Uddannelsesplan for pædagogstuderende på Langagerskolen



Relaterede dokumenter
Low arousal Stressreduktion og coping for elever og medarbejdere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Uddannelsesplan. for studerende i Dussen på Langholt Skole. Velkommen.

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Skovsgård SFO

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET

VEJLEDNING OG UDDANNELSESPLAN FOR STUDERENDE PÅ BØRNECENTER RANDERS

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.

Uddanelsesplan for Pædagogstuderende

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Videns og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP. Institutionens navn: Daginstitutionen Skovbrynet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Velkomstbrev. Kære studerende

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger.

BYTOFTEN AKTIVITETSCENTRET Uddannelsesplan. 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Uddannelsesmål:

Agernhuset. Beskrivelse af Agernhuset. Beskrivelse af elevgruppen

Uddannelsesplan. Kværs Tørsbøl Børnegård. Marts 2009

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Videns og færdigheds mål A. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - SFP. Institutionens navn: Bramdrup SFO

Uddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden

Kompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Til dig. på Rosenholm

STU Greve Målgrupper og takster 2015

Uddannelsesplan for pædagogstuderende i

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: grobo vejle.dk

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK

Praktikstedsbeskrivelse for. Børnehaven

B. Uddannelsesplan for første praktikperiode Tema: Pædagogens praksis

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Dåstrup Skoles uddannelsesplan for Praktikken på niveau 1, 2 og 3

Kontaktklasserne. Arden Skole

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE UDDANNELSESPLAN FOR DAGINSTITUTIONEN

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

Kvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

UDDANNELSESPLAN FOR STUDERENDE

Dåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende

Uddannelsesplan for lærerstuderende

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET

Uddannelsesplan. for praktik på. Sølager

Navn på institutionen: Socialpædagogisk Center

Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev. 17/4 2018

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE

Mårslet Skovbørnehave

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016

Uddannelsesplan for Væksthuset Brabrand dagtilbud efterår 2016

Uddannelsesplan 2. praktik - Social- og specialpædagogik

Uddannelsesplan 3. praktik - Social- og specialpædagogik

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Velkommen i praktik på Odder lille Friskole

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.

Den studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter nedenfor

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Aftale mellem. Randers Byråd og Vesterbakkeskolen 2012 & 2014

Bramsnæsvigskolen. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen. Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE.

Uddannelsesplan. for pædagogstuderende i praktik. Nørreskovskolens SFO/Klub Skolegade Nordborg

Allerslev Skole uddannelsesplan

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. udgave - Pædagoguddannelsen A. Beskrivelse af praktikstedet

Pindstrupskolen Specialcenter Syddjurs

Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Nystadens Børne- og Ungdomshus

Velkommen til SFO Del 2

Søgårdsskolens uddannelsesplan for pædagogstuderende. A. Beskrivelse af praktikstedet

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Praktikstedsbeskrivelse Børnehuset ved Åen En god hverdag i børnehøjde

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole

HANDLEPLAN FOR DEN STUDERENDE - STUDIEPOLITIK

Elverhøjs uddannelsesplan:

Pensionatet som praktiksted - socialpædagoger

Praktikstedsbeskrivelse. Børnehaven Gl. Struervej

SFO afdelingen ved Centret på Østerbyskolen

Arbejdsgrundlag. for Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen. Inddeling og målgruppe

Job- og kravprofil vedrørende stillingen som viceskoleleder på Langagerskolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

A. Beskrivelse af praktikstedet

Uddannelsesplan Sunds skole

SOLRØD KOMMUNE HAVDRUP SKOLE

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse

Hastrupskolens uddannelsesplan

Transkript:

Uddannelsesplan for pædagogstuderende på Langagerskolen Præsentation: Langagerskolen er en specialskole for elever med autismespektrumsforstyrrelser og/eller svær ADHD under Aarhus Kommune. Langagerskolen har adresse på Bøgeskov Høvej 10 i Viby J., som er en forstad til Aarhus. Skolebygningerne er arkitekttegnede ud fra et særligt hensyn til elevernes behov for rolige, opdelte og overskuelige rammer. Langagerskolen ligner derfor ikke den gængse folkeskole, der er en række mindre huse, som er placeret med jævne mellemrum på skolens grund. Langagerskolen fungerer primært som et helhedstilbud, hvor skole og fritidsordning er integreret, derfor dækker vores skolegang hele dagen. Langagerskolen er oprettet og bliver drevet i henhold til Folkeskoleloven. I samarbejde med forældrene forbereder vi eleverne på fremtiden, og vi skal give dem lyst til at lære. Samtidig skal vi give dem arbejdsredskaber, så de kan udvikle erkendelse og tillid til egne muligheder. I samspil med dette, skal vi forberede dem til deres voksenliv som aktive borgere i et demokratisk samfund. Et andet mål er at gøre eleverne så selvhjulpne som muligt med respekt for deres særegne personlighed. Helhed - Tværfaglighed - Individuel elevplan - Samarbejde med hjemmet Langagerskolens pædagogiske metoder bygger på en forståelse af, at elevernes handicap og vanskeligheder har baggrund i hjerneorganiske dysfunktioner med deraf afledte kognitive, perceptuelle, relationelle, fysiske, sociale og kommunikative vanskeligheder. Som følge af deres handicap har Langagerskolens elever behov for et individuelt tilrettelagt og struktureret specialpædagogisk miljø for at kunne udvikle deres potentialer og dermed kunne trives og udvikle sig. Medarbejderne på Langagerskolen arbejder i tværfaglige team bestående primært af lærere, pædagoger. Lærerne og pædagogerne har det overordnede faglige ansvar for tilrettelæggelsen og udførelsen af den samlede pædagogiske indsats. Langagerskolen består af 14 team, som er organiseret under 4 afdelingsledere. Hovedparten af de 14 team har ca. 12 elever og tilknyttet 8 medarbejdere (4 lærere og 4 pædagoger). Enkelte team har en anden struktur, hvis de løser særlige opgaver. Langagerskolen har desuden et internt konsulentteam, som varetager vejledning, rådgivning og undervisning af medarbejdere såvel internt som eksternt. Konsulentteamet består af psykologer og vejledere med lærer eller pædagogbaggrund. TAP gruppen består af administrativt personale samt en pedel. 1

Ledelsen består af skoleleder, viceskoleleder, administrativ leder samt 4 afdelingsledere. De fleste af eleverne transporteres til og fra skole i taxa og busser. Der arbejdes på, at ældre elever er selvtransporterende. Skolens åbningstid er 8-16, der er dog pasningstilbud fra 6.30-8 og fra 16-17 for tilmeldte elever (pasningstilbuddet er ikke nødvendigvis en del af den studerendes opgave). Der er undervisning i tidsrummet fra 8.00-16.00. I skolernes ferie er der fritidstilbud fra 8-16 for tilmeldte elever. Skolen har et udvidet skole/hjem samarbejde, der indebærer elementer af rådgivning og vejledning af forældrene. Langagerskolens målgruppe: Langagerskolens elever har Autisme Spektrum Forstyrrelser og/eller ADHD. Foruden disse udviklingsforstyrrelser har eleverne oftest en række tilgrænsende udviklingsforstyrrelser og/eller komorbide tilstande. ADHD ADHD er en forkortelse for diagnosen: Attention Deficit/Hyperactivity Disorder. Dette betyder, at eleven har forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD giver som regel problemer med at opfatte, fortolke, huske, planlægge og orientere sig. Der tales om tre forskellige typer af ADHD: ADHD - med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse ADHD - med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet ADHD - kombineret type med såvel opmærksomhedsforstyrrelse som hyperaktivitet og impulsivitet Autisme Spektrum Forstyrrelser Et menneske med Autisme Spektrum Forstyrrelser har større eller mindre vanskeligheder i forhold til tre områder, som i dag ofte betegnes som "triaden af funktionsforstyrrelser". De tre områder er: Kommunikation Socialt samspil Social Forestillingsevne Andre beslægtede vanskeligheder, som oftest ses hos mennesker med autisme, er vanskeligheder ved motorisk koordination og hypersensitivitet. Mennesker med Autisme Spektrum Forstyrrelser har svært ved at mentalisere; dvs. at vedkommende har svært ved at analysere og forstå såvel egne som andres tanker. Dermed vil personen ofte have vanskeligt ved at forestille sig, hvad andre mennesker tænker og føler. Samtidig kan mennesker med autisme tro, at andre mennesker ved og tænker præcis det samme som dem selv. 2

Skolens målsætninger er udover at opfylde folkeskolens overordnede mål at give eleverne mulighed for at udvikle sociale, personlige, kundskabsmæssige og følelsesmæssige kompetencer gennem en individuel tilrettelagt undervisning, så eleven gives mulighed for: At få styrket selvværd og selvtillid At få øget selvhjulpenhed og selvstændighed At få udviklet sine potentialer til kompetencer At få bevidsthed om egne muligheder og begrænsninger og få indflydelse i sit liv At indgå i et socialt fællesskab Pædagogisk tilgang Vi baserer den pædagogiske indsats på aktuel viden og forskning på autisme- og ADHDområdet. Indsatsen omkring eleven planlægges i samarbejde med forældrene ud fra elevens specielle forudsætninger og behov. Undervisningen er baseret på forståelse af det enkelte menneskes karakteristika for deri gennem at fremme kommunikationen og forståelsen. Der arbejdes med at instruere den enkelte ud fra vedkommendes forudsætninger, hvilket ofte vil være visuelt. Der lægges således vægt på brugen af visuelle virkemidler. Det kan eksempelvis være billeder af hverdagsting eller opgaver, som skal udføres. Det er vores erfaring, at en velstruktureret specialpædagogik med afsæt i visuelle tiltag også er meget velegnet for elever med en svær grad af ADHD. Vi tilstræber at sikre optimal støtte af eleven gennem skoledagen ved at skabe forudsigelighed, mening og sammenhæng i hverdagens gøremål og udfordringer. Vi tilstræber at sikre barnets tryghed ved hjælp af struktur i form af konkret vejledning, organisering, tydelighed og hjælp til at skabe overblik. Strukturen støttes for eksempel af piktogrammer, symboler, skriftlig information og andre visuelle værktøjer. Målet er størst mulig livskvalitet men ikke nødvendigvis størst mulig tilpasning eller normalitet. Målet er at give eleverne optimale udviklingsmuligheder, så de på sigt kan deltage aktivt i samfundet med de særlige forudsætninger, de har. For hver elev udarbejdes en individuel elevplan. Forældrene er medbestemmende i forhold til indsatsområderne, dette aftales på de årlige elevkonferencer. Elevplaner tager udgangspunkt i elevernes kompetencer og potentialer, og de evalueres løbende af teamets personale. Kontaktpersonalet er ansvarlig for elevplanen både omhandler de faglige såvel som en socialpædagogisk handledel i elevplanen. For at sikre og udvikle kvaliteten af det pædagogiske arbejde på Langagerskolen, er der planlagt mødevirksomhed, som du som studerende også forventes at deltage i. Det drejer sig om teammøder en gang ugentlig, afdelingsmøder ifølge årskaldenderen, samt 4 pædagogiske rådsmøder årligt. Er der aftalte pædagogiske dage eller andre arrangementer iflg. årsplanen vil de studerende ligeledes forventes at deltage. 3

Hvad kan du som studerende forvente af Langagerskolen? Du vil som studerende på Langagerskolen blive en del af en større organisation. Det er et sted med mange kontaktflader, hvor vi arbejder med eleverne og samarbejder med forældrene samt tværfagligt med kolleger både internt og eksternt. Vi værdsætter at have studerende på Langagerskolen. Vi er åbne og interesserede overfor tanker og ideer, du som studerende kan bidrage med. Vi stiller vores viden og erfaring til rådighed for den studerende og forventer, at den anvendes i kombination med relevant litteratur. Vi forventer omvendt også åbenhed og nysgerrighed fra den studerendes side. Eleverne på Langagerskolen er udfordrende på mange måder, hvilket betyder, at der kan opstå situationer, der kan virke voldsomme. Vi er derfor afhængige af, at du som studerende er ærlig overfor dig selv og os i forhold til, hvordan du har det med de udfordringer, du møder på Langagerskolen. Start: Som studerende kontakter du Langagerskolen og aftaler dato for uddannelsessamtalen. Til samtalen deltager den studerende, praktikvejlederen og evt. afdelingslederen. Indholdet ved uddannelsessamtalen er: Præsentation af praktikdokument Gennemgang af uddannelsesplan Afklaring af forventninger Tjenestetider præsenteres Praktiske oplysninger Rundvisning på skolen Besøg i det team hvor den studerende tilknyttes Vi forventer, du som studerende vil fortælle os, hvilke udviklingskrav, der blev stillet i tidligere praktikker, og hvilke udviklingskrav/mål du som studerende har til denne praktik. Vi får som institution således mulighed for at leve op til gældende krav fra seminariet om progression i uddannelsen. Vi ser gerne, at der afleveres evalueringer fra tidligere praktikker i forhold til vejledningstimerne. Vejledning: Som studerende kan du forvente en åben, engageret og faglig kompetent vejleder i din praktik på Langagerskolen. Der arbejdstilrettelægges med 1 vejledningstime pr. uge i gennemsnit. Derudover deltager du i fælles tværfaglig forberedelse, som er 1½ time om ugen. Som studerende kan du forvente at modtage undervisning af vejlederen i udvalgte og for praktikken relevante emner, samt af få stillet skriftlige opgaver i løbet af praktikken. Hvis der afholdes interne kurser på Langagerskolen i din praktikperiode, kan der ligeledes være mulighed for at deltage på sådanne kursus dage efter aftale med afdelingslederen. 4

Vejlederen er din primære samarbejdspartner i forhold til din praktik, men du vil komme til at samarbejde med det team, du er tilknyttet. Som studerende har du ansvar for at udarbejde dagsordnen og referat fra vejledningstimerne. Du er ligeledes forpligtet til at orientere personalet i teamet om dine fokusområder for praktikken. Målet for vejledning: Praktikvejlederen vil støtte dig i at udvikle faglig identitet og handlekompetence og støtte den studerende i at overføre teori til praksis. Vejlederen vil i vejledningstimerne give dig konstruktiv feedback samt evaluere dit arbejde og indsats i løbet af praktikperioden. I starten af praktikken vil praktikvejlederen sammen med den studerende udarbejde en overordnet plan for vejledningen gennem hele praktikperioden. Evalueringer: Vejleder udarbejder en evaluering af den studerende efter studieordningen ved 2/3 dels mødet og en endelig evaluering ved slutningen af praktikken. Disse bliver afleveret skriftligt til den studerende før mødet, så der er mulighed for at spørge ind til dem. Det forventes, at den studerende selv udarbejder tilsvarende to evalueringer af egen praksis. Litteratur: Praktikvejlederen vil i løbet af praktikken guide i, hvilken litteratur, der vil være relevant at læse. Det forventes, at den studerende læser litteratur for at kunne udvikle, demonstrere og samtale om faglig udvikling. Konflikter: Mennesker med autisme eller svær ADHD, som Langagerskolens elever har, er stærkt udfordret i sin hverdag. Det betyder, at størsteparten af skolens elever nemt bliver stresset og nogle kan som følge af dette have en lav frustrationstærskel. Når eleven føler sig misforstået eller presset kan nogle af eleverne enten have en selvskadende og/eller udad reagerende adfærd. På Langagerskolen er personalet uddannet i konflikthåndteringsmetoden Studio III, hvilket er en metode, som bygger på low arousal, altså med andre ord en konfliktnedtrapnings metode for at minimere antallet af konflikter. Skulle du som studerende alligevel opleve en aggressiv og udfordrende adfærd fra en elevs side, vil dine kolleger være dig behjælpelige i situationen, ligesom de vil tale med dig om oplevelsen efterfølgende. Idet vi ved, at vi kan have et udfordrende arbejdsmiljø, er det meget vigtigt, at du er ærlig over for dine kolleger og ikke mindst over for dig selv, når du oplever noget, du forskrækket over, undrer dig over eller bare ikke forstår. Du kan læse mere om vores tænkning i forhold til konflikter Sikkerhedsmappe for ansatte på Langagerskolen. Sikkerhedsmappen ligger på skolens hjemmeside. 5

Uddannelsesplan for 1. Praktikperiode Mål for praktik og pædagogisk læring: At du er aktiv i det daglige arbejde og viser begejstring. At deltage i planlægning gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer At samle op og reflektere over erfaringer fra praksis At begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis At demonstrere personlig indsigt i forhold til egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder At overholde indgåede aftaler At tage ansvar for egen læring At drøfte pædagogik med begyndende teori-praksis forståelse At udvise situationsfornemmelse og begyndende overblik At skabe en åben, varm, positiv og anerkendende kontakt til elever og forældre At undre sig og være nysgerrig At iagttage og reflektere Uddannelsesplan for 2. praktikperiode Mål for praktik og pædagogisk læring: At udvikle og demonstrere færdigheder i at kunne indsamle, bearbejde, analysere, reflektere og perspektivere. At udvikle viden om og demonstrere færdigheder i at kunne opstille mål, planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske forløb. I praktikken skal den studerende planlægge og gennemføre mindst et pædagogisk forløb. Den studerende skal udarbejde dagsorden til og referat fra vejledningstimerne. At opnå faglig viden om det pædagogiske arbejde på Langagerskolen i teori og praksis. At læse og diskutere relevant faglig litteratur. At læse elevplaner for de elever, som du vil komme til at arbejde med. At lave observationer og beskrivelser af den daglige pædagogiske praksis. At lave praktikdokument gennem hele praktikken og inddrage denne i vejledningstimerne med henblik på egen udvikling og øget skriftlighed. Der opnås indsigt i Langagerskolens: Organisation Eksterne og interne samarbejdspartnere Personalepolitikken Skolens målgruppe Husets arbejdsgange Mål for den personlige udvikling: Du skal som studerende lave en skriftlig præsentation af dig selv til forældre og kollegaer. Du skal i samarbejde med din vejleder udarbejde relevante fokusområder, der arbejdes med i løbet af praktikken (her kan tidligere praktikevalueringer være et fokus). Du skal udvikle og demonstrere faglige og personlige kompetencer. 6

Du skal kunne reflektere over egen handling og arbejde hen imod en øget selvforståelse i forhold til den pædagogiske praksis. Du skal blive i stand til at samtale om egen udvikling og kunne se sammenhænge mellem personlige ressourcer og faglig viden i forhold til bestemte afgrænsede områder i det pædagogiske arbejde. Uddannelsesplan for 3. praktikperiode Mål for praktik og pædagogisk læring: At udvikle og beherske færdigheder i at kunne indsamle, bearbejde, analysere, reflektere og perspektivere. At demonstrere, beherske og udvikle færdigheder i at kunne opstille mål, planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske forløb. I praktikken skal den studerende indgå som en integreret del af personalegruppen og at være så tæt på den professionelle pædagogs niveau som muligt. At kunne udvise faglig kompetence, selvstændighed og ansvarlighed. At planlægge og gennemføre mindst et pædagogisk forløb. At udarbejde dagsorden til og referat fra vejledningstimerne. At deltage aktivt i de daglige aktiviteter med udgangspunkt i elevernes niveau og egne kompetencer. At udarbejde praktikdokument gennem hele praktikken og inddrage denne i vejledningstimerne med henblik på egen udvikling og øget skriftlighed. At opnå faglig viden om det pædagogiske arbejde på Langagerskolen i teori og praksis. At demonstrere viden om sammenhæng mellem teori og praksis. At læse og diskutere relevant faglig litteratur. At læse elevplaner for de elever, som den studerende vil komme til at arbejde med. At lave observationer og beskrivelser af den daglige pædagogiske praksis og at kunne bearbejde og anvende den indsamlede viden. Aktiv deltagelse forventes i forhold til forældresamarbejdet i samarbejde med teamkolleger. Desuden opnås indsigt i Langagerskolens: Organisation Eksterne og interne samarbejdspartnere Personalepolitikken Skolens målgruppe Husets arbejdsgange Det forventes, at den studerende drøfter og udviser forståelse for ovennævnte i vejledningstimerne. Mål for den personlige udvikling: Du skal som studerende lave en skriftlig præsentation af dig selv til forældre og kolleger. Du skal i samarbejde med din vejleder udarbejde relevante fokusområder, der arbejdes med i løbet af praktikken (her kan tidligere praktikevalueringer være et fokus). 7

Du skal beherske og demonstrere faglige og personlige kompetencer, samt af få afklaret din faglige identitet. Du skal kunne reflektere over egen handling og samtale om egen udvikling. Du skal blive i stand til at se sammenhænge mellem personlige ressourcer og faglig viden i forhold til bestemte afgrænsede områder i det pædagogiske arbejde. 8