Præsentation og fund fra forskningsprojektet Faglighed og skriftlighed

Præsentation og fund fra forskningsprojektet Faglighed og skriftlighed Ny Skriftlighed Konference for norske og danske gymnasielærere og forskere Peter Hobel, Schæffergården, den 2. april 2013

Program En præsentation af forskningsprogrammet forskningsfokus, teoriudvikling og to modeller Analyse af en konstellation af skrifthændelser fra hf Skrivning i timerne: den lærerfaglige skriftkulturer og de mulige selvheder, der tilbydes kursisterne Vores hjemmeside http://www.sdu.dk/om_sdu/institutter_centre/ikv/forskning/forskningsprogrammer/fag_didaktik_laering/faglighed_og_skriftlighed Krogh og Hobel: Årets bedste opgave : en analyse af en elevtekst i dens kontekst kan downloades fra hjemmesiden 2 02-04-2013 Peter Hobel, Institut for Kulturvidenskaber, SDU

PRÆSENTATION AF ET FORSKNINGSPROGRAM 3 02-04-2013 Peter Hobel - Institut for Kulturvidenskaber/SDU

Writing to learn, learning to write Skrivning er en nøglekompetence i dagens samfund Pilotstudie 2009-2010 med fokus på elever i 9. klasse Projekt finansieret af Det frie forskningsråd 2010-2014 - tværfaglig forskergruppe med 10 forskere fra 3 universiteter - international resursegruppe (årlige møder) - fokus på de fire gymnasiale uddannelser - longitudinale studier af elever gennem hele forløb (et læringsbiografisk perspektiv) - fagstudier (hvordan tackles udfordringerne i fag og uddannelse/skole?) Vi privilegerer kursistvinklen i studierne desuden fagstudier Målet er at undersøge, hvordan kursister - lærer fag gennem skrivning og skrivning gennem fag - og udvikler skrivekompetence og skriveridentitet gennem deres gymnasiale forløb 4 02-04-2013 Peter Hobel - Institut for Kulturvidenskaber/SDU

Forskningsspørgsmål Udgangspunktet: Det nye skriftsamfund (hverdagsliv, arbejdsliv, uddannelse skriftliggøres i hidtil uset grad) Diskursiv vending i fagdidaktikken (fag og undervisning ses som diskursive, semiotiske medierende fænomener, og læring knyttes til kursisternes produktive aktiviteter) Forskningsspørgsmål: hvordan forstås og realiseres skoleskrivning i undervisningens praksis? Hvilken skriveridentitet udvikler eleverne? Hvad er fagenes didaktik og faglighedsforståelse? 5 02-04-2013 Peter Hobel - Institut for Kulturvidenskaber/SDU

Design og datagenerering Længdestudier (9. klasse til 3.g) i elevperspektiv Længdestudier med kortere tidsramme og fokus på enkelte fag (fx mine studier på HF) Tematiske studier i et fagperspektiv (fx fagligt samspil og grupperne på hf) Datatyper: - klasserumsobservation (observationsskema/feltkommentar) - skriveordrer, kursisttekster, lærerrespons, kursistinterviews Delte data på elektronisk platform 6 02-04-2013 Peter Hobel - Institut for Kulturvidenskaber/SDU

Teoretisk ramme Den sociokulturelle tradition i new literacy studies Vi analyserer skrivning - som en social handling - fra et tekstperspektiv - og fra et fagdidaktisk perspektiv Literacy: Mastery of a secondary Discourse in a given context Vi ser skrivning som en socialt situeret praksis - literacy formes af og former det sociale - skrivning og skriveindlæring er situeret (fx:kursisten tilegner sig skrivekompetence med sin selvbiografiske baggrund i skolen som institution, i faget som diskursfællesskab og i klasserummet som sted) 7 02-04-2013 Peter Hobel - Institut for Kulturvidenskaber/SDU

En triadisk grundform for forståelse af fagdidaktik Referentialitet/ semantisk indhold Ekspressivitet/ attitude Ytringi-genre: Adressivitet/ ytringen formes af, hvem den er henvendt til 8 Juni 2009

MODEL TIL ANALYSE AF SKRIVEHÆNDELSER 9 Juni 2009

og i longitudinalt perspektiv 10 Juni 2009

Analysemodel for konstellationer Analyseenhed Anskuet som tekst Anskuet som diskurs Anskuet som social handling Skriveordre Elevtekst Lærerkommentar Elevinterview Identitetsaspekter Diskursivt selv Forfatterselv Selvbiografisk selv 11 4/2/2013 Ellen Krogh

En konstellation af skrifthændelser SYNOPSIS I KULTUR- OG SAMFUNDSFAGSGRUPPEN 12 02-04-2013 Peter Hobel - Institut for Kulturvidenskaber/SDU

Samspilsdiskursen og skriftlighedsdiskursen i læreplanen for Kultur- og samfundsfagsgruppen Hvorfor samspil? Kunne arbejde metodisk med faglig viden Epistemisk og praktisk viden (er-viden, bør-viden) Arbejde med fællesfaglige problemstillinger og anvende faglig viden i forhold til epokale nøgleproblemer (fællesfaglig medborgerskabsdiskurs) Hvad er skrivningens funktion? Formidle faglig viden Beherske synopsisgenre Forholdet mellem skriftlighed og faglighed (?) 13 02-04-2013 Peter Hobel - Institut for Kulturvidenskaber/SDU

Skriveordren til emnet Danskhed (og mulige selvheder) Tekst Diskurs Social handling Genre, skrivehandlinger, leksikalsk kohæsion Hvilken stemme skal høres? Faglig genre og fagligt funderet tilgang ( fagsprog ) Forhold til teksterne Hvilket forfatterselv? Øve /prøvetræning Rituel grundfunktion Hvilken social handling? Følgende punkter skal øves og vil have fokus i lærernes kommentarer til synopsen: Formulering af en tværfaglig problemformulering med udgangspunkt i prøvematerialet Inddragelse og brug af prøvematerialet Besvarelse af problemformuleringen i en kort konklusion Udarbejdelse af oversigt over anvendt materiale Anvendelse af præcist fagsprog Anvendelse af citater

Problemformulering: Mettes synopsis (problemformulering) Hvad er sammenhængskraften i DK? Problemstillinger: Hvad forstår man ved sammenhængskraft? Hvilken påvirkning har Grundtvig og Kirkegaard haft på dansk kultur? Hvilken rolle har Estrup haft for det danske demokrati? Hvordan er det danske Demokratis opbygning? 15 02-04-2013 Peter Hobel, IFPR/SDU

Mettes konklusion Konklusion: Sammenhængskraften, det som binder et folk sammen som en nation, er et flydende begreb der hele tiden er under udvikling. Det kommer til udtryk ved at se på de forskellige generationer og deres mening om hvad der binder danskerne sammen. Tidligere var sammenhængskraften i Danmark domineret af de fælles kulturelle elementer bl.a. religion, historie og traditioner. Udviklingen har ført til at det er den politiske nationalitet er dominerende nu. Tilliden til det danske system og tilliden blandt borgerne er noget der binder os sammen i dag, hvor den kulturelle nationalitet træder i baggrunden. Idet at sammenhængskraften ændre sig er det svært at spå om hvor den er på vej hen, men globaliseringens indflydelse vil være meget synlig. 16 02-04-2013 Peter Hobel - Institut for Kulturvidenskaber/SDU

Respons til Mette (fra historielæreren) Respons Mettes kommentar til responsen Peters komementar God kort problemformulering. Ja, men det ville være dejligt, hvis alle var enige med det. Altså, jeg kan godt selv lide, at jeg er ret kort og konkret, altså, fordi så kan man ikke, så kan man svare på det, og det er fint, og så kan man lave noget mere, hvis det... Forstår og accepterer, fordi hun kan genkende sig selv i lærerens respons. Mette siger noget om, hvordan hun selv ser på en god problemformulering Forhandler, at en problemformulering, der positionerer Mette som en kursist, der skal overhøres, er anerkendelsesværdig. Konsensus om, hvad det vil sige, brydes delvist i næste respons. 17 02-04-2013 Peter Hobel, IFPR/SDU

Respons til Mette (fra historielæreren) Respons Det er ikke klart hvordan pkt. 2-3 [i problemstillingerne, min anm.] levere viden til at svare på problemformuleringen Mette Peter Så mener han jo nok alligevel, at problemformuleringen heller ikke er god nok. Så han mener nok det samme som (samfundsfagslæreren) Ja, men jeg tror bare, det er, fordi at jeg tænker, at så længe man har svaret på problemformuleringen, så er det jo fint, og hvis man får mere information ind jeg kan godt se, at det måske ikke har så meget at gøre med det, men hvis man svarer på det igennem de to andre problemstillinger, så er det jo okay, at der lige er lidt andet med. Men det er nok, fordi de gerne vil have alle problemstillingerne har noget med problemformuleringen af gøre. Mette bliver usikker på, hvilke krav lærerne stiller til en problemformulering. Afviser kritikken, fordi hun mener, at det altid må være relevant at levere viden (fra teksterne). At vise, at man har læst. 18 02-04-2013 Peter Hobel, IFPR/SDU

Skriveordre Elevtekst Lærerrespons Godkendt (med kritik men ikke kritik ad videnslagring) Elevinterview Opsummering (KUL) Synopsis med PF efter læreplanens model Skrivehandlinger: PF og fremlægg. Semantiske kæder Kausal kobling Godkender struktur Frustreret forhold til genrens form Fagligt problem Fagtermer Faglig genre Afgiver autoritet Genreusikker? Læreruenighed om faglig realisering af PF og konklusion Frustreret forhold til genrens faglige realisering Eksamenstræning Overhøre i materialesaml Adresser lærerne. Vil vise, at hun har læst. Strategisk skriver Vil anvende skrivning til lagring af viden i strategisk sammenhæng 19 02-04-2013 Peter Hobel, IFPR/SDU

SKRIVNING I TIMERNE 20 02-04-2013 Peter Hobel - Institut for Kulturvidenskaber/SDU

ET FUND - opsummering af forrige afsnit En synopsis i Kultur- og samfundsfagsgruppen om Danskhed Diskursivt jeg: Anvender skrivehandlingerne Fremlægge og Instruks. Positionerer sig med stemme, der mimer grundbog og udleverede tekster. Leksikalsk kohæsion og kausal konnektion Forfatterselv: Positionerer sig asymmetrisk i forhold til kompendietekster og afgiver autoritet til dem. Det er teksternes stemme, vi hører Selvbiografisk selv: Adresserer ureflekteret lærerne. Vil vise, at de har læst. Strategisk orienteret relation til lærerne Kursisterne undersøger ikke. Deres konklusion er en Fremlæggelse af hovedpointerne i en af de udleverede tekster Lærerrespons: Synopsen er anerkendelsesværdig 21

INFORMERING Jeg undrer mig over, hvorfor kursisterne skriver sådan, når læreplanen og lærerne forventer undersøgelse og debat Der må ligger noget dybere i den lærerfaglige skriftkultur, de lærerfaglige skriftpraktikker og den lokale skolefaglige skriftkultur: hvad kommer det an på, når man skriver Inspireret af Randi Solheim m.fl. registrerede jeg lærernes skriveordrer ved skrivning i timerne. Jeg spurgte til, hvilke typer der var, og hvordan de positionerede kursisterne/hvilke mulige selvheder som skriver de tilbød/hvilke identifikationer de tilbød 22

KULTUR- OG SAMFUNDSFAGSGRUPPEN (skriveordrer, skrivehandlinger og mulige selvheder i timerne) DEN FAGLIGE SKRIFTKULTUR I TIMERNE hvis stemme hører vi? -understøtter det indledende kursusforløb det efterfølgende projekt? KULTUR- OG SAMFUNDSFAGSGRUPPEN Taksonomisk organiserede kortsvarstekster (IRE-sekvenser) Hvilken slags ondskab findes? Hvorfor er den danske velfærdsmodel et problem i en globaliseret verden? Skrivehandlingstræning Fokus på træning af problemformulering Perspektiverende og kommunikative tekster Kan der begås statskup i Danmark i dag? 23 02-04-2013 Peter Hobel - Institut for Kulturvidenskaber/SDU

DOBBELT GENREFORVENTNING? Vi taler om en dobbelt genreforventning. Kursisterne forventes dels at skrive for at dokumentere at de behersker den faglige diskurs med dens genrenormer/opgavegenrer og dvs. at de lever op til det faglige diskursfællesskabs bedømmelseskriterier (strategisk handlen, overhøring, respons på ordre udstedt i magtforhold i skolen som social kontekst) dels at skrive for at undersøge en sag og argumentere for en løsning på et problem (kommunikativ handlen, dialog og debat, magtfri kommunikation i en proxy-udgave af civilsamfundet) Men sker begge dele? 24

ET AFSLUTTENDE CITAT Ja, det er vel for at forstå og også huske, hvad underviserne lægger vægt på og synes er vigtigt (jeg skriver for at) huske (det faglige stof) bedre for at forbedrede mig til eksamen. Ja, men jeg synes i kulturfag, der er det jo relevant, fordi jeg har fået en meget større viden om, hvordan tingene har været, og hvordan de måske altså, det er nu, og så kan jeg jo følge med i, hvordan det så bliver, og hvordan det er, og at jeg selv bedre kan fatte, hvad der står i aviserne igen, eller hvad de siger i radioen eller tv eller sådan noget, og så at jeg måske også er i stand til at kunne snakke om det med mine venner. Mette, HF-kursist, medforfatter til synopsen fra slide 3 25