Referat af afdelingsmøde i Nordhavnsgården den 19. september 2013 Fremmødte beboere: 30 1. Valg af dirigent Anita Heisterberg blev valgt som dirigent og konstaterede, at mødet var lovligt indvarslet. 2. Godkendelse Forretningsordenen og øvrige formalier blev godkendt. Helen Lundgaard blev valgt som referent. 3. Afdelingsbestyrelsens beretning Elsebeth Mortensen fra bestyrelsen fremlagde bestyrelsens beretning. Hun fortalte, at hun for et år siden blev valgt ind som 2. suppleant. Imidlertid er 3 medlemmer af bestyrelsen, nemlig Jan Brostrøm, Jasper Lyngsig og Helen Lundgaard, flyttet fra Nordhavnsgården i løbet af 2013, og ét medlem, Jonas Elm, er pt. på udlandsophold, så i det daglige arbejde består bestyrelsen af 3 medlemmer, som udover Elsebeth er Anders Petersen (kasserer) og Nete Kamper. Elsebeth fortalte om følgende ting: Tilstandsvurdering. Arbejdet blev skudt i gang for cirka 3 år siden og nu ligger der et udkast på godt 50 sider klar. Tilstandsvurderingen er ikke den samme, som dén helhedsplan, som beboerne vedtog at igangsætte sidste år på afdelingsmødet. Jan Sørensen (driftsleder) har læst den. Han sagde, at der ikke umiddelbart er noget nyt i rapporten, som han ikke vidste i forvejen. Miljøgård. Den blev åbnet i august. Flot projekt. Stor tak til Hanne Burchardt (beboer), der har haft ansvaret for at føre miljøgården ud i livet - fra idé over spadestik til åbning. Kælderrenovering. 2. etape i Herninggade 2, 4 og 6 er skudt i gang. De involverede beboere er adviserede. Renovering af badeværelser. Blev besluttet sidste år på afdelingsmødet og er gået i gang via dén ordning, som man kalder kollektiv råderet. Det er samme ordning, som man kan få nyt køkken igennem. Det fungerer ikke helt på samme måde, som når man skal have nyt køkken, fordi man skal finde en entreprenør i stedet for en leverandør. Det koster cirka 100.000 kr. Heraf går cirka 10.000 kr. til FSB til administration og cirka 90.000 kr. til selve badeværelset. Facebooksiden. Det er en god side, som alle beboere opfordres til at synes om. Spørgsmål og kommentarer til beretningen: En beboer syntes, at miljøgården er noget juks. Hvorfor er der udelukkende hvide blomster i foråret? Beboeren har talt med en kineser, som synes, at det ligner en kinesisk begravelse, og beboeren spurgte om ikke vi få lidt flere farver på forårsblomsterne. Det kan vel ikke være svært. Bestyrelsen fortalte, at FSB afholder løgdag, hvor man kan få tilskud til at plante blomsterløg, men da FSB først orienterede bestyrelsen en uge i forvejen, kunne bestyrelsen ikke nå at reagere. På opfordring fra beboerne lovede bestyrelsen at prøve at få rykket fristen eller holde det på et andet tidspunkt. Det kan man jo altid spørge om. 1
En beboer spurgte, om ikke man få tilstandsvurderingen hængt op i vaskerierne. Det ville bestyrelsen gerne gøre og lovede derudover at lægge den på hjemmesiden og lave et resumé, så man ikke behøver at læse alle 55 sider. Beretningen blev herefter godkendt. 4. Forslag Forslag I: Nyt vedligeholdelsesreglement. Bestyrelsen havde stillet forslaget. Beboerne blev bedt om at godkende et revideret vedligeholdelsesreglement for Nordhavnsgården. Anders Petersen fremlagde forslaget. Han fortalte, at vi fortsat vil være under a-ordningen. Det betyder, at man selv er ansvarlig for og selv skal betale for vedligeholdelse, imens man bor der. Til gengæld betaler man ikke for istandsættelse af lejligheden, når man flytter ud, med mindre man har misligholdt lejemålet. Hvorfor må man ikke rullemale på træværk? Fordi det kommer til at ligne overfladen på en appelsin. En beboer spurgte, hvorfor er det et udkast? Skal der ændres noget mere? Nej, det er ikke længere et udkast, hvis beboerne godkender udkastet. Så var der et spørgsmål til dét, som handler om råderet uden for boligen. Betyder det, at vi ikke har råderet over kældrene længere? Nej, når der henvises til udearealer i vedligeholdelsesreglementet, så drejer det sig ikke om kældrene. Det handler om udestuer, haver og den slags. Dernæst var der en kommentar fra en beboer til almindelig vedligehold. Han fremførte, at de steder, hvor der er kommet nye køkkener, så afdrages køkkenerne over 20 år. Men problemet er bare, at de nye køkkener ikke er lige så holdbare, som de gamle køkkener fra 1934. Der ligger altså en problemstilling, når man flytter ind i en lejlighed med nyt køkken, fordi et nyt køkken hurtigere bliver slidt ned end de gamle. Anders Petersen bemærkede til dét, at vi må sætte vores lid til, at FSB, når de godkender et nyt køkken, så også holder stærkt øje med, om projektet har den fornødne kvalitet til at kunne holde i mindst 20 år. Hvor står de penge, som bruges til flyttelejligheder, ville en anden vide? De står i budgettet under henlæggelser. En anden beboer spurgte, hvad er nyt i forhold til det eksisterende vedligeholdelsesreglement? Driftschef Michael Willer Jensen svarede, at FSB har lavet en ny og mere formaliseret udgave med nogle mindre redaktionelle ændringer, som gør det nemmere at læse og overskue. Men ellers er intet ændret i forhold til det eksisterende. Man flytter ind og flytter ud efter samme reglement. Uanset om man har boet her i mange år eller få år. Og det affødte et spørgsmål fra en beboer, som forårsagede en større diskussion. Hun sagde, at hun havde læst i reglementet, at uanset hvornår man flytter ind, så gælder det nyeste? Det drejer sig om sætningen: Dette reglement gælder fra den dato, det vedtages på afdelingsmødet. Vedligeholdelsesreglementet erstatter alle tidligere gældende reglementer. Regler træder dermed i stedet for tidligere bestemmelser om vedligeholdelse og istandsættelse, uanset om der står noget andet i din lejekontrakt. Hvad så hvis man er flyttet ind for mange år siden, hvor der var andre regler, som man har fulgt, bliver man så hængt på det ved fraflytningen? Driftschef Michael Willer Jensen svarede, det gør man ikke. Man kan ikke træffe beslutninger bagud. Det nye reglement gælder kun for folk, som flytter ind fra i morgen. Og for eksisterende beboere, skal de først følge det nye reglement fra i morgen, hvorfor tidligere vedligeholdelsesarbejder, som de har foretaget af deres lejemål op til i dag, ikke vurderes efter det nye. Michael forsikrede, at beboerne er lovgivningssikrede, og at beboerklagenævnet altid vil hjælpe beboerne, hvis der opstår tvister på grund af dét. 2
Men mange beboere troede ikke på det. De var usikre på dén sætning og var bekymrede for, at man kommer klemme, når man flytter. En beboer, som er jurist, foreslog at beslutningen udsættes, til at der ingen uklarheder er. Det frembragte klapsalver. Michael fortalte, at teksten er kopieret fra lovgivningen. Vi kan ikke ændre loven ved at udsætte beslutningen. Man har formuleret det på dén måde, for at FSB ikke skal til at ændre alle lejekontrakter hver gang, der kommer nyt vedligeholdelsesreglementet. Derfor dén sætning. Mange beboere var dog stadig ikke overbevist og ville hellere vente med at vedtage vedligeholdelsesreglementet til alle uklarheder var afklaret. Et stort flertal stemte imod. Bestyrelsen blev på den baggrund anmodet om at afklare spørgsmålet. Forslag IIa: Nordhavnsgårdens historie. Forslagsstiller Vibeke Brusvang præsenterede idéen om at lade gamle og nye beboere mødes og fortælle historier. Hun har boet her i 3 år. Bydelen er under hastig forandring. Der kommer til at ske en masse. Og i den anledning kunne det være interessant fordybe sig i vores historie, sagde hun. Det kunne være sjovt at høre, hvordan folk har oplevet Nordhavnsgården i gennem tiderne. Vibeke vil tage initiativet til et socialt arrangement og håber at give inspiration til tilsvarende arrangementer og vil høre, om der er opbakning, og om der er nogen, der vil hjælpe med det? Spørgsmål og kommentarer: Bestyrelsen bakker op. Der er rigeligt midler fra puljen til sociale aktiviteter, siger Anders. Christian Woetman Nielsen, Østbanegade 151, 1.tv., meldte sig til planlægningsgruppen. Evt. andre interesserede kan henvende sig til bestyrelsen eller driftskontoret, hvis de vil være med. Forslaget mødte stor opbakning. IIb: Renovering af vores trappeopgange. Vibeke Brusvang vil vide, hvornår man planlægger renovering af vores trappeopgang. En anden af beboerne mente i dén sammenhæng, at vi besluttede trapperenovering for flere år siden og satte en opsparingsproces i gang, og han spurgte hvad er der sket med de penge? Svaret er, at der ikke pt. er afsat midler til at renovere trappeopgangene, fordi man i stedet besluttede at afvente resultaterne af den helhedsplan, som blev besluttet af beboerne på afdelingsmødet sidste år. Læs mere om trappeopgange under forslag IV om nye hoveddøre (side 6). IIc: Renovering af vaskeriet: Vibeke Brusvang havde et spørgsmål om hvornår man planlægger en renovering af vaskeriet i Århusgade? Der er planlagt renovering af vaskerier i 2017 af begge vaskerier. De penge, som er afsat i 2017, er til nye vaskemaskiner og tumblere. Pengene er afsat i 2017 på baggrund af en vurdering af, hvor lang tid den type maskiner normalt kan holde. Men hvis det skulle vise sig allerede om et år at blive nødvendigt at udskifte dem alle, så kan vi gøre det, hvis der er flertal for det. Hvis en enkelt maskine ryger, og man ikke kan reparere den, så vil den altid nu og her kunne blive udskiftet. Det bliver så bare en uforudset ekstraudgift dét år på driftsregnskabet. Vibeke spurgte dernæst: Kan man købe småting ind, såsom kurve? Ja, det kan vi sagtens gøre nu. 3
Forslag III: Nye altaner Tommy Petersen havde stillet forslaget om at udskifte altanerne. Driftschef Michael Willer Jensen havde regnet lidt på det. Han viste et billede af, hvordan nye altaner for eksempel kunne komme til at se ud. Hvis man tog udgangspunkt i den viste model, så vil en altan koste hver beboer sammenlagt 4400 kr. i afdrag om året over 20 år. Det svarer til en månedlig ekstraydelse på 380 kr. per altan over 20 år. Hvis man får to nye altaner vil det koste det dobbelte, altså 760 kr. per måned per lejemål. Rammen er: 17½ mio. kr. plus moms i alt - cirka 55.000 kr. per altan, inkl. honorarer. Hvis forslaget vedtages, så har man ikke truffet endelig beslutning. Nej, så har man har blot besluttet at nedsætte en gruppe til at arbejde videre med forslaget inden for den givne økonomiske ramme. Man kan gå videre med hvilken som helst løsning. Men udgangspunktet er det eksempel, som er vist. Den arbejdsgruppe skal derefter fremstille et meget mere konkret forslag på et afdelingsmøde senere. Er det under kollektiv råderet? Nej, det er altaner til alle. Er det kun altaner til den ene side, eller begge sider? Det er til begge sider, 480 altaner i alt. Giver det ikke en forringelse af stueetagen pga. skygge fra større altaner? Det kommer an på den valgte løsning. Herefter blev der spurgt om huslejeforhøjelsen også vil komme til at gælde for stueetagen, selvom der ikke kommer altaner her? Ja, det gælder også for stueetagen, blev der svaret. Det buhede mange beboere af. En beboer foreslog, at man udtænker en løsning, som er både økonomisk og miljømæssigt bæredygtig, for eksempel sagde han, at man kunne indtænke isolering og varme. En anden beboer sagde, at han meget gerne ville have nye altaner men skal vi ikke vente på tilstandsvurderingen? Så spurgte én, om ikke der skal være en udbudsrunde for at få en billigere løsning? Jo, det skal der selvfølgelig. En anden ville ikke sige ja til at bruge penge på noget, som man ikke kender mere specifikt. Det blev derfor gentaget, at man giver mandat til en gruppe til at arbejde videre med altaner inden for en bestemt økonomisk ramme. Hvis der er opbakning til det endelige forslag fra arbejdsgruppen, så går man i gang med en licitation, for at få det så billigt som muligt. Den viste økonomiske beregning er såkaldt worst case scenario. Det vil sige, at det aldrig kan blive dyrere, men at det kan godt blive billigere. Det ved man først, når udbuddet er overstået. Der var et overvejende flertal imod forslaget, men der blev alligevel nedsat en arbejdsgruppe til at kigge nærmere på mulighederne. Følgende beboere meldte sig til gruppen: Poul Lysén fra Herninggade 10 st. tv.; Rudi Jensen 161 fra Østbanegade 1. th.; Christian Woetman Nielsen fra Østbanegade 151, 1.tv; Bonnie Bluebird fra Østbanegade 157, 3. th. og Ulla Koch fra Herninggade 1.tv. Andre beboere kan melde sig efter mødet, hvis de skulle få lyst. Henvend Jer til bestyrelsen eller til Jan og Ronny i driftskontoret, så skal de nok give beskeden videre. Forslag IV: Nye hoveddøre og maling af trappeopgange: Tommy Petersen havde stillet forslaget. Totalrenovering af trappeopgangene har tidligere været budgetteret under posten for planlagte periodiske vedligeholdelser (PPV). Jan Sørensen forklarede, at det blev fjernet, fordi man i stedet besluttede at lave en helhedsplan. Man ville sikre sig en hensigtsmæssig rækkefølge for renovering af alle mulige forskellige ting. Bestyrelsen forventede, at der ville komme penge fra landsbyggefonden til at få lavet dén helhedsplan, men desværre meldte landsbyggefonden tilbage i år, at der ikke kan gives penge til Nordhavnsgården til en helhedsplan, fordi 4
Nordhavnsgården sammenlignet med andre almene afdelinger simpelthen ikke er i dårlig nok tilstand. Pengene er ikke brugt til noget andet, så vi kan bare lægge pengene ind igen. Vi kan gennemføre det gratis, fordi pengene er der. Michael Willer Jensen fortalte, at vil koster i omegnen af 2,2 mio. kr. over to år, hvis vi både skal have udskiftet entredøre og maling af trappeopgangene. En beboer er forvirret af begrebet hoveddøre - som hun opfatter som lejlighedsdøre - og spurgte, om vi ikke kan kalde det for gadedøre i stedet. Så blev der spurgt ind til, hvad der egentlig er med i forslaget. Er nye lejlighedsdøre ikke med i den beregning? Nej, det er de ikke. Så bliver det meget dyrere. En beboer kunne huske, at belysning også var med i de tidligere planer. Er det heller ikke med længere? Nej. Og hvad med låsesystemet? Nej. Men ikke noget stort problem, for når vi skifter hoveddøre, så skifter vi bare cylinderet over i de nye døre fra de gamle. Flere beboere var ærgerlige over, at lejlighedsdøre og belysning ikke er med i beregningen. Dørene ind til lejlighederne er misligholdte og bør udskiftes. Det burde de have været blevet for længst. Kan man lave et ekstraordinært afdelingsmøde, hvor vi tager stilling til en udvidet pakke, som indeholder lejlighedsdøre og mange af de andre ting, som der tidligere var planer om at lave i forbindelse med renovering af trappeopgangene? Bestyrelsen gentog, at man ikke havde opgivet at renovere trappeopgangene men bare at udskyde det til efter helhedsplanen for at opnå synergieffekter ved at renovere flere forskellige ting samtidig. En beboer mente ikke, at han havde kunnet læse sig til i afdelingsmødereferaterne fra tidligere, at trappeopgangene skulle pilles ud af budgettet. Det er tyveri! Hvis pengene bare er forsvundet! Sådan lød nogle af de lettere opildnede kommentarer fra lokalet. Så var det endelig tid til at stemme om Tommys forslag om renovering af gadedøre og maling af trappeopgange. Dirigenten besluttede, at der var for meget uklarhed omkring forslaget om gadedøre, så derfor blev afstemningen om gadedøre udsat. Dermed skulle vi kun stemme om maling af trappeopgangene. Det blev fastslået, at pengene var der, så det ikke ville medføre yderligere huslejestigning. Der var stort flertal for at få malet uden huslejestigning: En beboer havde dog en kommentar, da afstemningen var afsluttet. Hun vil gerne have malet trapper men hvad med rengøringen af opgangene? Den er ikke god nok. Der er altså noget trappevask, som der skal kigges på. Hvis rengøringen ikke følger med, så kan det hele være lige meget. Så er det bare lort på lort, sagde hun. Hvis resten af det ligner lort, så er det lige meget med nymalede vægge. En beboer ville gøre det for det halve (rengøre det for halvdelen af prisen, som vi betaler i dag). Det medførte et latterbrøl. Forslag V: Ny pulje til kollektiv råderet til køkkener: Bestyrelsen havde stillet forslaget om at der opstartes en ny pulje til udskiftning af køkkener i Nordhavnsgården. Nete Kamper fremlagde forslaget. 3. pulje er nemlig opbrugt. Forslaget indebærer, at afdelingen optager et nyt lån på en million kroner over 20 år til en ny runde af nye køkkener. Beslutningen er betinget af at FSB s organisationsbestyrelse og Københavns Kommune efterfølgende godkender lånet. Nogen vil ikke bruge det køkkenfirma, som har vundet udbuddet om at lave nye køkkener i Nordhavnsgården. Kan man bruge nogen andre end dem? Nej, så må man bruge individuel råderet. 5
En anden gør opmærksom på håndværker fradraget ifm. individuel råderet! Men nogen mente ikke, at lovgivningen giver mulighed for at benytte sig af håndværkerfradraget i den almene sektor. Hvorfor kan man ikke længere selv vælge sit køkken/leverandør, ligesom tidligere? Det var en fejl, at man ikke gennemførte udbud tidligere. FSB har fundet ud af, at det ikke er lovligt. Man skal lave udbud. Derfor. Står der nogen på venteliste og hvor mange? Det er dyre renter, som vi andre skal betale, hvis der kun er én på ventelisten? Bestyrelsen kan ikke sige, helt præcist hvor mange, men der er en del på venteliste. Og nej, det er ikke dyre renter for beboerne generelt. Det går kun ud over dem, som får nyt køkken. Man optager et lån for den gruppe af beboere, cirka 10 beboere, som får nyt køkken. Kun de 10 deles om renten. Michael Willer Jensen foreslog, at man slår lånet for køkkener og badeværelser sammen, fordi det vil blive billigere. Der er nemlig ikke særlig stor efterspørgsel på at få nye badeværelser via kollektiv råderet. En spurgte efter den lange drøftelse, som der havde været, hvad vi nu skulle stemme om? Så det blev gentaget. Afstemning resulterede i, at man gav grønt lys til flere køkkener samt til at slå de to puljer sammen. FSB vil melde ud, når alle godkendelser er op på plads og det igen vil være muligt at få lavet nye køkkener via den kollektive råderet. Forslag VI: Vandbesparende tiltag indførelse af betalingsvaskerier: Det var bestyrelsens forslag. Nete Kamper fremlagde. Man ønsker at indføre betalingsvaskerier, fordi vi har et højere vandforbrug i Nordhavnsgården end andre steder. Der bliver brugt meget vand i vaskerierne. En masse miljøproblemer osv. følger, når der vaskes meget. Bestyrelsen foreslår en symbolsk betaling på 10 kr. per vask. Det vil fortsat være gratis at tørre tøj i tumblerne og bruge rullerne. Det kan gennemføres nemt igennem chip-systemet i kældrene og medfører ikke huslejestigning. Man skal ikke have mønter op af lommen. En beboer, som har boet i Nordhavnsgården i mange år, sagde, at der aldrig har været så meget hærværk, som dén gang, der var betaling. Bestyrelsen sagde, at det er anderledes nu, fordi det bliver pengeløse vaskerier. En anden beboer var kritisk over for de mange forskellige programmer og hun var ked af den lorte-centrifuge, som ikke virker, og at der er pissekoldt i vaskeriet. Bestyrelsen sagde, at det her forslag handler ikke om, hvordan vaskeriet virker. Det skal man altid gå til driftskontoret om. Kan man ikke lave en ordning, hvor det koster noget efter for eksempel de første 20 vask om året, spurgte en beboer? Det har bestyrelsen ikke overvejet. En anden beboer havde ikke noget imod betaling men ville høre, om de 10 kr. dækker nettoudgiften? For der er jo også en vand-/pengebesparelse forbundet med det. Bestyrelsen svarede, at uanset hvordan vi finansierer det, så vil det blive dækket over budgettet. Hvis der indtægter forbundet med en vandbesparelse, så vil det være til gavn for det samlede økonomi for ejendommen og modvirke huslejestigningen. Pengene forsvinder ikke. FSB kræver et honorar på 12 kr./år per beboer for at administrere betalingsvaskerier. Koster det det samme, uanset hvilken slags vask? Har I tænkt på at differentiere prisen? Det ville give god mening, om man skelnede imellem 90 grader og 30 graders vask, fordi det koster meget forskelligt! Bestyrelsen svarede, at det har de ikke snakket om, men det skal de nok undersøge muligheden for. En beboer synes, at det er fra den ene yderlighed til den anden at gå fra gratis til fuld pris. Kan vi ikke følge det forslag om at man kan få de første 20 vask om året gratis, før man betaler? Bestyrelsen vil undersøge det, men præciserede at de 10 kroner ikke er fuld pris, men kun en symbolsk pris. [Referenten kan tilføje, at det koster 27 kroner for en almindelig vask på et betalingsvaskeri på Strandboulevarden]. 6
En anden syntes, at det er en god ide. Hun møder mange, som ikke forstår systemet. Informationen dernede i vaskerierne er for dårlig. Mange forstår ikke godt dansk. Bestyrelsen tager det til efterretning. Kan man frygte, at flere vil få egne vaskerimaskiner i lejlighederne, hvis der kommer betalingsvaskerier? Hvad med dem, som har vaskemaskine derhjemme? De bruger masser af vand. Hvordan styrer vi det? Hvem betaler for den vand, som bruges i lejlighederne til private vaskerimaskiner? Svaret er, at vi alle bøder for dén ekstra vand, som bliver brugt til private vaskerimaskiner, fordi al vandet går over fællesudgifterne. Er det ikke en skjult huslejestigning? Nej, det er brugerbetaling. Jan Sørensen minder om, at beboerne fik huslejenedsættelse på cirka 150.000 kr. for at gå over til gratis vaskerier for 14 år siden. Det er en diktatorisk måde, som man fremsætter det på, mente en beboer så. Kan bestyrelsen ikke gennemarbejde forslaget? Men bestyrelsen sagde, at det allerede var gennemarbejdet, hvorfor man gik over til afstemningen. Der var 34 for og 20 imod forslaget. Dermed blev det godkendt, at der indføres betalingsvaskerier. Der fulgte en rygepause, hvor der blev snakket videre om betalingsvaskerier. Efterfølgende blev afstemningen genoptaget af dirigenten, som havde talt med nogle beboere i rygepausen. Den ny afstemning førte til, at 18 var for og 24 imod. Men der var mange beboere, som var til stede ved den første afstemning, som havde forladt mødet og var gået hjem, da anden afstemning fandt sted. Der var andre problemer med den anden afstemning, hvilket er kommet for øre inde i FSB. FSB har derfor et par uger efter afdelingsmødet undersøgt sagen og meddelt bestyrelsen, at den anden afstemning er ugyldig. Forslag VI: Belysning i kældrene: Bestyrelsen havde fremstillet forslaget. Anders Petersen fremlagde det. Det handler om at få ny belysning i kældrene. Med en ny teknologi kan det gøres for 180.000 kr., hvilket er meget billigere end tidligere. Hvis man indfører den nye belysning, så får man en besparelse på 33.000 kr. per år pga. et meget mindre forbrug af el. Hvem har lavet beregningen? Det har en el-installatør gjort, svarede Jan Sørensen. Det er blot et overslag. Vi spørger flere firmaer, hvis det bliver vedtaget, og så tager vi det billigste tilbud. Kommer der mere lys? Der er meget mørkt med den nuværende belysning i kældrene. Anders bekræftede det. Vi forventer for eksempel, at der kommer lys i sidegangene, hvilket der ikke er i dag. Bør vi ikke også gøre noget ved opgangene, hvor lyset brænder i døgndrift? Bestyrelsen svarede, at vi ikke kan udvide forslaget nu. Det skal besluttes af beboerne på et nyt afdelingsmøde. Til sidst var der en kommentar til lyset i miljøgården. Det er tændt hele tiden, også om natten, hvorfor? Betaler vi for lyset der? Ja, det betaler vi for. Bestyrelsen lovede at finde en hensigtsmæssig løsning på det. Vedtaget med overvældende flertal. 5. Regnskaber - orientering Regnskaberne for rådighedsbeløbet sidste år blev fremlagt af Anders Petersen. Det var blevet brugt i alt 13.614 kr. ud af et samlet budget på 21.000 kr. 7
Regnskabet for aktivitetsmidlerne til sociale aktiviteter blev dernæst fremlagt. Der var kun blevet brugt 3.691 kr. ud af 50.000 kr. i 2012. Der blev spurgt, om man kan bruge midlerne til et træningslokale? Nej, det kan man ikke. Det vil skulle finansieres over driften, og skal vedtages af beboerne på et afdelingsmøde. Det vil medføre en huslejestigning. Til sidst blev regnskabet for beboerlokalet fremlagt. Det er blevet udlejet 20 gange sidste år, hvilket har medført en indtægt på 10.000 kr. Der har ingen udgifter været. Regnskaberne blev taget til efterretning af beboerne. 6. Budgetter - godkendelse Beboerne godkendte budgetterne for henholdsvis bestyrelsens rådighedsbeløb på 21.000 kr. og til sociale aktiviteter (aktivitetsmidlerne) på 50.000 kr. Det var de samme beløb som tidligere år for begges vedkommende. 7. Driftsbudget - godkendelse Michael Willer fremlagde budgettet for 2014 for den samlede drift af Nordhavnsgården. Sammenlagt vil det medføre en huslejestigning på 1,6 %. Stigningen skyldes især en stigning på udgifter til renovation og ejendomsskatter. Budgettet har samtidig afsat 500.000 til en energihandlingsplan og tekniske undersøgelser. Dette blev uddybet af miljømedarbejder Anders Wiig fra FSB. Han fortalte at Ministeriet for byer, boliger og landdistrikter for tiden giver 50 % tilskud til energihandlingsplaner. Nordhavnsgården kan således søge om penge i staten til en plan for en energirenovering. Han fortæller, at tilstandsrapporter fra 2009 og 2013 peger på et renoveringsbehov i Nordhavnsgården. Fx nyt tag, efterisolering og nye vinduer. Vi har visse indeklimaproblemer, fordi vi har massive mure og indeliggende radiatorer. Vi har tidligere forsøgt at få solceller, men det gik i vasken, fordi staten ændrede på tilskudsreglerne. Vi deltog i visionsprojektet 2nd Chance, som Arkitekt Tanja Jordan lavede for os for et par år siden. Både hendes projekt og tilstandsrapporterne giver os en masse idéer til energirenovering af mure, varme- og ventilationsløsninger og bedre indeklima. Derfor er det en god idé at få lavet en energihandlingsplan. Sådan en plan skal afklare muligheder og pege på løsninger, men den kan også bruges til at afklare teknik og økonomi. Det er noget, som vi ellers skulle købe os konsulent bistand til selv. Staten stiller ikke krav om at man skal udmønte planen. Man skal bare sørge for at lave handlingsplanen. Så kan man få op til 250.000 kr. fra ministeriet. Der kan opstilles en moderat og en ambitiøs energirenovering, det er helt op til os, men vi skal opstille et mål med planen, for eksempel at vi vil gå fra energimærke E til D. På den baggrund foreslår Anders Wiig, at Nordhavnsgården beslutter at få lavet en energihandlingsplan, og at vi søger om støtte fra staten på 250.000 kr. Det kommer ikke til at koste os noget, fordi vi allerede har afsat de 500.000 kr., som ikke er blevet brugt til at få lavet en helhedsplan. Vi skal bare beslutte at konvertere midlerne. Det vil sige, at vi skal godkende at de bliver brugt til en energihandlingsplan, frem for til forundersøgelser forud for en helhedsplan. Spørgsmål og kommentarer til Anders Wiig: Med de stadigt stigende oliepriser så vil dette her kunne betale sig ind over mange år? Ja. En anden beboer sagde, at svamp, kuldebroer, radiatorer, osv. skal ses i en helhed. Det skal ses i forhold til tilbagebetalingstider og indeklima osv. Der blev også talt om vores varmesystem og radiatorerne. Er vi ikke begyndt at spare op til tag? Jo, vi har sparet cirka 10 mio. kr. op, når vi når frem til 2018. 8
Kan de sparede 250.000 ikke bruges til at nedsætte huslejestigning? Nej, fordi pengene er opsparing og man kan ikke føre dem tilbage til almindelig drift, ifølge de regnskabstekniske regler for almene boliger. Hvad koster undersøgelsen til energihandlingsplan? Cirka 250.000 kr. Det blev forklaret yderligere, at den samlede økonomi er 500.000 kr. for vores vedkommende, men at vi kan håbe på at få ekstra 250.000 kr. fra staten. Man skal have en egenbetaling på minimum på 250.000 kr. for at søge om 50 % medfinansiering. Der var megen snak om, hvordan de forskellige ting hang sammen. Det var meget indviklet at forklare og forstå. Der er i forvejen sat penge til tekniske undersøgelser, nu sættes der penge af til energihandlingsplan OG tekniske undersøgelser. Der blev forklaret og forklaret, og derefter blev det sendt til afstemning og vedtaget. Spørgsmål til budgettet i øvrigt: Har problemet med SKAT s forfejlede ejendomsvurderinger indvirkning på huslejestigningen? Nej. Hvad betyder PPV? Det betyder planlagt periodisk vedligeholdelse. Det er en 10 års plan. Budgettet for driftsbudgettet for 2014 blev enstemmigt vedtaget, det vil sige at vi får en huslejestigning på 1,6 % til næste år. Vedtagelsen indebærer, at der afsættes 500.000 kr. til en energihandlingsplan og tekniske undersøgelser. 8. Valg Vi har pt. en bestyrelse på 5 medlemmer og 2 suppleanter. Jonas Elm er valgt for to år i 2012 og er først på valg til næste år. Elsebeth Mortensen, Anders Petersen og Nete Kamper modtager genvalg i år. Der skal derfor vælges 3 medlemmer for to år og 1 medlem for et år. Derudover er der valg til suppleanter og revisor. Følgende blev valgt: Medlem: Elsebeth Mortensen (2 år) Medlem: Anders Petersen (2 år) Medlem: Nete Kamper (2 år) Medlem: Christian Woetman Nielsen (2 år) 1 suppleant: Marianne E. Larsen (1 år) 2. suppleant: Ingen valgt (ingen interesserede) 1 kritisk revisor 1 år: Søren Jensen 1 revisor suppleant 1 år: Ingen valgt (ingen interesserede) 9. Eventuelt: En beboer synes, at det er fantastisk at komme til afdelingsmødet og ønsker derfor, at afdelingsmødet kan holdes to gange om året i stedet for en gang. Det blev bemærket af én, at der er behov for at afholde et ekstraordinært afdelingsmøde, fordi der er mange ønsker til renovering af opgange, osv. 9
Så var den én som spurgte, om man kan henvende sig til kommunen om at få cykelsti ved Århusgade og Østbanegade? Det kan man altid gøre. Københavns Kommunes Teknik- og Miljøafdeling tager sig af planlægning, anlæg og drift af cykelstier i kommunen. Jan Sørensen lovede, at cykelstativet ud foran stuelejligheden i Herninggade 2 bliver flyttet. Det var en forglemmelse, at det ikke var sket. 10