May 18th 2015 / Karina Fog, Director Neurodegeneration in vitro



Relaterede dokumenter
Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens

Huntingtons sygdom Klinikker og forskning i Danmark 19. november 2015

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

HVAD KAN LÆGEMIDDELINDUSTRIEN OPNÅ VED EN DANSK SATSNING PÅ PERSONLIG MEDICIN? Anders Gersel Pedersen, 10 december 2014

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Biomarkører. Anja Hviid Simonsen Post Doc Nationalt Videnscenter for Demens

Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson.

KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK

Demens. Peter Roos Speciallæge i neurologi

Demensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH

Noget gammelt, noget blåt

En kort historie om lithium

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

Udvikling af ny medicin håb om en kur?

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

HS og tabet af hjerneceller

Tværfaglig klinik for personer med Demens med Lewy Bodies

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015

Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom

Ekstrakter - rammebevillinger

Personlig medicin og psykisk sygdom. Henrik Rasmussen, Institut for Biologisk Psykiatri, PCSH

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag

INTRODUKTION TIL LUNDBECK. Thomas Klee, Landechef Lundbeck Danmark

Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom

Velkommen til undervisning.

DEMENS, DEPRESSION OG

Program Træning som behandling af hjertepatienter

Menneskets hjerne. Fra aldringsprocesser til Alzheimers hjernesygdom. ca 1500 g. 78% vand, 10% fedt, 12% protein. < 2 % af kropsvægten

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod Parkinsons sygdom

Dorte Mark Jes Gerlach (red.) Værd at vide om N E PSYKIATRISKOLEVEST

Værd at vide om Alzheimers demens

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose

Børnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/

ALT OM TRÆTHED. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. Solutions with you in mind

ALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital

FOREBYGGELSE AF URO OG SMERTER HOS JERES BARN EFTER OPERATION

DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET

Første del af aftenens oplæg

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem

Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne?

Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg)

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

Kopi fra DBC Webarkiv

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine

Demens. Onsdag den 18/ Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Angst og særlig sensitive mennesker

Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Psykoseteamet BUP-Odense. Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose

Familiær middelhavsfeber

Frontotemporal Demens

Recessiv (vigende) arvegang

Hvordan skal vi bruge den nye viden om menneskets hjerne?

Projektbeskrivelse. Er som ordet siger en beskrivelse af ens forskningsprojekt Kan anvendes inden man går i gang med et projekt

Mere om MS (multipel sklerose)

Neurologi - sygdomme i nervesystemet

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie

Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland

Neurologi - sygdomme i nervesystemet

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

DEMENSTYPER I OVERBLIK En kort gennemgang af demenstyper med gældende beskrivelser fra bl.a. Videnscenter for demens. Gennemgangen er samlet og

Psykiatrisk sygdom og demens

Parkinson og demens eller demens med parkinsonisme!

Tidlig opsporing af psykose Specialpsykolog Marlene Buch Pedersen Overlæge Ulrik Haahr

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft Vejle Tlf:

BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Medlemsinfo. Parkinsonforeningen Nordsjællandskredsen. Maj Nr. 2. Medlemsinfo

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

Biologiske Signaler i Graviditeten

Gennemgang af genetikken

X bundet arvegang. Information til patienter og familier

Demensskole. Efteråret 2014

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

Hvad er demens? Hvordan forstår og støtter vi et menneske med demens? Hvordan hjælper vi til fortsat aktivitet og livsglæde?

Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus

Ataksi Forskningsstatus

Epilepsi, angst og depression

Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1

Skizofreni- Et kort oplæg om sygdommen og dens konsekvenser for den enkelte Martina Fisker Psyk- info Maj 2018

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

Transkript:

HVORDAN ANVENDES SUNDHEDSDATA/PATIENT MATERIALE I OFFENTLIGT-PRIVAT SAMARBEJDE TIL AT SKABE BEDRE BEHANDLING AF PATIENTER MED DEMENS- OG PARKINSON S SYGDOM? May 18th 2015 / Karina Fog, Director Neurodegeneration in vitro

Agenda Hvad laver vi lægemidler mod? / Tidsperspektivet Eksempler på problemstillinger: Identifikation af sygdomsmarkører Udvikling af bedre modelsystemer for sygdomme i hjernen Øget sygdomsforståelse Hvordan fungerer samarbejder i praksis? Hvordan håndteres bekymringer? et eksempel Opsummering 18

Forskning på Lundbeck Alzheimer s sygdom Parkinson s sygdom Depression Skizofreni Smerte ADHD Neurodegenerative sygdomme AD and PD i Europa; hhv. 44 and 10 millioner (http://www.pdf.org/en/parkinson_statistics; http://www.alzheimers.net/resources/alzheimers-statistics/) Alzheimer s sygdom Svækkelse af mentale funktioner som hukommelse, koncentration, rumopfattelse, sprogfærdighed, evnen til at løse problemer m.v. Parkinson s sygdom PD healthy Bevægelses-problemer - Langsomme træge bevægelser (hypokinesi) - Rysten (tremor) - Muskelstivhed (rigiditet) Psykiatriske symptomer og adfærdsforstyrrelser som f.eks. apati, depression, agitation og hallucinationer. Non-motoriske symptomer, blandt andet søvnforstyrrelser, kognitive symptomer, depression og mave- og tarmsymptomer. 19

Tidsperspektivet i lægemiddeludvikling 4-10 år Udviklingskandidat Klinisk afprøvning 7-12 år 20

Identifikation af sygdomsmarkører der ændrer sig over tid Et af problemerne er den langsomme sygdomsprogression vi har brug for markører der kan følge progressionen på en kvantitativ måde Blodprøver og rygmarvsvæske - Patienter med Parkinson s sygdom - Personer uden neurologiske symptomer Samarbejde med Biobanken/ Neurolog Kristian Winge, Bispebjerg Hospital og Niels Heegaard, Serum Instituttet 21

Proteinet alpha-synuclein en af de mest undersøgte markører Helical Monomer unfolded Monomer Oligomer Fibril E. Hirsch Oligomerene har mange uhensigtsmæssige egenskaber: Hilal A. Lashuel et al., 2013 - Spredning af sygdommen til andre hjerneområder - Forkert regulering af frigivelse af signal stoffer - Påvirker mitochondrier dårligere energi dannelse - Blokerer for nedbrydning af proteiner - Inflammation 22

Der er mange slags alpha-synuclein oligomerer Ændrer niveauerne sig med sygdomsprogression? Hvilken er den mest relevante? Første trin er at kunne måle de enkelte former Næste trin er at måle på forskellige stadier EM pictures Data from Ann-Louise Bergström Terapeutisk antistof mod alpha-synuclein til passive vaccination 23

Udvikling af bedre modelsystemer for sygdomme i hjernen Et problem her er den lave succesrate der har været hidtil i udviklingen af medicin er det fordi vores modeller ikke er gode nok? Hudbiopsier Patienter med Fronto-temporal Demens Personer uden neurologiske symptomer Samarbejde med bla. Rigshospitalet, LIFE/KU, Odense Uni, Århus Uni, Lunds Universitet i BrainStem (nyt stamcellecenter for Neurologiske sygdomme), Innovations Fonden 24

Hvorfor bliver nogle syge og andre ikke? Hvad er det der går galt? Eksempel fra Alzheimer s sygdom rask syg Human hjerne med aggregater af proteinerne Tau (tangles) og Abeta (plaques) Genetik & Miljø Vi vil gerne kunne se det samme i vores modeller 25

Modeller baseret på stamceller = modeller med den rigtige genetiske baggrund Neurite outgrowth over time in ipsc derived neurons Video from Helena B. Madsen Brainstem Work in Progress De er forskellige, men ikke sådan som vi troede! 26

Identifikation af markører der kan forudsige hvem der vil få sygdommen Et af problemerne er, at sygdommen er godt i gang på det tidspunkt hvor diagnosen stilles vi har brug for markører der kan bruges til at identificere patienter med risiko 1 Blodprøver og kliniske undersøgelser - Personer med en gen-ændring der forårsager arvelig Parkinson s sygdom - Familiemedlemmer uden den genetiske ændring Samarbejde med Neurolog Faycel Hentati, Tunis, Tunesien og MJ Fox Fonden, US 27

Hvad kikker vi efter i blod? Leucine rich repeat kinase - LRRK2 2 Sygdomsmarkører forskel mellem syg og rask Direkte markører LRRK2 substrater Kumari & Tan, FEBS J 2009 P P Rask P P Syg Hæmmere af Lrrk2 som ny behandling mod Parkinson s sygdom 28

Hvordan fungerer samarbejder i praksis? Drevet af fælles interesse for udviklingen af ny bedre medicin Definering af projekt hypotese Indhentning af tilladelser/ Patient kontakt Kliniske partner Lundbeck modtager kun patientinformation i anonymiseret form alder, køn, sygdomsstadie, evt genotype Fælles diskussion af data 29

Hvordan håndteres bekymringer? Eksempel fra vores studie af Personer med en gen-ændring, der forårsager arvelig Parkinson s sygdom Hvordan kan de indgå i et studie uden at vide at de har den genetiske ændring? Løsningen blev her at inkludere familiemedlemmer uden den genetiske ændring i studiet det blev til et familestudie. 30

Opsummering Dyr bliver ikke syge med symptomer på Parkinson s og Alzheimer s sygdom.eller Depression, Skizofreni, ADHD Patient materiale og patient data er essentielt for udvikling af ny medicin Markør for sygdommens progression Tidlige markører for sygdommen Øget sygdomsforståelse og dermed bedre idéer til behandling Til understøttelse af kliniske forsøg Patienter, sundhedsvæsen, virksomheder og samfundet har en fælles interesse i at udvikle bedre medicin Man kan komme langt ved at tale om eventuelle bekymringer ofte kan der findes måder at håndtere problemet på, der tilgodeser alle parter 31