Vejledning til dig med forhøjet blodtryk Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Et ubehandlet forhøjet blodtryk eller et ikke velbehandlet blodtryk kan medføre alvorlige sygdomme/handikap og afkorte livet! ca. 50% af befolkningen kender ikke deres blodtryk ca. 50% med kendt forhøjet blodtryk er ikke i behandling ca. 50% af dem, der er i behandling, er ikke velbehandlede KEND DIT BLODTRYK - få kontrol over dit blodtryk, før blodtrykket får kontrollen over dig!
Indhold Normalt blodtryk 3 Blodtryksmåling 4 Forhøjet blodtryk 5 Symptomer på forhøjet blodtryk 5 Årsager til forhøjet blodtryk 6 Normalt blodtryk Trykket i blodkarrene sikrer, at blodet når rundt i hele kroppen. Blodet skal bringe næringsstoffer og ilt ud i vævene og affaldsstoffer retur til nedbrydning og/eller udskillelse i blandt andet lever og nyrer. Blodtrykket varierer rundt om i kroppens årer. Det måles i praksis på overarmen med et blodtryksapparat. Der er flere typer af apparater: Kviksølvapparatet og forskellige digitale/automatiske apparater. De måler ud fra forskellige principper. Fig. 1: Tre forskellige typer apparater til blodtryksmåling. 1. 2. 3. Behandling af forhøjet blodtryk 6 Kontrol 7 Pulsens betydning 7 Supplerende information 8 1. Kviksølvapparat. Bruges mest til referencemålinger, mens et digitalt apparat ofte benyttes i lægens konsultation. 2. Hjemmeblodtryksmåler. Microlife BP A100 Plus - et af de godkendte, automatiske apparater. 3. Døgnblodtryksmåler. Automatisk apparat. Blodtrykket varierer en del i forskellige situationer: Fx kan dit blodtryk stige ved fysisk aktivitet, under rygning og efter at have drukket kaffe. Der er derfor mange forhold, der skal tages højde for, når blodtrykket måles og vurderes. Der skelnes mellem det høje = det systoliske blodtryk og det lave = det diastoliske blodtryk. Det systoliske tryk fås, når hjertet har trukket sig helt sammen og pumper blodet ud, mens det diastoliske tryk fås, når hjertet slappes af og på ny fyldes. Først fyldes forkamrene, der efterfølgende fungerer som fødepumper for hovedkamrene. 2 3
Fig. 2: Tegning af hjertet. Sinus-knude, der giver impulser, så hjertet slår Højre forkammer, der pumper blodet ind i højre hovedkammer Højre hovedkammer, hvorfra blodet pumpes ud i lungerne Blodtryksmåling Venstre forkammer, hvorfra det iltede blod fra lungerne pumpes ind i venstre hovedkammer Venstre hovedkammer, hvorfra blodet pumpes ud i kroppen Ved et normalt tryk hos voksne forstås et blodtryk på mindre end 140 mm kviksølv (Hg) systolisk og mindre end 90 mm kviksølv (Hg) diastolisk. Skrives oftest som BT <140/<90 mmhg. Blodtrykket måles ved hjælp af en oppustelig manchet, der er forbundet med et manometer (trykmåler). Manchetten lægges omkring overarmen og pustes op ved hjælp af en lille ballon. Når trykket i manchetten overstiger trykket i pulsåren, forsvinder pulsen neden for manchetten, og herved bestemmes det systoliske blodtryk. Når luften langsomt lukkes ud af manchetten, kommer pulsen igen for at forsvinde, når trykket i manchetten er så lavt, at blodet kan flyde frit. Når lyden forsvinder, bestemmes det diastoliske blodtryk. For at få en korrekt blodtryksmåling, er der visse retningslinier, der bør overholdes. Blodtrykket skal tages i siddende stilling efter 5 minutters hvile. Du må ikke sidde med korslagte ben og armen, der måles på, skal være let bøjet og understøttet. Du må ikke have drukket kaffe, spist eller røget den sidste time. Blodtrykket bør tages på begge overarme den første gang, da der kan være forskelle på de to arme. Det er det højeste tryk, der er gældende. Den manchet, der lægges om armen, skal have den rette størrelse i forhold til armens tykkelse for at få det korrekte resultat. En almindelig manchet brugt på en tynd arm, giver for lave værdier og omvendt ved en tyk arm. Der må ikke være strammende tøj i forbindelse med manchetten. Nogle mennesker er nervøse for at komme til læge og det kan få blodtrykket til at stige. Hos andre kan blodtrykket være normalt hos lægen, men forhøjet derhjemme. Hvis der ikke er målt et normalt tryk ved den første måling, bør det tages flere gange, ofte 4-6 gange over en periode på 4-6 uger. Først da kan det afklares, om der er tale om et normalt eller et forhøjet blodtryk. Du har også mulighed for at foretage hjemmeblodtryksmåling med et lånt blodtryksapparat, så trykket kan måles tre gange før morgenmåltidet og tre gange før aftensmåltidet tre dage i træk. På Dansk Hypertensionsselskabs webside www.dash.dk findes skemaer, som kan bruges til at notere blodtryksmålingerne i. En anden metode er 24-timers blodtryksmåling, hvor en lille computer kan indstilles til at tage mange blodtryk døgnet igennem og gemme værdierne. Hos nogle mennesker, særligt ældre eller dem, der får mange slags lægemidler, kan blodtrykket falde kraftigt, når vedkommende rejser sig op. Det giver svimmelhed, utilpashed og risiko for fald og dermed risiko for knoglebrud, specielt hoftebrud. For at finde et sådant blodtryksfald, bør blodtrykket måles både siddende (eller liggende) og stående. Hos ældre bør 24-timers blodtryksmåling følges op med en ortostatisk blodtryksmåling. Uden den undersøgelse kan et blodtryksfald ved at rejse sig op ikke fanges. Med i udredningen hører en omhyggelig, klinisk undersøgelse, blodprøver og elektrokardiogram. Forhøjet blodtryk Gennem mange år har læger vidst, at forhøjet blodtryk, også kaldt hypertension, kan øge risikoen for hjerneblødning og blodpropper i hjerne og hjerte, men også i andre organer. Forhøjet blodtryk og åreforkalkning - dvs. aflejring af kolesterol i blodårerne, er tæt forbundet. Et ubehandlet forhøjet blodtryk eller et ikke velbehandlet blodtryk kan medføre alvorlige sygdomme/handikap og afkorte livet. Mange store undersøgelser med tilsammen mere end 200.000 patienter har vist, at behandling af forhøjet blodtryk giver en stor gevinst for den enkelte person og for samfundet som helhed, idet sygelighed og dødelighed nedsættes. Ved et forhøjet blodtryk måles værdier på 140 mmhg og derover for det høje tryk eller 90 mmhg eller mere for det lave tryk (BT 140 og/eller 90 mmhg). Et blodtryk er først velbehandlet, når det ligger i normalområdet, dvs. under 140 mmhg og under 90 mmhg for hhv. det høje og lave blodtryk (BT <140/ <90 mmhg). Hvis du samtidig har fx sukkersyge eller en nyresygdom, gælder der andre lidt lavere blodtryksgrænser. Omkring halvdelen af de mennesker, der har forhøjet blodtryk, er uvidende herom. Af dem med kendt forhøjet blodtryk er kun ca. halvdelen i blodtryksnedsættende behandling. Godt halvdelen af dem, der er i behandling for forhøjet blodtryk, er velbehandlede. Det er derfor meget vigtigt, at den person, der har et forhøjet blodtryk, selv er aktiv i forbindelse med behandling og kontrol for at være med til at sikre et velbehandlet blodtryk. Symptomer på forhøjet blodtryk Hovedpine, svimmelhed og træthed kan være symptomer, men det farligste symptom ved forhøjet blodtryk er, at der ikke er symptomer! Det vil sige, at der ikke umiddelbart er noget, der fører dig til en læge eller en sygeplejerske for at blive Fig. 3: Blodtryksmåling undersøgt. Hos mange praktiserende læger og på hospitaler hører det til rutinen at kontrollere med digitalt apparat. blodtrykket. Da blodtrykket er forhøjet hos mindst 20% af den danske befolkning, er der god grund til, at blodtrykket kontrolleres mindst en gang om året. 4 5
Årsager til forhøjet blodtryk Hos mere end 90% med forhøjet blodtryk, er der ikke nogen kendt forklaring på forhøjelsen. Hos nogle kan blodtryksforhøjelsen være udløst af sygdom i nyrer eller binyrer. Forhøjet blodtryk ses særlig hyppigt hos overvægtige og hos personer med sukkersyge. Stor indtagelse af lakrids kan også forhøje blodtrykket. De seneste års forskning har vist, at rygning kan give blodtryksforhøjelse særligt om natten, hvor trykket normalt bør falde ca. 10%. Et manglende fald i blodtrykket om natten øger risikoen for hjerte- og karsygdomme. Behandling af forhøjet blodtryk Ved at behandle forhøjet blodtryk kan risikoen mindskes for åreforkalkning og tilhørende sygdomme som hjerneblødning, blodprop i hjerne, hjerte og lunger samt hjerte- og nyresvigt. Dette kan ske ved at ændre livsstilen og ved at behandle med lægemidler. Behandling begynder altid med en gennemgang af den enkelte persons risiko for sygdom og forslag til at mindske denne risiko. Som et nyt aspekt har taljemålet fået opmærksomhed. Taljemål større end eller lig med 102 cm for mænd og 88 cm for kvinder er forbundet med øget risiko for hjertekarsygdom. Ændring af uheldig livsstil bør vægtes højt - se tabel 1. 1. Undlad tobaksrygning 2. Vægttab ved fedme 3. Undlad ekstra salt på maden = undlad saltbøsse/saltkværn på bordet. Saltindholdet i kosten bør være mindre end 6 g salt/dag 4. Minimer indtagelsen af industrielle fødeemner som spegepølse, ketchup, pumpede skinker o. lign med højt fedt- og saltindhold 5. Reducer indtagelsen af mættede fedtsyrer og kolesterol 6. Indtag tilstrækkelige mængder kalium (ca. 90 mmol/dag svarer til ca. 3.500 mg/dag) via fødevarer som fx 1 banan (ca. 420 mg), 1 tomat (ca. 290 mg), 4 abrikoser (ca. 360 mg), spinat (ca. 6.090 mg/kg) 7. Indtag tilstrækkelige mængder calcium (hos ældre 1.200 mg/dag) og magnesium som led i generel bedre ernæring. Calcium kan fås via magre mejeriprodukter og magnesium via nødder, salater, skaldyr og klid 8. Øg indtagelsen af frugt og grønt til seks stk. per dag 9. Moderat motion: 35-40 min. tre til fire af ugens dage 10. Reducer stressfaktorer - fx i arbejdsmiljø og familieforhold Tabel 1: Ikke-medicinsk behandling/ændring af livsstilen. Der er fire hovedgrupper af lægemidler til behandling af forhøjet blodtryk: Thiazider (her udnyttes thiazidernes blodtryksnedsættende effekt, men de kan også bruges som vanddrivende midler ved for megen væske i kroppen), calciumantagonister, ACE-hæmmere (Angiotensin-Converting-Enzyme) og de nært beslægtede angiotensin-ii receptorblokkere. Der findes også andre blodtryksnedsættende lægemidler, men de bruges normalt kun, hvis der er andre samtidige sygdomme eller hvis blodtrykket ikke kan kontrolleres med et præparat fra en af hovedgrupperne eller med en kombination af nogle af dem. Nogle lægemidler kan fås som en kombination af to til tre stoffer i en tablet. De samme lægemidler kan sælges under forskellige navne og udseende, afhængigt af hvilket firma, der producerer og sælger dem. De almindeligt anvendte præparater til behandling af forhøjet blodtryk nedsætter trykket i blodkarrene i samme størrelsesorden. Lægen vil ofte starte behandlingen med ét præparat, og afhængig af om dit blodtryk falder til den værdi, lægen har sat som mål, vil lægen eventuelt kombinere denne behandling med yderligere et eller to andre præparater. Du må regne med, at der kan gå fra uger til flere måneder, før den endelige behandling er fundet. I denne periode bør din læge jævnligt kontrollere blodtrykket, eventuelt også blodprøver og elektrokardiogram. Den læge, der begynder en behandling af forhøjet blodtryk, vil vælge det lægemiddel, der er bedst egnet ud fra vurdering af risikofaktorer og eventuelt ledsagende sygdomme. Behandling af samtidig forhøjet kolesterol bliver givet ud fra retningslinjer udarbejdet af Dansk Hypertensionsselskab (www.dahs.dk) Alle lægemidler kan give bivirkninger, men ofte er disse forbigående og milde. Flere typer af bivirkninger, der kan forekomme ved start af behandling, kan forsvinde ved fortsat behandling. Er eventuelle bivirkninger meget generende, bør du kontakte din praktiserende læge. Kontrol Hvis du får konstateret forhøjet blodtryk, vil din læge oftest informere dig både mundtligt og skriftligt om sygdommen. Risikoen uden behandling og gevinsten ved behandling samt mulige bivirkninger bør diskuteres. Når blodtrykket er velreguleret, bør kontrollen ske 2-3 gange årligt eller, hvis der opstår problemer. Det er vigtigt for behandlingens effekt, at du tager din medicin fuldt ud, som lægen anbefaler. Det kan være en god ide i samråd med din læge at følge blodtrykket hjemme ved hjælp af et godkendt automatisk blodtryksapparat se fig. 1, side 3. Blodtrykskontrollen bedres, hvis du og din læge løbende fører et skema med dine blodtryksværdier, andre data som fx laboratorieværdier og navn på det eller de benyttede lægemidler se fig. 4. Pulsens betydning En normal hvilepuls ligger mellem 60 og 80 (antal hjerteslag pr. min). Er din hvilepuls under 50 eller over 90, skal opmærksomheden skærpes, da det kan være tegn på forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme. Mine blodtryksdata m.m. Skaber overblik på: aftaletid og -dato medicinsk behandling blodtryk laboratorie-data andre data Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Et ubehandlet forhøjet blodtryk eller et ikke velbehandlet blodtryk kan medføre alvorlige sygdomme/handikap og afkorte livet! ca. 50% af befolkningen kender ikke deres blodtryk ca. 50% med kendt forhøjet blodtryk er ikke i behandling ca. 50% af dem, der er i behandling, er ikke velbehandlede KEND DIT BLODTRYK - få kontrol over dit blodtryk, før blodtrykket får kontrollen over dig! Blodtrykket skal i givet fald kontrolleres flere gange og andre lidelser, som hjertesygdomme og stofskiftelidelser, skal vurderes og behandles. Mit navn: CPR-nr: Fig. 4: Mine blodtryksdata m.m. Regelmæssig motion kan anbefales, da det vil give lavere hvilepuls og et vist blodtryksfald. 6 7
Supplerende information På internettet kan der hentes mange yderligere informationer og følgende adresser kan foreslås: 01. www.dahs.dk Dansk Hypertensionsselskab/Vejledninger, patientfoldere m.v. 02. www. cardio.dk Dansk Kardiologisk Selskab/Diverse vejledninger m.v. 03. www.hjerteforeningen.dk Hjerteforeningen/Diverse patientpjecer m.v. 04. www.hjernesagen.dk Hjernesagen/Om blodprop i hjernen/kurser om hjerneskade/netværk m.v. 05. www.diabetes.dk Diabetesforeningen/Råd og vejledning til patienter med diabetes/planer og rapporter om behandling af diabetes m.v. 06. www.irf.dk Institut for Rationel Farmakoterapi/Diverse officielle anbefalinger, nyheder m.v. 07. www.sst.dk Sundhedsstyrelsen/Borgerinformation 08. www.laegemiddelstyrelsen.dk Lægemiddelstyrelsen/Info om lægemidler fx produktresumeer, priser, tilskud m.v. 09. www.sundhed.dk Sygdomme, sundhed og forebyggelse, behandling, lægemidler, hvad siger loven, tal og fakta, Sundhedsvæsenet 10. www.medicin.dk På medicin.dk kan vælges min.medicin.dk, som er info til patienter eller pårørende interesseret i at vide mere om medicin, sygdomme og undersøgelsesmetoder 11. www.indlaegsseddel.dk Info om indlægssedler 12. www.apoteket.dk Rådgivning om brug af lægemidler 13. www.netdoktor.dk Søge om sygdomme m.v. 14. www.medicinmedfornuft.dk Institut for Rationel Farmakoterapi, anmeldelser af medicin, den bedste behandling, klar besked om medicin, bange for bivirkninger, nyheder, test dig selv 15. www.bedremedicin.dk Nyhedsformidling om sundhedsområdet og medicin 16. www.google.dk Søge de respektive firmaer eller lægemidler m.v. Vejledningen er udarbejdet af: Overlæge, dr.med. Jette Ingerslev, medicinsk afdeling, Kolding Sygehus for LEO Pharma. LEO 101175 LEO Pharma A/S SEP 2011. DIX CVR. NO. 56759514. Alle LEO varemærker som er nævnt, er ejet af LEO GROUP. Mine blodtryksdata m.m. findes også på www.leo-pharma.dk, hvorfra ekstra eksemplarer kan printes. Kommentarer og forslag til forbedringer af patientfolderne er meget velkomne via nævnte webside.