Metodeudviklingsprojekt Kastaniehuset

Metodeudviklingsprojekt Kastaniehuset Rapport CVU Lillebælt, Efter- og videreuddannelse Ungdomspædagogisk Viden- og Udviklingscenter December 2006 Udarbejdet af Dorte Christiansen Med bidrag af Lene Iversholt

Indhold 1 INDLEDNING...3 1.1 PROJEKTETS MÅL...3 1.2 PROJEKTETS INDHOLD OG METODE...3 1.3 PROJEKTETS ORGANISERING...4 2 METODEUDVIKLING...5 2.1 VISITATION/ HANDLEPLAN...5 2.1.1 Visitationen til Kastaniehuset...6 2.1.2 Kastaniehusets perspektiv på visitationen...7 2.1.3 Sagsbehandlernes perspektiv på visitationen...8 2.1.4 Det videre arbejde med visitationen...10 2.2 OPHOLD/ PÆDAGOGIK...10 2.2.1 Indskrivning...10 2.2.2 Relationer...13 2.2.3 Kontaktpædagogrollen...14 2.3 UDSLUSNING/ EFTERVÆRN...14 3 METODEUDVIKLING DET VIDERE PERSPEKTIV...14 BILAG 1 LÆRINGSMODEL...14 BILAG 2 RED BARNETS UNDERSØGELSE KOMMUNERS KENDSKAB TIL KASTANIEHUSET...14 BILAG 3 FORLØBSBESKRIVELSE EN PIGES OPHOLD I KASTANIEHUSET...14 BILAG 4 SPØRGESKEMA TIL PERSONALE BETYDNING...14 BILAG 5 SPØRGESKEMA TIL PERSONALE ENIGHED...14 BILAG 5 SPØRGESKEMA TIL PERSONALE ENIGHED...14 BILAG 6 MÅL FOR PIGER I KASTANIEHUSET PERSONLIG UDVIKLING...14 BILAG 8 SPØRGESKEMA TIL PIGER - ENIGHED...14 BILAG 9 FOKUSSKEMA...14 BILAG 10 SMILEYS FOKUSPUNKTER...14 26/08/2008 2

1 Indledning Denne rapport har til formål at formidle den viden og de erfaringer, som er indsamlet og udviklet i forbindelse med metodeudviklingsprojektet på bostedet Kastaniehuset. Som bilag til rapporten er udviklet en metodehåndbog, som giver idéer og input til det pædagogiske arbejde på et bosted som Kastaniehuset, dvs. et bosted for etniske minoritetspiger. Hvor rapporten sætter fokus på, hvordan der i projektet er arbejdet med metodeudvikling, indeholder metodehåndbogen redskaber og metoder, som metodeudviklingen har resulteret i, samt andre redskaber og metoder, som Kastaniehuset anvender i det pædagogiske arbejde. Projektet er udviklet i et samarbejde mellem Kastaniehuset, Red Barnet og Ungdomspædagogisk Videns- og Udviklingscenter, CVU Lillebælt. Det har forløbet fra maj 2005 og afsluttes marts 2007. 1.1 Projektets mål Metodeudviklingsprojektets mål er følgende: 1. Opsamling og dokumentation af projektets praksis i forhold til både sagsniveau og pædagogisk praksis. 2. Udvikling af: a. Pædagogisk metode i den aktuelle anbringelsesform b. Interkulturel tilpasning af allerede beskrevne metoder, eks. narrativ tilgang c. Udvikling af metoder til metodeudvikling i pædagogisk praksis 3. Formidling af a. Indsamlede praksiserfaringer b. Udviklede metoder c. Yderligere udviklingsbehov i forhold til: i. Bostedet ii. Målgruppen generelt Rapporten og metodehåndbogen skal dels opsamle og dokumentere metodeudviklingsprojektet og dels formidle de erfaringer og metoder, der er udviklet i løbet af projektet. 1.2 Projektets indhold og metode Metodeudviklingsprojektet er opdelt i fire fokuspunkter: 1. Visitation/handleplan 2. Ophold/pædagogik 3. Udslusning/Efterværn 4. Vidensregnskab Fokuspunkterne Visitation/handleplan, Ophold/pædagogik og Udslusning/efterværn er selve indholdsdelen i projektet, mens fokuspunktet Vidensregnskab samler op på erfaringer og udviklede metoder. Rapporten og metodehåndbogen udgør tilsammen vidensregnskabet for projektet. 26/08/2008 3

Metodisk har projektet taget udgangspunkt i en aktionsforskningstilgang, som er skitseret i modellen i bilag 1 1. Modellen beskriver en læringsproces, beskrevet som en lærings- sløjfe, der ideelt forløber gennem praksis, observation, refleksion og revision af praksis. Denne dynamiske læringsproces er tænkt ind i projektets gennemførelse under hvert fokuspunkt. 1.3 Projektets organisering For projektet blev nedsat en styregruppe bestående af Kastaniehusets leder, Inge Loua, Lars Stilling Netteberg fra Red Barnet, og fra Ungdomspædagogisk Videns- og Udviklingscenter, CVU Lillebælt, pædagogisk konsulent, Lars Hugo Sørensen og projektmedarbejder Dorte Christiansen. Dorte Christiansen har været på barsel fra oktober 2005 til september 2006. Lars Hugo Sørensen har kørt projektet fra oktober 2005 til marts 2006, men er trådt ud af projektet pga. orlov fra sin stilling ved Ungdomspædagogisk Viden- og Udviklingscenter, Efter- og Videreuddannelse, CVU Lillebælt. Fra september 2006 er lektor Lene Iversholt indtrådt i projektet i stedet for Lars Hugo Sørensen. 1 Se bilag 1, læringsmodel 26/08/2008 4

2 Metodeudvikling I det følgende beskrives metodeudviklingen for det enkelte fokuspunkt, dvs. formål og aktiviteter i arbejdet med fokuspunktet. De metoder og redskaber, som er kommet ud af metodeudviklingen, er samlet i metodehåndbogen. For hvert fokuspunkt er indsamlet materiale om fokuspunktet, fx Kastaniehusets bostedsbeskrivelse, arbejdspapirer eller dokumenter, som medarbejderne anvender i det daglige arbejde på bostedet. Der kan også være indhentet viden via interviews med Kastaniehusets medarbejdere eller spørgeskemaer til medarbejderne eller pigerne. Denne vidensindsamling er en dokumentation af bostedets praksiserfaringer, der danner grundlag for metodeudviklingen. 2.1 Visitation/ handleplan Dette kapitel sammenfatter metodeudviklingen for fokuspunktet Visitation/ handleplan i projektet. Formålet med arbejdet med dette fokuspunkt var dels at opsamle og dokumentere visitationen til Kastaniehuset, og dels at udvikle og kvalificere visitationsprocessen. Som supplement til arbejdet med dette fokuspunkt har Red Barnet foretaget en rundringning til landets kommuner for at afdække kommunernes kendskab til Kastaniehuset. Resultatet af denne rundringning ligger som bilag til rapporten 2. Desuden udarbejder Red Barnet en undersøgelse blandt de piger, som har været indskrevet på bostedet. Visitationen beskriver forløbet fra en sagsbehandler, eller anden person, kontakter Kastaniehuset med henblik på indskrivning af en pige frem til, at pigen indskrives i Kastaniehuset. I dette forløb indgår: Første henvendelse fra sagsbehandler eller anden person Visitationsmøde (Kastaniehusets vurdering af pigen) Forbesøg (Pigens og sagsbehandlerens første besøg i Kastaniehuset) Anbringelsesmøde 3, hvor sagsbehandleren og Kastaniehuset underskriver anbringelsesaftale, og pigen underskriver den personlige kontrakt. Pigen, sagsbehandleren, Kastaniehusets leder, kontaktpædagog og evt. forældre deltager i mødet. Der er i perioden juni til september 2005 indsamlet forskelligt materiale for at belyse visitationsprocessen i Kastaniehuset 4. Det drejer sig om følgende materiale: Interview med Kastaniehusets leder (juni 2005) Læsning af afsluttede og igangværende sager (juli 2005) Telefoninterview med sagsbehandlere, som har visiteret til Kastaniehuset (august september 2005) 2 Se bilag 2, Red Barnets undersøgelse af kommuners kendskab til Kastaniehuset. 3 Anbringelsesmødet finder sted i overgangen mellem visitationen af pigen til Kastaniehuset og pigens indskrivning i Kastaniehuset. Når anbringelseskontrakten er underskrevet, er indskrivningen af pigen i gang. 4 Vidensindsamlingen for dette fokuspunkt giver derfor et billede af visitationen, som den så ud i perioden juni til september 2005. 26/08/2008 5

I det følgende er først en beskrivelse af visitationen til Kastaniehuset. Dette afsnit bygger på læsning af afsluttede og igangværende sager 5. Derefter indgår Kastaniehusets perspektiv på visitationen, som bygger på interview med Kastaniehusets leder. Efterfølgende sammenholdes dette afsnit med sagsbehandlernes perspektiv på visitationen og samarbejdet om visitationen med Kastaniehuset. Til slut sammenfattes pointer fra arbejdet med dette fokuspunkt. På baggrund af arbejdet med fokuspunktet Visitation/handleplan er der udviklet en række redskaber, som kan bruges i visitationsarbejdet. Det drejer sig om følgende: a) En forløbsbeskrivelse, der beskriver visitationsforløbet 6 b) Et skema til første henvendelse fra sagsbehandleren 7 c) En skabelon til dagsorden til anbringelsesmøde 8 2.1.1 Visitationen til Kastaniehuset Dette afsnit bygger på læsning af sager på piger, som enten har været eller er indskrevet i Kastaniehuset pr. 1. juli 2005. Der har i alt været indskrevet 11 piger i Kastaniehuset i perioden fra bostedet åbnede 1. oktober 2004 til 1. juli 2005. Pigerne er 14 til 18 år og har forskellig etnisk oprindelse (roma, marokkansk, afghansk, tyrkisk, irakisk, palæstinensisk og somalisk). Otte af pigerne er fraflyttet bostedet, så der pr. 1. juli 2005 boede tre piger. Pigernes ophold i Kastaniehuset er af meget forskellig længde. Det skyldes bl.a., at Kastaniehuset ret hurtigt efter åbningen fik mange henvendelser om akutanbringelser og lavede en aftale med tilsynsførende amt om at tage imod disse henvendelser for at komme i gang, selvom godkendelsen egentlig ikke er til akutanbringelser. Blandt de piger, som er flyttet fra Kastaniehuset pr. 1. juli 2005, har fire af dem boet i Kastaniehuset i en uge eller mindre, to af dem i en uge til en måned og to af pigerne i ca. et halvt år. Af disse piger var syv akut anbragt. De piger, som bor i Kastaniehuset pr. 1. juli 2005, har boet der i hhv. 7, 4 og 2 måneder. Én af pigerne er oprindeligt akut anbragt. Pigerne er visiteret fra forskellige steder i landet; fire fra København og Frederiksberg kommune, én fra en af Københavns omegnskommuner, fem fra andre sjællandske byer og en fra Jylland. Det er familiemæssige forhold, der har ført til pigernes anbringelse i Kastaniehuset. Flere af pigerne har været eller er i konflikt med deres familie om giftermål, og flere af dem har en kæreste imod forældrenes vilje. Nogle af pigerne er mod deres vilje blevet forlovet eller gift med en mand med samme etniske baggrund. Nogle af pigerne er blevet anbragt på grund af omsorgssvigt, andre fordi de er blevet udsat for vold eller trusler om vold fra familien. Enkelte af pigerne er blevet anbragt, fordi de er truet på livet af deres familie. 5 Læsning af afsluttede og igangværende sager blev afsluttet i juli 2005. Der er i løbet af det sidste år blevet indskrevet flere piger, og der er pt. (november 2006) otte piger indskrevet i Kastaniehuset. 6 Se bilag 3 med en samlet forløbsbeskrivelse for en piges ophold i Kastaniehuset. 7 Skema til første henvendelse fra sagsbehandler indgår i metodehåndbogen. 8 Skabelon til anbringelsesmøde indgår i metodehåndbogen. 26/08/2008 6

Forud for sagsbehandlernes første henvendelse til Kastaniehuset er der ikke udarbejdet 38-undersøgelse på nogen af pigerne, og der er kun udarbejdet handleplan på seks af pigerne. Heraf er der flere handleplaner, som først er udarbejdet, efter at pigen er indskrevet i Kastaniehuset. Mange af pigerne er blevet anbragt i Kastaniehuset uden forældrenes samtykke. Nogle af pigerne er på skjult ophold. 2.1.2 Kastaniehusets perspektiv på visitationen Dette afsnit bygger på interview med Kastaniehusets leder udført i juni 2005. De øvrige medarbejdere er ikke inddraget i dette fokuspunkt, da det på daværende tidspunkt kun har været lederen, der har været involveret i visitationen. Kastaniehusets leder vurderer, at visitationen af piger til Kastaniehuset hidtil har været præget af en del tilfældigheder og en manglende systematik for, hvordan visitationen skal forløbe. Visitationen bærer præg af de mange akutsager af relativ kort varighed, der har været i bostedets opstartsfase. Kastaniehusets leder havde ikke i udgangspunktet forestillet sig, at bostedet skulle tage akutte sager. Men hun valgte at tage imod disse sager i opstartsfasen under forudsætning af, at det var piger, som Kastaniehuset efter lederens vurdering kunne rumme, blandt andet for at sikre indskrivninger til Kastaniehuset. Nu understreger hun over for sagsbehandlere, at Kastaniehuset er et opholdssted, ikke et krisecenter, og at Kastaniehuset foretrækker længerevarende indskrivninger. På længere sigt er det hensigten helt at undgå de akutte sager, da det dels vil skabe mere ro for de øvrige beboere i Kastaniehuset, og dels vil give både sagsbehandleren og Kastaniehuset mere tid til at vurdere, hvorvidt en pige skal indskrives i Kastaniehuset. Kastaniehusets leder beskriver, hvordan visitationen af en pige til bostedet ideelt skulle forløbe. Visitationen starter med, at en sagsbehandler kontakter Kastaniehuset for at høre nærmere om, hvad Kastaniehuset kan tilbyde. Kastaniehuset sender materiale om bostedet til sagsbehandleren, og sagsbehandleren sender materiale om sagen til Kastaniehusets leder, så hun evt. i samråd med det øvrige personale kan vurdere hvorvidt Kastaniehuset kan tage imod pigen. Sagsbehandleren og Kastaniehuset aftaler, hvornår pigen kan komme på besøg i Kastaniehuset. Pigen kommer på besøg, og sagsbehandleren og pigen melder tilbage til Kastaniehuset, om de ønsker, at pigen skal indskrives på bostedet. Herefter aftales tid for anbringelsessmøde, hvor der vil blive indgået en anbringelsesaftale mellem Kastaniehuset og den henvisende kommune. På grund af sagernes akutte karakter har det været svært at fastholde det ideelle forløb. Det har ofte skulle gå meget stærkt, fra det øjeblik en sagsbehandler kontakter Kastaniehuset, til pigen ankommer til bostedet. Lederen fortæller, at hun flere gange har oplevet, at hun er blevet ringet op om formiddagen for så at tage imod pigen om eftermiddagen. Sagernes akutte karakter har også betydet, at sagsbehandleren kun har haft begrænsede oplysninger om sagen, oplysninger som det ville være væsentligt for Kastaniehuset at have for at kunne tage stilling til den enkelte sag. Som beskrevet tidligere er der i ingen af sagerne udarbejdet 38-undersøgelse på pigen forud for anbringelsen, og det er kun i få sager, at der er udarbejdet handleplan for pigen. I flere tilfælde har det betydet, at formålet med en piges ophold har været en udredning af pigen. 26/08/2008 7

Kastaniehuset vil gerne udvikle en liste med oplysninger, som bostedet skal have fra sagsbehandleren, første gang sagsbehandleren kontakter bostedet med henblik på indskrivning af en pige. Det vil også gøre det lettere for de øvrige medarbejdere at tage imod oplysninger om en potentiel indskrivning. En sådan liste skal blandt andet indeholde oplysninger om pigens alder, etnicitet, familiemæssige forhold, pigens og familiens behov for tolk, osv. Kastaniehuset har meget forskellige erfaringer med sagsbehandlere. Nogle går meget ind i den enkelte sag, mens andre på grund af manglende ressourcer kun går begrænset ind i sagen. Kastaniehusets leder er klar over, at sagsbehandlerne ved de akutte sager ofte kun har begrænsede oplysninger om pigen. Men hun så gerne, at sagsbehandlerne har sat sig ordentlig ind i sagen, inden de tager kontakt til Kastaniehuset, og i hvert fald er i besiddelse af et minimum af oplysninger om pigen. Desuden ønsker hun, at sagsbehandleren sætter tid af til et første besøg i Kastaniehuset med pigen, og hun forventer, at sagsbehandleren løbende er til at få fat på, enten pr. e-mail eller telefon. Kastaniehusets leder har flere gange oplevet, at der har været uklarheder om opgavefordelingen mellem Kastaniehuset og sagsbehandleren. Hun nævner et eksempel, hvor der opstod en misforståelse om, hvorvidt forældrene skulle inddrages i sagen eller ej. Hun fortæller, at hun nu spørger sagsbehandleren, hvis der er noget, hun ikke forstår. Desuden nævner hun muligheden for, at Kastaniehuset, fx i en pixi-udgave af bostedsbeskrivelsen beskriver de forventninger, som Kastaniehuset har til sagsbehandlerne. 2.1.3 Sagsbehandlernes perspektiv på visitationen Dette afsnit bygger på telefoninterviews med sagsbehandlere, der har visiteret piger til Kastaniehuset. Der er tale om både afsluttede og igangværende sager. Telefoninterviewene er udført i august september 2005. CVU Lillebælt har forsøgt at komme i kontakt med alle de sagsbehandlere, der har været involveret i visitation til Kastaniehuset, men det har desværre ikke været muligt at få kontakt til alle sagsbehandlerne. Ud af 11 sagsbehandlere er seks blevet interviewet. En sagsbehandler var gået på barsel, en arbejdede ikke længere i det pågældende socialcenter, og tre af sagsbehandlerne er det ikke lykkedes CVU Lillebælt at komme i kontakt med. Af de seks sagsbehandlere, tog fem af dem den første kontakt til Kastaniehuset. I den sidste sag var det en amtslig institution, der tog den første kontakt. Sagsbehandlerne har hørt om Kastaniehuset forskellige steder. En har tidligere arbejdet sammen med Kastaniehusets leder, én har læst en artikel om stedet i Socialrådgiveren, en har hørt om stedet gennem en kollega, en anden gennem den amtslige konsulent, og en kan ikke huske, hvor hun har hørt om Kastaniehuset. De visitationsforløb, som de seks interviewede sagsbehandlere har været involveret i, er af forskellig karakter. Fire af sagerne er afsluttede og to er igangværende. To af de afsluttede sager har været korte, dvs. under en uges varighed, en af de afsluttede sager har været på ca. en måned, mens den sidste afsluttede sag har været på ca. et halvt år. De to igangværende sager er begge af længere varighed. 26/08/2008 8

Fem ud af seks sagsbehandlere har været direkte involveret i visitationen af en pige til Kastaniehuset. De har oplevet samarbejdet om visitationen meget tilfredsstillende. To af dem nævner, at Kastaniehuset har givet en hurtig og konkret vurdering af pigen. Sagsbehandlerne har i deres første kontakt til Kastaniehuset oplevet at få en god information om bostedet, og hvad Kastaniehuset står for. En sagsbehandler fremhæver, at hun fik meget information om sikkerhedsforanstaltningerne på stedet ved en anonym anbringelse. Flere af sagsbehandlerne lægger vægt på, at Kastaniehuset ved første møde viste interesse for pigen, og at de har været gode til at tage hånd om pigen, når hun er kommet til Kastaniehuset. Sagsbehandlerne fremhæver, at Kastaniehuset har haft en god indsigt i pigens situation, og hvad det vil sige, at have en anden etnisk baggrund end dansk. De sagsbehandlere, som har været involveret i længerevarende indskrivninger i Kastaniehuset, og som har haft et samarbejde udover visitationen, vurderer samarbejdet som meget tilfredsstillende. Flere af dem nævner, at de har haft en god og tæt telefonisk kontakt til Kastaniehuset. En sagsbehandler fremhæver, at der har været en god gensidig forståelse for arbejdsopgaver, en anden at der har været en god faglig connection mellem sagsbehandleren og Kastaniehusets leder. En af sagsbehandlerne nævner, at der i samarbejdet har været tvivl om fordeling af arbejdsopgaver mellem Kastaniehuset og sagsbehandleren. Hun vurderer, at Kastaniehuset i for høj grad har inddraget hende i konkrete hverdagskonflikter, som Kastaniehuset ifølge sagsbehandleren burde have taget hånd om. Denne sagsbehandler mener dog, at hun selv burde have været barskere fra starten med at melde sine forventninger til Kastaniehuset ud. Hun nævner selv, at det sandsynligvis har haft en betydning, at det var hendes første sag, og at hun dermed også skulle finde sine ben at stå på. Flere af sagsbehandlerne nævner dog, at samarbejdet har båret præg af, at bostedet var nystartet, og derfor lige skulle finde sine ben at stå på. Desuden lægger flere af dem vægt på, at de godt kunne ønske sig mere fast personale på bostedet, da personalesituationen i opstartsfasen har skabt nogen uro for beboerne. Alt i alt vurderer sagsbehandlerne samarbejdet med Kastaniehuset som meget tilfredsstillende. De vurderer, at der er et dygtigt personale, og at samarbejdet har været professionelt og kompetent. En af sagsbehandlerne fremhæver, at det er positivt, at der er ansat personale med anden etnisk baggrund end dansk, og at Kastaniehusets leder har erfaring med at arbejde med området. Desuden mener samme sagsbehandler, at det er godt, at Kastaniehuset lægger så meget vægt på, at pigerne skal fastholde/ i gang med skolegang og uddannelse. Alle sagsbehandlere vurderer, at der er behov for et opholdssted som Kastaniehuset. Hvor stort de vurderer dette behov afhænger af, hvilke sager de sidder med til daglig, og hvilken erfaring de har med sager med piger med anden etnisk baggrund end dansk. En af sagsbehandlerne sidder udelukkende med sager med flygtninge/ indvandrere, og hun vurderer, at der er et stort behov for opholdssteder som Kastaniehuset. Flere af sagsbehandlerne lægger vægt på, at det er vigtigt, at det er et sted, hvor der ikke bor drenge, og at det 26/08/2008 9

derfor i mange tilfælde er lettere for pigernes familier at acceptere, at pigen bor på et opholdssted, hvor der kun bor piger. Alle sagsbehandlere er interesserede i at visitere til Kastaniehuset igen. En af dem lægger dog vægt på, at hun gerne så, at Kastaniehuset i højere grad gør brug af tolk, og at der er mere fast personale. 2.1.4 Det videre arbejde med visitationen Kastaniehusets leder giver udtryk for oplevelsen af akutpræg og manglende metodik omkring anbringelserne i projektstarten. Samtidig ses der i interviewene med de involverede sagsbehandlere en udpræget tilfredshed med det faglige niveau i Kastaniehusets arbejde med de aktuelle sager. Sagsbehandlerne oplever, at der i Kastaniehuset er en stor interesse for pigerne i visitationsforløbene og en god kontaktskabende tilgang til denne særlige målgruppe. Sagsbehandlerne vurderer, at det fra Kastaniehusets side bygger på en forståelse for etniske piger i den særlige situation det er, at være nødt til at flytte til et botilbud. Flere sagsbehandlere fremhæver oplevelsen af et nystartet projekt, og de ønsker sig blandt andet mere fast personale. Flere sagsbehandlere peger samtidig på, at de oplever en tæt og god kontakt til stedet. Sammenfattende er sagsbehandlernes tilkendegivelser positive. De tiltag, der efterfølgende vil fremgå af metodeudviklingen for indskrivningsdelen tager højde for nogle af de udviklingspunkter der peges på i dette materiale. Perspektivet på denne del er, at Kastaniehuset arbejder med implementering og justering af erfaringerne. Det sker blandt andet ved brug af skema til første henvendelse fra sagsbehandler og forløbsbeskrivelsen for en piges ophold i Kastaniehuset. 2.2 Ophold/ pædagogik Fokuspunktet Ophold/pædagogik er indholdsmæssigt det største i metodeudviklingsprojektet. Beskrivelsen af metodeudviklingen for fokuspunktet er tematisk opdelt i de tre underpunkter, Indskrivning, Relationer og Kontaktpædagogrollen. I forbindelse med fokuspunktet Ophold/pædagogik har der samlet været afholdt to heldagsseminarer og et halvdagsseminar. Metodeudviklingen for det enkelte underpunkt strækker sig over en længere periode og er ikke nødvendigvis tidsmæssigt begrænset til et seminar. Fx strækker metodeudviklingen for underpunktet Relationer sig over flere seminarer. 2.2.1 Indskrivning Formålet med metodeudviklingen for fokuspunktet Indskrivning er dels at opsamle og dokumentere praksis i forbindelse med pigernes indskrivning i Kastaniehuset og dels at udvikle og kvalificere pigernes indskrivning på bostedet. Metodeudviklingen for dette punkt har forløbet i juli og august 2005. Der indgår følgende aktiviteter i metodeudviklingen for indskrivningen: 26/08/2008 10

Indsamling af materiale om indskrivning: Indhentning af Kastaniehusets dokumenter og redskaber til indskrivning af pigerne (bostedsbeskrivelsen, anbringelsesaftale, personlig kontrakt) Læsning af pigernes sager Fokusgruppeinterview med medarbejdere Udarbejdelse af spørgeskema til medarbejdere på baggrund af fokusgruppeinterview Seminar med medarbejdere: udfyldelse af spørgeskema fælles identifikation af temaer for det videre arbejde med indskrivningen fælles drøftelse af temaer udarbejdelse af handleplan for det videre arbejde med indskrivningen Som en del af vidensindsamlingen er der taget udgangspunkt i bostedsbeskrivelsen og pigernes sager. Indskrivningen betegner perioden fra pigen indskrives i Kastaniehuset, til hun er flyttet ind. Der indgår følgende aktiviteter i indskrivningsperioden: 1. Indskrivningsmøde. På dette møde deltager Kastaniehusets leder, kontaktpædagog, pigen, pigens sagsbehandler og evt. pigens forældre. Her indgås en personlig kontrakt mellem Kastaniehuset og pigen. Indeholder en beskrivelse af Kastaniehusets husregler og personlige aftaler mellem Kastaniehuset og pigen. 2. Pigens indflytning i Kastaniehuset. Her fokuseres (iflg. bostedsbeskrivelsen) overordnet på: a. Etablering af trygge rammer for pigen. b. Introduktion til husets faste rutiner. Desuden indgår disse fastlagte aktiviteter ved pigens indflytning: c. Indkøb til pigen. d. Indretning af værelse. Kastaniehuset har udarbejdet følgende dokumenter til brug ved en piges indskrivning: a. skabelon til personlig kontrakt mellem pigen og Kastaniehuset (indeholder fælles aftaler, husregler og personlige aftaler) b. notat til personalet om indskrivning til bostedet Ved læsning af pigernes sager viser det sig, at der for de fleste af de indskrevne piger er indgået en indskrivningsaftale 9. Der er udarbejdet personlige kontrakter for de sidste fire indskrevne piger. For to af de piger, der ikke var nogen indskrivningsaftale på, er der efterfølgende udarbejdet en anbringelsesaftale. Som en del af vidensindsamlingen er der gennemført et fokusgruppeinterview med Kastaniehusets medarbejdere i august 2005. Fokusgruppeinterviewet havde til formål at indhente en viden om medarbejdernes syn på, hvad de betragter som vigtigt ved pigernes 9 Læsning af pigernes sager fandt sted i juli 2005. 26/08/2008 11

indskrivning i Kastaniehuset. Desuden gav interviewet medarbejderne mulighed for indbyrdes at diskutere pigernes indskrivning på bostedet. Interviewet indeholdt spørgsmål om medarbejdernes perspektiv på pigernes indskrivning, herunder hvad de forstår ved en god indskrivning, selve starten på en indskrivning, og hvordan man kan dokumentere en god indskrivning. I interviewet diskuterede medarbejderne bl.a., hvordan de skal have informationer om en piges sag ved en indskrivning samt kontaktpædagogens fremtrædende rolle ved indskrivningen. For at sætte yderligere fokus på indskrivningen og for at give medarbejderne mulighed for at arbejde i dybden med indskrivningen blev der afholdt et seminar for Kastaniehusets medarbejdere 31. august 2005 hos Red Barnet. På baggrund af fokusgruppeinterviewet er der udarbejdet to spørgeskemaer til medarbejderne, som blev uddelt på seminaret 10. Skemaerne indeholder spørgsmål om de temaer og problemstillinger, som blev tydelige i fokusgruppeinterviewet, bl.a. information til personalet ved en indskrivning, kontaktpædagogens rolle i indskrivningen og inddragelse af de øvrige piger i indskrivningen. Medarbejderne blev bedt om at svare på: 1. hvor vigtigt, de vurderer en given sag (betydning) 2. i hvor høj grad, de vurderer, at det sker (enighed) På baggrund af medarbejdernes besvarelser af spørgeskemaet er det muligt at identificere en række temaer, som danner udgangspunkt for den efterfølgende fælles drøftelse af pigernes indskrivning på bostedet. Det drejer sig om disse tre temaer: Tema 1: Det indledende indskrivningsarbejde: kontaktpædagogens deltagelse i anbringelsesmøde at medarbejdere har mulighed for at læse en beskrivelse af pigens sag at alle ansatte får information om pigen Tema 2: De andre pigers deltagelse ved en piges indskrivning: At pigen har mødt de andre piger på bostedet inden indskrivning At én af de andre piger tager imod pigen, når hun bliver indskrevet Tema 3: når pigen er indskrevet: Regler hvordan introduceres pigen til bostedets regler? Og hvilke regler? At kontaktpædagogen er til stede ved indflytning En plan for de første 14 dage af pigens ophold Det videre arbejde med indskrivningen Den fælles drøftelse af de tre temaer på seminaret har udmøntet sig i en oversigt med en nærmere beskrivelse af arbejdet med de tre temaer og en plan for det videre arbejde med indskrivningen i Kastaniehuset. 10 Se bilag 5 og 6, spørgeskema til personale (betydning/ enighed). 26/08/2008 12

Under tema 1, Det indledende indskrivningsarbejde, blev det bl.a. besluttet, at indskrivningsproceduren skal beskrives nærmere. Det skal kort sagt beskrives, hvad der sker hvornår ved indskrivningen. Dette har resulteret i en forløbsbeskrivelse af en piges ophold i Kastaniehuset, der findes som bilag til rapporten 11. Desuden er kontaktpædagogens rolle ved en piges indskrivning blevet præciseret. Kontaktpædagogen deltager i pigens forbesøg, besøger evt. pigens nuværende opholdssted, deltager i anbringelsesmøde og er så meget som muligt til stede de første døgn efter pigens indflytning. Under tema 2, De andre pigers deltagelse ved en piges indskrivning, har medarbejderne drøftet, hvordan de andre piger deltager, når en ny pige flytter ind på bostedet. I den forbindelse er det besluttet, at der skal udarbejdes et oplæg til en mentorordning, og at denne mentorordning efterfølgende skal drøftes med beboerne på et beboermøde. Under tema 3, Når pigen er indskrevet, drøftede personalet bl.a. at udvikle en 14-dages plan for en piges første 14 dage i Kastaniehuset. 2.2.2 Relationer Inspirationen fra relationspædagogikken er fremtrædende i det pædagogiske arbejde i Kastaniehuset 12. I Kastaniehuset afspejles inspirationen fra relationspædagogikken bl.a. i den fremtrædende rolle, som kontaktpædagogen spiller i det daglige pædagogiske arbejde. Kontaktpædagogen er en gennemgående person for pigerne. Det er en grundlæggende tankegang i det pædagogiske arbejde i Kastaniehuset, at kontaktpædagogen ikke kan erstatte pigens relation til familien eller andre nærtstående personer. Men kontaktpædagogen kan som professionel have en personlig relation til pigen, uden at denne relation bliver privat. I metodeudviklingsprojektet er medarbejderne bl.a. præsenteret for en model for det professionelle pædagogiske arbejde, udviklet med inspiration fra Jens Rasmussen 13. Modellen blev anvendt i projektet som helhed, men er særlig relevant for arbejdet med fokuspunktet Relationer. 11 Se henholdsvis bilag 3 og 4. 12 Relationspædagogikken hviler på et humanistisk-eksistentielt grundlag og henter bl.a. inspiration fra Kempler s gestaltterapi. Se bl.a. Jesper Juul, Pædagogisk relationskompetence: fra lydighed til ansvarlighed, forlaget Apostrof, 2003. 13 Udviklet med inspiration fra Jens Rasmussen, Undervisning i det refleksivt moderne. Politik, profession, pædagogik, Hans Reitzels Forlag, 2004, s. 288. 26/08/2008 13

Livets indhold Det pædagogiske indhold Det pædagogiske arbejde Beboer Pædagog Barn/ ung Person Figur 1. Beskrivelse af det professionelle pædagogiske arbejde, udviklet med inspiration fra Jens Rasmussen. Medarbejderne i Kastaniehuset kan anvende modellen til at reflektere over den professionelle rolle som pædagog, og hvordan man som pædagog kommunikerer rollen som beboer til pigerne. Med udgangspunkt i modellen kan relationen mellem pigen og den voksne beskrives som en relation mellem beboer og pædagog. Denne relation foregår i et professionelt rum omkring det pædagogiske arbejde, men relationen kan godt være personlig uden at være privat. Formålet med arbejdet med relationer i metodeudviklingsprojektet er at præcisere det relationspædagogiske arbejde i Kastaniehuset og at udvikle redskaber til at understøtte det med. Metodeudviklingen for dette punkt er overordnet opdelt i to dele. I den første del har medarbejderne arbejdet med, hvad man kan beskrive som refleksioner over det pædagogiske arbejde. Er det, vi gør, i overensstemmelse med det, vi vil? Og hvad siger pigerne? I den anden del har medarbejderne arbejdet med, hvordan de kan inddrage pigerne i dagligdagen i Kastaniehuset. Metodeudviklingen for dette fokuspunkt forløber fra september 2005 til marts 2006. Refleksioner over det pædagogiske arbejde Formålet med denne del er at give medarbejderne redskaber til at arbejde med mål for pigernes udvikling i det pædagogiske arbejde. I metodeudviklingen for dette punkt er der 26/08/2008 14

først arbejdet med personalets perspektiv på det pædagogiske arbejde, og dernæst er pigernes perspektiv inddraget. I arbejdet med refleksioner over det pædagogiske arbejde indgår følgende aktiviteter: Personalets perspektiv: Personalets identifikation af mål for pigernes udvikling Fokusgruppeinterview med medarbejdere om mål for pigernes udvikling Seminar 27. oktober 2005: o Medarbejderne udfylder spørgeskemaer med 1) mål for pigernes personlige udvikling og 2) pigernes færdigheder Pigernes perspektiv: Piger udfylder spørgeskema med mål for personlig udvikling og færdigheder Seminar 28. marts 2006: o Medarbejderne drøfter pigernes besvarelser Personalets perspektiv Forud for seminaret 27. oktober 2005 har medarbejderne hver især identificeret mål for pigernes udvikling. Det drejer sig både om pigernes færdigheder og personlige udvikling. Blandt de færdigheder, som medarbejderne nævner, er bl.a. at gøre rent, at vaske tøj, at købe ind, at gå i skole, at styre sin økonomi, m.m. Blandt mål for pigernes personlige udvikling nævner medarbejderne bl.a. at tage ansvar, at have tillid til sig selv og andre, at kunne reflektere over kulturelle dilemmaer i eget liv, m.m. Efterfølgende er der afholdt et fokusgruppeinterview med medarbejderne. I interviewet har medarbejderne diskuteret og præciseret målene for pigernes udvikling i Kastaniehuset. På baggrund af medarbejdernes arbejde og fokusgruppeinterviewet er der udarbejdet skemaer med mål for henholdsvis pigernes praktiske færdigheder og personlige udvikling vurderet i forhold til forskellige aktiviteter. Skemaet for pigernes personlige udvikling er vedlagt som bilag 14. For at give et eksempel på hvordan skemaerne er anvendt, er skemaet for pigernes personlige udvikling vurderet i forhold til forskellige aktiviteter nærmere beskrevet. Medarbejderne har defineret i alt otte målsætninger for pigernes personlige udvikling: Opnå færdigheder til konfliktløsning Være opmærksom på egne behov og sætte ord på dem Kende personlig historie Opnå selvindsigt og færdigheder til selvbedømmelse Opnå kendskab til kvindens anatomi, fx menstruationscyklus Sørge for selvomsorg Reetablere kontakt til familien Kunne begå sig i ligeværdig relation til andre 14 Se bilag 7. 26/08/2008 15

Medarbejderne har individuelt scoret disse målsætninger for pigernes personlige udvikling i forhold til forskellige aktiviteter i Kastaniehusets dagligdag. Der er defineret 16 aktiviteter. Det drejer sig bl.a. om disse aktiviteter: hjælp til oprydning spise frokost sammen uformel samtale i fællesrum beboermøde rockkoncert m.m. Medarbejderne har vurderet hver målsætning på en score fra 0 til 3. 0 angiver, at det personlige udviklingsmål i forhold til en konkret aktivitet ikke er vigtig, mens 3 angiver, at det personlige udviklingsmål i forhold til en konkret aktivitet er meget vigtig. Fx er det personlige udviklingsmål At kunne begå sig i ligeværdig relation med andre vurderet højt i forhold til aktiviteten Beboermøde. Medarbejderne vurderer altså, at det i pigernes personlige udvikling er vigtigt at kunne begå sig i ligeværdig relation med andre, når der er beboermøde. Dette mål har fået den højest mulige score, nemlig 5 x 3 point, dvs. 15 point 15. Som eksempel på et udviklingsmål, der ikke har fået høj score er fx udviklingsmålet At reetablere kontakt til familien sammenholdt med aktiviteten At spise frokost sammen. Dette mål har kun fået en samlet score på 5 ud af 15 mulige point. Medarbejderne vurderer altså, at det ikke er relevant for pigernes personlige udvikling at reetablere kontakt med familien, når pigerne spiser frokost sammen. Efterfølgende er personalets scorer talt sammen, og målsætningerne med de højeste samlede scorer har dannet udgangspunkt for en fælles drøftelse på seminaret 27. oktober 2005. Målsætninger for den personlige udvikling med de højeste samlede scorer er følgende: Opnå færdigheder til konfliktløsning Være opmærksom på egne behov og sætte ord på dem Kunne begå sig i ligeværdig relation med andre De aktiviteter, som er vurderet højest i forhold til pigernes personlige udvikling er følgende: Spise frokost sammen Uformel samtale i fællesrum Beboermøde Samtale på værelse om weekend Fælles møde og samvær med familien Efterbearbejdning af konflikt 15 Der var fem medarbejdere til stede på seminaret 27. oktober 2005. 26/08/2008 16

Pigernes perspektiv På seminaret 28. marts 2006 har medarbejderne arbejdet videre med målsætninger for pigernes færdigheder og personlige udvikling. På baggrund af personalets besvarelser af spørgeskema med scoring af målsætninger for pigernes personlige udvikling er der udarbejdet et spørgeskema til pigerne med en liste over de målsætninger for pigernes personlige udvikling, som personalet vurderer, er vigtige at arbejde med i det pædagogiske arbejde i Kastaniehuset. Pigerne har forud for seminaret 28. marts 2006 besvaret to spørgeskemaer 16. De har svaret på, hvor vigtigt de vurderer, at en målsætning er for dem, samt i hvor høj grad det sker. Som eksempel på spørgsmål kan nævnes Hvor vigtigt er det for dig, at du får hjælp til at lære at løse konflikter med andre?. Og: Jeg er enig i, at jeg får hjælp til at lære at løse konflikter med andre. Pigernes besvarelser blev drøftet på seminaret. I gennemgangen af skemaerne oplever personalet genkendelighed mellem pigernes besvarelser og den oplevelse, som personalet har af den enkelte pige. Personalet vurderer derfor skemaerne til pigerne som værdifulde til at få skabt en fælles forståelse mellem den enkelte pige og medarbejderne. Desuden vurderer medarbejderne, at skemaerne er brugbare til at støtte og fokusere de enkelte pigers fokuspunkter. Inddragelse af pigerne Inddragelse af pigerne spiller en vigtig rolle i det pædagogiske arbejde i Kastaniehuset. Bostedets værdigrundlag hviler på Børnekonventionen, og pigernes inddragelse og medindflydelse er derfor vigtige elementer i bostedets dagligdag. Inddragelsen af pigerne i det pædagogiske arbejde kan desuden være med til at styrke pigernes motivation for at arbejde med deres udvikling, og det kan bidrage til at øge pigernes selvfølelse. I metodeudviklingsprojektet har medarbejderne derfor arbejdet med, hvordan de kan inddrage pigerne i hverdagen i Kastaniehuset. Som udgangspunkt for dette arbejde er medarbejderne blevet introduceret for en kognitiv tilgang til det pædagogiske arbejde med at inddrage pigerne 17. En kognitiv tilgang i det pædagogiske arbejde tager afsæt i en løsningsfokuseret psykologi, hvor grundlaget er anerkendelse og ressourcefokus. Det er vigtigt, at det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i, at det aldrig må handle om, at en pige holder op med at gøre det forkerte, men at hun derimod lærer at gøre det rigtige. Det handler om at omdanne problemer til færdigheder ved at se på, hvilke færdigheder pigen har brug for at lære eller udvikle for at overvinde et givent problem. 16 Se bilag 8 og 9. 17 Dette afsnit bygger på noter til et oplæg, som Lars Hugo Sørensen har holdt på et seminar for Kastaniehusets medarbejdere. 26/08/2008 17

I metodeudviklingsprojektet er medarbejderne blevet introduceret til redskaberne fokusskema 18 og smileys 19, som eksempler på redskaber til at inddrage pigerne i det pædagogiske arbejde. Kontaktpædagogen kan bl.a. anvende disse redskaber til udviklingssamtalen med pigen, hvor kontaktpædagogen og pigen i fællesskab identificerer og udvikler udviklingspunkter for pigen. I fokusskemaet kan pigen og kontaktpædagogen vælge et fokuspunkt (en færdighed), som pigen skal arbejde med at udvikle. Det kan fx være mødetider. I fokusskemaet skal kontaktpædagogen i samarbejde med pigen bl.a. beskrive begrundelsen for valget af fokuspunktet, delmål for fokuspunktet, formålet for den unge i forhold til at arbejde med fokuspunktet, metode, indhold, succeskriterier samt en vurdering af, hvorvidt målet er nået. Ved brug af smiley-skemaet skal pigen score et fokuspunkt (en færdighed), som vurderes i forhold til en fysisk, social og emotionel dimension. Pigen skal score dette fokuspunkt med en smiley, på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er en sur smiley, og 5 er en glad smiley. Pigen anfører både den nuværende score og den ønskede score. Efterfølgende skal pigen sammen med kontaktpædagogen beskrive, hvad der skal ske, for at hun kan nå den ønskede score, hvad hun selv skal gøre, hvad hun skal have hjælp til, hvem der skal hjælpe, og hvornår der følges op. Redskaberne fokusskema og smileys kan anvendes til at italesætte og konkretisere en piges ophold i Kastaniehuset som et udviklingsophold, hvor pigen skal arbejde med at udvikle færdigheder og kompetencer til at kunne begå sig, både i forhold til familien og til sit liv i Danmark. Desuden kan disse redskaber betragtes som en øvelse for pigen i at formulere sig om sine egne vanskeligheder og behov. 2.2.3 Kontaktpædagogrollen Formålet med arbejdet med kontaktpædagogrollen er at sætte fokus på kontaktpædagogens rolle i det pædagogiske arbejde i Kastaniehuset. Metodeudviklingen for dette punkt forløber i marts 2006 og er centreret omkring seminaret 28. marts 2006. Som tidligere skrevet har kontaktpædagogen en fremtrædende rolle i det pædagogiske arbejde i Kastaniehuset. Kontaktpædagogen er en gennemgående person for pigerne, og pigerne møder allerede deres kontaktpædagog, når de er på besøg i Kastaniehuset første gang. Kontaktpædagogen deltager desuden i diverse møder om pigen og har bl.a. en udviklingssamtale med pigen hver sjette måned. På seminaret 28. marts 2006 har medarbejderne arbejdet med kontaktpædagogrollen. Først har medarbejderne interviewet hinanden to og to om positive oplevelser med kontaktpædagogrollen. Efterfølgende har medarbejderne identificeret væsentlige faktorer i forhold til, hvad der skal bevares, og hvad der skal udvikles ved kontaktpædagogrollen. 18 Se bilag 10, fokusskema. Fokusskemaet indgår også i metodehåndbogen. 19 Se bilag 11, smileys fokuspunkter. Dette bilag indgår også i metodehåndbogen. 26/08/2008 18

Medarbejderne nævner på seminaret en række forhold ved kontaktpædagogrollen, som de gerne vil bevare og/ eller udvikle: Bevares: Sparring i overlap Den fælles refleksion og ventilering Opgavefordelingen Sikre sig at der er en relationel forankring Økonomi Udvikles: God idé at være flere Flere vil være godt Kunne godt tænke mig sparring i forhold til funktionen Tydelig beskrevet rolle og ansvarsområder Sparring i overlap Opgavefordelingen Udvikle kommunikation omkring aftaler Overveje fordeling mellem praktisk/ relationel kontakt Plads til en en tid kvalitetstid. Ønsker teamfunktion beslutningsflow Mere fælles ansvar for dagtimeting Medarbejderne har efterfølgende diskuteret forskellige modeller for kontaktpædagogrollen, som de kender fra tidligere arbejdspladser. Det drejer sig om disse modeller: En-person-modellen Primær-/sekundær-kontaktpædagog To primære kontaktpædagoger, der aldrig er på vagt sammen, men kommunikerer via beskeder Pædagog og tokulturel medarbejder På seminaret har medarbejderne diskuteret fordele og ulemper ved de forskellige modeller. Det videre arbejde med kontaktpædagogrollen På baggrund af den fælles drøftelse af kontaktpædagogrollen på seminaret har Lars Hugo Sørensen udviklet et oplæg om en teambaseret struktur for kontaktpædagogrollen. Personalet har efterfølgende diskuteret oplægget på et personalemøde. Medarbejderne er inspirerede af oplægget og vil gerne implementere flere af elementerne i det pædagogiske arbejde i Kastaniehuset. I praksis har Kastaniehusets medarbejdere i maj 2006 besluttet at iværksætte en teamstruktur fra 1. september 2006. Foreløbig er der tre teams bestående af tre pædagoger, to pæd. + praktikant, og endelig et nattevagt-team. 26/08/2008 19

Personalet er så småt ved at etablere en mødestruktur for arbejdet, sådan at der afholdes teammøder én gang om måneden i forbindelse med mødedage og hver tredje måned for nattevagt-teamet. Vagtplanen er konstrueret i forhold til de forskellige teams med udgangspunkt i pigerne, så der næsten altid er en pædagog på arbejde fra hvert team. Det betyder at de pædagoger, der er i team sammen sjældent har vagter sammen, og det har givet anledning til nogle frustrationer. En anden ting har været fordelingen af piger i forhold til pædagogtimetallet i hvert team. Ordningen skal evalueres i januar 2007, men alt tyder på at det er en ordning, der vil blive udvidet og udviklet. Oplæg om en teambaseret struktur på kontaktpædagogfunktionen Organisering: Personalet organiseres i to teams á 3 personer, som i fællesskab udgør en enhed omkring 3 4 beboere. Dette team er selvstyrende og ansvarlig for opgavens løsning i overensstemmelse med Kastaniehusets behandlingsmål og standarder. Der bør afsættes ressourcer til ét teammøde hver 14. dag, når medarbejdernes arbejdstid planlægges. Samtidig skal teamet anvende IKT (Informations- og kommunikationsteknologi), fx i form af elektronisk dagbog, for at sikre 1) en fleksibel og optimal intern kommunikation i teamet om opgaveløsning og 2) løbende kommunikation til resten af personalegruppen. Indhold: Administrative opgaver: o Teamet er ansvarlig for at nye beboere, som tildeles teamet, orienteres om kontaktpædagogfunktionens opgaver og betydning i relation til beboerens ophold i Kastaniehuset. o Teamet er ansvarlig for, at de indskrivningsprocedurer, der er i forbindelse med indflytningen, gennemføres. Det gælder bl.a.: Indsamling af kendt viden om pigens forhold ved indskrivningen Etablering af kontakt til eksterne samarbejdspartnere Etablering af kontakt til familie (hvis dette er en del af opholdet) Gennemgang af husets formål og forventninger til beboerens rolle i forbindelse med opholdet. o Teamet er ansvarligt for forberedelse af udviklingsmøder vedr. beboere som er under teamets ansvar, herunder: Indsamling af viden Indhentning af kommunal handleplan Indsamling af observationer Oplæg til drøftelse af delmål (fokusskema) for periode efter udviklingsmøde o Teamet er ansvarlig for den løbende behandlingsopsamling i forhold til de beboere, som er tildelt teamet, herunder: Information til øvrigt personale om aktuelle delmål og fokuspunkter for observation 26/08/2008 20

Opfølgning på den løbende observation og notatskrivning om teamets beboere dvs. at iagttage, at både teamet og øvrige noterer i dagbog om de aktuelle fokuspunkter. Statusskrivelser i løbet af opholdet, herunder: Planlagte statusskrivelser Særlige indberetninger o Teamet er ansvarlig for gensidig kollegial sparring om de beboere, som teamet har ansvar for. Relationelle opgaver: o Teamet er ansvarlig for, at den enkelte beboer inddrages i opstilling af aktuelle udviklingsmål i udviklingssamtale med pigen. o Teamet er ansvarlig for, at der løbende foregår individuelle samtaler mellem en ansvarsperson eller ansvarspersoner og den enkelte beboer. Herunder: Personlige samtaler efter beboers ønske Samtaler ved uoverensstemmelse mellem Kastaniehusets mål for og forventninger til beboeres deltagelse i egen udvikling og behandling, fx ved konflikter med andre beboere, personale, regler mm. Behandlingssamtaler med fokus på beboerens trivsel og udvikling af personlige og praktiske færdigheder. Her kan bl.a. anvendes fokusskema, smileys og spørgeskema til pigerne om deres praktiske færdigheder og personlige udvikling 20. Praktiske opgaver: o Teamet er ansvarlig for, at de praktiske forhold omkring beboerens ophold planlægges, fordeles og gennemføres. Det bør ske i samarbejde med beboeren, så alle opgaver, der kan varetages af beboeren selv, tildeles beboeren, evt. med aftale om støtte fra ansatte i bostedet. o Det er vigtigt at bemærke, at teamet ikke nødvendigvis selv skal gennemføre de praktiske opgaver, fx tøjindkøb, lægebesøg, osv. Men det er teamets ansvar at sørge for, at opgaverne løses. Det betyder, at teamet har ansvaret for at følge op på en uddelegeret opgave. 2.3 Udslusning/ Efterværn 21 Formålet med metodeudviklingen for udslusning/ efterværn er at indfange, systematisere og videreudvikle Kastaniehusets erfaringer med udslusning og efterværn. Metodeudviklingen for dette punkt har koncentreret sig om seminaret 23. oktober 2006. I praksis oplever Kastaniehuset mange forskellige udgaver af udslusning. Fokus på seminaret har i mindre grad været på det ideelle udslusnings- og efterværnsforløb, men i 20 Se bilag 8 og 9, spørgeskema til pigerne 21 Afsnittet om udslusning/ efterværn er udarbejdet af Lene Iversholt. 26/08/2008 21

højere grad et forsøg på at indfange tematikker og opmærksomhedsfelter i forbindelse med udslusning og efterværn, som er kendetegnende for Kastaniehuset. Der indgik følgende aktiviteter i arbejdet med dette fokuspunkt: 1. Dataindsamlingsfase 2. Kortlægnings- og refleksionsfase 3. Udviklingsfase Dataindsamlingsfase: Indfangning og beskrivelse af de mange forskellige udgaver af udslusning og efterværn. Forud for seminaret har medarbejderne udviklet casebeskrivelser af forskellige former for udslusningsforløb. Disse cases er udarbejdet som praksisfortællinger, dvs. i en fri fortællende form, kun styret af at være en forløbsbeskrivelse om udslusning. Det vil sige, at de både er af kortere og længere form, og samtidig også gerne subjektive i deres fremstillingsform. Praksisfortællingerne er således i første omgang fremstillet som et internt dokumentationsmateriale. For at kvalificere processen er der inden seminaret afsøgt, hvad der i forvejen eksisterer af materiale om udslusning og efterværn i andre typer af døgninstitutioner. Formålet med det er at undgå at starte forfra og på baggrund af mere generelt materiale bedre at kunne indfange de opmærksomhedsfelter, der specifikt er kendetegnende for Kastaniehuset. Fortællingerne har dannet baggrund for de efterfølgende udviklingsprocesser, som fandt sted på selve seminaret den 23. oktober 2006. Kortlægnings og refleksionsfase: Formiddagen på metodeseminaret er anvendt til at justere eksemplerne med det formål at indfange temaer i udslusnings- og efterværnsforløb. Ved en bearbejdning af praksisfortællingerne er følgende forskellige udgaver af ophør fra Kastaniehuset blevet tydelige: Pigen er vred, og stikker af eller tager hjem Pigen hjemskrives hurtigt på grund af fejlanbringelse Pigen udskrives til anden institution Pigen udskrives til efterværn På seminaret har medarbejderne arbejdet med at kortlægge de forskellige udslusningsforløb, hvor personalet har beskrevet nogle af de problemstillinger, der har gjort udslusningsforløbene vanskelige. Samtidig er de kommet med ideer til, hvad der kunne have forbedret forløbet. Det har givet anledning til en opdeling af udslusnings- og efterværnsforløbet i tre forskellige fokusområder: Inden udslusningen forberedelse til udslusning under selve anbringelsen Selve udflytningen Efterværnsforløbet 26/08/2008 22