En grøn samvittighed En undersøgelse af miljøbevidst forbrug Bachelorprojekt på Sociologiuddannelsen 6. semester, ved Aalborg Universitet, forår 2008 Vejleder Anja Jørgensen Gruppe 15: Tanja Westfall Brøndum og Gertrud Marie Grabbert Antal ord: 24.520
Titelblad Projektet er udarbejdet i perioden februar juni 2008 under vejledning af Anja Jørgensen. Tanja Westfall Brøndum Gertrud Marie Grabbert
Under udarbejdelse af dette projekt er anvendt datamateriale fra 'Moralske normer og miljømæssigt betydningsfulde forbrugervalg, 2005', som oprindeligt blev indsamlet af TNS Gallup for John Thøgersen. Dette datamateriale blev med tilhørende dokumentation stillet til rådighed gennem Dansk Data Arkiv (arkivnummer DDA-14580). For analyseresultater og fortolkninger i nærværende projekt indestår alene Tanja Westfall Brøndum og Gertrud Marie Grabbert.
Det er så nemt at være et miljøsvin det er meget besværligt ikke at være det. (Diana:14). Sådan valgte én af informanterne i dette projekt at udtrykke sig om det at være miljøbevidst forbruger, men hvad vil det sige at være miljøbevidst, når man taler om forbrug? For nogen er det behæftet med mange besværligheder og er mere kompliceret end konventionelt forbrug og derfor svært at udleve i nutidens samfund. Dette projekt har først og fremmest til formål at forstå og forklare miljøbevidst forbrug, se på hvad dette sociale fænomen omfatter, og hvordan det er muligt at være miljøbevidst forbruger i praksis.
1. Problemstilling...1 1.2. Miljøforringelsen er global og ikke kun lokal...1 1.3. En fælles indsats...2 1.4. Hold fokus på privatforbruget...3 1.5. Miljøbevidst forbrug...6 1.6. Hvorfor forbruge miljøbevidst?...7 1.7. Kan der ændres i folks forbrugsvaner?...9 2. Teori...10 2.1. Kollektive forbrugere...10 2.1.1. Habitus...11 2.1.2. Forskellige kapitalformer...12 2.1.3. Det sociale rum og smag...13 2.2. Forbrugerisme...13 2.3. Bourdieu og Bauman i henhold til miljøbevidst forbrug...17 3. Problemformulering...18 3.1. Metodetriangulering...20 4. Kritisk Realisme...20 5. Miljøbevidst forbrug på et kollektivistisk niveau - første problemformuleringsled...22 5.1. Præsentation af datasæt...23 5.2. Analysestrategi...24 5.3. Den miljøbevidste forbruger i forhold til økologisk mælk...25 5.3.1. Udvælgelse af variable...25 5.3.2. Skalakonstruering...25 5.4. Den miljøbevidste forbruger i forhold til genanvendelse...27 5.4.1.Udvælgelse af variable...27 5.4.2. Skalakonstruering...27 5.5. Signifikanstests...29 5.6. Er der sammenhæng mellem miljøbevidsthed og sociale tilhørsforhold?...30 5.6.1. Køn...30 5.6.2. Alder...31 5.6.3. Uddannelse...31 5.6.4. Beskæftigelse...32 5.6.5. Personlig indkomst...33 5.6.6. Urbaniseringsgrad...34 5.7. En vurdering af stikprøverne...34 5.8. Ikke alle sociale grupper er lige miljøbevidste...36 5.9. Et kritisk blik på vores brug af datasættet...37 5.9.1. Gode indikatorer?...39 6. Miljøbevidst forbrug i et livsverdensperspektiv - andet problemformuleringsled...40 6.1. Overvejelser omkring interviewguiden...40 6.2. Udvælgelse af interviewdeltagere...42 6.3. Mødet med feltet...44 6.4. Analysestrategi...45 6.5. Hvad er miljøbevidst forbrug?...46 6.5.1. Er miljøbevidst forbrug en trend eller er det kommet for at blive?...46 6.5.2. Os og dem...47 6.5.3. Miljøbevidste handlinger...47 6.6. Motiver bag miljøbevidst forbrug...51
6.7. Dilemmaer forbundet med miljøbevidst forbrug...55 6.7.1. Tag dig tid til at være miljøbevidst forbruger...55 6.7.2. Det skal være nemt og tilgængeligt...56 6.7.3. Miljømærkninger en håndsrækning...57 6.7.4. Økonomiens dobbeltrolle...58 6.7.5. Det handler om at prioritere...59 6.7.6 Forbrug er identitet...60 6.7.7. Bil ja tak...62 7. Konklusion...63 8. Hvad skal der til for at flere bliver miljøbevidste forbrugere?...67 9. Litteraturliste...71 10. Summary...74
1. Problemstilling 1.2. Miljøforringelsen er global og ikke kun lokal I nutidens sprogbrug optræder begrebet miljø langt oftere end natur. Dette kan forklares med, at miljø ofte opfattes som en sammenkobling af natur og kultur og sammenfattes dermed i begrebet miljø (Bruun 2000:175). Når begrebet miljø benyttes, eksisterer der følgelig en henvisning til kultur, og derunder forbrug. Med andre ord handler det om, at mennesker og natur påvirker hinanden, og derfor må vi som mennesker ligeledes tage naturens sygdomstegn alvorligt. Et hurtigt klik med musen, og de danske nyhedsmediers hjemmesider bugner med miljørelaterede artikler, og man er som borger ikke i tvivl om, at miljøet er et omdiskuteret emne, grundet den belastning, som det synes at blive udsat for 1. I den forbindelse bliver bæredygtighed et modeord, der er på manges læber. Der eksisterer følgelig mange forskellige opfattelser af, hvordan bæredygtighed kan forstås. Ifølge Jens Bruun, adjunkt ved Institut for Pædagogisk Filosofi i København, kan bæredygtighed siges at omhandle hvordan mennesker udnytter naturen optimalt uden samtidig at ødelægge den og udtømme dens ressourcer (Bruun 2000:181). Fokus ligger altså på samspillet mellem menneskene og naturen, eller miljøet om man vil, jævnfør afsnit 1.6. At der udelukkende tales om bæredygtighed, ændrer dog ikke på situationen, i stedet må der handling bag ordene (Myrthu-Nielsen og Bramming 1999:5). Som indikeret ovenfor er bæredygtighed en måde at mindske belastningen af miljøet, og udfordringen bliver at implementere denne tankegang i dagligdagen. Alle aktører må arbejde som en helhed for at opnå bæredygtighed, idet vi er gensidigt afhængige af hinanden. Dette giver journalist og forfatter Peter Hesseldahl udtryk for ved at sige, at vi må melde os ind i kredsløbet og opfatte os selv som en del af naturen, som afhængige medspillere. (Hesseldahl 1999:122). Det vil altså sige, at målet om et bæredygtigt miljø skal opnås gennem både en fælles handling og en individuel handling. 1 Der gøres opmærksom på, at ikke alle indenfor miljøforskningen er lige pessimistiske i henhold til denne miljøudvikling. Som eksempel kan nævnes professor ved Handelshøjskolen i København Bjørn Lomborg, der er af den mening, at miljøets tilstand i dag er resultatet af en naturlig udvikling. 1
1.3. En fælles indsats Når der tales om handlen, er det danske miljøministerium, blandt mange nationer og organisationer, ivrige fortalere for et bredt samarbejde imellem verdens lande. Emnet debatteres livligt og samarbejder på tværs af landegrænserne søges etableret i et forsøg på at ændre denne miljøudvikling, hvor konsekvenserne af miljøets forværring er globale. Den tyske sociolog Ulrich Beck deltager aktivt i miljødebatten og karakteriserer nutidens samfund som et risikosamfund, hvor de negative træk ved miljøudviklingen er globale og derfor kan ramme alle. Beck skriver i den forbindelse, at Kloden er blevet til en tikkende bombe, som ikke længere skelner mellem rig og fattig, hvid og sort, syd og nord, øst og vest (Bruun 2000:175). Risikosamfundet kan i den forbindelse siges at have en boomerangeffekt, når der tales om miljøspørgsmål, idet mennesket opfattes som værende med til at underminere dets egen eksistens ved at være skyld i uoprettelige miljøkatastrofer (Bruun 2000:175f). Eftersom miljøets konsekvenser er vidtrækkende bør menneskene, ifølge Jørgen Juul Jensen, seminarielektor i samfunds- og forbrugsfag ved Suhr s Seminarium, tænke på tværs af grænser (Juul Jensen 1997:17). Forværringen af miljøet er ikke opstået indenfor de sidste år, men konsekvenserne er muligvis blevet tydeligere. På politisk topplan har der været iværksat møder, hvor forskellige lande fra hele verden har været repræsenteret. Målet for møderne er at etablere et samarbejde, hvor landene aktivt deltager i den fælles kamp for et bedre miljø. Agenda 21, der blev vedtaget af 179 lande på FN s konference om Miljø og Udvikling i Rio i 1992, havde som centralt emne, at alle myndigheder i verden skulle tage initiativ til at formulere en lokalplan for et bæredygtigt 21ende århundrede. Agenda 21 fokuserede blandt andet på en ændring af forbrugsmønstre, da ikke-bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre opfattes som værende én af de væsentligste årsager til den fortsatte ødelæggelse af det globale miljø, og det opfattedes derfor som vigtigt at ændre disse forbrugsmønstre, hvis Agenda 21-planen skulle nås (Keating 1998:12). Desuden er der i 2009 planlagt et klimatopmøde i København, hvor over 160 lande er repræsenteret. Formålet med klimatopmødet er at få en konkret diskussion om, hvilke værktøjer landene kan gøre brug af, når de skal tackle klimaudfordringen. Formålet er med andre ord at udforme et nyt arbejdsprogram, som alle lande kan stå inde for og at fortsætte realiseringen af et bedre miljø. I henhold til spørgsmålet om en fælles indsats gennem forbruget, der var ét af de centrale punkter ved Agenda 21, har Juul Jensen understreget, at alle samfundsniveauer bør inddrages og tage 2
ansvar. I den forbindelse kan der refereres til den miljømærkning af produkter der finder sted, og som har til formål at vejlede forbrugerne i retning af et mere bæredygtigt forbrug. Derudover forsøges der gennem kampagner at gøre forbrugere opmærksomme på de positive konsekvenser ved miljøbevidst forbrug. Juul Jensens pointe er, at det fulde ansvar for et miljøbevidst forbrug ikke udelukkende hviler på forbrugernes skuldre. I og med at det opfattes som en fælles indsats, bør klimaudfordringen ikke kun tages op på politisk topplan, men også den enkelte borger bærer et ansvar i forbindelse med et bedre miljø. Forbrugerens mulighed for at bidrage til en forbedring af miljøets tilstand er gennem det individuelle forbrug, hvorfor nedenstående afsnit vil fokusere på dette. 1.4. Hold fokus på privatforbruget Som beskrevet tidligere foreligger der klar dokumentation for, at miljøet er under stadig forandring, en forandring der peger i en negativ retning, og én af de store syndere til dette er menneskers stigende privatforbrug. Privatforbrug kan siges at være det individuelle forbrug indenfor en række forskellige områder 2. Dette være sig eksempelvis fødevareområdet, boligen, transport og underholdning og rejser. Disse områder er defineret af Danmarks Statistik, og udregningerne, der vises i nedenstående tabel, tager ligeledes udgangspunkt i disse forbrugsområder. Vi er opmærksomme på, at graden af miljøbelastning varierer forbrugsaktiviteterne imellem. Dog omfatter privatforbrug alle aspekter af handlinger i dagligdagen, og vores definition af privatforbrug afgrænser sig dermed ikke til specifikke forbrugsaktiviteter. I en artikel skrevet af John Thøgersen, professor i economic psychology ved Aarhus School of Business, påpeges det enkelte menneskes indvirkning på miljøudviklingen: We live in an era where the level and composition of human activity pose serious threats to the natural environment and thereby to the basis of human well-being, perhaps even our very existence (Thøgersen 2007b:3). Det private forbrug udpeges til at have en væsentlig indflydelse på miljøets tilstand, 2 Danmarks Statistik har målt de forskellige husholdningers forbrug indenfor følgende områder; fødevarer, drikkevarer og tobak, beklædning og fodtøj, boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning, boligudstyr, husholdningstjenester o. lign., medicin og lægeudgifter, køb af transportmidler, anden transport og kommunikation, fritidsudstyr, underholdning og rejser, andre varer og tjenester. Alle inklusiv moms. 3
hvorfor forbrugerne bør inddrages i løsningen af dette voksende miljøproblem. Forandring kan ikke udelukkende skabes oppefra og ned. Der bør samtidig fokuseres på husholdningernes kompetencer til at forholde sig reflekteret og kritisk med henblik på at ændre en given praksis (Juul Jensen 1997:19). En undersøgelse fra Miljøstyrelsen drager samme konklusion om, at privatforbruget belaster miljøet væsentligt 3. De ovennævnte betragtninger påpeger alle, at der eksisterer en sammenhæng mellem privatforbruget og miljøudviklingen, hvorfor vi fastholder et fokus på privatforbrugets indvirkning på miljøets tilstand. I forhold til hvorfor privatforbruget specielt belaster miljøet kan forklares med, at forbruget omfatter både produktionen, anvendelsen samt bortskaffelse af produkterne, og den forurening dette forårsager. Privatforbruget omhandler altså både processerne forud for køb af produkterne, og de efterfølgende processer med hensyn til anvendelse og bortskaffelse af materialerne. Gennem de sidste år er husstandenes samlede årlige forbrug steget. Tallene er hentet fra Danmarks Statistikbank og er indsamlet over tre år og omregnet til den midterste værdi 4. Tabellen nedenfor viser det samlede forbrug i kroner fordelt ud på forskellige indkomstgrupper inden for tidsrammen 2001 til 2006. Tabellen er medtaget for at vise hvordan forbruget er steget. I henhold til ovenstående antagelse om, at privatforbruget, der omfatter alle daglige praksisser, i høj grad præger miljøudviklingen, synes tabellen specielt interessant. Dette kan begrundes med, at mængden i forbindelse med bæredygtighed ligeledes er relevant at holde for øje, eftersom et stort forbrug medfører en øget belastning af miljøet. 3 http://www.miljonyt.dk/42/175.htm 4 Der sker årligt en udskiftning af en tredjedel af husstandene, og der foretages en gang i mellem små ændringer i den præcise afgrænsning af forbrugsarterne i de forskellige år. 4
Tabel 1: Husstandenes årlige forbrug efter indkomst og tid År Indkomstgruppe 2001:2003 2002:2004 2003:2005 2004:2006 Under 150.000 kr. 113.883,8 117.317,9 113.155,6 120.863,6 150.000-299.999 kr. 162.896,4 163.694,3 159.500,4 166.630,9 300.000-499.999 kr. 223.224,6 231.588,9 233.707,8 243.511,7 500.000-799.999 kr. 316.435,6 319.655,4 328.050,9 342.253,3 800.000 kr. og derover 432.219,6 432.694,5 428.528,9 462.484,5 Der kan overordnet siges at være sket en stigning i forbruget for alle fem indkomstgrupper i perioden 2003:2005 til 2004:2006. Størrelsen på denne stigning varierer dog, således det er tydeligt hvem der indtil videre har været, og formentlig fortsat vil være, de mest aktive forbrugere. Den største stigning ses i de to øverste indkomstgrupper, hvor stigningen ligger på henholdsvis 14.202,4 kroner 5 og 33.955,6 6 kroner fra 2003:2005 til 2004:2006. Sammenlignet med disse to grupper synes de to laveste indkomstgruppers stigning i forbrug at være markant mindre, idet denne kun er henholdsvis 7708 7 kroner og 7130,5 8 kroner i samme periode. Den midterste indkomstgruppe har ligeledes oplevet en stigning i forbruget, som her ligger på 9083,9 9 kroner. Tallene taler sit tydelige sprog i henhold til øget forbrug Samtidig holder vi for øje, at varer ligeledes undergår en naturlig prisstigning, men eftersom der specielt for de øverste indkomstgrupper er tale om så markante stigninger i forbrug, skyldes denne udvikling formentlig ikke udelukkende en prisstigning. Med andre ord tyder tallene på, at danskerne forbruger mere, hvilket jævnfør ovenstående, kan medføre en øget belastning af miljøet, når der ses på det samlede privatforbrug. Selvom opgørelsen ophører ved perioden 2004:2006 formodes danskernes forbrug at være stadigt stigende. Denne betragtning bunder blandt andet i danskernes tendens til at tage lån i banker grundet et stort forbrug (Dresling 2008) 10. I henhold til antagelsen om, at den enkeltes privatforbrug 5 342.253,3-328.050,9=14.202,4 6 462.484,5-428.528,9=33.955,6 7 120.863,6-113.155,6=7708 8 166.630,9-159.500,4=7130,5 9 243.511,7-233.707,8=9083,9 10 http://politiken.dk/tjek/dagligliv/dinepenge/article492602.ece 5
kan bidrage til miljøforværringen, må de private forbrugere altså inddrages i forbedringen af miljøet. 1.5. Miljøbevidst forbrug I ovenstående har vi beskrevet, hvordan mennesker gennem deres stigende privatforbrug er med til at påvirke miljøudviklingen i en negativ retning. En omlægning af det private forbrug til et mere miljøbevidst forbrug kunne dermed tænkes at være medvirkende til en mindre belastning af miljøet. Af denne grund vil følgende afsnit omhandle miljøbevidst forbrug og hvad dette indebærer. At definere miljøbevidst forbrug synes at være problematisk, idet der ikke eksisterer en entydig karakteristik af den miljøbevidste forbruger. Der findes forskellige dimensioner af miljøbevidst forbrug og John Thøgersen skriver om forskellig miljøbevidst adfærd, der varierer i potentielle risici for individet. Thøgersen vurderer blandt andet genanvendelse som en lav-risici aktivitet og indkøb af økologiske produkter som en medium/høj-ricisi aktivitet, hvorfor mennesker er mere tilbøjelige til at genanvende end til at købe økologiske fødevarer, idet denne aktivitet er tættere forbundet med personlige risici. Ifølge Thøgersen er de forskellige former for miljøbevidst forbrug ikke lige attraktive, og de kan derfor placeres på en skala, der spænder mellem lav-risici aktiviteter og højrisici aktiviteter (Thøgersen 2007b:10). Mennesker foretrækker førstnævnte, idet der er færre risici forbundet med denne handling. For eksempel er der ikke samme økonomiske omkostninger forbundet med det at genanvende, som det at købe økologiske produkter. Der er med andre ord tale om to forskellige former for miljøbevidst forbrug, hvor den ene type tilhører et område, hvor mennesker oplever store ricisi, og hvorimod eksempelvis genanvendelse tilhører en forbrugstype, der synes lettere at praktisere. Miljøbevidst forbrug bliver måske med andre ord selektivt. Juul Jensen påpeger udover indkøb af økologiske varer og genanvendelse andre forskellige aktiviteter, som alle er eksempler på miljøbevidst forbrug, der ligeledes varierer mellem at være lavricisi aktiviteter og medium/høj-ricisi aktiviteter. Blandt andet foreslås et større forbrug af reparationsydelser, idet denne type af tjenesteydelser er mindre miljøbelastende. Derudover foreslår Juul Jensen en mindskning af det energikrævende transportforbrug og dermed at øge brugen af cykel og offentlige transportmidler, mindske reklameforbruget ved brug af mærkaterne ingen reklamer tak, mindske forbrug generelt, anvende økologisk havedyrkning og havekompostering samt mindske forbruget af energikrævende apparater (Juul Jensen 1997:69f). 6
Nogle miljøbevidste forbrugsaktiviteter synes mere besværlige og tidskrævende end andre og synes at kræve forskellige anstrengelser hos forbrugeren, hvorfor det kunne tænkes, at de mindst anstrengende miljøbevidste forbrugsaktiviteter bliver prioriteret højest. Denne betragtning skal ses i forlængelse af, at Juul Jensen skriver, at husholdningerne er under tidspres, hvilket blandt andet skyldes et ønske om at leve op til eksisterende forbrugsnormer (Juul Jensen 1997:82). Med andre ord handler det måske om, at mennesker er miljøbevidste forbrugere indenfor de områder, der er mindst tidskrævende, hvorfor der igen er tale om et selektivt miljøbevidst forbrug. Som det fremgår af ovenstående er der tale om mange forskellige former for miljøbevidst forbrug, og hvad der definerer miljøbevidst forbrug synes derfor svært at besvare entydigt. Miljøbevidst forbrug handler ikke kun om indkøb af økologiske fødevarer men også om livsstil og forbrugsvaner. Forbruget omhandler ligeledes forbrugerens omgang med varerne samt mange andre forhold i dagligdagen, der relaterer sig til forbrug. Det er nødvendigt at se udover indkøbet af økologiske varer, da disse uden stor problematik kan erstatte de konventionelle varer uden nødvendigvis at få indflydelse på den vestlige verdens forbrugsmønster i henhold til mængder og overforbrug. (Myrthu-Nielsen og Mortensen 1999:42). Miljøbevidst forbrug og hvad det er betinget af, er altså langt fra et entydigt begreb, men snarere et begreb der rummer forskellige dimensioner, og ovenstående er kun udvalgte eksempler på miljøbevidst forbrug. Vi er opmærksomme på, at miljøbevidst forbrug er et socialt fænomen, der rummer mange aspekter, hvorfor en afgræsning vil betyde en negligering af andre relevante dimensioner i miljøbevidst forbrug. Med inspiration fra Thøgersens beskrivelse af, hvordan miljøbevidst forbrug kan rangeres, ser vi en interessant dobbelthed i begrebet miljøbevidst forbrug. Denne dobbelthed fastholdes i en mere åben tilgang til miljøbevidst forbrug, som forsøges anlagt i denne undersøgelse. 1.6. Hvorfor forbruge miljøbevidst? Efter at have beskrevet miljøbevidst forbrug flyttes fokus nu over på den miljøbevidste forbruger. Nedenstående afsnit har til formål at beskrive, hvad miljøbevidst forbrug antages at bygge på. Afsnittet vurderes relevant i forhold til at opnå en bedre forståelse af miljøbevidst forbrug og de miljøbevidste forbrugeres bevæggrunde. 7
Begrebet interactional ecology beskriver en amerikansk professor i miljø, James A. Quinn, som relationen mellem mennesket og miljøet. Definitionen af interactional ecology lyder, at relationerne mellem mennesker sker via miljøet, hvorfor der er tale om en meget indirekte interaktionsform. Ecological interaction occurs upon different levels from those of truly social interaction. [ ] Ecological interaction, in contrast, involves only an indirect, impersonal form of mutual modification by which each living man influences others by increasing or decreasing the supplies of environmental factors upon which the others depend (Quinn 1940:11). Miljøbevidst forbrug synes at være funderet på samme præmis, således at interaktionen er indirekte, og hvor miljøet fungerer som medium. Dette forstået således, at ved at forbedre miljøet, forbedres levevilkårene samtidig for ens medmennesker, hvorved den indirekte sociale interaktion ses. Miljøet er et fælles anliggende, hvor igennem mennesker interagerer, og indflydelsen på hinandens eksistens går gennem miljøet. Miljøbevidst forbrug bygger ifølge Juul Jensen på et ønske om at forbedre levevilkårene for sine medmennesker ved at være miljøbevidst i sit forbrug. Med andre ord er udgangspunktet for miljøbevidst forbrug social ansvarlighed samt en fællesskabstanke (Juul Jensen 1997:11f). Vi lever i en kompleks verden, hvor alle handlinger snor sig ind i hinanden og får betydning for miljøet. I den forstand er vi i dybeste forstand afhængige af hinandens handlinger (Juul Jensen 1997:10f). Juul Jensen virker optimistisk i sin opfattelse af, at miljøbevidst forbrug bygger på fællesskab og social ansvarlighed. Derudover er der det sundhedsmæssige aspekt, som kunne tænkes at spille en væsentlig rolle i forbindelse med menneskers valg af miljøbevidst forbrug. Måske miljøbevidst forbrug handler om menneskers personlige sundhed. Dette aspekt synes dog at afgrænse sig til eksempelvis indkøb af økologiske produkter og i mindre grad til spørgsmålet om genanvendelse. I en afrapportering fra Miljøstyrelsen fremgår det, at købsmotivet for 45 procent af de der køber økologiske varer er sundhed 11. I tilfælde af, at miljøbevidst forbrug handler om at sikre sin egen sundhed, er der tale om 11 http://www2.mst.dk/common/udgivramme/frame.asp?http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2003/87-7614-014-8/html/kap04.htm 8
mere personlige fordele og den sociale ansvarsfølelse er måske ikke det primært styrende for det miljøbevidste forbrug. En anden bevæggrund til at være miljøbevidst forbruger kunne tænkes at være på grund af et ydre pres. Det enkelte individ kan måske føle sig presset til en miljøbevidst adfærd fra dets omgangskreds. Dette pres kan forekomme på den måde, at der i nogle sociale grupper kan eksistere en forventning om, at dens medlemmer handler på en bestemt måde, i dette tilfælde miljøbevidst. Dette kan altså føre til, at individet handler og deltager i miljøbevidste aktiviteter uden direkte at have en personlig interesse i miljøets tilstand, men derimod på grund af, at andre i individets omgangskreds værdsætter en miljøbevidst adfærd. I forhold til at praktisere miljøbevidst forbrug, uanset motiv, er det vigtigt for individerne at opleve, at andre mennesker ligeledes er miljøbevidste i deres forbrug, idet det styrker én i troen om, at det man gør, nytter noget. Med andre ord er det vigtigt at opleve et fællesskab (Juul Jensen 1997:66). Fælles ansvarlighed og individuel styrke udvikles bedst, når den udvikles sammen med andre mennesker i en social proces, hvor man er gensidigt afhængige af hinanden (Juul Jensen 1997:67). På baggrund af ovenstående eksempler på grunde til miljøbevidst forbrug, virker det stadig uklart, hvorfor mennesker er miljøbevidste forbrugere. Med andre ord vil vi lade forklaringen af grundene til miljøbevidst forbrug stå åben. 1.7. Kan der ændres i folks forbrugsvaner? I ovenstående afsnit er mangfoldigheden af aktiviteter indenfor miljøbevidst forbrug søgt præsenteret, og derudover er den miljøbevidste forbrugers motiver blevet diskuteret. I dette afsnit vil vi stille os kritiske overfor den simple ligning, der hedder, at en ændring i typen af folks forbrug er lig med et markant bedre miljø. Som nævnt tidligere er mængden af vores forbrug mindst lige så relevant at se på i forhold til et bæredygtigt miljø. Behovsopfattelsen er socialt og kulturelt bestemt, og en bæredygtig udvikling kræver, at man støtter værdier, som fremmer en forbrugsstandard, som ligger indenfor grænserne af, hvad der er økologisk muligt, og som alle med rimelighed kan gøre sig forhåbning om (Juul Jensen 1997:16). Pointen i dette citat er, at der ligeledes må ske en ændring i menneskers behovsopfattelse, for at privatforbruget kan mindskes. 9
En ændring i menneskers forbrugsvaner, således at de bliver mere miljøbevidste, synes bedst belyst ud fra en mere generel forståelse omkring forbrugssamfundet og hvad forbrug er et udtryk for samt hvad mennesker opnår gennem forbrug. Vi lever i et forbrugssamfund hvor forbrug er en indgroet del af mennesket, og forbrug er et ret komplekst fænomen, der ikke kan reduceres til tanken om at forbrug kun handler om opfyldelse af basale og nødvendige behov. Forbrug er meget mere og er ét af de områder, hvor vi føler frihed til selv at bestemme og til at udtrykke os som vi vil, hvorfor forbrug er blevet mere identitetspræget (Juul Jensen 1997:29). Forbruget kan betragtes som symbol på en lang række ting, her i blandt andet som et symbol på magt, hvorfor det måske kan opleves som svært at skulle skrue ned for forbruget. Idet forbrug opfattes som magt, må det betyde, at idet der skrues ned for forbruget mister man magt (Hesseldahl 1999:123). En forståelse og forklaring af miljøbevidst forbrug synes at fordre en mere detaljeret forståelse af forbrugssamfundet generelt, hvilket vil blive redegjort for i nedenstående teoriafsnit. Opsamlingsvist kan der siges, at der i ovenstående problemfelt dokumenteres en væsentlig sammenhæng mellem menneskers private forbrug og miljøudviklingen. På baggrund af denne antagelse, anlægger vi et fokus på det individuelle forbrug, som foreslås at være af miljøbevidst karakter. Denne ændring i forbruget antages at kunne bidrage til en bæredygtig miljøudvikling. Fænomenet miljøbevidst forbrug synes komplekst og svært at afgrænse, hvilket synes at fordre en åben tilgang i forståelsen og forklaringen af miljøbevidst forbrug. Projektets problemstilling tager udgangspunkt i ovenstående kernepunkter og teoretiske tolkningsrammer, hvorfor en gennemgang af teorien præsenteres inden problemstillingen. 2. Teori Teorien er central i forbindelse med udformningen af vores problemstilling, hvorfor denne præsenteres inden problemformuleringen. Begge teorier udstikker nogle tolkningsrammer for analysen af miljøbevidst forbrug, og fungerer dermed som retningsgivende værktøjer. Teorien præsenterer derudover en kontekst i form af en samfundsdiagnose, hvor indenfor miljøbevidst forbrug udspiller sig. 2.1. Kollektive forbrugere Den franske sociolog Pierre Bourdieu mener ikke, at mennesker skal forstås med udgangspunkt i deres personlige kvaliteter, men i relation til deres sociale position og medlemskab af sociale 10
grupper - personlige præferencer indenfor forbrug er egentlig kollektive. Dette er et interessant perspektiv, hvorfor miljøbevidst forbrug ligeledes bør studeres på et kollektivistisk niveau eftersom miljøbevidst forbrug kan være udtryk for kollektiv smag. Pierre Bourdieu giver et interessant billede på livsstil, forbrug og smag, da han er af den opfattelse, at sociale kollektiver primært manifesterer sig gennem forbrug (Wilken 2006:68). For at forstå denne sammenhæng vil det være relevant først at fokusere på habitus, som formidler denne sammenhæng mellem positioner i det sociale rum og forskellige praksisformer og dermed smagspræferencer. Dernæst vil der fokuseres på smag og klassetilhørsforhold. Dette gøres, for at klarlægge hvordan smag, herunder forbrug, ikke opfattes som personlig og individuel, men i stedet som betinget af, hvilken social position individet indtager. 2.1.1. Habitus Bourdieu ser valget af livsstil og personlige præferencer som havende en sammenhæng med ens sociale miljø, altså ens ydre omgivelser. Formidlingen af denne sammenhæng sker gennem habitus. Habitus-begrebet benytter Bourdieu som et kulturbegreb der understreger relationerne mellem individet og det sociale (Wilken 2006:42), og det kan altså siges, at aktørerne og strukturerne forbindes gennem dette begreb. Habitus kan siges at være et produkt af socialisering, hvor eksterne strukturer internaliseres og individet tilegner sig en forståelse af, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert, hvilket naturliggør deres forståelser og handlinger. Ligeledes handler habitus om hvordan individet omsætter denne viden til praktisk handlen, altså eksternalisering af de internaliserede strukturer. Habitus udstyrer altså individet med en matrix for, hvordan de opfatter, forstår og derfor handler i givne situationer (Wilken 2006:43, 45). I habitus vejer individers tidligere erfaringer tungt, hvorfor habitus kan siges at have en selekterende position. Dette skal forstås på den måde, at individerne lader habitus styre dem ind i situationer, der bekræfter deres tidligere sociale position, hvilket betyder, at individet altså foretrækker situationer han/hun kender. Habitus er både individuel, kollektiv og samfundsmæssig. Individuel med reference til hvert individs unikke erfaringer, kollektiv fordi habitus er tilegnet i et socialt miljø med nogle kollektive rammer, som gør det individuelle forståeligt og forventeligt. Og samfundsmæssig fordi mennesker gennem habitus accepterer uligheder i samfundet samt tager disse for givet. Med denne teori mener Bourdieu at kunne sige, at det der tilsyneladende er individets frie 11
valg harmonerer med sociale inklusions- og eksklusionsmekanismer, der definerer hvilken plads individet indtager i det sociale hierarki. Individet lærer at prioritere ting der passer til dets sociale position, hvilket følgelig gør, at individet handler i troen om, at der er tale om personlige præferencer (Wilken 2006:44). 2.1.2. Forskellige kapitalformer Habitus beskriver baggrunden og rammerne for agenternes praksis med udgangspunkt i en internaliseret matrix. Nedenfor beskrives forskellige kapitalformer der ligesom habitusbegrebet kan relateres til bestemte sociale positioner. Disse kapitalformer ligger under habitus, og gør deres realisering mulig (Wilken 2006:61, 71). Bourdieu opererer med forskellige kapitalformer; økonomisk kapital, kulturel kapital, social kapital og symbolsk kapital. Med økonomisk kapital refererer Bourdieu til penge, hvorfor denne kapitalform ikke uddybes yderligere. Kulturel kapital kan siges at være en kulturspecifik kompetence, der kan omsættes til en ressource i en bestemt social sammenhæng. Denne kapitalform er forskellig fra økonomisk kapital, idet kulturel kapital ikke er en kapitalform der kæmpes om, men nærmere en æstetisk sans, som nogle udvalgte individer besidder. Kulturel kapital betragtes som værende den viden et individ har om en bred vifte af emner som kunst, mad, litteratur og des lignende og denne kapital inddeles i en materiel og kropslig form, hvor førstnævnte relaterer sig til ovenfornævnte materielle eksempler, der kan konsumeres. Den kropslige form handler om en disposition for at sætte pris på bestemte former for materialitet. Social kapital kan siges at være den profit individet får gennem de sociale fællesskaber det er del af og de forbindelser det har. Social kapital er relateret til kulturel og økonomisk kapital og øges med mængden af disse (Wilken 2006:66f). Symbolsk kapital er overordnet og omhandler anerkendelse indenfor forskellige felter. Der eksisterer feltspecifikke fordelinger af økonomisk og kulturel kapital, der med sin kombination udgør særlige anerkendelses- og efterstræbelsesværdige aktiver. Symbolsk kapital kan siges at være et andet ord for distinktion i og med, at det kan betragtes som en ressource der giver et forspring i forhold til andre grupper indenfor et givent felt. Med andre ord giver symbolsk kapital status i kraft af anerkendelse inden for et specifikt felt (Wilken 2006:71). Bourdieu taler om en inddeling i livsstilsgrupper: den dominerende gruppe, de dominerede og småborgerskabet. Indenfor hver gruppe varierer mængden af kulturel og økonomisk kapital og modstillingen mellem disse to kapitalformer driver magtkampene i samfundet (Wilken 2006:69f). 12
2.1.3. Det sociale rum og smag Bourdieu er, som ovennævnt, af den opfattelse, at det er smag der forener individer fra samme miljø og dermed adskiller dem fra andre, hvilket skaber livsstilsgrupper. Individers smagspræferencer og dermed forbrug, kan altså siges at være baggrunden for deres placering i grupper. Bourdieu omtaler et socialt rum af forskelle, hvor indenfor de forskellige grupper er at finde i en slags virtuel tilstand, altså ikke som et faktum, men som noget der fokuserer på handlinger (Bourdieu 1979/95:42). I og med at det er smagspræferencer, der forener folk fra det samme miljø og følgelig adskiller dem fra andre, kan smag siges at være en afsmag for andres smag (Wilken 2006:69). I denne sammenhæng kan smagspræferencer, der kan siges at være styrende for individers livsstil, relateres til forskellige dele af det sociale rum. Det sociale rum er altså bygget op omkring modsætninger i rummet. At smagspræferencer relateres til forskellige dele af det sociale rum betyder samtidig, at der kan siges at være en sammenhæng mellem positioner i det sociale rum og habitus samt kapitalformerne. Grupper identificeres i forhold til den samlede mængde kapital de besidder (Bourdieu 1979/95:241). Disse skel er mulige eftersom mennesker underligger sig disse sociale strukturer og nægter sig selv det, som synes at blive dem nægtet. Herved reproduceres den sociale ulighed (Bourdieu 1979/95:225). Det, at den dominerende klasse formår at påføre andre grupper bestemte meninger på en måde, så de objektive magtrelationer ikke blotlægges, kan siges at være symbolsk vold og altså en måde at sikre reproduktionen af de allerede eksisterende magtforhold og dermed ulighed (Wilken 2006:81). Bourdieus teori handler opsummeringsvist om, hvordan mennesker gennem deres forbrug ubevidst stigmatiserer sig selv og samtidig indskriver sig i en bestemt social gruppe, hvor der deles smag. Det stigma et menneske får/har, er væsentlig, da det er det han/hun bygger hele sin tilværelse og selvopfattelse op omkring (Bourdieu 1979/95:226). Bourdieu kan siges at have en negativ opfattelse af forbrugets centrale rolle i samfundet eftersom forbruget, medieret af smagspræferencer, er med til at skabe og opretholde en ulighed i samfundet. 2.2. Forbrugerisme Miljøbevidst forbrug skal forstås i en samfundsmæssig kontekst. Med andre ord spiller tid og sted en vigtig rolle for den betydning miljøbevidst forbrug tillægges. Miljøbevidst forbrug må altså defineres på baggrund af en viden om nutidige samfundsforhold. Derfor synes en mere generel forståelse for forbrugerisme og tendenser i samfundet nødvendig, inden fokus afgrænses til miljøbevidst forbrug. 13
Zygmunt Bauman, polsk sociolog, ser forbrugerismen som et dominerende karaktertræk ved nutidens vestlige samfund. Consumerism er tilknyttet den flydende modernitet, som er Baumans samtidsdiagnose. I forbindelse med consumerism er menneskers individuelle kapacitet (wanting, longing, desiring) blevet fremmedgjort og reificeret til kræfter i samfundet, som sørger for, at forbrugssamfundet holdes i bevægelse. Denne fremmedgørelse, der karakteriserer consumerism, betyder, at consumerism bliver en attribut ved samfundet. Den individuelle kapacitet løsrives fra det enkelte individ og reificeres: Unlike consumption, primarily a trait and occupation of individual human beings, consumerism is an attribute of society. For a society to acquire that attribute the thoroughly individual capacity for wanting, desiring and longing needs to be, just as labour capacity was in the producers society, detached ( alienated ) from individuals and recycled/reified into an extraneous force which sets the society of consumers in motion and keeps it on course as a specific form of human togetherness, while by the same token setting specific parameters for effective individual life strategies and otherwise manipulating the probabilities of individual choice and conduct (Bauman 2007: 28). Consumerism må altså forstås som en fremmed kræft, der holder samfundet i bevægelse, skaber et fællesskab og manipulerer hvert enkelt individ til at foretage bestemte handlinger. Forbrugerne er menneskene, og deres motiv for dette forbrug kan blandt andet forklares ved deres forestilling om tiden. Tiden i den flydende modernitet ses ikke som cyklisk eller lineær, således at determinationen fra menneskenes liv forsvinder (Bauman 2007:32). Denne mulighedernes tid giver plads til overraskelser og hændelser, og i stedet er det nu op til den enkelte at strukturere de mange brudstykker, som tilværelsen består af. Mennesket må konstant træffe valg, der antages at have en positiv og gavnlig effekt for det enkelte menneskes liv. Det kan synes uoverkommeligt at skulle konstruere sin identitet uden nogen form for vejledning, hvorfor mange frivilligt vælger at underkaste sig forbrugerismen, idet den tilbyder den vejledning, som menneskene i den flydende modernitet efterspørger. Dermed bliver det gennem forbrug, at menneskene skaber sig selv. Der er tale om et hurtigt liv og en fortravlet hverdag (Bauman 2007:33ff), og i den forbindelse kobler Bauman en smid-væk-kultur på sin samtidsdiagnose. 14