Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug



Relaterede dokumenter
Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for km vandløb og der er planlagt indsats på km vandløb (sendt i supplerende høring).

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden

Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder

Limfjordens økosystem en fjord i balance

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

Grøn Vækst baggrund og konsekvenser

Antropocæn menneskets tidsalder. Stiig Markager Aarhus Universitet

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Iltsvind og landbruget

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?

MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Vand- og Naturplaner / Vådområder

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 252 (MOF alm. del) stillet 6. december efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Nabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation COWI POWERPOINT PRESENTATION

Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner Viborg Kommune. Skive Kommune

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet


Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Velkomst og præsentation af projektets mål

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder

Aktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed?

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

Plantekongres : Målrettet indsats

Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer. Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS

Vandplanerne den videre proces

Varmere klima giver mere iltsvind

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Vandområdeplaner

Spildevandsplan Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg

Sidste nyt om vandplanerne. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen

Program. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Implementering af vandplanerne

Nabotjek af kvælstofog fosforregulering. Plantekongres Den 21. januar 2016

Høringssvar til statens vandområdeplaner

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer

Høringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord

Vandområdeplan for Betydning for Rebild Kommune

Udkast til afgørelse om miljøskade eller overhængende fare for miljøskade

Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne

Nye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner.

Bilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland

Fiskeri og miljø i Limfjorden

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer

Limfjordens fiskebestand og marin naturgenopretning. Jon C. Svendsen DTU Aqua

Basisanalyse for Vandområdeplaner

Målrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Ad. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Tyske planer for næringsstofreduktion i oplandet til Flensborg Fjord

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Transkript:

. Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden

Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU har faktisk tænkt sig, at det skal overholdes

Vandrammedirektivet - Miljømålsloven Vandplanen skal ifølge lovgivningen sikre, at vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster i udgangspunktet opfylder miljømålet god tilstand inden udgangen af 2015. Endvidere skal det sikres, at eventuelle forringelser af tilstanden for vandområderne forebygges.

Et af landbrugets miljøproblemer Før,..og 90 erne

og vi kender årsagen og løsningen 140000 120000 100000 Danske tilførsler, landbaserede, normal nedbør Kvælstof 25000 20000 Tons N år -1 80000 60000 40000 Fosfor 2012 ~ 54 % 15000 10000 Tons P år -1 20000 5000 2012 ~ 88 % 0 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 År 0

og vi ved det virker Klarere vand Ilt konc Mindre næring

.og vi ved det virker Flere bunddyr Mere ålegræs Færre alger

2. Generation af Vandplaner

Reduktionsbehov = rammevilkår På landplan: Fra 61.000 tons N pr år til 42.000 tons = 31% i forhold til 2008-12

Roskilde Fjord Fra 590 tons N/år til 531 = 10 % reduktion Kvælstoftab = 7,9 kg N/ha

Skive Fjord Fra 3326 tons N/år til 1497 = 55 % reduktion Kvælstoftab = 5,7 kg N/ha

Vandrammedirektivet: Lige vilkår for natur ikke for landbrug Dansk kornmark Oliven og vin på Kreta

De særlige danske udfordringer Kort afstand til kysten 2000 km Max 50 km

Udsigt over Kattegat fra Hundested

De indre farvande - lagdeling Skagerrak Kattegat Bælthavet Østersøen Overfladelag Ilt Bundlag Iltsvind

Procent af areal under plov Danmark 57% Ungarn 48% Tyskland 33% Sverige 6% EU-gennemsnit 25%

Hvorfor må Danmark have stramme regler for kvælstof? Intensivt dyrket landskab Kort vej fra mark til hav Sårbart havmiljø Stort nedbøroverskud + Ønske om God økologisk tilstand = Stramme krav

Tyske planer Michael Trepel, Nov. 2014

Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt terræn Pålidelig nedbør Den gode danske muld Danmarks naturlige fordele er blevet mindre

En del af løsningnen.. er omfordeling af N-tilførsler

Ny udfordring for landbruget Fam. Hansen Fam. Jensen Kr.? Åbent hav Sårbar fjord

Landbruget i fremtidens klima Sollys Længere vækstsæson Mere nedbør, men mere ustabil Højere temperatur Kornmark Nye afgrøder Fordel med vedvarende afgrøder Jørgensen et al. 2012

Landbruget i fremtidens klima - et mere sårbart havmiljø? Mere iltsvind Problemer for ålegræs Mere nedbør = større udvaskning? - men også en hurtigere fjernelse af kvælstof Foto: Peter B. Christensen Foto: Lars M. Svendsen

Landbruget i fremtidens klima - oversvømmelser Lemvigs møde med Egon Foto: Mads Krabbe.nok den sikre vej til at lukke Landbruget omkring fjorden.

Fremtidens rammer? Årlig dansk kvælstofudledning 2050: 70.000 2030: 45.000 30.000 35.000 2020: 41.000 55.000 2015: 60.000

Tak for opmærksomheden Baseret på resultater fra projektet IMAGE, Integreret forvaltning af landbrug, fiskeri, miljø og økonomi, støttet af DSF Med bidrag fra en lang række medarbejdere på Aarhus Universitet, DHI og Naturstyrelsen