ALTERNATIVE PROTEINKILDER



Relaterede dokumenter
MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

MUSLING ER SO M FO DERMIDDEL

ALTERNATIVE FODERMIDLER. Else Vils, Chefforsker, Husdyrinnovation, SEGES Tirsdag d. 29. Januar 2019 Ø-VET s årsmøde, Sørup Herregård, Ringsted

Dansk produceret protein Plantekongres Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi

BLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi

Kompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet

5. SLAGTESVINEFODRING

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

Økologikongres nov Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver

Foder - alternative råvarer og anbefalinger. Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES TEMA-DAG 2018 Udendørs svineproduktion D

SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark

INSEKTER SOM PROTEINKILDE

FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion

Fodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER

Økologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018

PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER

Fodring af smågrise og slagtesvin

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

Alternativer til Zink oxid

egen jord - fosforforsøg med slagtesvin

Økologikongres 2011, Vingsted den november 2011

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA. Økologiske dambrug

Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA

NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER

Anvendelse af blåmuslinger til husdyrfoder

Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion

Verdens bedst performende proteinkilde til smågrise

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

Fytase. Forsøg med forskellige typer af fytaser Begrænsninger og muligheder. Hanne Damgaard Poulsen

Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer. Biobase

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Nye normer til drægtige, polte og løbeafdeling

AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET

Fodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg. Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum

42. Protein til smågrise hvad er godt og skidt?

Nyt om foder Fodringsseminar Niels J. Kjeldsen

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

Smågrise uden medicinsk zink - erfaringer fra staldgangen

Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter

TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018

Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

NY MILJØREGULERING MAX DB PR M 2 OG FOSFORLOFTER PR HA

Stil skarpt på poltene

Hvad siger kunder, virksomheder og organisationer til grøn bioraffinering? En interessentanalyse

KORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

Præsentation af nyt normsæt. Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES

PROCESSERING AF DEN LILLE MELORM TIL FODER OG FØDEVARER

Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d.

- så den kan passe 15 grise

Foders klimapåvirkning

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION OG MILJØET

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?

Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer?

KONSULENTENS DAGBOG. Muslinger på hønsenes menukort. Af Niels Finn Johansen, Landscentret Fjerkræ

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

ØKOLOGISK VÆKST I MARK OG STALD ØKO-BRUNCH

INSEKTER PÅ MENUEN MINKDAG AGRI NORD KEVIN BYSKOV FORSØGSLEDER STALDFORSØG, KOPENHAGEN FORSKNING

Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet

Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?

Fodermøde Svinerådgivning Vest 10. juni 2013 V/ Produktkonsulent Brian Larsen, ATR Landhandel DK

FODER - DECEMBER 2018

NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER

ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER

Perspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere

FRILANDSSVINEPRODUKTION

Fodermøde Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark?

De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!!

NYT OMKRING SMÅGRISE OG SLAGTESVIN. Gitte Hansen SvineRådgivningen, Gefion.

BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12

Mandag d. 4. juni 2012 V/ Christina Fensholt Hansen, ATR Landhandel

Analyse af landbrugsmæssige konsekvenser. vandplanerne

Komplet startfoderprogram til grise

FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING

Du passer soen og soen passer grisene

Fosfor, fytase og harmoniareal. Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion

Succes grundlægges i drægtighedsstalden

Aktuelt nyt om foder

Miljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Revideret høringsnotat og yderligere høringssvar) L 68 Bilag 1 Offentligt

Transkript:

ALTERNATIVE PROTEINKILDER MUSLINGER, SØSTJERNER OG INSEKTER SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 20.-21. OKTOBER 2015

ALTERNATIVE PROTEINKILDER Der er masser af fodermidler på markedet! Pris Kvalitet Tilgængelighed Muslinger, søstjerner og insekter: Det mest interessante er de problemer der kan løses for samfund og erhverv 2

KOMPENSATIONSOPDRÆT 3

KOMPENSATIONSOPDRÆT Muslinger på line: Stor produktion, 60 t våd/ha Fjerner næringsstoffer Laves til mel eller ensilage Fodres til(bage) husdyr Perspektiver i muslinger: Arbejdspladser Perfekt for økologer Virkemiddel? Søstjerner: Skadedyr med højt protein Store mængder; håndterbare Snart på markedet 4

KOMPENSATIONSOPDRÆT Skive Fjord Anlæg nr. 112 i Skive Fjord: Brugt i forskningsprojekt 18 hektar muslinger på line 1.100 tons friske muslinger/år Fjerner 600-900 kg N/ha/år Fjerner 30-40 kg P/ha/år Karup Å Karup Å afvander til Skive Fjord Kilde: Jens Kjerulf Petersen, DTU-AQUA, Dansk Skaldyrcenter 5

MUSLINGER SOM VIRKEMIDDEL? Karup Å opland: Kvælstof anvendt: 135 øget til 160 kg N/ha Udvaskning: +10 kg N/ha Udledning via Karup Å: +2 kg N/ha Skive Fjord: Merudlening: +60 ton N Behov: 100 ha muslingeanlæg Eksempel: Skive Fjord og Karup Å opland Karup Å opland: Omkostning for anlæg: 200 kr./ha (dyrket areal) Gevinst ved optimeret N-norm: 320 kr./ha Samlet gevinst: 120 kr./ha (uden salg af muslinger) Kilde: Flemming Gertz, Landbrug og Fødevarer, SEGES 6

MUSLINGER SOM VIRKEMIDDEL? Fremtidens koncept?: Udvidelse af dyrehold? Investering i muslingefarm (alternativ til anden teknik) Arbejdspladser på landbrug, muslingefarm, melfabrik, + + Bæredygtigt lokalt protein Økologisk protein (31/12 2017!) Alle vinder! 7

MUSLINGER SOM VIRKEMIDDEL? Kompensationsopdræt allerede godkendt som virkemiddel ved Hjarnø Havbrug: Muslingefarm i Horsens Fjord Tilladelse til nyt havbrug ved Endelave 8

MUSLINGER SOM FODER Høstet i marts 2013. Afskallet ved kogning. Tørret. Formalet. 9

MUSLINGER SOM FODER Muslinger: 60% råprotein, 16% fedt og 6% aske i tørstof Fedtindholdet er interessant, men kan give problemer. Årstidsafhængig. 10

% af råprotein MUSLINGER SOM FODER Stor andel af råprotein er aminosyrer Aminosyreprofilen er tættere på fiskemel end sojaskrå 11

SØSTJERNER SOM FODER Søstjerner fanget i Limfjorden og lavet til mel 12

SØSTJERNER SOM FODER Fanget i maj 2013: 70% råprotein! Fanget i november 2014: 38% råprotein 13

SØSTJERNER SOM FODER Årstidsvariation er stor bedst i maj Udfordring i foderoptimeringen 14

% af råprotein SØSTJERNER SOM FODER Højt råprotein, men også højt aminosyreindhold Aminosyreprofil er tæt på fiskemel og sojaskrå 15

SØSTJERNER SOM FODER Mineraler (aske) varierer med årstiden (For) højt calcium ifht. fosfor 16

ILEUM KANULEREDE GRISE Forsøg på Foulum i 2014 17

ILEUM KANULEREDE GRISE Standardiserede ileale fordøjeligheder (st. ford.) Muslinger bedre end søstjerner bedre end fiskeensilage 18

SØSTJERNEMEL SOM SVINEFODER Forsøg på Foulum i 2015 19

SØSTJERNEMEL SOM SVINEFODER Start ved 1 uge efter fravænning Fodret i forsøg på Foulum i 2 uger 4 blandinger (opfylder norm) 5,5% fiskemel 7,5% alphasoy 530 5% søstjernemel + 5% alphasoy 530 10% søstjernemel + 3% alphasoy 530 20

SØSTJERNEMEL SOM SVINEFODER Ingen forskel i foderindtag Tilvækst ved 5% søstjernemel = fiskemel Tilvækst ved 10% søstjernemel gav lavest tilvækst Statistik Foderindtag: P = 0,55 Tilvækst: P < 0,001 Fodereffektivitet: P < 0,001 21

SØSTJERNEMEL SOM SVINEFODER 10% søstjernemel gav høj calcium i foder Høj calcium gav lav fosfor absorption = mindre vækst Konklusion: Calcium norm bestemmer max inklusion af søstjernemel 22

INSEKTER 23

INSEKTER Insektproduktion i Danmark? - til menneskemad udenfor NOMA, næppe - til dyr, hvorfor ikke det er os som bestemmer Industriel produktion i Nordamerika, Asien og Sydafrika. Hollænderne er i gang. Fluelarver Melorme Regnorme 24

INSEKTER Næringsstofindhold viser potentiale som proteinkilde 25

INSEKTER Substrat som foder til insekter Alt organisk materiale (med proteinindhold) Du bliver hvad du spiser jf. lovgivningen Påduttet kannibalisme er ikke lovligt Fødevareaffald: dokumentere 0% indhold af fx svinekød Gødning er no go EU lovgivningen er en barriere: 1. Man må ikke fodre dyr med insekter 2. De oplagte råvarer er ikke godkendte fodermidler til dyr. Men der arbejdes i EU-lobbyen 26

ALTERNATIVE PROTEINKILDER Muslinger, søstjerner og insekter Næringsstofindhold viser stort potentiale Muslinger: reduktion af produktionsomkostningerne; våd musling til lagerfast vare; brug som virkemiddel er en joker Søstjerner: Agro Korn kan levere i morgen Insekter: International kendt produktion; opskalering hvis dyrefoder; affaldskværn EU lovgivning er en barriere Muslinger: OK Søstjerner: Ikke tilladt Insekter: Ikke tilladt PRIS? 27

TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN Jan Værum Nørgaard Aarhus Universitet, Foulum JanVNoergaard@anis.au.dk 28