Områdeleder til sundheds- og omsorgsområdet Sundhed og Omsorg Vest (genopslag)



Relaterede dokumenter
Stillings- og personprofil for leder i Visitation og Hjælpemidler

Stillings- og personprofil for leder i Sundhed og Træning

Stillings- og personprofil for leder i Sundhed og Træning - VOL 2.0

Version2 7/1/2015 Side 1

Afdelingsleder til Aktiv Pleje og Omsorg. Job- og personprofil

Vil du være med på vores lederhold? Vi dyrker ledelse som holdsport

Stillings- og personprofil. Centerchef til Borger- og Arbejdsmarkedscenter

CENTERCHEF CENTER FOR SUNDHED OG OMSORG HØRSHOLM KOMMUNE. København juni Job- og personprofil. gør god ledelse bedre

Økonomi- og indkøbschef

Stillings- og personprofil. Overtandlæge. Frederikssund Kommune August 2017

Jeg ser dig, jeg hører dig, jeg vil dig & jeg ved du kan. derfor forstår jeg dig

Kan du være i spidsen for udviklingen af området for visitation til hjemmepleje og hjælpemidler?

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

JOBPROFIL. Ældre- og Sundhedschef Hillerød Kommune

Vil du være med på vores lederhold? Vi dyrker ledelse som holdsport

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag

Målet er, at virkeliggøre vores vision Lev livet aktivt i samarbejde med og om borgeren

Stillings- og funktionsbeskrivelse. Leder af staben for Ældre og Social Service

Stillingsbeskrivelse af leder for Handicap og Botilbud

Jeg ser dig, jeg hører dig, jeg vil dig & jeg ved du kan. derfor forstår jeg dig

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

København september Job- og personprofil

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

Job- og kompetenceprofil

Vi skaber synergi og sammenhængskraft på tværs af faggrupper og opgaver i Center for Sundhed og Omsorg

STILLINGS- OG PERSONPROFIL. Servicedirektør. med ansvar for Skole, Børn og Familie, Sundhed og Forebyggelse, Psykiatri og Handicap samt Ældre

DIREKTØR FOR FÆLLESFORVALTNINGEN JOB- OG PERSONPROFIL

Stillings- og personprofil. Leder, UU Djursland Norddjurs og Syddjurs kommune Januar 2014

Ældre & Rehabilitering

Sundhedschef. Frederikssund Kommune

TO SUNDHEDSPLEJELEDERE TIL OMRÅDERNE SYDVEST OG ØST BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

Udvidet job- og personprofil. Stillingen

Såvel centerledelse, som afdelingsledelse, AMR og TR har alle bidraget til processen, og i det følgende materiale kan resultatet læses.

For derigennem at skabe synergi og sammenhængskraft på tværs af de strategiske indsatser i Center for Sundhed og Omsorg?

Stillings- og personprofil. Lægelig direktør. Sygehus Lillebælt Region Syddanmark. April 2015

Jeg ser dig, jeg hører dig, jeg vil dig & jeg ved du kan. derfor forstår jeg dig

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet

Vil du være med på vores lederhold? Vi dyrker ledelse som holdsport

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse

Stillings- og personprofil for Leder af Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune

Bocenter for unge og voksne med særlige behov Jobprofil. Afdelingsleder for. Samværs og aktivitetstilbuddet Regnbuen & Følstruphusene - Hus A

Job- og personprofil for leder af Regnskabsafdelingen

Jeg ser dig, jeg hører dig, jeg vil dig & jeg ved du kan derfor forstår jeg dig

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune

JOBPROFIL. Vicedirektør Den Sociale Virksomhed

Stillings- og personprofil. Afdelingsleder til fælles økonomi- og lønafdeling Haderslev Kommune

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE 2 PLEJECENTERLEDERE VIRUMGÅRD BAUNEHØJ CENTER FOR SUNDHED OG OMSORG. København maj Job- og personprofil

Jobprofil for centerchef for Center for Plan, Kultur og Erhverv

God ledelse i Solrød Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)

Ledelse i Egedal Kommune

Stillings- og personprofil. IT-chef. Hovedstadens Beredskab

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1

Job- og personprofil for viceområdechefer

Administrerende sygehusdirektør

Job- og personprofil for leder af Forsikrede ledige

Job- og kompetenceprofil

Den Sociale Virksomhed. når der er behov for en højt specialiseret indsats

Job- og kompetenceprofil for. Chefstilling i Direktionens Stab. Marts 2019

Sundheds- og omsorgsområdet. De kommunale tilsyn i plejeboliger

Job- og personprofil for områdechefer

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SUNDHEDSPLEJELEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

Rekruttering af Chef til. Sundhed og Ældre. Social, Sundhed og Beskæftigelse Herning Kommune. Job- og stillingsprofil

LEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.

indeholder flere berøringsflader og løses i samspil med andre af kommunens enheder,

Solrød Kommune Job- og personprofil

God ledelse og styring i Region Midtjylland

Tønder Kommune har ca medarbejdere, heraf ca. 50 medarbejdere i Sekretariat, IT og HR.

Stillings- og personprofil. Sundhedschef Dansk Sundhedssikring

Stillings- og profilbeskrivelse (januar 2017)

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Vil du være med på vores lederhold? Vi dyrker ledelse som holdsport

Stillings- og funktionsbeskrivelse for oversygeplejerske ved Regionspsykiatrien Vest

GULDBORGSUND KOMMUNE CENTERCHEF FOR TEKNIK & MILJØ JOB- OG PERSONPROFIL

Job- og personprofil. Sekretariatschef til Holstebro Kommunes Børn og Unge forvaltning

LEDELSESGRUNDLAG DEL 1 DECEMBER 2016

Morsø Kommune Vicekommunaldirektør

Organisering i Vordingborg Kommune

Kodeks for god ledelse

Profil. Økonomidirektør Gentofte Kommune.

Job- og kravprofil. Medicoteknisk chef Region Syddanmark

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

Plejecenter Fuglsanggården

Leder af Hjemmesygeplejen Hvidovre Kommune

Handicap- og psykiatrichef

Skolechef. Frederikssund Kommune

God ledelse og styring i Region Midtjylland

Job- og personprofil for leder af Tilbudsservice

Strategier i Børn og Unge

God ledelse og styring i Region Midtjylland

Stillings- og personprofil

Direktør. Job- og kravprofil

ASSISTERENDE PLEJEBOLIGCHEF FOR KVALITET OG LÆRING ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN AALBORG KOMMUNE. Aarhus, februar Job- og personprofil

Job og personprofil for skolechef

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer

Chef for Job- og virksomhedsservice GENOPSLAG

Transkript:

Stillings- og personprofil Områdeleder til sundheds- og omsorgsområdet Sundhed og Omsorg Vest (genopslag) Norddjurs Kommune November 2014

Ansættelsessted Sundheds- og omsorgsområdet. Norddjurs Kommune, Østergade 36, 8500 Grenå Stilling Adresse Refererer til Ansættelsesforhold Områdeleder. Sundhed og Omsorg Vest Halvej 3, 8961 Allingåbro Sundheds- og omsorgschef Søs Fuglsang Ansættelse på overenskomstmæssige vilkår Løn forhandles i niveau XXXX/plus pension. Lønnen er afhængig af kvalifikationer og erfaringer. Tiltrædelse 1. januar 2015 Yderligere oplysninger Kontakt Sundheds- og omsorgschef i Norddjurs Kommune Søs Fuglsang, telefon 2043 1173 Stillings og personprofilen indeholder følgende afsnit: Kort om stillingen Kort om Norddjurs Kommune Organisationen Områdelederens udfordringer og opgaver Områdelederens profil For yderligere oplysninger om Norddjurs Kommune se desuden www.norddjurs.dk Ansøgningen fremsendes til Lisa Helbech Jensen lihj@norddjurs.dk Ansøgningsfrist: Torsdag den 27. november kl. 10.00 1. samtale forventes afholdt den 4. december 2014 2. samtale forventes afholdt den 11. december 2014 For kandidater, som går videre til 2. samtale vil der være test i uge 50.

Kort om stillingen Sundhed og Omsorg Vest er en del af sundheds- og omsorgsområdet i Norddjurs Kommune. Området omfatter hjemmepleje, hjemmesygepleje, træning og plejecentre i den vestlige del af kommunen. Området er velfungerende. Områdelederen støtter områdets øvrige aftaleholdere i den daglige drift og har særlige opgaver, der går på tværs af hele organisationen. Områdelederen indgår i områdeledergruppen og er en vigtig del af den strategiske ledelse af hele sundheds- og omsorgsområdet. Kort om Norddjurs Kommune Norddjurs kommune har et samlet areal på 721 km2 og byder bl.a. på rigt kulturliv og en enestående naturliv, herunder 114 km kyststrækning. Infrastrukturen er på plads med gode forbindelser til Aarhus og Randers. I Norddjurs kommune bor vi 37.888 personer. Norddjurs Kommune arbejder ud fra værdierne åbenhed, ligeværdighed, dialog, sund fornuft og prøvehandlinger. Som ledere i Norddjurs Kommune er vi del af et fællesskab, der går på tværs af ledelsesmæssige niveauer, hvor opgaverne er forskellige, men værdigrundlaget er basis for den gode ledelse. Værdierne er vigtige, fordi vi tror på, at ikke alt kan løses med regler og retningslinjer, og fordi vi vil knytte alle ledere i Norddjurs Kommune tættere sammen på trods af den forskellighed, der præger vores hverdag. Vi tror også på, at en organisation, der opmuntrer til, at den enkelte kan træffe beslutninger ud fra fælles værdier, er attraktiv og kan fastholde og tiltrække de kompetencer, vi har brug for. Vi har fire pejlemærker: ledelse af medarbejdere fælles forventning og fælles retning demokrati, omverden og partnerskab når vi åbner os for omverdenen, åbner der sig nye muligheder forandring, innovation og nye måder kurs mod fremtiden økonomi balance en forudsætning for udvikling Der er i Norddjurs Kommune et skarpt fokus på den økonomske styring samtidig med, at organisationen er præget af udvikling og innovativ tænkning. Dette kommer til udtryk gennem en indstilling til, at arbejdet skal give mening, og en kultur, hvor der gives rum til at eksperimentere. Formålet og ambitionen er klar: der skal ydes den bedst mulige service over for kommunens borgere. Derfor er vi optaget af at sikre sammenhæng og gennemskuelighed for såvel den enkelte borgere som for medarbejdere. Områdelederen skal understøtte denne kultur og i praksis medvirke til at opgaver løses med afsæt i den gode løsning for borgerne på tværs af organisatoriske opdelinger. Med udgangspunkt i ovenstående forventes det, at områdelederen er rollemodel, kulturbærer og omsætter politikker og værdier til handling. Områdelederen skal prioritere tid til ledelse og sikre, at mellemledernes og medarbejdernes ressourcer og kompetencer anvendes og udvikles optimalt med fokus på kerneopgaven. Områdelederen er ansvarlig for, at der er et godt arbejdsmiljø i organisationen og er dermed opmærksom på mellemledernes og medarbejdernes sundhed og trivsel.

Organisationen Kommunen er præget af et velfungerende politisk samarbejde og et ledelsesmiljø med store frihedsgrader til de enkelte ledere. Sundheds- og omsorgsområdets opgaver hører i væsentligst grad under Voksen- og plejeudvalget. Norddjurs Kommunes administrative ledelse består af en direktion med 4 direktører og 13 fag-og sekretariatschefer. Områdelederen referer til sundheds- og omsorgschefen. Direktionen består ud over kommunaldirektøren af tre direktører: Økonomidirektør med områderne: Økonomi og indkøb, IT, arbejdsmarked og borgerservice, løn og bogholderi samt digitalisering Udviklingsdirektør med områderne: Kultur og udvikling, byg og miljø, veje og ejendom Velfærdsdirektør med områderne: Skole og dagtilbud, myndighedsområdet, socialområdet og sundheds- og omsorgsområdet Der er et tæt samarbejde på tværs af hele velfærdsområdet, og der foregår konkrete initiativer til at styrke dette samarbejde yderligere. Områdelederne forventes at indgå i et tæt samspil med hinanden og med sundheds- og omsorgschefen, således at ledelseskulturen understøtter en tæt gensidig opbakning og sparring om opgaverne. Områdelederen forventes ligeledes at indgå i et tæt samspil med øvrige ledere i velfærdsforvaltningen, arbejdsmarkedsområdet og samarbejdspartnere i den primære sektor, praksissektoren og i regionale sammenhænge. Aftalestyring Norddjurs kommune anvender aftalestyring som redskab til at styre og udvikle kommunens service. Vægten er fra kommunalbestyrelsens side lagt på resultatet/effekten af den kommunale opgaveløsning frem for på, hvordan effekten opnås. På sundheds- og omsorgsområdet indgås alle aftaler med sundheds og omsorgschefen. I 2015 vil der i Sundhed og Omsorg Vest være 7 aftaler, hvoraf områdelederens er den ene. Områdelederens aftale rummer overordnet det faglige og budgetmæssige ansvar for område vest, samt et særligt ansvar for at sikre tværgående faglig og koordinerende indsats mellem egne og andre aftaleholderes områder. Der er specifikke tværgående ansvarsområder, hvor der skal sikres helhedstænkning og sammenhæng i opgaverne. Sundheds- og omsorgsområdets organisering Sundheds og omsorgsområdet omfatter Plejecentre (373 boliger på 7 centre) og ældrevenlige boliger Midlertidige boliger Personlig og praktisk hjælp Hjemmesygepleje Genoptræning og vedligeholdelsestræning Hjælpemidler Serviceydelser i eget hjem og på plejecentre Sundhedsfremme og forebyggelse Videnscenter for demens

Området er organiseret i fire områder med hver sin områdeleder. Visitationsenheden, der er en selvstændig bestillerenhed med ansvar for visitation af ydelser vedrørende hjemmehjælp, træning, plejeboliger og madservice. Visitationsenheden har derudover ansvaret for hjælpemiddeldepotet og det kommunale tilsyn. Sundhed, administration og udvikling omfatter sundhedsfremme og forebyggelse med bl.a. Sundhedsskole, sundhedsaftaler, samarbejde med praksissektoren og den aktivitetsbestemte medfinansiering af sygehusvæsenet og praksissektoren. Den samlede rekruttering og koordinering af forløb for elever og studerende. Velfærdsforvaltningens boligadministration. Gennemførelse, koordinering og deltagelse i udviklings- og implementeringsprojekter internt i Sundhed og Omsorg og Velfærdsforvaltningen samt på tværs af sektorer. Sundhed og Omsorg Øst (inkl. Anholt) bestående af hjemmehjælp, hjemmesygepleje, træning og plejeboliger (Digterparken, Violskrænten og Fuglsanggården) og midlertidige boliger. Sundhed og Omsorg Vest bestående af hjemmehjælp, hjemmesygepleje, træning og plejeboliger (Møllehjemmet, Bakkely, Farsøhthus og Glesborg plejecenter) og midlertidige boliger. På Møllehjemmet er der i 2014 etableret en ny demensenhed med 6 boliger. Sundheds- og omsorgsområdet har en velfungerende MED organisation. MED organisationen er en vigtig del, at den demokratiske ledelse i kommunen og i sundheds- og omsorgsområdet. MED aftalen kan ses på kommunens hjemmeside. Områdelederen er medlem af Områdeudvalget. Området er helt generelt karakteriseret ved velfungerende og dygtige ledere og medarbejdere, som med stor selvstændighed og faglighed forestår den daglige drift og udvikling. Områdelederens udfordringer og opgaver Daglig drift via en sikker og effektiv ressourcestyring, prioritering, planlægning og økonomistyring. Den daglige drift skal desuden sikres ved at have de rette kompetencer inden for området. Der er i forhold til budget 2015 fremkommet et spareforslag om: Lukning af plejecenteret Bakkely. Større afledt effekt af hverdagsrehabilitering Større afledt effekt ved brug af velfærdsteknologi Bidrage til håndtering af: Stigende demografisk pres generelt, den sundhedsmæssige og sociale profil, opgaveudviklingen i det nære sundhedsvæsen, som betyder stigende kompleksitet og krav om evne til hurtig omstilling og udvikling. Det gode borgerforløb, rehabilitering, borgeroplevet kvalitet, demensområdet, faglig kvalitet dokumentation, specialer. Ledelse af ledere det strategiske lederskab Kvalitet i forhold til medarbejdere arbejdsmiljø, sundhedsstigen og kompetenceudvikling Ud over den direkte ledelse af eget område har områdelederen tværgående ansvarsområder: Implementering af omsorgssystem (Avaleo)

Det Fælles Medicinkort (FMK) Partnerskabsprojekt om dokumentation af sygeplejen Implementering af kvalitetssystemet PPS (Praktiske Procedurer i Sygeplejen) På kort sigt Der er to helt afgørende opgaver på kort sigt. For det første skal områdelederne gå foran og sikre forankring og implementering af Norddjurs Kommunes politikker og strategier, så den enkelte borger oplever sammenhæng og kvalitet i mødet med sundheds- og omsorgsområdet. Dette skal blandt andet ske ved at have systematisk og konsekvent fokus på overgange, samarbejde, forenkling og nytænkning. Herunder skal indtænkes en hensigtsmæssig udmøntning af de politiske beslutninger omkring budget 2015. For det andet skal der sikres en sikker og effektiv drift med høj kvalitet i de faglige ydelser. Dette skal blandt andet gøres via en kompetent ressourcestyring, prioritering, planlægning og økonomistyring. Den daglige drift skal desuden sikres ved at sammensætte de rigtige kompetencer inden for områderne. Der skal derfor arbejdes målrettet med at sikre og fastholde de rette og nødvendige kompetencer og bringe disse i samspil. De generelle og langsigtede opgaver Områdelederen skal udøve synlig ledelse af hele området, herunder den direkte ledelse og sparring med aftaleholdere i eget område inden for alle forhold. Områdelederen skal formidle relevante strategier og sikre implementering via et tæt og konstruktivt samspil med mellemlederne. Områdelederen er ansvarlig for: Budgetoverholdelse, årsregnskab og relevant ledelsesinformation Implementering af lovgivning, politiske og administrative beslutninger, kommunale kvalitetsmål og standarder At projekter bliver implementeret sikkert i organisationen og formål evalueres i henhold til fastsatte opfølgningsterminer med tilbagemelding til områdeledergruppen, mellemledergruppen og medarbejderne Samarbejde med på tværs Personaleledelsen af områdets ledergruppe MED-aftale og arbejdsmiljø i områderne Sundheds- og omsorgsområdet har generelt en visionær og udviklingsorienteret tilgang til opgaveløsningen, og der pågår mange både små og store projekter. Det er derfor centralt, at områdelederen understøtter de tværgående og helhedsorienterede aspekter, blandt andet synergien mellem sygepleje, hjemmepleje, træning, plejehjem og sundhedsindsatsen, samt kommunens øvrige fagområder - specielt handicap og psykiatriområdet. Der er et særligt samspil og samarbejde mellem områdelederne i Sundhed og Omsorg Øst og Sundhed og Omsorg Vest. En effektiv opgaveløsning på højt fagligt niveau kræver i dag tværgående og tværfaglige indsatser, hvor områdelederne skal kunne udvikle et stærkt samspil og skabe rammer, der fremmer dette.

Et væsentligt element i ledelsesindsatsen er desuden, at områdelederne skal understøtte trivsel og et godt arbejdsmiljø, herunder sikre et godt samspil i MED organisationen. Områdelederens profil En afgørende forudsætning er, at områdelederen har interesse og ambitioner i forhold til at udvikle og drive sundheds- og omsorgsområdet i samspil med ledergruppen og medarbejderne. Solid indsigt i de faglige opgaver, der løses inden for sundheds- og omsorgsområdet, således at disse kan bringes i spil i udviklingen af den faglige indsats. Der forventes som udgangspunkt en sundhedsfaglig baggrund. Det forventes, at den nye områdeleder har relevant ledelsesmæssig erfaring og dokumenterbare resultater fra konkrete og praktiske ledelsesopgaver. Områdelederen skal have stærke kommunikative og relationelle kompetencer, kunne formå at opbygge et tæt og konstruktivt samarbejde og samtidig være markant og tydelig i organisationen. Der forventes en områdeleder med indsigt i og erfaring med økonomi, budget og styring, samt implementering og opfølgning på politisk fastlagte kvalitetsmål og -standarder. Dette skal kombineres med ledelseskompetencer, der sikrer driften og den faglige kvalitet samt skaber resultater gennem ledelse af ledere og i et tæt samspil med andre. Herunder skal områdelederen understøtte en effektiv, innovativ og udviklingsorienteret arbejdsform hos medarbejderne. Der søges en områdeleder, som er udviklingsorienteret og nytænkende med et godt blik for nye muligheder. Områdelederen skal kunne udvikle kreative og innovative løsninger samt implementere og afslutte disse. Områdelederen skal have empati, kunne træffe nødvendige beslutninger, have personlig gennemslagskraft og være robust i lederrollen. Det er samtidig væsentlig at kunne indgå i tæt dialog og sparring med medarbejderne på sundheds- og omsorgsområdet, være en inspirerende leder, der går foran og skaber begejstring og engagement hos medarbejderne. Endelig skal ledelsesstilen være præget af åbenhed, respekt og en anerkendende tilgang. Som en del af medarbejderudvikling og trivsel skal områdelederen have blik for at sikre den nødvendige kompetenceudvikling.