Omkring det hele barn Af Aase Bille Jensen, lærer I skoleårene 2006-07 og 2007-08 var jeg så heldig, at jeg var med i et udviklingsarbejde omkring skole/hjem samarbejde. Det var en gruppe af lektorer fra UC-Lillebælt, der satte gang i udviklingsarbejdet. Det var dem, der bidrog med den teoretiske del af arbejdet og de bearbejdede alle de samtaler og forældremøder, der blev optaget på bånd og overværet i løbet af perioden. 27
Vi sørger for, at der er blomster på bordet, måske en lille slikskål. Aase Bille Jensen er lærer på Åløkkeskolen i Odense og har deltaget i et aktionslæringsprojekt i samarbejde med UC-Lillebælt. Vi var lærerteam fra 3 skoler med erfaringer fra både små og store klassetrin. Skolerne var udvalgt således at der var forskellige erfaringer fra skole/hjemsamarbejdet at trække på. En stor skole fra et område med mange elever med anden etnisk baggrund og en meget blandet forældrekreds, en landsbyskole og så min egen skole Åløkkeskolen, som er en lille byskole der ligger i et attraktivt kvarter i byen. Alt i alt blev dette udviklingsarbejde grundlag for, hvordan jeg og mit team arbejder med skole/hjemsamarbejde i dag. Hvilke overvejelser vi har og hvordan vi udvælger, hvordan praksis skal være. Vi byder indenfor og gør rammerne hyggelige. Vi giver forældrene en eller anden form for forberedelse inden samtalen. 28 Vi brugte hinanden til at udarbejde disse temaer i forhold til skole/hjem samtalen: Temaer i aktion: 1. Tydelig med de mindre gode budskaber, ikke pakke de svære emner ind. 2. Byde indenfor, gøre samtalen hyggelig i forhold til rammerne. 3. Inddrage forældrene i samtalen f.eks. ved at give dem opgaver hjemmefra. 4. Børnenes rolle. Sørge for at børnene ved hvilken rolle der har til samtalen. 5. Konkretisering af hændelser. Hvad siger eller gør eleven helt konkret. 6. Betydningen af visuelle evaluerings skemaer. For at finde ud af hvordan vi reelt arbejdede med alle disse punkter havde vi folkene fra UCL til at lyd-optage vores skole/hjemsamtaler og de var med til alle vores forældremøder, hvor der blev noteret flittigt. Både vi lærere og en del af forældrene blev interviewet i forbindelse med skole/hjem samtalerne, flere gange hen over de 2 år. 1. Vi arbejder på at finde det hele billede af eleven, forældrenes og skolens billeder gøres fælles. 2. Vi gør dagsordenen til skole/hjem samtalen tydelig, via samtaleark, elevplan, evt. elevens forberedelse af porteføljefremvisning. 3. Elevernes deltagelse overvejes omhyggeligt, hvis de ikke har en rolle, skal de ikke med. Både møder uden og med elever er relevante, men de kan noget forskelligt. 4. Stor opmærksomhed på konkretisering, især i forhold til den svære samtale. Det er vigtigt at have eksemplerne med til samtalen (Vi bruger klasselog til at indsamle eksempler) 5. Vi visualiserer evalueringen af eleverne (eksempelvis ballon). 6. Vi visualiserer konkrete arbejder, f.eks. i porteføljen og via udstillinger m.v. 7. Vi tænker over, at der skal være en sammenhæng mellem forældremøderne og skole/ hjem samtalen. Det man taler om til samtalen, har forældrene evt. prøvet eller set til forældremødet.
I samtalen arbejder jeg på at finde det hele billede af barnet. Det handler i høj grad om spørgeteknik. Rammerne En lille ting, som at gøre rammerne hyggelige, viste sig at have en rigtig god effekt. Vi sørger for, at der er blomster på bordet, måske en lille slikskål. Vi byder på kaffe og te og har lys på bordet. Ideen er, at man byder indenfor og at forældre og børn føler, at det her nok bliver rart. Dagsorden til samtalen Jeg laver altid en dagsorden, som elever og forældre får inden samtalen. På den måde afstemmer jeg forventningerne til, hvad vi kan nå at tale om og jeg giver alle en mulighed for at tænke på, hvad der kan være vigtigt at få med i samtalen. Forældrenes rolle Forældre og børn skal være en del af samtalen. Hvis man vil rundt om hele barnet, så skal der gives mulighed for, at forældre og elever kommer på banen og får fortalt. Jeg bruger ofte en form for samtaleskema, som forældre og børn bedes udfylde inden samtalen. Samtaleskemaet kan se ud på mange forskellige måder og skal indeholde noget om det, der optager klassen her og nu. Det kan f.eks. være om kammeratskab, fritidsinteresser, lektier Når man lægger et samtaleskema ind i dagsordenen for skole/hjemsamtalen, så viser man også forældrene, at det er vigtigt, at de kommer med deres bidrag til samtalen. Det bliver tydeligt for dem, hvad deres rolle er. Det skal ikke bare sidde og lytte til, hvad læreren måtte fortælle, nej de skal være en aktiv og ligeværdig del af samtalen. Det hele billede I samtalen arbejder jeg på at finde det hele billede af barnet. Det handler i høj grad om spørgeteknik. Hvis jeg kun fortæller, hvad jeg oplever med barnet i skolen, så får jeg ikke det hele billede. Hvis jeg spørger ind, så får jeg et billede med flere vinkler og måske endda en forklaring eller løsning på problemstillingen. F.eks.: -Her i skolen er Per meget genert, når vi skal mødes med andre klasser eller lærere.hvordan er det med at være genert hjemme?... Hvordan er det i fritidsaktiviteterne? Har I forældre erfaringer med noget, der hjælper ham i de situationer?... Dagsordenen kan f.eks. se sådan ud: 1. Elevplan: Er der noget vi skal have uddybet i forhold til de, der står? 2. Samtaleark: Hvad har I talt om hjemme? Hvad er vigtigt? 3. Eleven skal vise noget om dansk og billedkunst i sin porteføljemappe. Elevens rolle Skal elever med til skole/hjem samtalerne? Jeg er ikke helt afklaret, jeg synes at samtalerne kan noget forskelligt, afhængig af om eleven deltager. På den ene side kan det være supergodt og opklarende, at eleven ved, hvad forældre og lærere taler om og eleven kan deltage i samtalen. På den anden side kan der være et behov for at kunne tale voksent om ting, som eleven ikke skal høre. Hvis eleverne er med til samtalen synes jeg det er vigtigt, at de har en rolle, som er aftalt på forhånd. De voksne kan utrolig let komme til at tale om eleven i 3. person. Jeg troede, at jeg selv var rigtig god til at undgå at tale hen over hovedet af mine elever, men det viste sig, at i de optagelser, der var af samtalerne i udviklingsarbejdet, der talte vi i perioder i 3. person om eleverne i stort set alle samtaler. Jeg er nået frem til, at jeg i mine indskolingsklasser har eleverne med til samtalen i efteråret og ikke i foråret. Når eleverne er med, så har de en på forhånd aftalt rolle i samtalen. 29
De voksne kan utrolig let komme til at tale om eleven i 3. person. Er eller gør Når læreren taler om eleven, er det afgørende, at man omtaler hvad eleven gør og ikke, hvordan eleven er. Hvis jeg siger, at eleven er en, der taler grimt, så har jeg lukket for, at min opfattelse kan blive ændret eller kan ses fra flere vinkler. Hvis jeg siger: Her i skolen gør eleven det, at hun siger grimme ting, så er jeg åben overfor, at der kan være andet på spil andre steder i elevens liv. Hvordan får man sagt noget til forældrene om eleven, så det bliver meget tydeligt? Især den svære samtale kan være en overvindelse for læreren at tage fat på. Der er stærke følelser på spil hos forældrene. Noget, der siges om deres barn, føles som et angreb på deres egen rolle som forældre. Når mit barn opfører sig dårligt eller har svært ved noget fagligt, så føles det, som om man har fejlet i sin opdragelse af barnet. Dette er et eksempel på et samtaleskema, det er brugt i 1. klasse om foråret. Eleverne var med til samtalerne i efteråret idet de foregik i hjemmene som et hjemmebesøg. Konkretisering Den bedste måde at få en samtale om noget svært til at fungere, er ved at tale meget konkret. F.eks.: Sofie taler meget grimt til sine kammerater Her skal jeg som lærer fortsætte sætningen og helt konkret fortælle: Sofie siger luder og smatso, hun siger det til Anne. Jeg hørte det sidst, da vi havde billedkunst og hun ikke måtte låne blyanter af Anne. Det er meget mere tydeligt, end hvis læreren havde sagt: Sofie bander alt for meget og taler grimt. Når samtalen bliver helt konkret, kan forældrene tydeligt høre, hvad det handler om og bliver ikke i tvivl om lærerens udsagn. Måske kan samtalen udvikle sig positivt og forældrene kan komme med eksempler hjemmefra, eller man kan måske få aftalt at Sofie og Anne skal lære at tale ordentligt til hinanden 30
Når læreren taler om eleven, er det afgørende, at man omtaler hvad eleven gør og ikke, hvordan eleven er. Sådan kunne en visuel evaluering af eleven se ud: Denne evalueringsballon er brugt for dansk i elevplanen i slutningen af 2. klasse. Det er målene for 2. klasse. Grøn: Det kan jeg Gul: Det kan jeg med hjælp Rød: Det skal jeg lære Blå: Det har vi ikke arbejdet med i klassen endnu. Fordelen ved at bruge visuelle evalueringer er, at de giver et godt overblik. I dette tilfælde kan forældrene se alt det, der er målene i dansk efter 2. klasse. Det bliver det tydeligt, hvordan elevens status er, når man får det samlede billede. Sammenhæng mellem forældremøde og skole/hjemsamtaler Når vi til skole/hjemsamtalen taler om elevens arbejde i skoletiden, så er det en rigtig god ide, at det vi taler om, er noget som forældrene har set eller helst prøvet til et forældremøde. I min klasse arbejder vi meget med Cooperative learning. I samtalerne refererer vi til, hvordan eleverne klarer sig i strukturerne. Når vi taler om det, er det rigtig godt, at forældrene selv har prøvet at lave Cooperative learning. Det er ikke kun lærerigt, men også rigtig sjovt, når forældrene leger med til forældremøderne. I matematik bruger læreren værksteder i sin undervisning. Her har forældrene selvfølgelig også prøvet at lege med matematikværkstederne, samtidig med at matematiklæreren forklarede, hvorfor de blev brugt i undervisningen. Til samtalerne skulle eleverne så forklare, hvordan de selv arbejder med værkstederne. Hvis ikke forældrene selv havde prøvet værkstederne, havde det været svært at forstå hinanden til skole/hjem samtalen. Nøgleordene i mit skole-hjemsamarbejde er forberedelse, både hjemme og i skolen og hele billedet af eleven. Når jeg medtænker dette, er jeg nået rigtig langt. 31