Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer? Torben L. Lauridsen
Indhold hvor står vi lige nu i forhold til at beskrive vandkvalitet på baggrund af oplandsdata hvad vi skal passe på i forbindelse med anvendelse af modeller i søer
Opland model Belastning til søen Vandkvalitet /biologi model model Aktuel konc. I søen
Generelt anvendes en række simple modeller TPsø = TPind/(1+ Tw), Vollenweider, 1976 TPsø = TPind (1-Rp), Prairie, 1988 Rp= (0,11+0.18 Tw)/(1+0.18 Tw) SD = 0,35*TPsø -0,57, Jensen et al., 1997 Dybdegr rør = 3,4 * TPsø -0.27, Jeppesen & Schierup, 1992 Dybdegr veg = 0,07 + 1,83 * SD, Jensen et al, 1996
Opland model Belastning til søen Vandkvalitet /biologi model model Aktuel konc. I søen
Relationer mellem opland (25 m bufferzone) og vandkvalitet (Søndergaard et al., 2005) TP, TN, Chl a, signifikant positiv relateret til landbrugsudnyttelsen TP, TN, Chl a, signifikant negativ relateret til natur/skov
Relationer mellem opland (25 m bufferzone) og biologi (planter) Ikke signifikant sammenhæng mellem antal plantearter og landbrugsudnyttelsen, men signifikant ved 50 og 100 m bufferzoner (SNS, 2002)
NOVA 2003 intensive søer Tot-N, mg liter-1 Tot-P, microg liter-1 7 6 5 4 3 2 1 0 500 400 300 200 100 0 <25 % 25-50 % 50-75 % >75 % Procent landbrug og befæstet areal i oplandet <25 % 25-50 % 50-75 % >75 % Procent landbrug og befæstet areal i oplandet
99 vandhuller 147-3674 m2 18-160 cm dybe 0,83-19 mg TP l-1 Forklaringsgraden på baggrund af oplandsdata var overraskende lav (34 %)
Vandhuller i Urup Mose 1 km
Kan man anvende oplandsdata? Erfaringerne er få men JOW det bør man kunne dog med forbehold Opland model Belastning til søen Vandkvalitet /biologi model model Aktuel konc. I søen
Kan man anvende oplandsdata? Erfaringerne er få men JOW det bør man kunne dog med forbehold en række faktorer spiller ind i forhold til at relatere oplandsdata til vandkvalitet fx søstørrelse, biologien m.m.
Et skala studie
De nære omgivelser i forhold til søstørrelse Jo mindre søer desto mere landbrugsopland Baseret på data fra Fyns amt, ca. 11.000 søer/vandhuller
Størrelsesfordeling af danske søer 120,000 >100 m 2 2,760 (2%) >1 ha 600 (0,5%) >5 ha Total areal: 58.000 ha (1,4 % af Danmark)
0,01-0,1 ha 0,1-1 ha 1-10 ha 10-100 ha 100-1000 ha > 1000 ha
Reagerer dyr og planter på ændret næringsstofniveau?
Søellervandhul hvaderforskellen? Data fra 187-777 søer
Hvad betyder størrelsen (TP og klorofyl) Generelt færre alger i småsøerne end større søer
Temperaturændringer vil også spille en rolle i forhold til modeller
Græsningsgradient i Europa (Gyllstrom et al., 2003)
Tempereret vs. subtropiske systemer (Meerhoff et al, in press)
Vandtemperatur i NOVANA søer
Budskab Arbejder med bl.a. en række empiriske modeller for P-belastning og tilstand sammenhæng mellem næring, Chl a og sigt sammenhæng mellem næring og planters dybdegrænser Signifikante relationer mellem oplandsanvendelse og næring (relativ ringe forklaring) i småsøer svagere relationer i forhold biologiske indikatorer
Budskab Meget vigtigt at modeller (såvel empiriske som dynamiske) bygger på de korrekte forudsætninger biologiske forhold fysiske forhold Behov for justeringer når forudsætningerne ændres