BIBLIOTEKSSTYRELSEN Biblioteksårbog 2006 2006
BIBLIOTEKSSTYRELSEN Biblioteksårbog 2006 København 2007 Biblioteksårbog 1999 1
Biblioteksårbog 2007 Redaktion: Lone Sewerin, Morten Andersen, Jonna Holmgaard Larsen, Anna Christine Rasch, Anette Schneider, Jens Thorhauge og Mette Udesen Udgivet 2007 af Biblioteksstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 73 33 73 Telefax: 33 73 33 72 E-post: bs@bs.dk Hjemmeside: www.bs.dk Publikationen er tilgængelig på Biblioteksstyrelsens hjemmeside Layout: Stæhr Grafisk Typografi: Stone Tryk: C.S.Grafisk A/S, Århus Foto: Nils Lund Pedersen Oplag: 500 Pris: 200, - kr. inkl. moms ISSN: 1701-6017 ISBN: 978-87-92057-05-1 Elektronisk ISBN: 978-87-92057-06-8 2 Biblioteksårbog 1999
Indhold Forord: 2006 - nye strukturer besluttes 3 Bibliotekerne i vidensamfundet 7 Fra strategi til handling: Biblioteksstyrelsens udviklingsarbejde 9 Branding af biblioteket 12 Konsolidering, brugerdreven innovation og sociale teknologier 15 Universitetsfusionerne. Vejen til realisering af DEFFs vision 22 Musen og elefanterne er det bedst at være stor? 24 Fortsat fusion på uddannelsesbibliotekerne 27 Bibliotekerne har viljen og evnen til fornyelse 29 Ny styringsmodel for netbibliotekerne 31 Reorganisering af DEFF i 2006 33 Strukturreformen som dynamo 37 Biblioteksfusioner et skridt i den rigtige retning 39 Når medarbejdere skal fusioneres 41 Lås op med lånerkortet 43 Bogbus uden fast køreplan 46 Borgerservice og Biblioteker i Århus 48 Hospitalsansatte og praktiserende læger får digitale tidsskrifter 50 Børnekulturens Netværk i dialog med kommunerne 51 Biblioteksstyrelsen flytter ind i et nyt samarbejde 53 Biblioteket som videncenter 57 Bibliotekerne er ambassadører for borger.dk 59 e-læring til universitetsstuderende 61 Bibliotek og skoler samarbejder om virtuel læring 63 Gymnasieelever og deres informationsunivers 65 Et nærværende bibliotek. Biblioteksservice på arbejdspladsen 67 Biblioteket er også for folk med læsehandicap 69 Børn og biblioteker 73 Den brændende platform for børnebiblioteket 75 Læselyst handler (også) om tegnbegær 78 DM i at læse højt 80 100 lektiecaféer på bibliotekerne 82 Eksempler på it-udvikling i 2006 87 Integreret søgning 89 Bestil en e-kopi på Statsbiblioteketet 92 Webservice for Digital Dokumentlevering 94 Bibliotek.dk s udviklingsplan 96 Bibliotekernes tal 101 Hvad statistikken fortæller og ikke fortæller 103 Biblioteksafgiften 2006 109 Biblioteksårbog 1999 3
Biblioteksbyggerier 113 Nyt bibliotek i gamle rammer. KulturArkaden i Vordingborg 115 Da Slagelse Englen flyttede ind. Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse 119 Biblioteket uden bøger. CBS Bibliotek i Porcelænshaven 122 Internationalt samarbejde 127 Digitalisering af bibliotekernes samlinger i EU regi 129 Nordbib 131 Knowledge Exchange 132 Dansk biblioteksvæsen promoveret og hyldet i Tyskland 133 4 Biblioteksårbog 2002
Forord 2006 nye strukturer besluttes Biblioteksdanmark blev ændret grundlæggende i 2006, i hvert fald på det overordnede strukturelle plan. Den konkrete udmøntning af strukturreformen faldt på plads i løbet af året. Hvilke kommuner, der skulle sammenlægges, hvilke opgaver, der skulle flyttes især fra amterne til staten eller de nye kommuner. Universiteter og sektorforskningsinstitutioner blev sammenlagt. Og den allerede gennemførte ændring af de videregående uddannelsesinstitutioners virksomhed blev der arbejdet videre på med henblik på at samle disse i større professionshøjskoler, som der blev taget beslutning om i begyndelsen af 2007. Med disse sammenlægninger og fusioner ændredes også bibliotekernes rammer. Fusionerne blev et helt centralt tema i dagligdagen og i kølvandet på sammenlægningerne fulgte en række filialnedlæggelser på folkebiblioteksområdet, der gav genlyd i dagspressen. Biblioteksrådet behandlede nedlæggelserne og konkluderede, at de fleste var velbegrundede, fordi der var tale om små, dårligt udrustede afdelinger med ringe åbningstid og faldende benyttelse. Nedlæggelserne er ikke behandlet eksplicit i årbogen, men set med borgerøjne er det nok et af de mest markante træk i disse års biblioteksudvikling. Fysiske betjeningssteder forsvinder for at lade de tilbageværende blive større og bedre og for at frigive midler til udbygning af nettjenester. Men selv Folketinget tog lukningen af de kommunale folkebiblioteker op i en forespørgselsdebat i december måned. Debatten mundede ud i, at Biblioteksstyrelsen nøje skal følge udviklingen. Internt i bibliotekerne synes der i almindelighed at have været konsensus om nedlæggelserne, og kræfterne koncentreres om den fortsatte udvikling af ydelserne. Årbogen for 2006 giver en status på strategiarbejdet, på fusionerne af uddannelsesbibliotekerne og universitetsreformen, og en række eksempler fra folkebiblioteksområdet på at strukturreformen er brugt som udviklingsdynamo. Der er mange gode projekter bl.a. om den selvbetjente biblioteksfilial, som er et alternativ til lukning. Også udviklingen af biblioteket som videncenter er naturligvis genstand for behandling i årbogen. Børn er der særligt fokus på i disse år. Både med Udvalget vedrørende fremtidens biblioteksbetjening af børn, de mange projekter i Læselyst, lektiecaféerne og DM i oplæsning. IT-udviklingen, biblioteksstatistikken, nye biblioteksbyggerier og det internationale samarbejde er også i år behandlet i årbogen. God fornøjelse med læsningen. Jens Thorhauge Biblioteksårbog 2002 5
Vordingborg Bibliotek
Bibliotekerne i vidensamfundet Bibliotekerne skal spille en central rolle i vidensamfundet. Det er visionen i Biblioteksstyrelsens strategi for biblioteksudviklingen, Fra information til viden, som blev præsenteret i 2006. Nu bliver strategien til handling. Biblioteksårbog 1999 7
8 Biblioteksårbog 1999
Jens Thorhauge Fra strategi til handling: Biblioteksstyrelsens udviklingsarbejde Retningsgivende for Biblioteksstyrelsens udviklingsarbejde er strategien Fra information til viden. Strategien blev præsenteret i udkast på Biblioteksledermødet i november 2005. Den blev videre diskuteret på Bibliotekslederforeningens årsmøde i 2006, på Danmarks Forskningsbiblioteksforenings vinterseminar samt på en lang række åbne møder rundt omkring i landet, bl.a. arrangeret af centralbibliotekerne. Strategien blev derefter præsenteret i justeret form på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde sommeren 2006. Denne udgave betragter vi som den endelige, for så vidt som strategien kan få en endelig form. Udviklingen sker så hurtigt, at det er nødvendigt at justere strategien undervejs. I 2006 har Biblioteksstyrelsen sammenfattet strategiens mange indsatsområder til tre hovedmål og en enkel, klar vision. Det drejer sig om at integrere adgangen til information i den daglige livs- og arbejdssituation for alle borgere, og det gælder om at give hjælp til at udnytte informationen til viden. De tre principielle hovedmål er: For det første: Al information skal være tilgængelig på internettet sammen med gode tjenester til at finde og åbne informationen For det andet: Det fysiske bibliotek skal forlade sin karakter af boglager og udvikle nye modeller for forundrings-, oplevelses- og læringsrum For det tredje: Bibliotekariske kompetencer skal flyde mere frit, hvor folk er både på nettet og i institutioner og på arbejdspladser, klubber m.v. Det er ikke Biblioteksstyrelsens slutansvar, at dette sker. Men det er styrelsens ansvar at skabe forudsætninger for, at det kan ske og at definere indsatsområder, der understøtter denne udvikling, hvis udviklingsstrategien vel at mærke finder tilslutning i sektoren. På utallige møder, konferencer og kurser har Biblioteksstyrelsen præsenteret hovedidéerne, og vi oplever bred konsensus. Selvom nogle af de bibliotekspolitikker, der fremlægges i disse år, f.eks. Danmarks Biblioteksforenings strategi, bruger lidt andre formuleringer, så er der faktisk en bred enighed om den rolle, biblioteket skal spille i vidensamfundet. Implementeringen er i fuld gang Biblioteksstyrelsen har udarbejdet en handlingsplan for de 24 mål i strategien, der naturligvis har meget forskelligt omfang. Her følger en status over udvalgte mål. Målet Sømløs arkitektur én fælles indgang og mange lokale indgange via hjemmesider til de samme ydelser er et af de mest centrale og mest komplicerede mål. Det drejer sig om at integrere data, tjenester og brugergrænseflader mellem aktører som folke-, uddannelses- og forskningsbiblioteker, universiteter og andre undervisningsinstitutioner og kommuner. Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Bibliotekerne i vidensamfundet 9
(DEFF), Danmarks BiblioteksCenter (DBC) og store biblioteker, der driver projekter, er aktører, ofte i samspil med CopyDan. Der er igangsat et projekt med vejledning og definitioner af grænseflader i DEFF-regi. En række projekter, bl.a. i samarbejde mellem DBC og Statsbiblioteket med afsæt i Biblioteksstyrelsens aftaler med Copy- Dan, er i gang, bl.a. projekterne om digitalisering af bogforsider og tidsskrifter til døren. Projektet er også en rettesnor i det daglige arbejde, hvor det drejer sig om beskrivelse af grænseflader og fjernelse af tekniske spærringer. Et andet voldsomt kompliceret indsatsområde er udviklingen af bibliotekernes nettjenester. Biblioteksstyrelsens analyse af de eksisterende modeller, hvor der typisk er tale om en driftsafvikling fra en selvstændig platform, hostet af et bibliotek, har afsløret en række svagheder og understreget behovet for en fælles udviklingsplan. Derfor har Biblioteksstyrelsen taget skridt til at oprette en koordineringsgruppe for netbibliotekerne med repræsentanter fra de centrale aktører i stat og kommune. Koordinationsgruppen har holdt sit første møde i foråret 2007. Arbejdet er således skudt i gang samtidig med at Biblioteksstyrelsen efter aftale med kulturministeren har udsendt et forslag om en reform af centralbiblioteksstrukturen til høring, bl.a. med det formål at skaffe penge til en udvikling af de nationale netbibliotekstjenester. I samme boldgade er målet om at optimere bibliotekernes indkøb på det elektroniske område. Der skal bl.a. etableres et administrativt licenssystem med webadgang med værktøjer til omkostningsfordeling, fakturering, ip-nummer styring og kontraktinformation, og arbejdet er allerede langt fremme. Fremtidens biblioteksbetjening af børn er også et centralt indsatsområde i strategien. Kulturministeren har i efteråret 2006 nedsat et udvalg, der i 2007 skal fremlægge en rapport med anbefalinger til nye tiltag, som skal medvirke til at fastholde børns brug af biblioteksydelser. Baggrunden for denne indsats er det fald i børns benyttelse af folkebibliotekerne, der er registreret i Kulturvaneundersøgelsen (2005). Undersøgelsen viser, at der er et skifte i børns fritidsvaner. Bl.a. ses en øget benyttelse af internet og computerspil og en øget strukturering af børns fritid. Biblioteksstyrelsen har afholdt heldagsdialogmøder om fremtidens biblioteksbetjening af børn tre steder i landet for at drøfte udvalgets synspunkter med en større kreds, og andre organisationer har taget udfordringen op og diskuteret problemstillingen. Udvalget peger naturligvis på det ændrede mediebillede som en af de faktorer, biblioteket må forholde sig mere aktivt til. Trods årtiers arbejde med andre medier er børnebiblioteket overvejende forankret i en litterær kultur. Udvalget ser et behov for, at der udvikles flere interaktive ydelser, hvor børn er med i det, der sker fra 10 Biblioteksårbog 2006
værested til gørested, er et af buddene. Der er også behov for, at biblioteket udvikler en funktion som videncenter for både medier og legetøj for børn og går mere aktivt ind i at skabe rammer for, at leg og læring opstår. Skal det ske, må der arbejdes med personalets kompetencer, og det vil være en af udvalgets anbefalinger. Der er også et klart behov for at udvikle samarbejdet og arbejdsdelingen med skolebibliotekerne bedre, end tilfældet er i dag. Der er mange veje at gå, men det er oplagt at udnytte mulighederne for at skabe integrerede biblioteker og afhentnings- og afleveringssteder på skolebibliotekerne. Det er bl.a. begrundet i, at nettet af skolebiblioteker er langt mere fintmasket end folkebibliotekernes, især efter de mange filiallukninger i forbindelse med strukturreformen. Et sidste indsatsområde, der skal omtales her, er markedsføring. Flere undersøgelser har påvist, at mange af bibliotekernes nye tjenester ikke er kendt af publikum, og der er bred enighed om, at der er behov for at koordinere markedsføringsindsatsen. Biblioteksstyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af en række biblioteksorganisationer og indledt et rådgivningssamarbejde med et bureau. Dette skulle gerne føre til udarbejdelse af et koncept med både en national markedsføringsstrategi og vejledninger for lokale, opfølgende indsatser. Der er således et stadigt udviklingsarbejde i gang på mange fronter, der forhåbentlig resulterer i, at bibliotekerne er opdaterede og matcher publikums behov. Jens Thorhauge er direktør i Biblioteksstyrelsen. Bibliotekerne i vidensamfundet 11
Jens Krog Branding af biblioteket Bibliotekerne undersælger deres ydelser og er omgærdet af en række urimelige fordomme. I de sidste seks måneder har denne artikelforfatter haft lejlighed til, som udefrakommende, at kigge på bibliotekernes kommunikation og ikke mindst vurdere de brandingmæssige udfordringer, som sektoren står overfor. Der tegner sig et klart billede af en stor kommunikationsmæssig udfordring, der består i at trænge igennem til borgerne med det gode budskab om bibliotekernes forandringsvillighed. Sektoren har et stort potentiale, fordi man faktisk har været dygtig til at udvikle den ydelse, som danskerne tilbydes. Bibliotekernes udfordring Kigger man nøgternt på nøgletal for bibliotekssektoren, så er antal besøg på bibliotekerne og udlån faldende. Selvom det i nogle dele af sektoren modsvares af et stigende on-line brug, så ændrer det ikke ved, at der er behov for at gennemtænke den måde, bibliotekerne møder markedet på. Igennem de sidste år har de ydelser, de danske biblioteker tilbyder borgerne, været genstand for en ret massiv produktudvikling, specielt i forhold til de digitale ydelser. Men kendskabet til og brugen af de nye ydelser følger tilsyneladende slet ikke med. Det kan der være flere årsager til. Dels har der ikke været en massiv påvirkning af borgerne generelt, dels er der muligvis behov for en fortsat påvirkning af ydelserne i en dialog med brugerne for at optimere tilbuddet. Endelig er der ikke en kultur i bibliotekssektoren for at sælge ydelserne, hvilket der i høj grad er behov for, for at sikre en kritisk masse. Udefra kommer det hurtigt til at se ud som om, tiltagene ikke er rigtige, men det kan i udstrakt grad skyldes manglende viden hos brugerne om en bibliotekssektor under forandring. Biblioteket eller bibliotekerne Det lyder måske som en retorisk øvelse, men der er i branding perspektiv ret stor forskel på, om det er biblioteket som fænomen, der skal markedsføres eller bibliotekerne som et samlet tilbud. Det første kommer hurtigt til at handle om en overordnet værdikamp, mens fokus på bibliotekernes fysiske og virtuelle tilstedeværelse i højere grad handler om opbygning af kendskab og en direkte call to action. I forhold til den udfordring bibliotekerne står overfor, er der ikke nogen tvivl om, at det er det sidstnævnte fokus, der er behov for. Som borgere er vi fordomsfulde, og sektoren er derfor nødsaget til at vise bibliotekernes relevans i dag. Det handler ikke om at skabe en relevans, som ikke er der, men om at kommunikere det relevante tilbud, som allerede er der. 12 Biblioteksårbog 2006
Sammenhængen mellem kommunikation, konkrete ydelser og den adfærd, man som bruger oplever fra bibliotekernes side, er afgørende, hvis man for alvor ønsker at styrke bibliotekernes brand. Kommunikation Konsistent Brand Adfærd Ydelse Figur 1: Sammenhængende branding Det er altså ikke nok at styrke produkter og markedsføring. En stor del af de fordomme, vi som brugere (nuværende og forhenværende) har i forhold til bibliotekerne, hænger sammen med de oplevelser, vi på et tidspunkt har haft både de gode og de dårlige. Brugerorienteringen og evnen til at rådgive hos personalet er afgørende, ligesom de fysiske rammer i høj grad er med til at skabe oplevelsen. Digitalt har bibliotekerne taget et stort skridt. Der skal tages det samme store skridt fremad på det enkelte bibliotek for at understøtte en fremadrettet brandingindsats for hele sektoren. Bankerne har interessant nok kæmpet med en helt parallel problemstilling. Efter en langsom start er netbanking i dag den mest almindelige transaktionsform for rigtig mange danskere. Modsat forudsigelserne er antallet af bankfilialer ikke faldet. Vi vil som brugere fortsat gerne have muligheden for den personlige betjening generelt det har specielt de mindre banker nydt godt af, og de har udvidet antallet af filialer. Jyske Bank har i en bemærkelsesværdig omvæltning brugt rigtig mange ressourcer på at styrke den oplevelse, kunderne får i butikkerne både for at lokke nye (unge) kunder til og for at give de loyale kunder, som også bruger netbanken, en oplevelse, når de endelig bevæger sig ned i banken. Et modigt forsøg, som de danske biblioteker bør holde et vågent øje med. Den gode nyhed er således, at den digitale og fysiske verden sagtens kan gå hånd i hånd. Men det er vigtigt, at der skabes en sammenhæng, så der ikke er tale om to brands det digitale og det fysiske. Det kan ikke anbefales. Bibliotekerne i vidensamfundet 13
Det ydre pres Bibliotekerne bestemmer ikke længere selv, om de skal markedsføre de forskellige ydelser, som ligger inden for rammerne af det moderne bibliotek det gør omgivelserne. Generelt er vi som borgere efterhånden vant til, at vi får besked, når der er noget, vi bør interessere os for. Enten gennem massekommunikation eller gennem en mere direkte påvirkning bl.a. online, hvor vi gennem vores brugeradfærd hurtigt bliver et objekt for direkte og individualiseret markedsføring. Medmindre bibliotekerne stiller sig tilfreds med den brugerskare, de har nu, så er sektoren nødsaget til at træde meget mere ud i det offentlige rum, end man gør i dag. Bibliotekerne har i dag ikke for alvor en stemme, som trænger igennem. Vi behøver ikke kigge langt væk for at se det stigende behov for markedsføring. Det gælder uanset, om det handler om nye teaterforestillinger, museumsudstillinger, lancering af nye bøger fra forlagene, musikere osv. Både forfattere og musikere markedsføres i dag som var de brands hvilket de et eller andet sted ofte ender med at blive. Det gode ved bibliotekerne er, at de har en trofast skare, som kan bruges i bestræbelserne på at fortælle omverdenen om de gode tiltag, der foregår i sektoren generelt og på bibliotekerne i særdeleshed. Denne brugerinvolvering er i god tråd med den generelle tendens, der ses i markedsføring det virker mere nærværende og troværdigt, at en glad bruger fortæller om en oplevelse, end at det kommer fra afsenderen selv. Den fælles historie For at opnå den fornødne gennemslagskraft i et overkommunikeret samfund er det vigtigt, at bibliotekerne har en fælles opfattelse af den position, der skal opbygges i borgernes hoved. Det er utvivlsomt en svær opgave, men det er en, der skal løses. Ellers står vi tilbage med en masse fragmenter af historier, som ikke er med til at danne et samlet billede af, hvad bibliotekerne kan og vil tilbyde i fremtiden. Konsekvensen er, at en masse institutioner hver for sig med begrænsede midler forsøger at trænge igennem støjen. Nogle få vil lykkes ved enten at være kreative eller ekstremt målrettede. Men samlet set vil sektoren tabe markedsføringskampen til alle de andre tilbud, der bejler til danskernes interesse eller sympati. Det må ikke ske. Derfor bør de enkelte institutioner i sektoren finde sammen for at skabe en fælles slagkraftig kommunikation til og med omverdenen. Kun derved sikres den fortsatte politiske, og ikke mindst folkelige, eksistensberettigelse. Jens Krog er direktør og partner i reklamebureauet ADVANCE A/S. 14 Biblioteksårbog 2006
Jakob Heide Petersen Konsolidering, brugerdreven innovation og sociale teknologier One-to-one, one-to-many and many-to-many exchange mechanisms are becoming embedded in the general communication devices and software that consumers use. Amazon, Google and Yahoo are actively embedding these new collaborative technologies in the services. Libraries are not using many of these collaborative technologies. OCLC 2003 I de seneste år er bibliotekerne blevet påvirket af en række tendenser, som synes at skabe nye rammer for deres digitale tilbud. Fælles for disse tendenser er et øget fokus på brugeren og en ændret relation mellem bruger og bibliotek. I det følgende gennemgås tre af disse tendenser under overskrifterne konsolidering, brugerdreven innovation og sociale teknologier med fokus på, hvordan de spiller sammen med Biblioteksstyrelsens strategi. Biblioteksstyrelsens strategi for biblioteksudvikling, Fra information til viden, peger på en række udfordringer for bibliotekerne og understreger, at bibliotekernes tilbud i større omfang bør tage udgangspunkt i brugernes behov. Det fastholdes i strategien, at bibliotekernes kerneopgave fortsat er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, jævnfør formålsbeskrivelsen i Lov om Biblioteksvirksomhed. Der er imidlertid i strategien en række overvejelser om, at bibliotekerne bør gå nye veje for at realisere formålet. Strategien peger på det hybride bibliotek som grundlaget for biblioteksudvikling, fordi dette begreb er en god ramme for koblingen mellem det fysiske og det digitale bibliotek, men derudover også kan pege i retning af et bredere biblioteksbegreb. Det hybride bibliotek omfatter således en konsolidering af bibliotekernes traditionelle kerneydelse informationsforsyning sideløbende med udviklingen af nye services, der kan fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Udviklingen af sådanne nye tilbud udgør en væsentlig udfordring for bibliotekerne, specielt på det digitale område. Udfordringen består i at udvikle tilbud, der er interessante for brugerne, og opfylder deres behov. Udfordringen blev tydeliggjort af en række undersøgelser i 2004-2007, der påpegede, at bibliotekernes digitale tilbud savner gennemslagskraft og relevans for mange brugere. Det er på den baggrund, at det bliver relevant at overveje, hvordan konsolidering, brugerdreven innovation og sociale teknologier kan spille sammen med bibliotekernes digitale tilbud og bidrage til at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Konsolidering Konsolidering i betydningen sammenlægning, stabilisering og styrkelse af it-ydel- Bibliotekerne i vidensamfundet 15
ser drøftes som oftest med udgangspunkt i minimering af omkostninger og institutionel reorganisering. Dette perspektiv er også en væsentlig del af den nye strategi for it-udvikling i den offentlige sektor, som blev lanceret i foråret 2007 af regeringen, KL og Danske Regioner. Indsatsområderne i strategien er således: bedre digital service, øget effektivisering og stærkere samarbejde. Selv om de tre områder er nært forbundne, er indsatsområdet vedrørende bedre digital service naturligvis særlig relevant i forhold til udviklingen af bibliotekernes digitale tilbud. Inden for dette indsatsområde understreges vigtigheden af, at webbaserede løsninger tager udgangspunkt i brugeren eller målgruppen frem for den offentlige sektors bagvedliggende institutionelle opdeling. De centrale initiativer inden for strategien er www.virk.dk og www.borger.dk, der som navnene antyder, er den fælles indgang til det offentlige for henholdsvis virksomheder og borgere. Disse initiativer og selve strategien prioriterer en øget fokusering på modtageren eller målgruppen frem for en spejling af institutionernes fysiske organisering i formidlingen på nettet. På biblioteksområdet kunne tilsvarende overvejelser eksempelvis tilsige, at det enkelte bibliotek præsenterer brugeren for samtlige bøger og andre informationsressourcer, som biblioteket kan fremskaffe, frem for blot at præsentere bibliotekets egen samling. Bibliotekerne er allerede nået langt i den retning med bibliotek.dk som en fælles national tjeneste, en fælles kørselsordning og et udstrakt samarbejde om de mange netbiblioteker. Den handlingsplan, der er formuleret i forlængelse af Biblioteksstyrelsens strategi, omfatter en række initiativer, der kan bidrage til en bedre brugerservice gennem konsolidering. Det drejer sig eksempelvis om fælles adgangsstyring, udvikling af lånesamarbejdet med bedre mulighed for lokal udnyttelse af bibliotek.dk og en ny struktur for netbibliotekerne. Denne konsolidering af infrastrukturen ledsages af en række initiativer på indholdssiden både i forhold til Bibliotekernes netmusik, fælles filmudlån og konsolidering af indkøb af andre elektroniske informationsressourcer. Det er efterhånden blevet både omkostningskrævende og teknisk kompliceret at etablere og udvikle løsninger, der er tilstrækkelig gode til at sikre synlighed på internettet. Det enkelte bibliotek bør overveje, om man kan give de lokale brugere en bedre service ved at samarbejde med andre biblioteker om fælles digitale tjenester end ved at udvikle parallelle lokale tilbud i hver kommune. Tiltag inden for konsolidering bør naturligvis suppleres ved, at hvert enkelt bibliotek udformer en egen strategi for digital udvikling og prioriterer fælles udvikling 16 Biblioteksårbog 2006
overalt, hvor det er muligt. Det er lettere at udforme og implementere fælles strategier, hvis de enkelte institutioner har formuleret klare strategier for de digitale ydelser. Perspektivet i den it-strategi, der er lanceret af regeringen, KL og Danske Regioner er naturligvis, at man med konsolidering og stærkere samarbejde kan sikre øget effektivisering og i sidste ende en bedre digital service for borgeren. Strategien fremhæver, at borgeren kan spille en væsentlig rolle i udviklingen af den offentlige service gennem brugerdreven serviceudvikling. Brugerdreven innovation Brugerdreven serviceudvikling eller brugerdreven innovation er blevet et centralt redskab for mange virksomheder i bestræbelserne på at sikre, at virksomhedens produkter afspejler efterspørgslen og giver kunderne en øget værdi. Inden for traditionel fremstillingsvirksomhed tales der om customization og customerization. Førstenævnte betegner standardprodukter, der er tilpasset den enkelte kunde, gerne ved ændring af få elementer i slutningen af produktionsprocessen. Det kan f.eks. ske ved at give produktet et bestemt udseende eller en bestemt kombination af funktionalitet. Customerization resulterer ligeledes i et skræddersyet produkt, men betegnelsen dækker over en langt større involvering af brugeren i designog produktionsprocessen. Computerfirmaet Dell er godt eksempel på customerization, idet brugeren via internettet har mulighed for at sammensætte sin pc med forskellige komponenter. Customerization nærmer sig dermed brugerdreven innovation, som dog nok må betegnes som mere vidtgående, idet brugerne har endnu større indflydelse i kraft af fokuseringen på innovation. Innovation Lab har beskrevet brugerdreven innovation således: Man kan kalde det en innovativ byttehandel, hvor virksomhederne har fri adgang til kundernes intellektuelle kapital, og i bytte giver de kunderne direkte indflydelse på, hvad der produceres, fremstilles, udvikles, designes, serviceres eller behandles og hvordan. Den brugerdrevne innovation kan således mindske risikoen for, at virksomhedens produkter er ude af trit med brugernes ønsker. Desuden kan den, som hos Dell, reducere omkostningerne ved selv at tilpasse produkter. På dette sidste punkt har fremgangsmåden lighedstræk med digitale selvbetjeningsløsninger, som ligeledes reducerer institutionernes administrative omkostninger. Brugerdreven innovation synes særlig relevant i forhold til bibliotekerne, fordi det er vanskeligt at udvikle digitale tilbud i overensstemmelse med brugernes præferencer uden at inddrage brugerne. Bibliotekerne i vidensamfundet 17
Bibliotekerne har naturligvis i mange år arbejdet med omstilling og innovation. I de sidste halvandet år har bibliotekerne samarbejdet med Mandag Morgen om at måle og forbedre innovationsevnen i bibliotekerne. I analyser af innovationsevne placerer bibliotekerne sig flot, sammenlignet med andre institutioner og virksomheder. Analyserne beskæftiger sig med organisationens innovationsevne f.eks. i form af holdningerne til innovation, interne processer for innovation, og i hvilket omfang organisationen er proaktiv. Selv om der også tales om open innovation innovation i samarbejde med eksterne parter beskæftiger analyserne sig imidlertid primært med organisationernes egen interne innovationsevne. På trods af, at bibliotekerne generelt klarer sig fint, er der også et par områder, hvor de har mulighed for at forbedre sig. Det hedder således i rapporten om det innovative bibliotek: Bibliotekerne har i sammenligning med private virksomheder og andre offentlige organisationer en kultur og struktur, der i ringere grad fremmer innovation. Dette gælder alle de parametre, der er målt på. Men når det er sagt, tegner der sig alligevel et billede af, at bibliotekerne er gode til internt samarbejde og har en god læringskultur. Der synes således at være grund til at arbejde med bibliotekernes interne strukturer og med den kultur, der er blandt medarbejderne på bibliotekerne. Det betragtes ofte som meget vanskeligt at ændre en organisations kultur, og det kan derfor udgøre et stort problem, hvis man har en organisationskultur, der ikke er tilstrækkeligt innovativ. Man kan forsøge at skabe grobund for forandring og innovation ved at fremhæve nødvendigheden af forandringer. Man taler ofte om at etablere en brændende platform som incitament til at flytte organisationen. Det kan f.eks. ske ved at lave scenarier eller bede medarbejderne om forslag til, hvordan biblioteket skulle betjene brugerne, hvis samlingen forsvandt i morgen eller pludselig mistede sin relevans. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt at skabe incitament for innovation, der er også behov for idéer og kompetencer til at implementere idéerne. Det er i dette perspektiv, at brugerdreven innovation virker lovende. En større grad af brugerinddragelse kan både levere et frugtbart bidrag til organisationens egen kultur og bidrage til at udvikle innovative tilbud, der er relevante for brugerne. På det digitale område synes de sociale teknologier at være et velegnet redskab. Sociale teknologier Kollaborative eller sociale teknologier har siden slutningen af 1990 erne vundet stadig større udbredelse på internettet. Internettet har i mange år understøttet forskellige former for samarbejde f.eks. softwareudvikling inden for open source fællesskabet eller i forbindelse med fildeling som med Napster. 18 Biblioteksårbog 2006
Med introduktionen af begrebet web 2.0 i 2004 påpegede Tim O Reilly fra O Reilly Media, at disse sociale teknologier var i færd med at ændre den måde, man kommunikerede på via internettet. Fra i høj grad at være et traditionelt redskab for massekommunikation (fra få til mange), blev internettet i stadig stigende grad anvendt til at fremme dialog og kommunikation fra mange til mange og til at gøre det muligt for hvert enkelt individ at kommunikere på nye måder. Med web 2.0 benyttes internettet som platform for udvikling og kommunikation, og den enkelte bruger/producent bidrager selv til at skabe indholdet på platformen. Dette er naturligvis en anderledes form for brug af internettet end den mere traditionelle form for formidling med statiske websider og envejskommunikation, der hidtil har præget internettet. Begrebet web 2.0 omfatter en række nye teknologier som RSS, blogs, user tagging og podcasts, der er blevet integreret på mange traditionelle websites. Derudover forbindes web 2.0 tankgangen ofte med en række højt profilerede websites som Wikipedia, Flickr, del.icio.us og Youtube. De sociale teknologier udnytter i vidt omfang netværkseffekter (karakteriseret ved at en given brugers værdi øges ved andres brug af tjenesten). Disse effekter kan udnyttes i skabelsen af communities på brugersiden, hvor der kræves et vist antal brugere inden for et interesseområde for at få værdifulde diskussioner og udveksling af erfaringer. Sådanne communities vil næppe være levedygtige for mindre websites i en dansk sammenhæng. Det kunne måske tilsige, at bibliotekerne laver fælles websites på dette område. Så ville bibliotekerne også kunne udnytte netværkseffekter på leverandørsiden gennem bidrag med indhold fra flere biblioteker, hvor hvert bidrag vil øge den samlede synlighed af et fælles website og dermed øge sandsynligheden for, at slutbrugeren på den måde bruger det lokale bibliotek. Initiativer i relation til web 2.0 startede for alvor blandt folkebibliotekerne i 2005. De fortsatte i 2006, hvor der var et stort antal ansøgninger til Biblioteksstyrelsens udviklingspulje i november, som omhandlede web 2.0. Det er værd at fremhæve et enkelt af projekterne fra Udviklingspuljen, fordi det har givet anledning til en del debat i bibliotekssektoren. Projektet Brugernes bibliotek under ledelse af Roskilde Bibliotekerne afholdt i februar 2007 en konference om brugernes bibliotek. Her fik en række oplægsholdere uden tilknytning til bibliotekerne mulighed for at provokere bibliotekerne og give deres bud på, hvordan de bør udvikle sig. Webkonsulenten Thomas Madsen-Mygdal leverede under overskriften Begejstringen, kernen og eksekveringen kritik og gode råd til bibliotekerne. Han opfordrede medarbejderne på bibliotekerne til at lade sig begejstre af de nye muligheder for at interagere med brugerne. Kritikken af bibliotekerne drejede sig især om deres mang- Bibliotekerne i vidensamfundet 19
lende evne til at kommunikere deres kerneopgave til det omgivende samfund samt deres evne til at eksekvere at lave tidssvarende webbaserede tilbud. Som det blev påpeget i analysen fra Mandag Morgen, giver bibliotekernes kultur måske begejstringen over de nye teknologier lidt trange kår, og de mange overvejelser om bibliotekernes fremtidige kerneopgaver kan sikkert fremstå som et lidt forvirrende budskab for udenforstående. Endelig synes kritikken af bibliotekernes webbaserede tilbud at antyde, at der er potentiale for store forbedringer og udvikling af ny funktionalitet. Denne nye funktionalitet kan omfatte intelligent søgning og præsentation som hos Amazon. Det kunne eksempelvis gøres ved at digitalisere bibliotekernes bøger med henblik på at kunne indeksere den fulde tekst og tilbyde brugerne helt nye services f.eks. i bibliotek.dk. Det mest afgørende synes imidlertid at være, at bibliotekerne ved udvikling af nye ydelser stiller spørgsmålet: Hvordan er brugernes mulighed for at bidrage? Svaret kan være at tilbyde platforme, hvor brugere kan være kreative og skabe intellektuelle værker sammen med andre. Man kan desuden forestille sig webbaserede platforme med større mulighed for interaktion med biblioteket, hvor brugeren har mulighed for at foretage udvikling af selve platformen eller brug af underliggende data (såkaldte mashups). Endelig kunne bibliotekerne overveje muligheden for at etablere platforme, der fremmer borgernes muligheder for samtale på nettet og deres deltagelse i den offentlige debat. Ligesom de øvrige initiativer kunne understøttelsen af en digital offentlighed givetvis udvikles i partnerskaber med andre institutioner. Bibliotekerne kunne desuden påtage sig en mere generel rolle med at fremme en arkitektur for deltagelse på internettet. Det kan eksempelvis ske ved at fremme creative commons og derved bidrage til fornuftige rammer for, at borgerne kan bruge og dele materialer samtidig med, at man udviser respekt for ophavsretten. Afslutning Biblioteksstyrelsens strategi for biblioteksudvikling beskæftiger sig ikke specifikt med brugerdreven innovation eller sociale teknologier. Hovedbudskabet er imidlertid et øget fokus på brugerne og en fastholdelse af bibliotekernes formål, hvilket er en udmærket ramme for de nye initiativer. Sociale teknologier og brugerdreven innovation forekommer at være væsentlige redskaber til at bidrage til realiseringen af bibliotekernes formål. Det er Biblioteksstyrelsens opfattelse, at udvikling af disse redskaber bør ledsages af konsolidering på en række områder særligt inden for de mere traditionelle digitale ydelser. 20 Biblioteksårbog 2006
De sociale teknologier og den brugerdrevne innovation kunne muligvis fortjene en mere fremtrædende plads i selve strategien, men Biblioteksstyrelsen har valgt at formulere denne mere generelt og betragte sociale teknologier og brugerdreven innovation som et indsatsområde i strategien, der gradvist udkrystalliseres gennem bibliotekernes projekter og forsøg. Denne fremgangsmåde synes også at være i fuld overensstemmelse med principperne bag sociale teknologier og brugerdreven innovation. Jakob Heide Petersen er sekretariatsleder i Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek, DEFF. Referencer 2003 OCLC Environmental Scan: Pattern Recognition, www.oclc.org/reports/escan/downloads/social.pdf, side 12 Det brugervenlige digitale forskningsbibliotek (usabilitytest, marts 2005) www.deff.dk/showfile.aspx?idguid=%7bfc056c20-22d7-47db-b6eb-b7cfd11538e6%7d Studerende, Google og biblioteker (survey, juli 2005) www.bs.dk/publikationer/ rapporter/4/index.htm Det hybride bibliotek set med brugernes øjne (adfærdsstudie, februar 2006) www.statsbiblioteket.dk/publ/feltstudier.pdf Kulturvaneundersøgelse 2004, www.kum.dk/graphics/kum/downloads/publikationer/danskernes_kultur-_og_fritidsaktiviteter_2004.pdf Gymnasieelever og biblioteker 2007, www.bs.dk/publikationer/rapporter/pors/index.htm Strategi for digitalisering af den offentlige sektor 2007-2010, Regeringen, KL og Danske Regioner marts 2007: modernisering.dk/fileadmin/user_upload/documents/vision_og_strategi/strategi_for_digital_forvaltning/18_03_strategi.pdf, side 5. Customer Made Buy what you make. Make what you buy, Innovation Lab: www.innovationlab.dk/sw14179.asp Det innovative bibliotek - en strategisk partner i svaret på globaliseringens udfordringer www.bs.dk/publikationer/rapporter/innovative_bibliotek/pdf/innovative_ bibliotek.pdf, side 28 Wikipedia om web 2.0 en.wikipedia.org/wiki/web_2.0 Hjemmesiden for projektet brugernes bibliotek www.remixbiblioteket.dk/brugernesbibliotek/ Service for the next-generation library by Michael E. Casey and Laura C. Savastinuk -- Library Journal, 9/1/2006 www.libraryjournal.com/article/ca6365200.html?q=savastinuk Do libraries matter? The rise of Library 2.0 A white paper by Ken Chad, Executive Director & Paul Miller Technology Evangelist [Version 1.0] November, 2005 www.talis.com/downloads/white_papers/dolibrariesmatter.pdf Bibliotekerne i vidensamfundet 21
Marianne Grützmeier Universitetsfusionerne Vejen til realisering af DEFFs vision Da videnskabsminister Helge Sander i efteråret 2006 kunne offentliggøre det nye Danmarkskort for universiteterne, tegnede fusionen af Københavns Universitet (KU) med Danmarks Farmaceutiske Universitet og Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole også et nyt kort i bibliotekslandskabet. Københavns Universitetsbibliotek (KUB) var kort forinden etableret ved en fusion af Det Kgl. Bibliotek og Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek (DNLB). Med universitetsfusionen blev Danmarks Farmaceutiske Bibliotek (DFB) og Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek (DVJB) integreret i KUB, med en væsentlig styrkelse af biblioteksdækningen af de våde fag (naturvidenskab/life science) som følge. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) fusionerede med sektorforskningsinstitutionerne Forskningscenter Risø, Danmarks Fødevareforskning, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Danmarks Rumcenter og Danmarks TransportForskning. Kun få af disse institutioner har lige som Danmarks Tekniske Videncenter (DTV) offentlige biblioteksopgaver, og deres biblioteker har ikke som i KUB øget DTVs emnemæssige spændvidde. Her er DTV især blevet udfordret inden for life science området. Strategiske alliancer som første skridt DTUs geografiske nærhed til KU har givet næring til overvejelser om de fordele, som samarbejde mellem deres universitetsbiblioteker om oprettelse af regionale licensaftaler vil indebære. De første skridt er taget ved indgåelse af en strategisk alliance på det digitale biblioteksområde. Med alliancen nærmer vi os realisering af visionen for Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek, DEFF. Visionen sigter mod etablering af fælles infrastruktur og samarbejdsprojekter mellem bibliotekerne med henblik på at sikre optimal udnyttelse af forskningsbaserede informationsressourcer. DTV formulerede i det tidlige fusionsforløb en vision om, at forskere, undervisere og studerende ved KU og DTU skal kunne trække på de samme digitale bibliotekstjenester. I skrivende stund (maj 2007) arbejder vi fortsat på at indfri denne vison. F.eks. kan DTV for tiden ikke imødekomme de ny DTU-forskeres ønske om adgang til e- tidsskrifter på lige fod med de gamle DTU-forskere. En af de væsentlige årsager hertil beror på de licensaftaler, bibliotekerne med og uden DEFFs medvirken har indgået med forlagene. De aktuelle licensaftaler blev indgået, før fusionerne blev en realitet, og forholder sig til f.eks. VIP-antallets størrelse pr. en given dato i 2005/06. Forskere fra samme universitet har derfor endnu ikke adgang til samme informationsressourcer, før nye licensaftaler er handlet på plads. Der er enighed mellem universiteterne og DEFF om at etablere regionale konsortier, men der forudses en kamp med forlagene om dette spørgsmål, og udfaldet af disse forhandlinger kendes endnu ikke. I spørgsmålet om ændring af licensaftalerne står KUB og DTV meget forskelligt i deres økonomiske udgangspunkt. KUB kan genforhandle licenser på baggrund af en 22 Biblioteksårbog 2006
samlet pulje fra DNLB, DVJB og DFB. En tilsvarende fasttømret biblioteksstruktur er ikke DTVs udgangspunkt, da langt fra alle fusionspartnere har veldefinerede biblioteksbudgetter og licensaftaler. Der er således væsentlige udfordringer, ikke mindst økonomiske, ved at realisere visionen om den fuldt dækkende digitale informationsforsyning for det nye DTU, hvilket vi til gengæld ser som et vigtigt bidrag til fusionens realisering og synergi. Fra 12 til seks Også i det nye universitetslandskab vil forskning foregå på tværs af institutionelle og regionale skel. Aftaler om regionale eller nationale licenser må dermed være løsningen. Om end universiteterne er blevet større, er antallet af aktører i forhandlingerne blevet mindre. Tidligere bestod Forskningsbibliotekernes Chefkollegium af de daværende 12 største forskningsbiblioteker. Universitetsfusionerne indebærer sandsynligvis en ændring i organiseringen af dette samarbejde. Opgjort efter tilhørende moderinstitution er antallet af store forskningsbiblioteker nu reduceret til seks, nemlig KUB (inkl. DNLB og DVJB), Statsbiblioteket (inkl. Aarhus School of Business og Danmarks Pædagogiske Bibliotek), DTV (inkl. Risøs bibliotek), Syddansk Universitetsbibliotek, Aalborg Universitetsbibliotek og Roskilde Universitetsbibliotek. Det kunne være disse største universitetsbibliotekers væsentligste mål i samarbejde med DEFF at sikre danske forskeres adgang til digital information på lige vilkår og på tværs af organisatoriske tilhørsforhold og dermed realiseringen af DEFFs vision. Marianne Grützmeier er afdelingsleder på Danmarks Tekniske Videncenter. Bibliotekerne i vidensamfundet 23
Claus Vesterager Pedersen Musen og elefanterne er det bedst at være stor? Der er mig bekendt ingen undersøgelser, der sandsynliggør, at store universiteter er bedre end mindre universiteter. Jørgen Grønnegaard Christensen Der er en sammenhæng mellem bibliotekernes størrelse og universiteternes placering på ranglisten. [The Times Higher World University Ranking]. André Torre 2006 blev et skelsættende år for de danske universiteter. Såvel Danmarks Forskningspolitiske Råd som regeringen opfordrede i det tidlige forår til universitetsfusioner. Det skabte travlhed i de videnskabelige miljøer. Resultatet er kendt. En stor del af sektorforskningsinstitutionerne er lagt ind under forskellige universiteter og antallet af universiteter er bragt ned på otte. Tiden vil vise, om der dermed er skabt bedre grundlag for videnskab og forskning i Danmark. Roskilde Universitet (RUC) blev som det eneste multifakultære universitet ikke fusionsramt. Der blev hverken lagt til eller trukket fra. RUC beholdt sin status som et mellemstort universitet i Danmark. Generelt har de mellemstore danske universiteter en størrelse svarende til de ypperste universiteter i verden. Det er således givet i længden administrativt fordelagtigt med sammenlægninger, men det skaber ikke umiddelbart bedre uddannelse og forskning. Der skal stadig arbejdes. Synergieffekten i de sammenbragte videnskabelige miljøer tæller naturligvis på positivsiden, men der er næppe noget klart og entydigt belæg for, at der skabes bedre uddannelse og forskning ved disse sammenlægninger. Vi ønsker alle høj kvalitet. Den får vi kun ved at give de bedste muligheder for at opnå den. Kvalitet og relevans er bærende elementer. Vi hverken kan eller skal konkurrere på størrelse det bliver vi under ingen omstændigheder bedst af. Fusioner er særdeles komplicerede og ressourcekrævende. Det er RUC altså sluppet for. Fokus kan så vendes imod en styrkelse af den faglige gennemslagskraft. RUCs særkende skal profileres, der skal konkurreres med de største og samarbejdes med de bedste. RUC skal være såvel et regionalt som et internationalt universitet. Der er nok at tage fat på med eller uden fusion. Hvad betyder universitetsfusionerne for universiteternes biblioteker? Universitetsbibliotekerne blev en cementeret del af universiteterne med ophævelsen af budgetmodellen i 2005. Man har rimeligvis kunnet konstatere, at universitetsbibliotekerne indtil da har været åbne og offentlige biblioteker, som med tildeling af midler via Finansloven har skullet betjene alle landets borgere, uanset status: studerende og forskere ved universitetet eller en efterlønsmodtager på Bornholm. 24 Biblioteksårbog 2006
Nu finansieres bibliotekerne til gengæld fuldstændigt og entydigt gennem universiteternes budgetter, og de skal derfor i langt højere grad end før dokumentere deres værd over for moderinstitutionen. Der skal kæmpes om midler på lige fod med universitetets institutter. Biblioteket skal dokumentere, at det er en uundværlig og basal del af al undervisning og forskning på universitetet. Selvfølgelig påvirkes bibliotekerne af fusionerne, ikke mindst helt konkret de steder, hvor universitetsbiblioteket nu bliver et institut- eller fakultetsbibliotek. Samarbejde Der er ikke tvivl om, at den kommende tid vil være præget af institutionsegoisme. På en lang række områder vil ressourcer primært gå til de tre store universiteter rimeligt eller ej. Det vil kunne mærkes også på bibliotekerne. Der har imidlertid gennem mange år været endog meget fine samarbejdsrelationer mellem universitetsbibliotekerne. Nogle har naturligvis ageret trækdyr, teknologisk og organisatorisk, men fællesskabsfølelsen har været fundamental. Det ændres forhåbentlig ikke med universitetsreformen. Lad mig imidlertid give et par eksempler på gode samarbejdsmiljøer, som kan blive påvirket af de ændrede vilkår i størrelse, økonomi og politisk synlighed. Licenssamarbejdet Universitetsbibliotekernes licenssamarbejde har været en kæmpesucces. Men der har igennem flere år være diskuteret forretnings- og betalingsmodeller ud fra ønsket om mere retfærdige fordelinger af betaling med fokus på nuværende forbrug frem for tidligere papirbaserede porteføljer. Leverandørerne ønsker naturligvis at bevare porteføljen, uanset faldet i deltagende institutioner. Det er uden for al tvivl nødvendigt at fastholde adgangen til den store mængde elektroniske ressourcer på alle universiteter. Det er af national interesse. Der må betales efter økonomisk formåen og ikke efter mere eller mindre retfærdige betalingsmodeller, som generelt altid har haft målet at bringe de største forskningsbibliotekers regning ned. PURE-samarbejdet I 2004 etablerede Aalborg Universitet, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Handelshøjskolen i Århus samt Roskilde Universitetscenter gennem deres biblioteker et udviklingssamarbejde om forskningsregistreringssystemet PURE. Dette samarbejde har siden skabt en de-facto standard: Seks af landets otte universiteter bruger systemet, ligesom en række andre forsknings- og uddannelsesinstitutioner bruger eller er på vej til at bruge det. Fusionerne berører imidlertid også dette samarbejde. Der er nu tale om endog meget stor forskel på samarbejdspartnernes størrelser, og man kan frygte, at de to resterende mellemstore universiteter, som var blandt de initierende institutioner, vil miste indflydelse, hvis der skal vægtes efter størrelse i det fremtidige samarbejde. Bibliotekerne i vidensamfundet 25
Hvad vil vi gøre ved det? På Roskilde Universitetsbibliotek agter vi naturligvis fortsat at udbygge vores service såvel over for de primære brugere på universitet som over for alle borgere i landet. RoskildeSamarbejdet, som er etableret sammen med Roskilde Bibliotekerne og Roskilde Kommune, vil blive udbygget. Vi vil søge samarbejde både om eksisterende opgaver og nye innovative tiltag med andre universiteter primært med de øvrige mellemstore universiteter og vi vil bidrage til og søge indflydelse på projekter i DEFF-sammenhænge, i Rektorkollegieregi, og hvor vi i øvrigt kan finde fælles interesser og gode samarbejdsrelationer. I modsætning til ranking af universiteter, hvor absolut intet indikerer, at størrelse er afgørende for kvalitet, må det konstateres, at størrelsen af universitetsbibliotekernes samlinger og services afgjort har en betydning for universiteternes generelle ranking. Vi har store udfordringer på de mindre og mellemstore universitetsbiblioteker: Vi må og skal under de givne omstændigheder vise, at det kan være mindst lige så godt at være lille som at være stor. Claus Vesterager Pedersen er planlægningschef på Roskilde Universitetsbibliotek. 26 Biblioteksårbog 2006