Indholdsfortegnelse 1-2

Indholdsfortegnelse 1-2 Drastisk klimaændring medfører fund af nyt land... 1 Opsigtsvækkende opfindelse... 2 Foruroligende klimaændring truer... 3 Årets sælfanger kåret... 4 Indvandring fra Canada... 5 Landflygtig islænding slår sig ned Østlandet... 6 Erik en koldblodig morder... 7 Heftig reklame sat i værk Grønland er landets nye navn... 8 Handelsskib fra Europa ankommet... 9 Møde med Grønlands urbefolkning... 10 Leif den Lykkelige opdager nyt land mod vest... 11 Leif den Lykkelige omvendt til ny tro... 12 Kirkebyggeri giver arbejde til alle... 13 Grønland får sit eget bispedømme... 14 Norges konge forlanger skatter... 15 Pest i Grønland?... 16 Grønland bliver dansk... 17 Har Europa glemt os?... 18 Rygter om genoptaget dansk interesse.. 19 Hvid rejsende spreder undren... 20 Kontakt til landene sydpå Er myterne sande?... 21 Forældreløs redder boplads fra bjørne og får velfortjent hævn... 22 Årets første handelsskib ankommet... 23 Bliver vi snydt?... 24 Forsvundet fanger menes bortført... 25 Foruroligende fødselsrapport... 26 Nye fremmede skaber undren... 27 Får vi nye naboer?... 28 Er Hans Egede åndemaner?... 29 Billeder og fortællinger hos de fremmede... 30 Mirakuløs helbredelse... 31 Ingen ændring i handelsmønstret... 32 Snart kan vi forstå hinanden!... 33 Jeg er her for at frelse sjæle... 34 Uforståelig retssag... 35 Fanger ansat hos de fremmede... 36 Amuletter uden kraft?... 37 To grønlændere med til Danmark... 38 Pôq hjemvendt fra Danmark... 39 Bekymring hos danskerne handelen giver underskud... 40 Skepsis mod nyudnævnt guvernør... 41 Brug for hård hånd!... 42 Bygden navngivet... 43 Chokerende afsløring... 44 Indholdsfortegnelse 2

Indholdsfortegnelse 2-1 Pôq og hans køne døbt af Hans Egede... 45 Den danske regering trækker mandskab tilbage... 46 Faldende fangstudbytte truer... 47 Danmarks nye konge kalder mænd hjem... 48 Kongen ændrer mening... 49 Nye missionærer til Godthåb... 50 Koppe-epidemi over landet... 51 Hans Egedes kone død... 52 Hans Egede forlader Grønland... 53 Guds ord på grønlandsk... 54 Ny koloni oprettes opkaldt efter kronprinsen... 55 Flere og flere søger til kolonierne... 56 Oprettelse af Det kongelige Grønlandske Handel... 57 Kontakt med europæerne forbydes... 58 Grønland forbliver dansk trods krigsnederlag... 59 Metalmønter som betaling i stedet for skind... 60 Luksusvarer frister... 61 Nu får vi vort eget skriftsprog... 62 Sulten truer blandt fangerne... 63 Nyt tiltag: Lokalt selvstyre... 64 Europæisk levevis trænger frem... 65 Stor tragedie på dansk ekspedition... 66 Folkevalgte kommunalråd giver større indflydelse... 67 Knud Rasmussen opretter handelsstation i Thule... 68 Mangeårig strid mellem Danmark og Norge afgjort... 69 Danmark besat af tyskerne... 70 Amerikansk base på Grønland sikrer forsyninger... 71 Slædepatrulje i Nordøstgrønland... 72 Amerikanske varer strømmer til landet... 73 Forflytning af 30 fangerfamilier i Thule. 74 Grønland bliver ligeberettiget del af Danmark... 75 Nye fiskefabrikker giver arbejde til alle. 76 Grønlands hjemmestyre en kendsgerning 77 Danmarks kronprins deltager i Siriuspatruljen... 78 Indholdsfortegnelse 1

10.000-8.000 f.kr. Drastisk klimaændring medfører fund af nyt land Opbrud fra canadiske øer mod øst. Efter en lang og barsk rejse over snævre farvande og blæsende vidder, er en gruppe canadiske eskimoer nået til et ukendt område der hidtil har været dækket af is. Gruppen har fulgt rensdyrfodspor på deres færd, men har ellers hele tiden været i tvivl om hvor de ville ende. Deres leder udtaler at man indtil videre er tilfredse med dette nye land, og at man vil vente og se tiden an. Hvis der er tilstrækkeligt med fangstdyr, skulle der ikke være nogen tvivl om at vi slår os ned her, siger han. På spørgsmålet om hvorfor hans gruppe har søgt nyt land lyder svaret at der var alt for overbefolket der hvor de kommer fra. Indvandrerne er åbentlyst begejstrede for det nye land som giver dem markant bedre livsbetingelser.

1400-700 f.kr. Opsigtsvækkende opfindelse Er klovfodslansen kommet for at blive? Ingen kan være i tvivl om at vi var hjælpeløse uden vores stenøkser og knive. Og slet ingen kan være i tvivl om at vi hurtigt ville dø af sult hvis vi ikke kunne jage. Men kan nogen være i tvivl om at vi også alle har sukket efter et mere effektivt våben? Dette svar på vores bønner er nu kommet i form af klovfodslansen. Avisen har talt med opfinderen af dette enestående våben. Han udtaler at hans opfindelse gør det muligt at nedlægge dyr selvom man selv befinder sig på afstand af dem, og den er særligt velegnet til rener og moskusokser. Enhver der er interesseret i en lanse kan henvende sig til ham. Mod en betaling på tre sæler vil han demonstrere hvordan man fremstiller våbnet. Her i avisen kan vi kun røbe at det drejer sig om en lanse udstyret med en benspids hvis midterstykke er besat med sideblade af flint. Opfinderen af den nye klovfodslanse udtaler: At den nok kommer til at revolutionere jagten i fremtiden men han håber naturligvis ikke, at den vil skabe arbejdsløshed blandt fangerne.

10.000-8.000 f.kr. Foruroligende klimaændring truer Temperaturen synes at falde mere end normalt flere fangstdyr allerede forsvundet. Det er med en vis betænkelighed at vi i den seneste tid har måttet bemærke hvordan kulden sænker sig over os. Udsendte fangere rapporterer tilbage af flere af græsningsstederne er afsvedne af frosten, og at de vande der plejer at være åbne er frosset til. Det betyder at renerne, moskusokserne og sælerne forsvinder. Ingen tør endnu udtale som om hvorvidt denne udvikling vil fortsætte. Vor åndemaner har længe været travlt beskæftiget med at tale ånderne til rette, men hidtil har hans anstrengelser ikke ført noget med sig. Og hvis der ikke snart sker en ændring må vi bryde op eller dø af sult, for vores forråd er ikke stort nok til at føre os igennem endnu en vinter. Det er efterhånden en ren ynk at gå på jagt det ser ud som om at alle fangstdyrerne er forsvundet.

Ca. år 0 Årets sælfanger kåret Ventetiden var lang, men tanken om min kone gav mig mod, forklarer vinderen af konkurrencen. Det blev den dygtige fanger Itukâq der løb med titlen som årets sælfanger. Han præsterede som den eneste at holde sin post over sælens åndehul i næsten et døgn selvom der var store istapper i hans lange kappe, og selvom kulden var så voldsom, at hans ånde frøs til is hen over hans krave. Vor medarbejder spurgte ham hvordan han udholdt denne ventetid mens alle de andre måtte give op. - Det var ikke noget problem, forklarer Itukâq med et smil. - For hver gang jeg tænkte på hvor stolt min kone ville blive af mig, fik jeg nye kræfter. Og da jeg kom slæbende hjem med min fangst forsvandt al min træthed alene ved synet af hende og mine børn. Som det er karakteristisk for vi af Dorset-folket, er Itukâq altså meget glad for sin kone og sine børn. Det er folk af hans slags der vil gå sagn om i eftertiden. Det var en træt Itukâq som kom i mål som årets sælfanger. Da journalisten på Harpunen spurgte til hans fangst-teknik fik han blot denne forklaring: Det må du sæl om, sagde Itukâq træt.

År 900 Indvandring fra Canada Dette skal blive vores land, udtaler lederen af gruppen, hvis folk kalder sig Inuit. En ny befolkningsgruppe har slået sig ned i landet. Man skal ikke være blandt dem ret længe for at bemærke at de er meget dygtige fangere, og der synes ikke at være grænser for hvilke dyr de kan nedlægge. Som noget der aldrig før er set her i landet har de desuden indført hunde som de bruger til at trække deres hurtige slæder med. Avisen er ikke i tvivl om at lederen vil få ret i sin udtalelse om, at dette land skal blive inuitternes. Deres fangermetoder synes at være skabt til dette kolde klima. Lederen udtaler at de har til hensigt at holde sig i den nordlige del af landet. De nye indvandrere fra Canada inuitterne skaber stor forundring med deres nye hundeslæder.

År 982 Landflygtig islænding slår sig ned i østlandet Jeg er nok lidt for mig selv, udtaler Erik den Røde I modsætning til de fleste af sine landsmænd, der også er blevet forvist, valgte den nytilkomne at sejle mod vest i stedet for mod øst da han skulle finde sig et nyt sted at leve. Det er baggrunden for at han nu er kommet her til landet hvor han har til hensigt at slå sig ned med sine frænder. - Jeg er nok lidt for mig selv. Ellers ville jeg jo heller ikke være kommet på kant med loven derhjemme, udtaler han til avisens udsendte. I alt tolv skibe er ankommet hertil. Ombord er, udover Erik den Rødes frænder, en del husdyr, korn og redskaber til landbrug. Selvom landet ikke før har været opdyrket, har Erik stor tiltro til at det vil kunne lade sig gøre. For en driftig mand som mig er det ingen sag, forklarer han. Ifølge ham selv er Erik den Røde ikke som de andre og den landflygtige islænding tror på en stor fremtid på Grønland.

År 982 Erik en koldblodig morder Betænkelige afsløringer fra anonym træl fra Eriks husholdning Avisen har fået oplysninger om den nytilkomne som rokker ved vor tillid til ham. En træl som tjener på hans gård har meddelt os at årsagen til at Erik måtte forlade Island var at han havde dræbt sin nabo. Trællen kendte ikke de nøjere detaljer om årsagerne til drabet, men han mente ikke at naboens forteelse var særlig grov. Erik er temmelig hidsig, siger han og har af samme grund valgt at holde sig anonym. Redaktionen forholder sig dog afventende. Muligvis skyldes trællens udsagn en vis del utilfredshed med ikke selv at være en fri mand. Ifølge en anonym træl fra Erik den Røde s husholdning går der nu rygter om, at Erik den Røde har slået sin nabo ihjel på Island.

År 982 Heftig reklame sat i værk Grønland er landets nye navn Mange flere bør flytte hertil, udtaler Erik den Røde Avisen har opsøgt Erik for at interviewe ham om det besøg han netop har aflagt på Island. Et af formålene med Eriks rejse var at overbevise sine tidligere landsmænd om at de skulle tage med ham tilbage hertil. Jeg fortalte dem om hvor frodigt her er. Om hvor grønt alting er, om træerne og løvet. Og for virkelig at overbevise dem fandt jeg på at kalde landet for Grønland, fortæller han. Om det vil lykkes ham at få flere til at flytte, hertil vil tiden vise. Ligeledes vil også kun tiden kunne fortælle os om dette navn, Grønland vil slå an i et land hvor kun de sydligste dele ikke er dækket af is og sne. Men eftersom Erik den Røde er en magtfuld mand mener redaktionen at der er stor sandsynlighed for at begge dele vil lykkes for ham. Det lader til at Erik den Røde s reklamekampagne for Grønland virker det strømmer til med nye indvandrere

Handelsskib fra Europa ankommet Stor glæde ved længe savnede handelsmuligheder Trods vores dygtighed kan vi ikke fremstille alting selv heroppe, udtalte en begejstret bonde da han sammen med bygdens øvrige beboere hilste det europæiske handelsskib velkomment. Handelsmændene bragte jern til redskaber, korn til brød og grød, forskellige stoffer og klæde med sig - alt sammen noget som nordboerne har savnet siden de slog sig ned på Grønland. I bytte for deres varer får de skind, hvalrostænder, narhvaltænder med sig. Vi er godt tilfredse så længe de høje priser på skind og tænder holder sig hjemme i Europa, forklarer en af handelsmændene til avisens udsendte. Nu lader det til, at der for alvor kommer gang i handelen med Europa.

År 984 Møde med Grønlands urbefolkning Intet at frygte fra disse skrællinge, udtaler Erik den Røde Hidtil har man her i nordboernes koloni antaget at det var et ubeboet land man var kommet til. Denne formodning har nu vist sig ikke at passe. En ekspedition der har været på rejse mod nord vendte i dag tilbage med overraskende nyheder. For på deres rejse havde de mødt nogle besynderlige mennesker, brune, næste grønlige i hu- den, og med sort, stridt hår. Disse indfødte har allerede fået navnet skrællinge, for det var tydeligt at de ikke var fjendtligt sindede, og måske lidt enfoldige. Erik den Røde beroliger alle med at han ikke ser nogen grund til panik, og at der måske endda vil være grundlag for at handle med dem. Når man møder Grønlands urbefolkning ved man hvad klokken er slået udtaler Erik den Røde. De er nogle skrællinge som man intet har at frygte for.

År 1000 Leif den Lykkelige opdager nyt land mod vest Erik den Røde søn vender hjem med store nyheder Hvis noget burde hedde Grønland er det det land jeg netop har opdaget. Aldrig har jeg set så grønt et område. Men i stedet har jeg så valgt at kalde det Vinland efter det gamle islandske ord for græsslættet - vin, udtaler en begejstret Leif. Han afviser dog avisens forespørgsel om han overvejer at slå sig ned derovre og forklarer at landets indbyggere var meget krigeriske, og at han desuden er godt tilfreds hvor han er. Dog vil han ikke afvise at han på en anden rejse vil vende tilbage dertil. Mit næste rejsemål bliver dog Norge, det land mine islandske forfædre stammer fra, siger han til avisen. Leif den Lykkelige har netop fundet nyt land mod vest, og han fortæller vidt og bredt om landets lyksaligheder. Han vil dog ikke slå sig ned i det nye land, da han har andre planer.

År 1000 Leif den Lykkelige omvendt til ny tro Vil bringe kristendommen til Grønland Erik den Røde søn er netop vendt en præst der skal hjælpe os til hjem fra sin lange rejse til Norge. denne omvendelse. Til alles overraskelse var den største ting der var hændt for ham ikke nye tro. Hvad skulle der nu være Hans far er betænkelig ved denne at han havde vundet hæder og galt med Odin og Thor, udtaler Erik skatte, men at han var blevet omvendt til en ny tro, den såkaldte Tjodhilde, allerede grebet af den den Røde. Derimod er hans mor, kristendom. Denne begivenhed fremmede præsts ord. Hun taler om fandt sted mens Leif opholdt sig at bygge en kirke her på stedet. Og hos den norske kong Olav som selv mon ikke det vil gå som hun vil have er blevet kristnet. Jeg har lovet det? For vi ved jo alle at kvinden, Olav at jeg vil bringe kristendommen til Grønland, udtaler Leif. Med den der tager beslutningerne i et trods sin fysiske underlegenhed, er sig fra den norske konge har han ægteskab. Der var ballade i den lille familie, da Leif den Lykkelige kom hjem og fortalte sin far, Erik den Røde, om sin nye tro. Moderen Tjodhilde var dog straks positiv nu kunne hun bygge sig en kirke

År 1000 Kirkebyggeri giver arbejde til alle Tjodhildes kirke vokser dag for dag Som spået var det Erik den Rødes kone der gik af med sejren i spørgsmålet om omvendelsen til den nye tro. Hendes kirke står allerede halvt færdig, og Erik den Røde hører også til dem der indfinder sig til den norske præsts andagter. Rygterne siger at Tjodhilde nægtede sin mand adgang til sin seng så længe han var hedning. Men den slags rygter tilkommer det ikke vor avis at bringe videre. Rygters Bureau meddeler at ægtefællerne Tjodhilde og Erik den Røde har vendt hinanden ryggen p.gr.a. Tjodhilde s kirkebyggeri. Erik s frygt for kristen-dommen og kirken består nok i, at han er bange for aldrig mere at måtte bande og gøre grimme ting

År 1124 Grønland får sit eget bispedømme Biskop Arnald ankommet Det har vi længe ventet, udtaler en tilfreds høvding til avisen. Det er nu et år siden vi først sendte bud til Norge om at få vores egen biskop heroppe, og det er kun på tide at det endelig lykkes. Det er høvdingens søn Ejnar der har sikret aftalen med den norske konge. For at få kongen til at sende en biskop herop måtte Ejnar love ham en levende isbjørn. Ejnar har fortalt hvordan kongen ved udsigten til denne gave sendte bud efter en præst, Arnald, og spurgte ham om han kunne tænke sig at blive biskop i Grønland. Det kunne han. Den sidste ting der skulle ordnes var at den svenske ærkebiskop skulle give lov til at Grønland fik sit eget bispedømme. Det havde han heldigvis ikke noget imod, og straks satte Ejnar og Arnald kursen mod Grønland. Man har allerede påbegyndt opførsel af et passende bispesæde på stedet Gardar. For at få en biskop Arnald til Grønland har høvdingesønnen Ejnar lovet den norske konge en levende isbjørn i bytte så kan man jo gætte hvem der gør størst nytte...

År 1261 Norges konge forlanger skatter Skal Grønland finde sig i norsk herredømme? Fire norske mænd ankom i går til Grønland. Deres ærinde var at meddele os at Grønland fremover vil høre under Norge. Det betyder bland andet at vi skal betale store skatter til den norske konge. Utilfredsheden med denne beslutning er stor, men ingen tør sætte sig imod kongen. For desværre er vi afhængige af ham. Det er ham der bestemmer hvem der må handle her, og da vi ikke kan undvære korn og jern, må vi finde os i hans krav.

År 1350 Pest i Grønland? Skræmmende nyheder fravestbygden Præstesønnen Ivar Baardsøn vendte i dag tilbage fra sin rejse mod vest. Som vi alle ved er det længe siden vi har hørt noget fra folkene i Vestbygden, og Ivar var blevet sendt afsted for at finde ud af om der var noget galt. Han beretter til avisen om hvordan alt derovre var øde og forladt. Ikke et eneste menneske var at se, og kun nogle får og geder løb omkring. Hvad er der sket?, spørger vi nu. Europæiske sømænd har fortalt om den frygtelige sygdom, pesten, eller den sorte død som den også kaldes. Man regner det for sandsynligt at søfolk kan have bragt smitten til Vestbygden, og at det er denne sygdom der har udryddet befolkningen derovre. Lad os bede for at smitten ikke når hertil.

År 1380 Grønland bliver dansk Nordiske krig ændrer magtfordeling Siden 1261 har Grønland hørt under den norske krone. Men nu har Norge lidt nederlag til Danmark i en stor krig, og den norske krone er blevet underlagt den danske. Dette gør at også Grønland i fremtiden vil være dansk. Fra avisens side håber vi at den danske regent vil være mildere med sine skatter end den norske har været det.

År 1430 Har Europa glemt os? Flere år siden sidste handelsskib Noget kunne tyde på at Grønland er på vej til at glide ud af europæernes tanker. Unge grønlændere husker ikke længere hvordan et handelsskib ser ud, så mange år er der gået siden vi sidst havde besøg sydfra. Spørgsmålet er nu om vi kan klare os uden europæerne. Hertil må svaret være ja. Har vi måske ikke fundet ud af det i de år der er gået siden de var her sidst? Og avisen er ikke i tvivl om at det er vores øgede samhandel med eskimoerne der har gjort os i stand til det. De har lært os deres fangstmetoder og byggemåder. Og fordi vi er begyndt at gifte os med dem har vi kunnet holde vores blod stærkt og fri af indavl. Skeptikere påpeger at det vil føre til at vor egen nordiske æt langsomt vil forsvinde fordi børnene bliver blandinger af vore to folkeslag. Avisen kan dog ikke dele denne skepsis. Overlevelsen må komme i første række.

År 1520 Rygter om genoptaget dansk interesse Er det et dansk skib vi har set? Det forlyder at man på det seneste har set et dansk skib på den anden side af isen. Men tilsyneladende har ingen kunnet komme ind til os, for vi har ikke set noget til dem her i land.

År 1578 Hvid rejsende spreder undren Er denne Frobisher ven eller fjende? Vi har i den seneste tid haft besøg af en hvid mand. Ingen har endnu helt kunne afklare hvad hans ærinde er. Det skyldes at han taler et ganske uforståeligt sprog. Dog har vi kunnet forstå så meget at han har givet os en del morskab. Blandt andet troede han at vore kajakker var sæler, og han viste stor forundring over hundeslæderne. Som om man kunne klare sig uden! Men det morsomste var alligevel at han troede at narhvalens snoede horn kom fra en hest som han kaldte en enhjørning. For så vidt synes Frobisher altså at være venligt stemt. Dog lyder rygterne at han har tvunget flere af vores folk til at rejse med sig.

1630 Kontakt til landene sydpå Er myterne sande? Nederlandske købmænd ankommer med hidtil ukendte varer I dag ankom et stort handelsskib med underligt udseende mennesker. De er blege både i ansigt og hår, og de taler et mærkeligt sprog. Ingen af os eskimoer kunne dog være i tvivl om at disse fremmede ønske at handle med os. De pegede på vores skind og rakte samtidig skinnende perler, stoffer og forunderlige redskaber frem mod os. Denne byttehandel var alle villige til at gå med til. En gammel kone husker et sagn om hvide mennesker sydfra som handlede med folk her i landet. Det er uvist om det er disse folk der er dukket op igen. Men så længe de giver så gode ting for vores skind, skal de være velkomne.

År 1645 Forældreløs redder boplads fra bjørne, og får velfortjent hævn Før var han bare en svækling, udtaler forundret vidne En boplads ved Vestkysten var i går udsat for en besynderlig oplevelse. Sidst på eftermiddagen blev den overfaldet af tre store bjørne, så store at ingen turde angribe dem. Skulle de alle dø?, spurgte indbyggerne sig selvrystende af angst. Men pludselig kom en fremmed mand styrtende frem mod bjørnene og dræbte dem uden større besvær. Det så ud som om han bare skulle sparke til dem, udtaler et vidne. Hvem var denne fremmede, og hvor fik han denne styrke fra? Til alles undren viste det sig at der slet ikke var tale om en fremmed, men en særdeles velkendt person. Manden, som hedder Kâgssagssuk, er nemlig vokset op på bopladsen som plejebarn hos en fanger. Som forældreløs havde han en hård opvækst. Kun hans bedstemor var tilbage efter at forældrene var omkommet da han var spæd. Flere af bopladsens beboere udtaler til avisen at hans plejeforældre ikke behandlede ham godt, og at de øvrige beboere heller ikke altid var gode mod ham. Vi drillede ham måske lidt. Men det var ikke for at være onde. Tidligere var han sådan en svækling, og så havde han sådan nogle store næsebor som vi måske hånede ham lidt for, siger en kvinde der er slået af forundring over Kâgssagssuks pludselige styrke. Og hvor har da Kâgssagssuk fået denne styrke fra? Spørgsmålet må stå hen i det uvisse, men han havde været forsvundet fra bopladsen et stykke tid. Der går rygter om at hans bedstemor har særlige evner, og at hun har sunget tryllesange for ham. Så muligvis skyldes Kâgssagssuks kræfter at han har været i kontakt med ånderne som har villet hjælpe ham med at tage hævn for den urimelige behandling han fik som barn. Efter at have dræbt bjørnene, indbød han nemlig alle til et stort gilde. Kun de der før havde behandlet ham dårligt blev holdt udenfor. På bopladsen var den almindelige mening at Kâgssagssuk har fået en velfortjent hævn over sine ukærlige plejeforældre. Og med hans imponerende styrke kan vi vel forvente os en del af ham i fremtidige jagter og sportskonkurrencer.

År 1705 Årets første handelsskib ankommet Det nederlandske Rotterdam ankom i går, den 27. april, og indleder således handelssæsonen for 1705 Der var stor sammenstimlen da de nederlandske købmand lagde til lidt over middag. Forventningerne til hvad de denne gang ville bringe med sig af varer fra deres hjemland var store. Alle ville sikre sig en del af de eftertragtede varer fra Europa. Jeg har samlet en stor bunke ræveskind gennem vinteren som jeg håber at kunne bytte for tøj og perler udtaler fangeren Kulapak som avisens udsendte talte med ved anløbsbroen. Om Kulapak skal få held med at afsætte sine skind vil de nærmeste dage vise. Men ellers vil han få rig lejlighed til at handle med andre europæere når deres skibe her i sommermånederne vil komme i stimer som de plejer.

År 1708 Bliver vi snydt? Beruset sømand taler over sig ræveskind og spæk attraktive i Europa En beruset nederlandsk sømand faldt i går i snak med en fanger her fra stedet. I denne samtale kom han med udtalelser som gav fangeren anledning til at tro at de bytteforhold der gælder mellem vores skind og spæk og de perler, tøj og messingvarer vi modtager som betaling, er urimelige. Ifølge sømanden skulle handelsfolkene få mere end tredive gange værdien igen når de sælger varerne derhjemme. Om der er sandhed i disse udtalelser må indtil videre stå hen i det uvisse. Redaktionen er af den mening af det er svært at forestille sig at noget så simpelt som et ræveskind kan sælges ret meget dyrere end den pris vi modtager. Fangeren der talte med sømanden har af hensyn til sin fortsatte handel med europæerne valgt at være anonym. Mon der er noget om snakken tænker vi om den fulde sømands oplysninger om priserne på skind.

17. november 1710 Forsvundet fanger menes bortført Den 30-årige Avovang forsvundet på fjerde døgn. I går dukkede et nyt spor i sagen om den forsvundne Avovang op. Et par drenge fra bopladsen mener at have set fangeren vakle omkring i en lettere beruset tilstand sammen med to nederlandske søfolk. Ifølge drengenes udsagn gik den forsvundne med en nederlandsk spiritus-flaske i hånden, og han og søfolkene talte og lo sammen. Siden er Avovang ikke set, og der er således grund til at antage at han er blevet taget med ombord på skibet som sejlede tilbage til Europa i går. Det er ikke første gang en fanger forsvinder på denne måde. Kan man formode at det er denne drik der gør gode fangere ude af stand til at tænke klart så de frivilligt følger med sømændene? Sagen står endnu uafklaret.

År 1711 Foruroligende fødselsrapport Er vores egen stamme truet? Unge piger fra bopladsen kan snart ikke gå alene længere. Det må være konklusionen på den årlige rapport fra den gamle kone Aînuk der hjælper til ved fødsler. Hun meddeler avisen at antallet af lyshårede nyfødte er steget fra fem til ni. Denne stigning er foruroligende. Hvis udviklingen fortsætter vil vores stamme snart være truet af denne blanding med europæernes blod. Redaktionen er af den mening at vi trods de mange varer vi får i bytte kan være glade for at det kun er i sommermånederne at de nederlandske skibe kommer hertil.

År 1721 Nye fremmede skaber undren Dansk skib ankommer til vores fjord Til alles overraskelse ankom i går et skib fra Danmark. I de sidste mange år har vi kun set fremmede fra England og Nederlandene, men disse nye fremmede var også meget ivrige efter at købe både det ene og det andet. De overbragte også adskillige gaver som de ikke skulle have skind eller spæk for. En anden mærkelig ting ved disse nye fremmede var at de ombord på deres skibe havde europæiske kvinder og børn. Eftersom vi aldrig før har set sådanne størrelser her på Grønland var vi ellers af den opfattelse at europæerne var et folkefærd der udelukkende bestod af mænd. Med ombord er desuden en mand i en sort klædedragt med en mærkværdig hvid krave. Så vidt avisens udsendte kunne forstå var hans navn Hans Egede. Sandsynligvis er denne mand leder for de fremmede, men da deres sprog er ganske ukendt for os har en endelig afklaring i sagen ikke været mulig. Det er endnu uvist hvad disse nye fremmedes hensigt er. Avisen vil nøje følge begivenhederne i den kommende tid.

År 1721 Får vi nye naboer? Husbyggeri blandt de fremmede påbegyndt I de seneste dage har vi været vidner til at de nye fremmede er begyndt at bygge deres egen boplads på øen her ved fjorden. Da vi ikke forstår deres sprog har det ikke været muligt for avisens udsendte at få afklaring på formodningen om at de vil slå sig ned her, men alt tyder på det.

År 1721 Er Hans Egede åndemaner? Mystikken om de fremmedes leder spreder sig Det viser sig at de fremmedes formodede leder Hans Egede ikke har noget med fangst at gøre. Kan en sådan mand være leder for så mange mennesker? spørger redaktionen sig selv. For at få afklaring på dette spørgsmål aflagde avisen besøg hos de fremmede. Vor udsendte medarbejder rapporterer tilbage at Hans Egede ganske vist ikke deltager i jagt og fangst. Til gengæld er han i besiddelse af en autoritet som vor udsendte mener kan sammenlignes med en åndemaners. De fremmede lytter til hans ord, og det var tydeligt at mærke at Hans Egede er i besiddelse af en stor indre kraft. Endnu har man ikke hørt om en åndemaner af europæisk blod, og spørgsmålet må stå hen i det uvisse. Jeg er skeptisk, udtaler vores egen åndemaner om denne opdagelse. De fremmedes leder Hans Egede har åbenlyse evner som åndemaner men vores lokale åndemaner er skeptisk Alle disse indvandrere praler hele tiden om hvor dygtige de er Jeg vil se nogle resultater... udtaler den lokale åndemaner

År 1722 Billeder og fortællinger hos de fremmede Hans Egedes status slået fast Det er nu ganske vist at Hans Egede må være åndemaner. En ceremoni hos de fremmede har tydeligt vist at denne mand er i besiddelse af stor indre kraft. Sammen med andre fangere fra bopladsen overværede vor udsendte hvordan Hans Egede med glødende røst talte så ingen kunne være i tvivl om at han havde forbindelse med ånderne. Han holdt smukke og farvestrålende billeder frem der alle forestillede en europæisk mand i en hvid kjortel samtidig med at han fortalte. Disse billeder gjorde at man forstod hans ord selvom sproget endnu er os fremmed. Det tyder på at manden i kjortlen har gjort en hel del utrolige ting. Blandt andet skulle det være lykkedes for ham at helbrede syge mennesker, og en af vore fangere mente at have forstået det sådan at denne mand skulle være blevet levende igen efter at han var død. Man kan have formodning om at det er ham Hans Egede henter sin kraft fra. De fremmedes leder Hans Egede har åbenlyse evner som åndemaner og han har holdt foredrag om en europæisk mand i hvid skjorte som skulle være blevet levende igen efter sin død...

År 1722 Mirakuløs helbredelse Hans Egede helbreder fanger En voldsom smerte i maven fik i går en af vore fangere til at sende bud efter de fremmedes åndemaner. Beretningerne om helbredelserne som vi på det seneste har hørt flere gange på besøg hos de fremmede havde overbevist fangeren om at han kunne få hjælp af deres åndemaner, Hans Egede, som må stå i forbindelse med manden på billederne. Det forlyder at Hans Egede først tøvede med at komme, men det lykkedes fangerens bror at få ham overtalt. Da den syge havde ondt i maven, bad man naturligvis Hans Egede om at puste her. Hans åndekraft ville da snart fjerne smerterne. Også her tøvede Hans Egede, men endelig gjorde han som han var blevet bedt om, og snart efter forsvandt smerterne. Hans Egedes åndelige kraft er nu endelig slået fast. Hans Egede helbredte mirakuløst en fanger, som havde ondt i maven

År 1722 Ingen ændring i handelsmønsteret Englændere og nederlændere stadig de foretrukne På trods af de nye fremmedes faste boplads her på stedet, og på trods af deres venlighed viser årsopgørelsen for handelen at vi stadig foretrækker at handle med englænderne og nederlænderne. Nu har jeg handlet med dem i alle mine år som fanger. Hos dem ved man hvad man kan regne med, udtaler en af vore fangere. En anden tilføjer at nogle af de nederlandske søfolk desuden kan lidt af vort sprog, mens de nye fremmede slet ikke kan gøre sig forståelige. Om dette vil ændre sig, vil tiden vise. Hidtil har ingen fremmede slået sig ned som det er tilfældet med danskerne.

År 1722 Snart kan vi forstå hinanden! Hans Egede vil lære vores sprog De fremmede har nu været hos os i to år, og langt om længe lader det til at det skal blive muligt for os at tale med dem. Gennembruddet er sket idet Hans Egede og hans to sønner har slået sig ned i vores boplads. Ved at bo tæt sammen med os vil han tvinge sig selv til at lære vort sprog. Avisen har store forventninger til hvad der vil komme ud af dette tiltag.

År 1722 Jeg er her for at frelse jeres sjæle Eksklusivt interview med Hans Egede - del 1 til del 2 Da nu Hans Egede har fået lært vort sprog, fandt avisen det på sin plads med et interview med de fremmedes leder. Mange spørgsmål omkring deres tilstedeværelse har længe trængt sig på. - Hvorfor kom I her til Grønland?, spurgte vor udsendte som det første. - Det er min stærke overbevisning at et menneske som ikke har hørt om Jesus er fortabt. Så jeg ønskede at rejse herop for at frelse de gamle nordboer som for flere hundrede år siden havde bosat sig heroppe og som aldrig havde fået troens gave. Da jeg kom hertil viste det sig ganske vist at disse nordboere ikke længere eksisterede, men i stedet blev min opgave så at bringe jeres folk læren om Jesu gerninger. - Jesus. Er det manden i den hvide kjortel som du har vist os billeder af? - Ja, Jesus er vor fælles frelser og forsoner. Hans død giver os adgang til det evige liv. - Var han åndemaner ligesom du er? - Nu vil jeg ikke kalde mig selv for åndemaner.. Jeg er præst, og i mit embede her hos jer har jeg desuden titel af kongelig dansk missionarius.. - Missionarius. Og hvad skal sådan en så lave? - For nu at forklare det fra begyndelsen, så er Jesus Gud den almægtiges søn. Og Gud har skabt alle mennesker på jorden - også jeres folk. Alle mennesker har derfor en erindring om Gud i sig. Denne viden vil jeg vække hos jer for at frelse jeres sjæle. - Det lyder jo ikke så dårligt. Men hvad er det vi skal frelses fra? - Arvesynden. Den bærer vi alle på os som et tungt åg. Kun troen kan fri os fra fortabelsen. Forsættes i del 2

År 1722 Jeg er her for at frelse jeres sjæle Eksklusivt interview med Hans Egede - del 2 til del 1 - Hvad med købmændene som er med dig? Er de også missionariusser? - Øh, nej, ikke helt. Hans Egede rømmer sig let og taler så videre. - Købmændene er medlemmer af et handelskompagni, Bergenskompagniet. De er her ikke i troens ærinde, men alligevel skal vi takke Gud Herren for deres tilstedeværelse. Uden dem ville der ikke være penge til at jeg kunne rejse herop. Og mit ærinde er ene og alene at frelse jeres sjæle. Det står nu klart hvad Hans Egedes ærinde her i landet er. Selvom det ikke er helt klart hvad det er han mener må vi her på avisen bringe ham en tak for at ville frelse os. Desuden er de historier han fortæller os om denne Jesus da ganske underholdende, og da det ikke har krævet andet end at lytte til dem at blive frelst kan vi konkludere at det er ganske udmærket at vi har fået disse fremmede handelsfolk og deres åndemaner til stedet. Forespørgsler viser dog at vi stadig foretrækker at handle med englænderne og nederlænderne. Tilbage til del 1

År 1722 Uforståelig retssag De fremmede anklager fanger for tyveri af kniv En af vore fangere blev i går tilbageholdt i de fremmedes koloni. Årsagen var at han havde taget en kniv med sig derfra, og han skal nu afhøres og dømmes. Vi på avisen står uforstående over for denne anklage. Fangeren har forklaret at han skulle bruge kniven til at flænse en sæl, og da den lå fremme så han ingen grund til ikke at tage den. Særligt ikke da ingen af de fremmede brugte den. De fremmede kalder det tyveri fordi kniven ikke er hans. Avisen må konkludere at de fremmede tilsyneladende betragter ejendom på en ganske anden måde end vi gør. Men ingen af os forstår hvorfor man ikke skulle have lov til at bruge en ting som ingen anden brugte når man selv havde brug for den.

År 1722 Fanger ansat hos de fremmede Den unge Pôq har indviliget i at bosætte sig i de fremmedes koloni Det kom som lidt af en overraskelse at en af vore dygtigste unge fangere efter kun ganske kort betænkningstid har sagt ja til at flytte til de fremmedes koloni. Vor udsendte opsøgte Pôq for at spørge til årsagen og fik følgende svar: Hans Egede har tilbudt at lære mig det danske sprog så jeg kan hjælpe ham her på stedet. Jeg mener at det vil være en god ting for os at samarbejde med de fremmede, så derfor har jeg sagt ja. Jeg får kost og logi, og det er jeg godt tilfreds med. Når jeg bliver træt af det, kan jeg jo bare rejse derfra. Fremtiden vil vise hvad dette samarbejde vil føre til.

År 1723 Amuletter uden kraft? Hans Egede: Magiske smykker er nyttesløse En gammel kvinde har fra sin barndom gået med en ravneklo og kæbebenet af en ræv som garanti for et langt liv. I går tog hun den af for ikke at tage den på igen. Denne afgørende beslutning tog hun efter et besøg af de fremmedes åndemaner, Hans Egede. Vi kender alle til denne mands indre kraft, men denne begivenhed er alligevel af en særlig betydning. Man må undrende spørge sig selv hvad der har fået kvinden til at lægge sin amulet. Hans Egede forklarede mig at jeg, hvis jeg troede på Gud, skulle have et evigt liv, og at amuletten derfor var uden gavn, forklarer den gamle. Man har også hørt om hvordan en far tog sin søns træamulet fra ham efter at Hans Egede havde været forbi og fortalt ham at den var nyttesløs. Disse begivenheder tyder på at de fremmedes åndemaner, eller præst som han kalder sig, har større magt end vore egne åndemanere. Og - spørger redaktionen sig selv - har vi ikke også i den sidste tid set hvordan denne præst har en kraft som vore egne åndemanere må vige for? Hans Egede udtaler, at Magiske smykker er nyttesløse

1724 To grønlændere med til Danmark Pôq og Qiperoq på deres livs rejse Om to dage sejler det danske skib Kronprins Christian til København. Det ganske usædvanlige ved denne afrejse er at der ombord vil befinde sig to af vore fangere. Den ene af dem er Pôq som i et par år har boet på de fremmedes boplads. For ikke at rejse alene har han fået sin ven Qiperoq til at rejse med. Jeg er meget spændt på at se denne verden som vi indtil nu kun har hørt om. Det bliver en utrolig oplevelse, udtaler Pôq til avisen. Både han og Qiperoq har dog sat som betingelse for at rejse med at de kommer tilbage til Grønland om et år. De to grønlændere Pôq og Qiperoq på deres livs rejse til Danmark

År 1725 Pôq hjemvendt fra Danmark Pôq: Man skulle ikke tro det er sandt hvad jeg kan fortælle... I går aftes ankom et dansk skib, og til vores store glæde var vor kære Pôq ombord. I dette eksklusive interview bringer vi alle detaljer om besøget i Danmark. - Hvad gjorde størst indtryk på dig?, spurgte vor medarbejder som det første. - Det er svært at sige. Indtrykkene var overvældende. Men det var nok alle de store huse. Og så naturligvis mødet med de venlige mennesker som kiggede sådan på os. Og tænk jer, det spæk som de køber af os bruger de til at tænde lamper med. - Det lyder som en helt anden verden. Men de behandlede jer godt? - Det gjorde de. Der blev endda malet et billede af os, og vi blev præsenteret for kongen. Vi skulle også ro i kajak på en sø så kongen og hoffet kunne se hvor dygtige vi var. Og vi skulle skyde ænder på søen med vores spyd. - Kongen jager måske ikke? - Ikke i kajak. Sådan en havde de nemlig aldrig set før. Vi skulle også deltage i et stort optog vor de udstillede isbjørneskind og narhvaletænder, spæk og andre ting heroppefra. Man sagde at optoget skulle få folk fra Danmark til at rejse herop. Det var vist noget med at handelen ikke gik så godt. Men det forstod jeg ikke så meget af. - Nu har vi jo desværre ikke Qiperoq til at bidrage til din beretning. - Nej, han døde ulykkeligvis på hjemrejsen. - Vil du til Danmark igen? - Muligvis. Indtil videre er jeg glad for at være hjemme igen. Selvom det hele dernede er så imponerende har vi det nu alligevel bedst her.

År 1726 Bekymring hos danskerne handelen giver underskud Kan Bergenskompagniet klare skærerne? Det viser sig at en stor del af Bergenskompagniets udgifter har været betalt af den danske konge. Og da kongen nu vil have sine penge tilbage er handelsfolkene kommet i knibe. Det næste handelstogt bliver udelukkende for at betale af på gælden. Det tjener jeg ikke noget på, og det kan jeg jo ikke leve af, udtaler en bekymret handelsmand til avisen. Hans Egede har flere gange påpeget af vi for vor egen frelses skyld bør holde os til handel med danskerne i stedet for med nederlænderne og englænderne. For som han siger er hans tilstedeværelse her på Grønland afhængig af at handelen giver overskud. Han udtaler til avisen at han er bekymret for fremtiden og for vor frelse. De fangere avisen har talt med mener at det er svært at forstå at de to ting skulle være så afhængige af hinanden og vil ikke ændre noget.

År 1727 Skepsis mod nyudnævnt guvernør Claus Enevold Pårs skal være kongens mand i bygden I dag ankom Grønlands guvernør, den tidligere major Claus Enevold Pårs. Mange var mødt op for at tage imod ham, men avisen sporede en vis skepsis blandt de fremmødte. Guvernøren var en lille, afdanket mand, og med sig havde han adskillige soldater samt en gruppe mistænkeligt udseende mænd. Skulle denne hr. Pårs kunne komme os til gode?, må man spørge sig selv Guvernår Pårs er kongens nye mand i byen.

År 1727 Brug for en hård hånd! Guvernør Pårs udtaler sig om sine planer Det første avisens udsendte bemærker ved mødet med vor guvernør er at Pårs på ingen måde har den kraft som vi kender fra Hans Egede. Dette havde ellers været vor formodning eftersom Hans Egede på forhånd havde fortalt os at guvernøren havde større magt end han selv. Der må være tale om end anden slags magt, må avisen konkludere. Vi har opsøgt vor guvernør for at spørge ham om hvad han skal lave her i Grønland. Det har ingen af os nemlig hidtil kunnet finde ud af. - Hvad jeg skal lave? Det kan I nok slet ikke forstå, ha ha! Det er nok for svært for jer. Men det jeg skal er at rette op på handelsforholdene heroppe så det igen kan give overskud til den danske konge at have koloni heroppe. Det hjælper ikke at I bliver ved med at sælge alt jeres gods til de satans englændere og nederlændere. Det er derfor soldaterne er med. De skal skyde de forbandede svinehunde ned når de nærmer sig i deres skibe så de holder sig herfra, ha ha! - Aha. Vor udsendte tænker sit, men fornemmer at guvernør Pårs ikke er en mand man skal sige imod. - Og hvad med disse andre mænd som du har med herop?, spørger vi i stedet. Pårs gnider sig i skægget og griner en dyb latter. - Det kunne du nok lide at vide, hvad? Ser du, der er brug for en hård hånd heroppe. Det kan ikke blive ved med at køre som det gør nu, så derfor må vi have nogle danskere til at bosætte sig blandt jer. Derfor har vi disse..gode...mænd med. - Vi ser frem til samarbejdet med jer. - I lige måde, ha ha! Avisens udsendte forlader guvernørens hus med en noget utryg fornemmmelse af hvad dette vil føre til.

År 1727 Bygden navngivet Guvernør Pårs erklærer, at bygdens navn fremover skal være Godthåb I går blev det meddelt af vi nu bor i Godthåb. Guvernøren fremførte at dette navn dækker over den tiltro kongen har til hans virke her på stedet. Guvernør Pårs navngiver bygden Godthåb

År 1727 Chokerende afsløring Guvernør Pårs mænd er straffefanger Det er netop kommet avisen for øre at de mænd som i den sidste tid har levet blandt os er straffefanger fra Danmark. Det er blevet os fortalt at de skulle hjælpe med at sætte styr på landet, og nogle af vore unge piger er blevet tvunget til at gifte sig med dem for at skabe forbindelse mellem dem og os. Nu viser det sig så at den skepsis som vi hele tiden har næret er berettiget. Kan det virkelig være den danske konges mening at sådanne mænd skal være med til at skabe orden i vort land? Hidtil har deres noget voldsomme opførsel gjort at flere fangerfamilier er flygtet herfra, og det lader ikke engang til at de kan enes med hinanden. Avisen har forsøgt at få en udtalelse fra Hans Egede, men han havde ingen kommentarer. Jeg vidste at han ikke var et godt menneske, udtaler en anonym ung pige der er blevet tvunget til at gifte sig med en af disse fremmede. Den chokerende sandhed er allerede gået op for lokalbefolkningen guvernør Pårs mænd er straffefanger

År 1728 Pôg og hans kone døbt af Hans Egede Vil flere følge efter i denne overgivelse til missionen? Efter gennem flere år at have opholdt sig i kolonien har vores egen Pôg nu ladet sig døbe til kristentroen sammen med sin kone. Han udtaler at han nu tror fuldt og helt på de fortællinger han har hørt hos Hans Egede. Ved at lade sig døbe skulle han være sikret evigt liv efter døden, har Hans Egede lovet. Med sådanne løfter lader man sig let friste til at følge Pôqs eksempel. Men Hans Egede har meddelt avisen at det kun er de der virkelig har ladet sig omvende som kan blive tildelt dåbens gave. Den første grønlænder Pôq er nu døbt af Hans Egede vil der følge flere efter?

1729 Den danske regering trækker mandskab tilbage Guvernør Pår s tid forbi I skuffelse over at de sidste to års anstrengelser ikke har ført noget med sig, har den danske regering nu bestemt at trække deres mænd tilbage. Det betyder at vi igen kan leve uden den frygt som Pårs og hans mænd har bragt med sig. Hans Egede og en del af hans folk bliver tilbage. Han udtaler at vi må håbe at kongen ikke helt har opgivet at have koloni i Grønland. Hans ærinde heroppe er stadig at videreføre sin missionsgerning, og han frygter for de endnu udøbte sjæle. Nu har den danske regering omsider besluttet at trække guvernør Pårs tilbage til Danmark; og i den forbindelse er der nogle af de lokale inuitter, som har udtrykt medfølelse med den danske befolkning...

År 1727 Faldende fangstudbytte truer Sværere og sværere at fange tilstrækkeligt Er vore fangere blevet mindre dygtige, eller er der noget andet galt? Dette spørgsmål må man stille sig selv efter at en almindelig fanger efterhånden har svært ved at hente bytte med hjem til bare at holde sin egen familie i live. Men årsagen er en ganske anden. Avisen har opsøgt en af vore ældste fangere der kommer med denne forklaring på de lave fangsttal: Siden de fremmede kom hertil er vi flyttet tættere og tættere sammen omkring deres koloni. Før boede vi spredt, og derfor var der fangstdyr nok til alle. Nu jager vi i de samme områder, og derfor er der ikke dyr nok. På den måde bliver vi mere afhængige af de fremmede, siger han og har svært ved at skjule sit bitre tonefald. Fangerne er bekymret over de manglende fangstmuligheder Avisen deler hans bekymring, men vil dog ikke give de fremmede skylden. De har givet os så meget godt, så vi kan ikke tillade os at anklage dem. Flere unge fangere er også af den mening at vi uden de fremmede ville være helt fortabt. Hvem skulle vi ellers sælge vores skind til, udtaler de.

År 1730 Danmarks nye konge kalder mænd hjem Hans Egede ulykkelig Den nykronede kong Christian VI har sat sig for at spare på kronens udgifter. Det vil han blandt andet gøre ved at kalde sit mandskab hjem fra Grønland. Og denne gang gælder det også Hans Egede og hans missionærer. Jeg kan ikke få det over mit hjerte at efterlade alle de ufrelste sjæle, siger en dybt nedtrykt Hans Egede til avisen. På avisen er vi dybt skuffede over den danske konge. Vi har alle troet at han var en mægtig mand med mange skibe, folk og nok af mad, og så kan han ikke engang støtte Hans Egede og hans mænd. Da vi spurgte Hans Egede til om kongen da var så stor en mand, måtte han ryste på hovedet og opgive at forklare os det. Forstå det hvem der kan. Her på avisen må vi konkludere at disse danskere tænker på en sær måde. En ting har vi dog forstået af alt dette: denne magt mod øst kan virkelig bestemme hvad der skal ske heroppe.

År 1725 Kongen ændrer mening Vil alligevel understøtte Hans Egede og missionen Den danske konge har til vor store glæde truffet beslutning om at Hans Egede kan blive her med sine mænd. Hans Egede udtaler at kongen må være kommet til at tænke på alle de fortabte sjæle der ville blive ladt i stikken hvis han kaldte missionærerne tilbage. En handelsmand har desuden givet den forklaring at kongen fik øje for at Grønland har visse økonomiske muligheder som han ikke ville lade gå fra sig. Her på avisen ser vi bort fra hvad årsagen måtte være og glæder os i stedet over at vi får lov at beholde vores Hans Egede.

År 1732 Nye missionærer til Godthåb Skal vi frelses igen? Såkaldte herrnhutter-munke er ankommet til bygden. Endnu står det uklart hvad deres ærinde er eftersom vi allerede er blevet frelst af Hans Egede. Vor udsendte medarbejder, som har overværet et af deres møder, er ikke i tvivl om at deres indre kraft er fuldt ud på højde med den vi kender fra Hans Egede. En forespørgsel blandt de øvrige deltagere i mødet viste endda en klar begejstring. En enkelt udtalte at han fremover vil komme hos disse herrnhuttere i stedet for. Deres fortællinger taler helt ind i min sjæl, forklarede han.

År 1733 Koppe-epidemi over landet Antallet af dødsofre stiger fra dag til dag En ny sygdom hærger vort folk. Flere og flere bliver smittede, og denne koppesyge synes umuligt at helbrede selvom Hans Egede gør sit bedste for at pleje og bede for de syge. Folk flygter fra de smittede bopladser, men det gør desværre at smitten bringes videre til bopladser ude i landet. Ingen kan sige om sygdommen kan stoppes, eller om den til sidst vil udslette hele vort folk.

1737 Guds ord på grønlandsk Poul Egede påbegynder bibeloversættelse Selvom Hans Egede er rejst tilbage til Danmark fortsætter missionen sit arbejde. Det seneste tiltag er at Poul Egede, Hans Egedes søn, vil oversætte Bibelen til vores sprog. Jeg er overbevist om at Guds ord vil få større udbredelse hvis flere kan læse hans bog, udtaler Poul Egede om sit projekt. Redaktionen afventer spændt de første udkast til dette storværk.

År 1735 Hans Egede kone død Koppe-epidemien raser fortsat skelner ikke mellem høj og lav Kort før jul døde også Hans Egedes kone, Gertrud, af den frygtede sygdom som stadig hærger blandt os. Ikke engang et menneske der har været døbt hele sit liv kan altså gå fri. Gertrud Egede døde af kopper selvom hun var døbt...

År 1736 Hans Egede forlader Grønland Jeg har ikke været mig selv siden Gertrud døde, udtaler han til Harpunen I den sidste ende blev det altså ikke kongen, men koppesygen der skulle afgøre at Hans Egede nu forlader os for at rejse hjem til Danmark. Da avisen aflagde besøg hos ham var han nedtrykt og ikke til at kende, og hans indre kraft var næsten forsvundet. Gertruds død har slået mig ud, udtalte han. Det er så lidt jeg har fået udrettet heroppe. Men alt hvad jeg har gjort har jeg gjort for Guds ære, og mit håb for Grønlands vækkelse til den sande tro lever stadig. Dog havde jeg håbet at jeg skulle blive den der gennemførte missionen. Hans Egede vil stadig virke i troens tjeneste når han vender tilbage til Danmark. Vi på redaktionen sender ham vores tak for alt hvad han har gjort for vort land. Jeg har ikke været mig selv siden Gertrud døde udtaler Hans Egede til Harpunen.

År 1742 Ny koloni oprettes opkaldt efter kronprinsen Handelsmanden Jakob Sewerin grundlægger Frederikshåb I disse dage lægges de første grundsten til det der skal blive en sydlig koloni i vort land. Det er grundlæggerens hensigt at den skal befolkes af folk fra Europas nordlande, og at den skal overhale Godthåb som handelscentrum i løbet af få år.

År 1745 Flere og flere søger til kolonierne Fangerjobbet for usikkert De seneste opgørelser viser at antallet af grønlændere der bosætter sig ved de fremmedes koloni vokser stort. Det skyldes at antallet af fangstdyr stadig formindskes, og mange søger derfor den tryghed tilværelsen i kolonien giver. Her får vi det vi har brug for, udtaler en tilflytter. Ved kolonien bliver de tidligere fangere sat til forskellige opgaver. Nogle bliver sat i skole for at kunne virke i missionens tjeneste som kateketer. De fleste kommer i tjeneste hos en af koloniens store mænd selvom ingen kan sige sig fri for at det er nedværdigende at tjene en anden mand. Én ting kan kolonisterne dog ikke få os til: At passe deres kvæg. For ganske vist skal man agte dyrene for ikke at gøre sig uvenner med fangstdyrene så man får dårlig fangst. Men ligefrem at tjene dem ved at gå og fodre dem og fjerne deres skidt, det får de ingen fanger med respekt for sig selv til at gøre Det er blevet mere og mere usikkert at være fanger - der er simpelthen ikke ret mange dyr at fange; og det får flere og flere til at søge til de nye kolonier.