheder i Storstrøm amt vil disse ordrer være for omfattende til, at virksomheden selv kan løfte opgaven. Det er derfor afgørende, at de forholdsvis små medicovirksomheder i Storstrøms amt finder ud af at arbejde sammen og danne klynger eller konsortier, som kan gå ind i konkurrencen om de pågældende opgaver. 2. En række plastvirksomheder peger på, at en omlægning af produktionen forudsætter efteruddannelse af medarbejderne. Det samme behov vil naturligvis i endnu større omfang være til stede i metalvirksomheder, som vælger at omlægge produktionen til plast. Virksomhederne rapporterer, at det er vanskeligt at sikre medarbejdernes nødvendige efteruddannelse. Efteruddannelsen inden for plast findes udelukkende i Jylland, og det er vanskeligt at motivere de kortuddannede medarbejdere til at rejse efter en given uddannelse. Der er derfor behov for at få etableret de nødvendige grund- og efteruddannelser på Sjælland. Innovation, udvikling, skuffeprojekter Specielt de kvalitative udsagn, der er indhentet som led i analysen, peger på, at der ligger et beskæftigelsesmæssigt potentiale i at styrke innovation og udvikling i medico-virksomhederne. På den ene side peger en række virksomheder på, at de ligger inde med idéer skuffeprojekter til udvikling af virksomheden, som de ikke får ført ud i livet på grund af mangel på tid, manglende 12

viden om, hvor virksomheden kan hente hjælp til at udvikle idéen, eller manglende viden om, hvilken type af medarbejder, der eventuelt kan ansættes til at varetage en sådan udviklingsopgave. På den anden side nævner en forholdsvis stor andel af virksomhederne, at de forgæves har forsøgt at rekruttere en medarbejder med en højere uddannelse. Der er i denne undersøgelse ikke påvist noget samspil mellem medico-virksomhederne i Storstrøms amt og de relevante uddannelses- og vidensinstitutioner. 2.1.2 Samlet vurdering af rekrutteringsbehov Indenfor sundhedsområdet i Storstrøms amt er der, eller kan der, forventes rekrutteringsvanskeligheder i forhold til følgende medarbejdergrupper: Læger og tandlæger i yderområderne Sygeplejersker Bioanalytikere Faguddannet plejepersonale Hvis de beskæftigelsesmæssige potentialer udnyttes fuldt ud, kan der forventes et stigende behov for: Servicepersonale til kur og helsecentre Forebyggelsespersonale inkl. forskere Produktionspersonale (plastvarer, laboratorieudstyr og industrimaskiner til medico) Højt uddannede / akademikere 2.2 Diskussion og anbefalinger Vanskelighederne ved at rekruttere lægefaglige medarbejdere er ikke specielle for Storstrøms amt. Det er et landdækkende problem, som blandt andet hænger sammen med, at uddannelseskapaciteten på området i en årrække var for lille. Det er imidlertid et særligt problem for Storstrøms amt, at det i en generel mangelsituation typisk vil være de dele af landet, der ligger længst væk fra uddannelsesbyerne, der især kommer til at mærke problemerne. Den stigende mangel på praktiserende læger og speciallæger i amtets yderområder vil derfor blive et større og større problem. Det er ikke realistisk på kort sigt at tiltrække flere læger, så der er behov for at udvikle nye ideer til at reducere behovet for læger. En idé er at sætte fokus på større brug af teknologiske hjælpemidler indenfor sundhedssektoren, der muliggør at patienterne kan undersøges i nærområdet f.eks. på et sundhedscenter, men kan diagnostikeres i konference med 13

en kvalificeret speciallæge, der sidder et helt andet sted. Teknologiske løsninger kan være med til at mindske behovet for speciallæger. En mangel på læger i yderområder kan yderligere skabe eller forstærke det problem, at det er vanskeligt at tiltrække og fastholde såvel virksomheder som borgere til det pågældende lokalområde. Derfor er det vigtigt at udnytte alle også teknologiske muligheder for gennem rationalisering at begrænse behovet for speciallæger. Ansvaret for at implementere brugen af teknologiske diagnosticeringsløsninger i yderområder ligger hos de sundhedspolitiske myndigheder. Det vil typisk skulle ske i et tæt samspil mellem sundhedsstyrelsen, ledelsen af de relevante sygehuse, de politisk ansvarlige i amt (og senere region) og de lokale politikere i kommunerne Der er ligeledes vanskeligheder ved at rekruttere medarbejdere med mellemlange videregående uddannelser inden for sundhedsområdet (især sygeplejersker). Storstrøms amt har et godt fundament i de mellemlange sundhedsuddannelser på CVU-Syd. Dette fundament kan udnyttes yderligere som led i et initiativ for at gøre amtet til en sundhedsregion. Ved at øge uddannelseskapaciteten på sygeplejerskeområdet skabes grundlag for, at flere af de faguddannede bliver boende, hvor de er uddannede, og dermed er til rådighed for arbejdsmarkedet i Storstrøms amt. Oprettelse af en international sygeplejerskeuddannelse i Storstrøms amt giver mulighed for at tiltrække nye grupper til uddannelsen flygtninge og indvandrere, udenlandske udvekslingsstuderende og danske studerende fra andre dele af landet. Ansvaret for oprettelse af international sygeplejerskeuddannelse ligger hos uddannelsesinstitutionerne (CVU-Syd), sundhedsministeriet og lokale politikere Efteruddannelse af ikke-uddannede og visse grupper af faguddannede inden for pleje og omsorg, er et vigtigt indsatsområde. Det kan medvirke til at løse nogle af sektorens arbejdsmiljøproblemer, det kan medvirke til at fastholde medarbejderne og begrænse omsætningen af personale, og det kan medvirke til at øge arbejdsområdets status og den faglige stolthed blandt de ansatte. Samtidig kan Storstrøms amt ved bevidst at satse på efteruddannelsen markere sig og tiltrække kursister fra andre dele af landet. Der er taget initiativ til at få oprettet et Plejeomsorgsakademi i Storstrøms amt. Akademiet skal tilbyde en horisontal (som ikke flytter medarbejderen til en anden faggruppe) efteruddannelse til pleje- og omsorgspersonale både i og uden for regionen. Det forudsættes, at der oprettes overnatningsmuligheder i forbindelse med akademiet. 14

Ansvar for oprettelse af efteruddannelse for pleje og omsorg ligger hos de relevante uddannelsesinstitutioner og kommunerne med politisk opbakning fra de lokale politikere Rekruttering af højt uddannet, højt kvalificeret arbejdskraft hænger tæt sammen med mulighederne for at tilbyde attraktive jobs. Der er taget en række initiativer for at skabe job med forskningstilknytning, som kan være med til at tiltrække kvalificerede medarbejdere til regionen. På det primære sundhedsområde har Storstrømmens Sygehus netop fået status som universitetshospital. Der er oprettet særlige kompetencecentre for kræft, og der er sat fokus på forskning. Det kan ligeledes være relevant at etablere job med forskningstilknytning i en eventuel udbygning af kommunernes sundhedscentre. Roskilde Universitet har placeret forskerstillinger indenfor wellness og leisure management på CEUS i Nykøbing F, og Storstrøms ErhvervsCenter har taget initiativ til at få etableret en uddannelsesstilling som ErhvervsPh.D i fællesskab for en række plastvirksomheder i amtet. Imidlertid bliver mange af de ansatte med en lang videregående uddannelse bag sig boende uden for amtet. Det gælder ansatte på såvel de offentlige som de private virksomheder i amtet. Det medfører, at de pågældende medarbejdere er forholdsvis hurtige til at opsige deres job på virksomhederne i amtet, hvis der viser sig jobmuligheder i kortere afstand til deres bopæl. Der kan være mange årsager til, at specielt højtuddannede medarbejdere vælger at pendle til deres job i Storstrøms amt: (1) En eventuel ægtefælle er i forvejen beskæftiget tæt ved bopælen, (2) manglende fagligt/socialt miljø og kontakt med personer med tilsvarende uddannelsesmæssig baggrund, og (3) manglende information og viden om amtets lokalområder som attraktive bosætningsområder. Ansvar for oprettelse af attraktive job med forskningstilknytning, uddannelsesstillinger for læger og tandlæger ligger hos sundhedsstyrelsen, amtet, sygehusledelsen og lokale politikere Ansvar for oprettelse af andre jobmuligheder med forskningstilknytning (herunder ErhvervsPh.D) ligger hos de pågældende arbejdsgivere, forsknings- og uddannelsesinstitutioner og erhvervsfremmestyrelsen Ansvar for faglige/sociale miljøer, lokale netværk og klubber, netværk om formidling af ægtefællejob ligger hos virksomheder og de pågældende ansatte selv, men skal understøttes af eksempelvis a-kasser. Specielt netværk om formidling af ægtefællejob er en opgave, hvor AF, kommuner og erhvervsfremmesystemet skal spille en aktiv rolle Ansvar for information og PR om det lokale områdes attraktivitet specielt målrettet mod personer, som pendler ind i amtet, ligger hos kommuner, turistforeninger m.v. 15

Som nævnt er wellness-industrien et potentielt udviklingsområde, som specielt i Storstrøms amt og måske især på Lolland-Falster kan være med til at skabe beskæftigelse. I tilknytning hertil ligger der et beskæftigelsesmæssigt udviklingsområde i udbygning af den offentlige forebyggelse og genoptræning. Ansvar for etablering af kursteder, livsstilscentre m.v., som skal grundlægge en udbygning af wellness-industrien i Storstrøms amt, ligger hos de relevante investorer. Det er imidlertid afgørende, at en satsning på området understøttes af en erhvervspolitisk strategi og at konkrete initiativer støttes af kommuner, lokale politikere, virksomheder og eventuelle godsbesiddere Ansvar for oprettelse af forebyggelses- og genoptræningscenter ligger (fra 2007) hos kommunerne og bør ske i tæt samarbejde med sygehuse, amt (og senere region) og lokale behandlere Ansvaret for at sikre, at der tilknyttes forskning og dokumentation til forebyggelse og wellness, evt. etablering af kompetencecentre ligger i et samarbejde mellem aktører (kommuner, uddannelsesinstitutioner, institutioner og virksomheder inden for sundhed og wellness) Medico-virksomhederne i Storstrøms amt har muligheder for i højere grad at satse på den medicorelevante del af deres produktion. Samtidig er der en række virksomheder i regionen, der forholdsvis let kan omlægge dele af deres produktion til medico. Endelig vurderes det, at nogle af regionens metalvirksomheder med fordel kan omlægge deres produktion til plast generelt og specifikt til plast rettet mod medico. Virksomhederne har behov for at blive understøttet i etablering af netværk og klynger, der vil gøre dem bedre rustet til at indgå som underleverandører til dels de store virksomheder indenfor medico-området og dels til de store offentlige institutioner på sundhedsområdet. Erfaringer fra andre dele af landet viser, at tilknytning af en tovholder til sådanne netværk er afgørende for, om samarbejdet giver succes. En forudsætning for, at virksomhederne kan indgå i en omstilling af produktionen, er, at virksomhederne og deres ansatte kan trække på den nødvendige efteruddannelse. 16

Ansvar for at støtte virksomhederne i etablering og vedligeholdelse af klynge- og netværkssamarbejde ligger hos erhvervsråd og erhvervscentre 12. Det sker i tæt samarbejde med de pågældende virksomheder Ansvar for at undersøge og vurdere virksomhedernes behov for grund- og efteruddannelse inden for plastområdet på Sjælland ligger hos plastindustrien i samarbejde med uddannelsesinstitutioner, fagforeninger og AF Medico-virksomhederne har kun begrænset erfaring med at beskæftige højtuddannede medarbejdere, og samtidig rapporterer en række virksomheder om, at de har udviklingsopgaver, som bliver liggende i skuffen, fordi virksomheden ikke har tid til at videreudvikle en eventuel idé, og fordi virksomheden ikke har viden om, eller tiltro til, at den pågældende udviklingsopgave kan løses af medarbejdere med en for virksomheden utraditionel, lang uddannelse. Der er et naturligt grundlag for at intensivere arbejdet med at koble virksomheder med særlig behov for at få udviklet skuffeprojekter sammen med højtuddannede (akademikere), som ofte har nogle af de kompetencer generelle kvalifikationer i form af IT-kendskab, kommunikation, sprog, projektledelse, planlægning, styring og udviklingsopgaver som virksomhederne efterspørger. Herved ligger indsatsområdet i forlængelse af en mangeårig arbejdsmarkedsindsats (senest fornyet med iværksættelsen af Beskæftigelsesministeriet Akademikerkampagne i 2004) og en mangeårig indsats for at lette virksomhedernes adgang til at kunne udnytte og omsætte uddannelses- og forskningsinstitutionernes viden (senest fornyet med Vidensskabsministeriets initiativ fra 2005 om videnpiloter ). Ansvar for at bistå virksomhederne i at finde og videreudvikle skuffeprojekter ligger hos erhvervsfremmesystemet i tæt samarbejde med erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner, AF m.v. Storstrøms Erhvervscenter har taget initiativ til intensivere løsning af denne opgave Ansvar for at kobling og matchning mellem virksomheder med opgaver til højtuddannede og ledige med kompetence og kvalifikationer til at løse de pågældende opgaver ligger hos AF og de relevante faglige organisationer i tæt samarbejde med de aktører i erhvervsfremmesystemet, der varetager det opsøgende arbejde (Storstrøms Erhvervscenter) 12 Storstrøms Erhvervscenter har taget initiativ til at skabe forudsætning for etablering af netværk/klynge inden for medico/sundhed. Initiativ er nærmere beskrevet i afsnit 5.3. 17

3 Erhvervs- og beskæftigelsesstrukturen på sundhedsområdet i Storstrøms amt I beskæftigelses- og erhvervsanalysen er sundhedsbranchen defineret bredt. Sundhedsbranchen dækker sygehuse, plejesektoren, medicinalindustrien og alle de virksomheder, der på den ene eller anden måde leverer til medicinalindustri eller sygehuse, behandlere, praktiserende læger, tandlæger og distributører, men også hele forebyggelses- og velvære sektoren (kaldet wellness) fra kursteder til motionscentre. Det er dog kun det etablerede sundhedsvæsen, der systematisk er medtaget i selve analysen, mens hele området er medtaget i diskussioner. Beskrivelsen af erhvervsstrukturen for sundhedsområdet Storstrøms amt medtager derfor Storstrømmens Sygehus, privat praksis under sygesikringen, plejesektoren i kommunerne og de private medico-virksomheder. 3.1 Det offentlige sundhedsområde 3.1.1 Det amtslige sygehusvæsen Storstrømmens sygehus består af sygehusene i Næstved, Nykøbing F., Nakskov og Fakse 13. Den fælles sygehusledelse, som er placeret i Næstved, varetager personalefunktionen, så rekruttering og planlægning for de 4 sygehuse foregår centralt. Sygehuset beskæftiger sundhedspersonale; læger, sygeplejersker, bioanalytikere, ergo- og fysioterapeuter, plejepersonale samt tandlæger. Desuden varetages en lang række funktioner af andre faggrupper. I alt er der ca. 4.000 ansatte 14 og driftsbudgettet er ca. 1,4 milliarder. Storstrømmens Sygehus' ledelse 15 er placeret i Næstved, og en omstrukturering af sygehusvæsenet og kompetenceafdækning for hele personalegruppen er netop foretaget med henblik på omskoling /videreuddannelse, opgaveglidning, primær- sekundær sundhedstjeneste, fleksibilitet og mobilitet. Desuden har to personer med direkte ansvar for rekruttering af personale udfyldt spørgeskemaer. For sygehusenes vedkommende er 100 % af beskæftigelsen dermed dækket ind i analysen. 13 Sygehuset i Stege er omdannet til sundhedscenter fra 1/5 2005. Der er først for ganske nyligt blevet ansat en leder af centret og personale- og rekrutteringssituation er ikke afklaret. Centret indgår derfor ikke i undersøgelsen. 14 Bilag 3 giver en mere detaljeret beskrivelse af sammensætningen af medarbejdergruppen. 15 Består af tre personer; Sygehusdirektør Jens Peter Steensen, Sygeplejefaglig Vicedirektør Bente Drachmann Jørgensen og Økonomisk Vicedirektør Arne Henriksen. Personaleansvaret varetages hovedsagligt af Bente Drachmann Jørgensen, som også er interviewet til nærværende analyse. 18

3.1.2 Privatpraktiserende sundhedsområde under sygesikringen Denne sektor består af praktiserende læger, speciallæger, fysioterapeuter og tandlæger. De fleste arbejder alene eller i kontorfællesskaber med andre i samme faggruppe. Nogle har ansatte klinikassistenter, sygeplejersker og kontorpersonale, men de fungerer i meget begrænset omfang som arbejdsgivere, og er ikke systematisk medtaget i analysen. Relevante brancheforeninger er medtaget i diskussionen ud fra interview med disse 16. Behandlere, læger og tandlæger er ikke interviewet separat, men er repræsenteret via brancheforeninger 17. 3.1.3 Kommunernes omsorgs- og plejesektor Plejesektoren varetages af kommunerne, og det sundhedsfaglige personale består hovedsagligt af sundhedsassistenter/ sygehjælpere samt enkelte sygeplejersker. Desuden beskæftiges en række andre faggrupper såsom kontor og service, og kommunerne har også ansvaret for skoletandplejen. Hele plejesektoren i Storstrøms amt beskæftiger omkring 6.500 personer 18. Storstrøms amt består af 24 kommuner i den nuværende struktur, men efter kommunalreformen vil området bestå af 6 nye storkommuner. Da der næsten ikke er forskelle imellem kommunernes normering, er forskelle i deres rekrutteringsmønster søgt belyst gennem udvælgelse af geografisk spredte kommuner. Det er lykkedes, at få spørgeskemabesvarelser fra 6 kommuner, som også dækker geografien i de nye storkommuner undtagen Vordingborg området (se nedenstående kort 1). Der er desuden hentet en del information fra flere kommuner via telefonsamtaler. Besvarelserne i analysen dækker 34 % af de ansatte inden for plejesektoren i kommunerne i Storstrøms amt. 16 Bilag 3 giver en mere detaljeret oversigt. 17 Tandlægernes kredsformand i Storstrøms amt, Dansk Tandlægeforening, Sundhedsforvaltningen (Chef for det Præhospitale område, Henrik Agerlin Pedersen og Kvalitetschef, Overlæge Preben Cramon), Overlæge Torben Cordtz, Folkesundhedscentret samt en større fysioterapeutklinik i Næstved er medtaget i diskussionen. 18 Udgangspunktet for beregningen af den samlede beskæftigelse i den kommunale plejesektor er vist i bilag 4. 19

Kort 1: Kommunerne i Storstrøms Amt. Der er 24 kommuner i amtet. Fra 1. januar 2007 vil disse kommuner sammen med yderligere tre kommuner uden for Storstrøms amt indgå i 6 nye større kommuner. De røde punkter angiver de kommuner, der har udfyldt spørgeskemaer til analysen, dækkende 34 % af de ansatte i sektoren. 3.2 Private medico-virksomheder i Storstrøms amt Der findes 39 private firmaer i Storstrøms amt, som på nuværende tidspunkt kan karakteriseres som helt eller delvis medico. Der findes enkelte kompetenceklynger i amtet indenfor henholdsvis plastproduktion (Rødby og Vordingborg-området), naturlægemidler og plejeartikler (Stege og Næstved) samt hjælpemidler (Næstved) (se kort 2), mens andre områder repræsenteres af en enkel eller få virksomheder. De fleste firmaer er meget små, og 10 virksomheder har under 5 ansatte. I alt beskæftiger disse 39 virksomheder ca. 1.205 personer 19, men langt fra alle er beskæftiget med medico. Af de større virksomheder er 9 filialer med hovedkvarter i andre dele af landet eller i udlandet, og det er hovedsagligt produktion, der finder sted i Storstrøms amt. Desuden findes der et større antal behandlere, vejledere, motionscentre m.v. De fleste drives af kun en enkelt person, mens andre har få ansatte, og dette segment er ikke systematisk medtaget i analysen. 19 Oversigt over beskæftigelsen og liste over de medico-relaterede virksomheder er givet i bilag 2. 20