Projekt Offentlig Sektor Oktober 217 Den offentlige sektor gør til et godt land at drive virksomhed i Den offentlige og private sektor er hinandens forudsætninger. Det er klart: Den offentlige sektor afhænger af, at vi har private arbejdspladser og virksomheder, der er med til at finansiere den. Men pilen går også den anden vej. Den offentlige sektor skaber vigtige rammer for erhvervslivet. Både ved at sikre, at arbejdsstyrken er veluddannet, fleksibel og arbejdsdygtig. Ved at sikre gode rammer om børn, syge og ældre. Og - ikke mindst - ved at sikre god administration, forskning og infrastruktur, som gør det let og attraktivt at starte og drive virksomhed i. Flere internationale undersøgelser peger da også på, at den offentlige sektor i herunder den offentlige administration bidrager til at gøre det danske erhvervsklima til ét af verdens bedste. En af undersøgelserne er Verdensbankens årlige undersøgelse Doing Business. Den placerer aktuelt på en 2. plads blandt alle OECD-lande i vurderingen af, hvor nemt det er at starte og drive virksomhed i landet. Det måles i høj grad på faktorer, der har med offentlig service af virksomhederne og infrastruktur at gøre. Dertil laver finansmagasinet Forbes årligt en liste med Best Countries for Business, hvor i 217 ligger på en 5. plads blandt OECD-lande. Europa-Kommissionens Digital Economy and Society Index måler graden af digitalisering i EU-lande. ligger her i toppen efterfulgt af de øvrige nordiske medlemslande, og. et måler blandt andet omfanget og kvaliteten af landets digitale infrastruktur, hvor meget virksomheder og borgere anvender digitale løsninger samt brug og tilgængelighed i forbindelse med offentlig, digital borgerservice. Den offentlige sektor understøtter i høj grad erhvervsklimaet via den digitale infrastruktur. Fx letter bredbåndsadgang og mulighed for hurtig hastighed samt gode offentlige digitale løsninger hverdagen for virksomhederne. Det gælder både i det administrative arbejde, i virksomhedernes produktion, kommunikation, salg mv: God digital infrastruktur løfter desuden befolkningens teknologiske færdigheder og offentlige digitale løsninger muliggør en tilgængelig og fleksibel borgerservice. På de efterfølgende sider er Doing Business 218, Best Countries for Business og Digital Economy and Society Index 217 nærmere beskrevet. Side 1 af 8
Verdensbanken: Doing Business 218 Denne undersøgelse fra Verdensbanken måler forskellige aspekter af regulering, som gør det muligt for (eller forhindrer) private virksomheder at starte, operere og udvikle sig. Det overordnede indeks Ease of doing business er baseret på 1 underindeks. Der vurderes blandt andet gennem spørgeundersøgelser 1 på procedurer, tid og omkostninger i systemet forbundet med 1) Opstart af virksomhed, 2) Håndtering af byggetilladelser, 3) Adgang til elektricitet, 4) Registrering af ejendom, 5) Kreditgivning, 6) Beskyttelse af minoritetsinvestorer, 7) Betaling af skatter og afgifter, 8) Handel over grænser, 9) Håndhævelse af kontrakter og 1) Håndtering af insolvens. Undersøgelsen dækker 1 lande. I de efterfølgende figurer er der valgt at fokusere på OECD-lande, idet det giver bedst mening at sammenligne med andre OECD-lande. ligger på en 2. plads blandt OECD-lande i det samlede indeks, kun overgået af, jf. figur 1. Figur 1. Ease of doing business, overordnet indeks, top-15 OECD 88 86 84 82 78 76 74 72 88 86 84 82 78 76 74 72 Kilde: Verdensbsanken : Doing business, 218. s pladering blandt OECD-landene i de forskellige underindeks er angivet i figureren nedenfor. er i top-15 i ni ud af ti underindeks, og er dermed det OECD-land, som ligger i top- 15 i flest underindeks. 1 Data indsamles både gennem skriftlige og mundlige spørgeundersøgelser. Deltagere er eksperter fra de respektive lande fra både den private sektor (som typisk anvender systemet) og den offentlige sektor (som typisk styrer/regulerer systemet). Side 2 af 8
Schweiz Mexico Israel Tyrkiet Schweiz Japan Schweiz Chile Figur 2a. Opstart af virksomhed Figur 2b. Håndtering af byggetilladelser 15 15 Kilde : Verdensbanken: Doing business, 218. Figur 3a. Adgang til elektricitet Figur 3b. Registrering af ejendom Kilde: Verdensbanken: Doing business, 218. Figur 4a. Kreditgivning Figur 4b. Beskytte minoritetsinvestorer 15 15 Kilde: Verdensbanken: Doing business, 218. Figur 5a. Betaling af skatter og afgifter Figur 5b. Handel over grænser 15 15 14 13 14 13 12 12 11 11 99 98 99 98 97 97 96 96 Kilde: Verdensbanken: Doing business, 218. Side 3 af 8
Tyrkiet Mexico Japan Figur 6a. Håndhævelse af kontrakter Figur 6b. Håndtering af insolvens Kilde: Verdensbanken: Doing business, 218. Forbes: Best Countries for Business 217 Finansmagasinet Forbes laver årligt en liste med de bedste lande at drive virksomhed i. Den samlede placering på Forbes liste afgøres ud fra en simpel vægtning af 11 kategorier: Ejendomsrettigheder, innovation, skatter, teknologi, korruption, frihed (personlig, handels- og valutarelateret), bureaukrati, investorbeskyttelse og aktiemarkedets performance. Forbes bruger en række internationale undersøgelser til at vurdere landene inden for de forskellige kategorier. Listen omfatter 139 lande, hvor i 217 samlet set ligger nr. 6. I tabel 1 er angivet de 15 OECD-lande, der er højest placeret på listen i 217. er her placeret på en 5. plads. Det giver bedst mening at sammenligne med andre OECD-lande. Tabel 1: Best Countries for Business, 217, top-15, OECD-lande Placering Land 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 13 Schweiz 14 15 Kilde : www.forbes.com Side 4 af 8
Europa-Kommissionen: Digital Economy and Society Index 217 Dette indeks måler graden af digitalisering blandt EU-landene. Hovedindekset er et vægtet gennemsnit af fem underindeks : 1) Forbindelse, 2) Human kapital, 3) Internetbrug, 4) Integration af digital teknologi samt 5) Digital offentlig service. De fem underindeks er ligeledes hver især vægtede gennemsnit af en række forskellige relevante, målbare indikatorer. Der måles på konkret data til disse underindeks. er det EU-land med højeste score for de fem indeks samlet set, jf. figur 7. På 2. og 3. pladsen ligger de de øvrige nordiske medlemslande, og. ligger desuden inden for top-5 i alle underindeks, jf. nedenfor. Figur 7. Digital Economy and Society Index, hovedindeks 4 3 2 1 4 3 2 1 Forbindelse Human kapital Internetbrug Integration af digital teknologi Digital offentlig service Kilde: Europa-Kommissionen, Digital Scoreboard, 217 Det første underindeks Forbindelse består af et vægtet gennemsnit af et indeks for Fast bredbånd, Mobilt bredbånd, Hastighed og Omkostninger. Der måles blandt andet på, hvor mange husholdninger, der er dækket af bredbånd, andelen af husholdninger med abonnement til fast og mobilt bredbånd og med en minimumhastighed samt prisen for bredbånd. er placeret på en 4. plads blandt EU-lande, hvad angår forbindelse, jf. figur 8. Side 5 af 8
Figur 8. Digital Economy and Society Index, forbindelse 4 4 3 3 2 2 1 1 Fast bredbånd Mobil bredbånd Hastighed Omkostninger Kilde: Europa-Kommissionen, Digital Scoreboard, 217 Det andet underindeks Human kapital består af et vægtet gennemsnit af et indeks for Grundlæggende færdigheder og anvendelse samt Avancerede færdigheder og udvikling. Der måles her blandt andet på andelen af befolkningen, der bruger internettet mindst én gang om ugen og anvender forskellige simple IT-programmer samt andelen af personer med et IT-relateret job og andelen af personer med en IT-relateret uddannelse. er placeret på en 5. plads blandt EU-lande, hvad angår human kapital, jf. figur 9. Figur 9. Digital Economy and Society Index, human kapital 4 4 3 3 2 2 1 1 Avancerede færdigheder og udvikling Grundlæggende færdigheder og anvendelse Kilde: Europa-Kommissionen, Digital Scoreboard, 217 Det tredje underindeks Internetbrug består af et vægtet gennemsnit af et indeks for Indhold, Kommunikation samt Transaktioner. Der måles her blandt andet på, hvorvidt befolkingen bruger internettet Side 6 af 8
som nyhedskanal, til underholdning, til netbank samt til onlinekøb. er placeret på en 1. plads blandt EU-lande, hvad angår internetbrug, jf. figur 1. Figur 1. Digital Economy and Society Index, internetbrug 4 3 2 1 4 3 2 1 Indhold Kommunikation Transaktioner Kilde: Europa-Kommissionen, Digital Scoreboard, 217 Det fjerde underindeks Digital teknologi består af et vægtet gennemsnit af et indeks for Digitalisering i virksomheder samt E-handel. Der måles her blandt andet på omfanget af virksomheder, der anvender softwareprogrammer til fx regnskab, marketing, i produktionen, til fakturering eller levering. Andelen af virksomheder, der kommunikerer via sociale medier, samt virksomheders brug af e- handel. er placeret på en 1. plads blandt EU-lande, hvad angår digital teknologi, jf. figur 11. Side 7 af 8
Figur 11. Digital Economy and Society Index, digital teknologi 4 3 2 1 4 3 2 1 Digitalisering, virksomheder E-handel Kilde: Europa-Kommissionen, Digital Scoreboard, 217 Det sidste underindeks Digital offentlig service består af ét indeks. Det indeks er et vægtet gennemsnit af indikatorer, der blandt andet måler omfang, tilgængelighed og kvalitet i online borgerservice samt forskellige mål for landets datapolitik. er placeret på en 4. plads blandt EU-lande, hvad angår digital offentlig service, jf. figur 12. Figur 12. Digital Economy and Society Index, digital offentlig service 4 3 2 1 4 3 2 1 Kilde: Europa-Kommissionen, Digital Scoreboard, 217 Side 8 af 8