LOW CARB DIÆT OG DIABETES



Relaterede dokumenter
Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen

Update på diabeteskosten hvad siger evidensen?

Diabetes i praksis. Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen

Type 2-diabetes Temadag om spisevaner 23. maj 2019

Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?

Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring

Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet

Præsentation of SHOPUS-projektet og Ny Nordisk Hverdagsmad

Opus Topmøde - Krogerup. Ny Nordisk Hverdagsmad resultater fra Butiksprojekt med voksne. Onsdag 10. September 2014

Svært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1987 Svært overvægtige (BMI>30 kg/m²) i 1994

PREVention of diabetes through lifestyle Intervention and population studies in Europe and around the World

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes?

Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost

Sense. Et redskab til automatisk at spise i retning af de officielle kostråd

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Beregning af Energibehov og Mellemmåltid

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes

Specialer Vægttab hos børn, unge og voksne Diabetes Forhøjet kolesterol PCO, graviditet Mave/tarm problemer Inflammation Træning og muskelopbyg.

Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Det samlede ostestudie. Ost og hjertesundhed evidens fra: kost

Professor Arne V. Astrup Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Human Ernæring

ER DEN PLANTEBASEREDE KOST SUNDEST? OG HVAD ER DER BLEVET AF SPIS VARIERET OG IKKE FOR MEGET?

Æg i kosten og betydningen for sundhed og sygdom

Fedme handler ikke (altid) om kalorier

PROTEINS BETYDNING PÅ MUSKEL OG MENTAL FUNKTION. DSKE efteruddannelsesdag Lene Holm Jakobsen Ernæringsenheden, Rigshospitalet Oktober 2011

Proteinindtag og muskelstørrelse - for mænd!

Den udfordrende skolemad

Børneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1

Salt, sundhed og sygdom

En blodprøve kan afsløre den rette diæt

UGEPLAN FOR KVINDER. Ugentlig kostplan. Daglig kostplan. Motion. Husk hver dag. Husk hver uge. Kød 1 ( ) Fisk 1 ( )

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Hvorfor dør de mindst syge?

MooDFOOD er finansieret under Europa-Kommissionens syvende rammeprogram (FP7-KKBE ).

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Sundhedseffekter. Vitamin B2

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?

Grøntsagsprojektet- MAXVEG

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Kost & Ernæring K1 + K2

ERNÆRING. Solutions with you in mind

DIÆTBEHANDLING VED TYPE 2 DIABETES (VOKSNE)

Sandheden om kulhydrater

U-TURN forskningsprojektet Resultater og læringer

Dokumentation for populære slankekure

Sundhedsmæssig helhedsvurdering af nødder

Det troede vi, vi vidste..om nødder

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie

Kulhydrattælling og Type 2 Diabetes

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

OPUS Skolemadsprojekt

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol

Fit living en vejledning til træning og kost

Type 1 diabetes patientinformation

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter Tom Gruschy Knudsen. Hvordan skal man spise?

Kost & Ernæring. K3 + talent

Intervalgang. Evidensbaseret livsstilsintervention til personer med type 2-diabetes. MD Kristian Karstoft. PhD Jens Steen Nielsen

Energibalance og kostsammensætning

Vægtøgning. Kost der understøtter hypertrofi

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd?

FJERKRÆKONGRES Æg og Sundhed. Nina Geiker Post.doc., Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. EFFECT, Det Nordiske Køkken Herlev Hospital

Dansk Diabetes Database, Årsrapport 2014/2015 Voksne

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

8.3 Overvægt og fedme

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

Kost og ernæring for løbere

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Teknisk gennemgang 18. maj 2010

DIÆTBEHANDLING VED TYPE 2 DIABETES

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Myter og alternative opfattelser af fedt og sundhed. Per Brændgaard Mikkelsen perbraendgaard.dk

Mad og type 1 diabetes

Næringsstofanbefalinger

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

DIABETES OG HJERTESYGDOM

om sukker & sundhed nordic sugar

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONENTIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

VELKOMMEN VI GØR DET NEMT AT SPARE PÅ SUKKERET

Hanne Skov, Ernæringsfaglig konsulent. Cand. scient klinisk ernæring, klinisk diætist

Børns kost på hverdage og weekenddage.

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

4. D-vitamin indtag og status side Fisk indtag og anbefaling side Frugt og grønt indtag og anbefaling..side 5

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

De nye kostråd er blevet kritiseret for at

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Pulver - fremtidens mad?

Transkript:

LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering

Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer Sammendrag og konklusion

Low-carb diæter og diabetes er ikke nyt. Kød-og fedtdiæt Diæt med store mængder af frisk fisk, brændevin, glutenbrød, friske grøntsager og kalkvand

Kulhydratfordelingen i forskellige diabetes diæter sammenlignet med anbefalinger til den generelle befolkning (udtrykt som E%) Diabetes diæt 1992* DNSG 2004 ** NNR 2012 *** Kulhydrater 50-60 45-60 45-60 Protein 10-20 10-20 10-20 Fedt 25-35 <35 25-40 *Pedersen et al. Ugeskrift for læger (1992) **Diabetes and Nutrition Study Group (DNSG) of the European association for the Study of Diabetes (EASD). Mann et al. EJCN (2004) ***Nordiske Næringsstof Rekommendationer, NMC. (2014)

Definitioner på low-carb diæter udtrykt ved energifordeling (E%) NNR 2012 * Low-carb diæt Low-carb diæt ** Kulhydrater 45-60 <45 <26 # Protein 10-20?? Fedt 25-40?? *Nordiske Næringsstof Rekommendationer (2014) **Feinman et al. (2015) #Svarende til <130 g/d

Evidensbaserede råd om diæt test

WHO (2003): vurdering af videnskabelige evidens for risiko for T2D WHO Technical Report Series 916 (2003)

Evidensbaserede ernæringsmæssige retningslinjer i forebyggelse og behandling af diabetes i 2004 Vedr kulhydrater Metaboliske effekter synes optimal indenfor 45-60 E% både hos T1D og T2D Grøntsager, blægfrugter, frugt og fuldkorn Ingen begrundelse for at anbefale meget lav kulhydrat diæt Kulhydrat mellem 45-60 E% Mængde, kilde og fordeling til at hjælpe normalt glykæmisk kontrol Evidensgrad* A A B C C * På en skala fra A-C Mann et al., Nutr Metab Cardiovasc Dis (2004)

Hvad er den opdaterede videnskabelige evidens om low-carb diæter fra meta-analyser?

Meta-analyse af randomiserede kontrollerede interventionsstudier af minimum 12 ugers varighed 19 RCTs inkluderet med n=3209, inkl. T2D (n=914) Resultater opgjort efter 3-6 måneder og efter 1-2 år Naude et al., PLOS One (2014)

Naude et al., PLOS One (2014)

Naude et al., PLOS One (2014)

Risiko for dødelighed associeret med low carb diæter (alle årsager) Noto et al., PLOSone (2013)

Risiko for hjertekar dødelighed associeret med low carb diæter Noto et al., PLOS One (2013)

Systematisk review og meta-analyse af forskellige diæter til for T2D ere 20 randomiserede kontrollerede interventionsundersøgelser > 6 måneder med T2D (n=3073) Interventioner omfatter: - lav-kulhydratholdig kost - vegetarkost - vegankost - lav GI kost - høj fiber kost - middelhavskost - høj protein kost Kontrolkost omfatter: - lav fedtholdig kost - høj GI - lav protein kost - ADA og EASD kosttyper Ajala et al., Am J Clin. Nutr (2013)

Systematisk review og meta-analyse af forskellige diæter til for T2D ere Effekter på glykæmisk kontrol, vægt og lipider af en lav kulhydrat kost (Lav KH kost), lav glykæmisk indeks (GI) kost, Middelhavskost samt høj protein kost ved type 2 diabetes Diæt/ Parameter Lav kulhydrat kost Lav GI kost Høj protein kost Middelhavskost HbA1c ændring % - 0,12-0,14-0,28-0,47 Vægt ændring (kg) S-Lipider ændring (mmol/l) +0,69 (NS) +1,39 (NS) HDL-chol + 0,08 HDL-chol + 0,05 +0,44 (NS) -1,84 NS HDL-chol + 0,04 TG 0,21 Ajala et al., Am J Clin Nutr (2013)

De specielle udfordringer.

Vægttab i low carb og low fat grupper over længere perioder Vetter et al. Ann Intern Med (2010)

Low-fat vs low-carb Design: prospectivt randomiseret parallelt interventionsforsøg i 24 mdr 61 voksne T2D (BMI 32.7) Diæt (planlagt): - LFD: low-fat (55-60 E% CHOH) - LCD: low-carb (20E% fra CHOH) Primære outcome: - kropsvægt - HbA1c Guldbrand et al., Diabetologia (2012)

Low-fat vs low-carb: ændringer i rapporteret kostindtag, målt vægt og HbA1c Rapporteret energi indtag (MJ/d) Basis 3-6 mdr 12 mdr 24 mdr LFD 7.6 6.5 6.6 6.1 LCD 7.1 5.8 6.0 5.2 Rapporteret kulhydrat indtag (E%) LFD 48 49 47 47 LCD 41 25 27 31 Vægtreduktion (kg) HbA1C (mmol/mol) LCD LFD LFD LCD Guldbrand et al., Diabetologia (2012)

193 g og 185 g Iqbal et al. Obesity (2010)

PREDIMED studiet - middelhavskosten Formål: at bestemme effekter af ændringer i indtag af kostfibre på risikomarkører i 772 høj-risiko personer (54 T2D) Design: deltager modtog ernæring- og adfærdsmæssig undervisning og adviseret om at spise flere grøntsager, frugt og bælgfrugter. Opdelt i a) lav-fedt kost eller b) middelhavskost med ekstra olivenolie eller c) middelhavskost med ekstra nødder. Resultater: Kropsvægt, hofteomkreds og blodtryk faldt og var højest i gruppen, der spise flest kostfibre. Fald i faste glukose og total kolesterol og øgning i HDL kolesterol var højest blandt de deltagere, der spiste flest kostfibre. Konklusion: En øgning af kostfibre fra naturlige fødevarer er associeret med en reduktion i de klassiske og nogle nyere hjertekarmarkører i en høj-risiko kohorte. Estruch et al. J Epidemiol Community Helath (2009)

Simpson et al., Lancet (1981)

Simpson et al., Lancet (1981)

Plasma blodglukose-værdier over 24 timer i T2D på Low carb og høj kulhydrat/høj fiberrig kost Simpson et al., Lancet (1981)

Evidensen for Low-carb diets i diabetesdiæt? Der mangler videnskabelige undersøgeser, der kan be- eller afkræfte den betydingen af at spise en low carb diæt ifm behandling og forebyggelse af diabetes både på kort og lang sigt.

Sammendrag og konklusioner Vi mangler en definition af, hvad en low carb diæt er! Studier, der hævder at være low carb, viser i nogle tilfælde korttidseffekter på HbA1c og kropsvægt, mens det samme ikke er tilfældet for langtidseffekter Tydelige metodiske problemer ift kvantificere forsøgsdeltageres kostindtag, herunder kulhydratindtag Der er pt ikke tilstrækkelig evidens for at sige, at en low carb diæt er mere hensigtsmæssig ift. behandling og forebyggelse af diabetes end en ikke low carb diæt

Take home - messages 1. Nødvendigt med entydig definition på low carb diæt 2. Studier viser, at manglende overholdelse af low-carb diæter er en væsentlig grund til manglende effekter over en længere perioder 3. Udgangspunktet for fremtidige studier af diæter bør derfor tage udgangspunkt i diæter/kosttyper, som kan overholdes og som indeholder naturlige fødevarer med højt fiberindhold

test