SPECIALE KINA OG INDIEN UKLASSIFICERET

FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT-II/L-STK 2006/2007 Kaptajnløjtnant Lars Eriksen April 2007 SPECIALE KINA OG INDIEN Kaptajnløjtnant Lars Eriksen Antal ord: 20.957 UKLASSIFICERET

FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT-II/L-STK 2006/2007 Kaptajnløjtnant L. Eriksen April 2007 KINA OG INDIEN Specialet vil søge svar på følgende problemformulering/hovedspørgsmål; Kina og Indien internt stærke eller svage stater hvorfor Specialet arbejder dertil med følgende undertitel; Med udgangspunkt i Buzan og Holstis teorier om staters styrke, gennemføres en analyse af elementer i Kina og Indiens indenrigspolitiske forhold, for herved at give et svar på om Kina og Indien kan ses som enten svage eller stærke stater. Hvorfor vil i denne anledning resultere i en analyse af en række væsentlige interne forhold i de to lande, som jf. teorien vurderes dimensionerende for Kinas og Indiens interne styrke. Kaptajnløjtnant Lars Eriksen UKLASSIFICERET 2

RESUME Verdens to mest folkerige nationer, Kina og Indien, repræsenterende befolkningstal på hhv. 1,3 og 1,1 milliard, har i længere tid været et større fokus- og diskussionsemne i medierne. Dette skyldes bla. de to landes økonomiske vækst internationalt, som følge af den stigende globalisering i verden. Disse billeder tegner umiddelbart positive billeder af de to lande. Billeder af stærke stater i udvikling med indflydelse på den internationale scene. En udvikling som mange anser for et skridt på vej imod stormagtsstatus. Men dette overfladebillede er ikke nødvendigvis det billede, som afspejler forholdene internt. For er billedet af to lande i udvikling, som følge af den stigende globalisering, ligeledes et billede af to lande, der internt er stærke? Umiddelbart er der noget der taler imod, hvis man ser på den fattigdom og det misforhold imellem rig og fattig, som hersker i landene. Spørgsmålet om hvorvidt landene internt er stærke eller svage samt den omtalte skævridning af samfundene, vil være det grundlæggende afsæt for dette speciale. Formålet er derfor at belyse interne forhold i de 2 lande, for herved at kunne konkludere på landenes interne styrke. Relevansen i netop at behandle Kina og Indien, skyldes de to landes fokus på økonomisk fremgang samtidigt med at begge lande internt skal kunne håndtere en samlet befolkningsgruppe på ca. 2,5 milliarder mennesker. Set i denne kontekst, kan dette forhold være grobund for uroligheder samt diverse konflikter, hvis ikke baglandet, dvs. interne forhold, er harmonisk. Specialets grundlæggende teoretiske perspektiv findes hos Barry Buzan i dennes teori om staters eksistens. Teorien behandler kriterier for staters eksistens ud fra områderne ideen om staten, statens fysiske base samt statens institutioner. Teorien der i specialet anvendes er dog en videreudvikling og operationalisering af ovennævnte teori ved Kaveli J. Holsti, behandlende staters interne styrke. De tre ovenstående områder operationaliseres ved Holsti, således at teorien samlet beskæftiger sig med otte variabler fordelt på de tre områder. Indenfor variablerne behandles både vertikal og horisontal legitimitet stat og samfund imellem, hvilke samlet bidrager til en vurdering af statens interne styrke. Man kan på baggrund af analysen betragte globaliseringen samt det ideologiske grundlag som de gennemgående katalysatorer, om hvilke mange af variablerne fokuserer. Disse er af stor betydning for den kontekst landene i dag befinder sig i, og deres effekt og påvirkning af de behandlede variabler har hermed stor betydning for landenes interne styrke. Analysen af Holstis variabler for Kina og Indien peger på, at der i begge lande er variabler, som både bidrager til høj og lav legitimitet internt i staterne. Der er umiddelbart derfor identificeret forhold indenfor begge lande, som både styrker og svækker staterne internt. Her har området ideen om staten vist sig, at være en afgørende variabel for landene og repræsenterende den lim, som bidrager til landenes sammenhængskraft. UKLASSIFICERET 3

Dette har for Kina betydet, at selvom der i staten er områder og variabler, som har scoret lavt på både den horisontale og vertikale legitimitet, så har en vurdering af relativ høj legitimitet indenfor ideen med staten i nogen grad været med til at opveje og forklare denne lave score. Dette har bla. været med baggrund i den kinesiske grundlæggende ideologi, kommunismen, og dennes stille demokratisering. Dette har samlet resulteret i en vurdering af et Kina, som i dag fremstår med en vis intern styrke, vurderet som middel. For Indien har forholdene vist sig de samme, idet der også her er områder og variabler, som scorer lavt indenfor begge legitimiteter. Men også her er en vurdering af relativ høj legitimitet indenfor ideen med staten, med baggrund i Indiens demokratiske ideologi og tankegang, den afgørende for statens samlede interne styrke. Denne er dog ikke i høj grad med til at modvirke eller forklare de lave scorer, hvilket samlet har resulteret i en vurdering af et Indien, som i dag fremstår som en stat med en intern styrke vurderet som middel til den gode side. Selvom specialet ikke entydigt har kunnet pege på Kina og Indien som enten stærke eller svage stater, er der under analysen af de enkelte variabler identificeret væsentlige problemområder for begge lande. Dette er problemområder, som, hvis de ikke tages hånd om, kan udvikle sig til potentielle konfliktområder, hvilket kan være med til at forhindre begge landes fremtidige positive udvikling nationalt som internationalt. UKLASSIFICERET 4

Indholdsfortegnelse Resume...3 Indholdsfortegnelse...5 1 INDLEDNING...6 1.1 EMNEFORMULERING...6 1.2 OPGAVEDISKUSSION OG RELEVANS...6 1.3 TEORI OG METODE...10 1.4 AFGRÆNSNINGER OG FORUDSÆTNINGER...10 1.5 FORMALIA OG KILDER...11 2 TEORI OG METODE...12 2.1 INDLEDNING...12 2.2 TEORIAPPARAT...12 2.3 BEGREBSAPPARAT...14 2.4 METODE OG STRUKTUR...18 3 ANALYSE AF STYRKE VARIABLER FOR KINA...19 3.1 INDLEDNING...19 3.2 UBETINGET SOCIAL KONTRAKT...19 3.3 ENIGHED I STATEN OM GRAND ISSUES...21 3.4 STATENS INTERNE SUVERÆNITET...24 3.5 INTERNATIONAL ANERKENDELSE AF STATEN...25 3.6 ENIGHED I STATEN OM DE POLITISKE SPILLEREGLER...28 3.7 INGEN UDELUKKELSE I STATEN FRA DET POLITISKE SYSTEM...30 3.8 STATEN MÅ IKKE BRUGES TIL EGEN VINDING...31 3.9 CIVIL KONTROL MED MILITÆRET...33 4 ANALYSE AF STYRKE VARIABLER INDIEN...35 4.1 INDLEDNING...35 4.2 UBETINGET SOCIAL KONTRAKT...35 4.3 ENIGHED I STATEN OM GRAND ISSUES...36 4.4 STATENS INTERNE SUVERÆNITET...38 4.5 INTERNATIONAL ANERKENDELSE AF STATEN...39 4.6 ENIGHED I STATEN OM DE POLITISKE SPILLEREGLER...41 4.7 INGEN UDELUKKELSE I STATEN FRA DET POLITISKE SYSTEM...42 4.8 STATEN MÅ IKKE BRUGES TIL EGEN VINDING...43 4.9 CIVIL KONTROL MED MILITÆRET...44 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSION...46 5.1 SAMMENFATNING KINAS INTERNE STYRKE...46 5.2 KONKLUSION KINAS INTERNE STYRKE...49 5.3 SAMMENFATNING INDIENS INTERNE STYRKE...49 5.4 KONKLUSION INDIENS INTERNE STYRKE...52 6 PERSPEKTIVERING...53 BILAG 1 Litteraturliste...55 BILAG 2 Speciale struktur...58 Side UKLASSIFICERET 5

1 INDLEDNING 1.1 EMNEFORMULERING Formålet med dette speciale er gennem diskussion af hovedemnet at retfærdiggøre emnets relevans samt at definere rammerne samt specialets fokus. Desuden vil dette kapitel være oplæg til specialets kapitel 2, ved diskussion af teori, metode og empiri. Hovedtitlen for specialet er givet ved speciale nr. IFS-6 med følgende overordnede opgavetekst: Indien og Kina - regionale stormagter eller globale potentater. Efter aftale med den interne vejleder samt CH IFS er det tilladt dette speciale at behandle Kina og Indien uden direkte at se på stormagtsspørgsmålet. 1.2 OPGAVEDISKUSSION OG RELEVANS Formål Dette speciale vil behandle forhold i Kina og Indien som er medvirkende til, om de to lande kan ses som enten stærke eller svage stater. Specialet vil udelukkende se på interne forhold i de to lande, hvorfor formålet med specialet er at beskrive interne elementer i de to lande, som kan være med til at give landene en karakteristik af enten stærke eller svage stater. I de efterfølgende afsnit vil emnets relevans blive diskuteret, med det formål at udlede en række centrale forhold og elementer set i relation til specialets fokus. Yderligere vil der blive argumenteret for den valgte tilgang samt specialets afgrænsninger. Endelig vil diskussion til sidst lægge op til specialets problemformulering samt problemstilling. Baggrund Verdens to mest folkerige nationer, Kina og Indien, med et befolkningstal på hhv. 1,3 og 1,1 milliard 1, har i længere tid været et større fokus- og diskussionsemne i medierne. Dette skyldes blandt andet de to landes økonomiske vækst på den internationale scene, som følge af den stigende globalisering i verden. Netop derfor er Kina og Indien interessante, grundet de to landes fokus på økonomisk fremgang samtidigt med at begge lande skal håndtere en samlet befolkningsgruppe på ca. 2,5 milliard mennesker. Set i denne kontekst, kan dette forhold være grobund for uroligheder samt diverse konflikter, hvis ikke baglandet, dvs. interne forhold, er harmonisk. Kina har, som følge af Deng Xiaoping første kapitalistiske reformer i 1979, i perioden op til 2004 oplevet en gennemsnitlig stigning i Brutto National Produktet (BNP) på 9,6 procent 2. Indien har ligeledes, siden den liberale økonomiske proces startede I 1991/1992 haft en gennemsnitlig stigning på ca. 6 procent 3. Kina og Indien har altså opnået en betydelig økonomisk tyngde i det internationale samfund, som følge af øget samhandel med den øvrige verden samt udlandets investeringer i de to lande (fortrinsvis i Kina). Kina, med 1 Janes Sentinentel Security Assessments, Country profile China at a glance p. 29. /India at a glance, p.30. 2 Janes Sentinel Security Assessments China and Northeast Asia. Executive summary, p. 45 + 49. Xianjin Dou, Læring til masserne, s. 7. 3 Janes Sentinel Security Assessments - South Asia. Executive summary Economy, p. 44. UKLASSIFICERET 6

verdens næststørste økonomi målt I købekraft, forudsiges endog af nogle at ville overhale USA, måske allerede I 2020 4. Set ud fra disse perspektiver tegner der sig et positivt billede af de to lande. Et billede af to stærke stater i udvikling og med indflydelse på den internationale scene. Et billede som også taget deres militære kapaciteter i betragtning, peger mod en udvikling mod stormagtsstatus. Den øgede økonomiske vækst, som ovenfor omtalt, ses dog ikke at have forankret sig i hele det kinesiske og indiske samfund. Der synes at tegne sig et misforhold imellem denne øgede økonomiske tyngde og den politiske magt i landene, hvilket kan pege imod potentielle konflikter 5. Kina ser umiddelbart stabilt ud på overfladen, men koger nedenunder. En overophedet økonomi under et politisk låg, som når som helst kan ryge af som følge af manglende demokratisering, manglende fokus på hele den store befolkning samt menneskerettigheder. Indien modsat Kina ses derimod at have gennemført større grad af demokratiseringsprocesser 6, med demokratiske institutioner til følge samt mindre risiko for politisk ustabilitet. Størstedelen af Indiens befolkning lever dog stadig under ekstrem fattigdom, hvilket i det lange løb kan ses som en trussel mod Indien og gør dermed nationen til et potentielt konfliktområde. Forholdet imellem disse to ovenstående forhold, dvs. skævridningen mellem den økonomiske vækst og de interne forhold i landene, er baggrunden for valg af retning for dette speciale. Relevans og kontekst Når medierne har rapporteret om Kina og Indiens optræden på den internationale scene, har det ofte været i positive vendinger med fokus på stor økonomisk vækst i landene. På den anden side har der ligeledes været negativ omtale, i form af negligering af menneskerettigheder og demokrati samt en ubalance mellem de enkelte befolkningsgrupper i landene. Af denne grund vil det være interessant at se nærmere på landenes interne forhold, og om disse forhold har betydning for om landene internt enten er svage eller stærke. Dette kan have indflydelse på landenes videre udvikling på den internationale scene, hvilket dog ikke er dette speciales fokus. Hvad karakteriserer da staters styrke, og hvordan definerer man, om en stat er stærk eller svag? Normalt vil en vurdering af, hvorvidt stater er enten svage eller stærke ofte tage udgangspunkt i staters indflydelse på den internationale scene. Dette vil for Kina og Indiens vedkommende også være naturligt, både regionalt og globalt. Staters større eller mindre indflydelse internationalt samt militære kapaciteter ses ofte som værende tegn på enten status som stærk henholdsvis svag. Staters evne til at påvirke andre stater på en sådan måde, at de skal overvejes i andres staters beslutningsprocesser, er ofte også et tegn på staters stormagtsstatus. Videre ses staters økonomiske fremgang samt mulighed for økonomisk påvirkning af det internationale samfund ofte, som noget en stærk stat 4 Niels Aadal Rasmussen, DIIS, Vil Kina være en stormagt I 2020, s. 2. 5 Ambassadør, Adjungeret Professor Jørgen Ørstrøm Møller, Asiens fremtid er verdens fremtid, s. 1. 6 NIC 2020, Mapping the Global future, s. 57. UKLASSIFICERET 7

udviser, modsat økonomisk nedgang og manglende indflydelse. Umiddelbart fremstår Kina og Indien begge som stater med store militære kapaciteter og med økonomisk fremgang, og udviser på disse områder styrke. Denne opfattelse synes at udgøre det generelle indtryk af de to lande i den seneste tid. Men hvad med det forhold, at der i de to lande er områder, hvor denne positive udvikling ikke ses forankret. Her tænkes blandt andet på den skævridning i landene fsva. forskellen mellem rig og fattig, og de potentielle konfliktområder der kan ligge heri. Er der her noget der kan true den fortsatte udvikling for Kina og Indien, og hvis ja, hvilke områder forekommer da særlige væsentlige? Når fokus flyttes fra landenes internationale formåen til den scene, der nationalt er sat for de to lande gives et andet perspektiv. Nationalt ses i denne kontekst som værende de interne forhold i landene, dvs. det at have styr på indenrigspolitiske forhold samt indre stabilitet. Et centralt spørgsmål i denne forbindelse: Er der noget i landenes interne forhold, der kan true en fortsat udvikling på verdensscenen, eller kan der udledes noget om, hvorvidt landene internt er enten svage eller stærke stater? Dette vil kræve, at der ses nærmere på de interne forhold i de to lande, og at der tilvejebringes en nøjere indsigt i de indre mekanismer i landenes forhold for hermed at kunne bedømme, om de kan ses som værende enten stærke eller svage stater. Der kunne her være mange interessante forhold at se på. Nærværende speciale koncentreres dog om de indre forudsætninger og forhold, som kan være med til at binde en stat sammen, og hermed fortælle noget om statens grad af stabilitet. Her tænkes i første omgang på opbygningen af staten, dvs. den måde hvorpå det politiske system er opbygget og hermed også legitimiteten heraf. Her vil spørgsmålet om, hvorvidt den enkelte borger i staten har demokratiske rettigheder, om staternes retssystem er legitimt og om de politiske spilleregler er gældende for alle i staten komme i fokus. Disse forhold vil, grundet tidligere beskrevne forhold i Kina og Indien, være interessante områder at se nærmere på i søgen efter elementer, der kan beskrive Kina og Indien som enten stærke eller svage stater. Et andet område der er væsentligt at dykke ned i er statens suverænitet. Her tænkes ikke alene på den generelle opfattelse om staten af andre stater, men også om en indre suverænitet. Ved indre suverænitet skal derfor også forstås den måde, hvorpå staten og dens institutioner formår at skabe sikkerhed og orden for befolkningen. I dette speciales tilfælde har vi med Kina og Indien at gøre, stater med hhv. 1.3 og 1.1 milliard indbyggere, og stater med mange forskellige nationaliteter og befolkningsgrupper 7. Er det muligt med så mange mennesker at have en så høj grad af indre suverænitet, at staterne kan opretholde en indre stabilitet? Dette er endnu et interessant område at undersøge. Et tredje og sidste område som er interessant at se på, er forholdet om, hvordan stater er opbygget fsva. statens historie, kultur og traditioner. Forhold som den indre nationalitet og de ideologier staten bygger på. Spørgsmålet om hvor stærk er den lim, der binder befolkningen i staten sammen? Men også på den måde hvorpå statens samfund er etableret. Er der tale om velfungerende samfund, som tager hånd om alle statens befolkningsgrupper, eller fokuseres der på enkelte udvalgte befolkningsgrupper. Eller 7 Janes Sentinentel Security Assessments, Country profile China at a glance p. 29. /India at a glance, p.30. UM, Landefakta Kina og Indien. UKLASSIFICERET 8

rettere: Bygger staten på fælles grundlæggende samfundsforhold og værdier/normer? Er der enighed om disse eller blot fokus på enkelte værdier og normer, kun beregnet på ledelsen eller dele af befolkningen. Med størrelsen af Kina og Indiens befolkning, og med baggrund i den skævridning jeg tidligere i kapitel et har beskrevet, vil dette være yderligere et område for en nøjere analyse i min søgen på forhold, der kan beskrive de to lande som værende enten stærke eller svage stater. Sammenfatning samt foreløbig problemformulering og problemstilling Skal jeg vurdere stater som enten stærke eller svage kan jeg vælge at fokusere min videre analyse i to retninger enten i forhold til andre stater, dvs. internationalt, eller internt dvs. nationalt. Går jeg skridtet videre og tager dimensionen statens stabilitet med ind i billedet, vil fokus mere gå i retning af at se på interne anliggender i staten, altså den nationale retning. Grundet det faktum at mange overskrifter i dag fokuserer på Kina og Indien, og hvor godt det står til på den internationale scene, og her især økonomisk, vælger jeg at tage skridtet videre ind bag facaden og se på stabiliteten i de to lande. Understøtter de indre forhold det billede, vi ser på verdensscenen, eller er forholdene internt ikke i overensstemmelse med det billede, vi mange gange bliver præsenteret for i verdenspressen. Dette speciale vil derfor behandle udvalgte indenrigspolitiske forhold i Kina og Indien med afsæt i de forhold, som teorien om staters styrke 8 behandler. Formålet er hermed at belyse og analysere nuværende interne forhold i de to lande, for herefter at kunne konkludere på graden af de to landes indre stabilitet samt deres status som enten stærke eller svage stater. Hermed er følgende problemformulering udledt for specialet; Kina og Indien internt stærke eller svage stater hvorfor Desuden udledes følgende undertitel; Med udgangspunkt i Buzan og Holstis teorier om staters styrke, gennemføres en analyse af elementer i Kina og Indiens indenrigspolitiske forhold, for herved at give et svar på om Kina og Indien kan ses som enten svage eller stærke stater. Underspørgsmål der søges besvaret; Er det nuværende ideologiske basis i de to lande et godt udgangspunkt for statens indre stabilitet og styrke? Menneskerettigheder hvordan forvaltes disse i de to lande, og har det betydning for landenes indre stabilitet og styrke? Er der i landene en skævridning fsva. befolkningen kontra landenes nuværende økonomiske situation og har dette betydning for landenes indre stabilitet og styrke? Hvordan er fordelingen mellem rig og fattig, og vil denne fordeling have indflydelse på de to landes stabilitet og styrke? 8 Buzan og Holsti teori. UKLASSIFICERET 9

Vil de to landes befolkningsstørrelser samt deres forskellighed i nationaliteter have betydning for landenes indre stabilitet og styrke. Den efterfølgende analyse samt besvarelsen af ovenstående spørgsmål vil bidrage til besvarelsen af dette speciales overordnede spørgsmål, nemlig hvorvidt Kina og Indien internt kan ses som enten stærke eller svage stater. Specialet er ikke et teoriafprøvende eller teoriudviklende speciale. Teorien bliver dimensionerende for hvilke forhold og variabler, der skal undersøges og dermed danne grundlaget for at besvare problemformuleringen. 1.3 TEORI OG METODE Idet specialets fokus vil være på interne anliggender i de to lande, vil der således være behov for et teori- og analyseapparat, som giver mulighed for at belyse disse interne anliggender. Teori- og analyseapparatet skal endvidere muliggøre et kvalificeret bud på Kina og Indiens indre stabilitet, mhp. at give et kvalificeret bud på en karakterisering af de to lande som værende enten internt svage eller stærke. Til dette formål benyttes B. Buzan 9 teori om stærke/svage stater, operationaliseret ved K. J. Holsti 10. Teorien er karakteriseret ved, at den betragter et lands indre stabilitet ud fra tre følgende elementer, som alle 3 mere eller mindre er indbyrdes forbundet; Ideen om staten. Den fysiske base. Institutioner i staten. De tre teoretiske elementer videreudvikles ved K. J. Holsti ud i en række delelementer til videre brug for en analyse, således at teorien overordnet kommer til at beskæftige sig med otte grundlæggende variabler samt spørgsmålet om vertikal og horisontal legitimitet. Den videre diskussion af det teoretiske og metodemæssige grundlag gennemføres i kapitel to, hvor teoriapparatet præsenteres og operationaliseres. 1.4 AFGRÆNSNINGER OG FORUDSÆTNINGER Dette speciale er en del af en triade, beskæftigende sig med Kina og Indien fsva. spørgsmålet om stormagtsstatus, enten regionalt eller globalt. Hvor de to andre specialer fokuserer sin analyse på eksterne forhold, vil dette speciale afgrænse sig til at se på interne forhold i landene - forhold karakteriserende staternes interne styrke. Overordnet betragtet analyseres Kina og Indien derfor i dybden vedr. interne forhold, hvorfor der ikke ses på forhold fsva. de to landes ageren på den internationale scene. Nedenstående afgrænsninger og forudsætninger danner den overordnede ramme for dette speciale; 9 Barry Buzan, People, States & Fear, second edition, chapter 2. 10 Kaveli J. Holsti, The State, War and the state of war, chapter 5. UKLASSIFICERET 10

Afgrænsninger: Specialet vil være et øjebliksbillede af den nuværende situation (det 21. århundrede). Specialet vil beskæftige sig med at se på interne forhold i Kina og Indien, og vil derfor ikke gå ind og analysere på forhold omkring stormagtsstatus, hverken regionalt eller globalt. Speciales fokus vil ikke være på sammenhænge mellem Kina og Indien, og der vil ikke blive konkluderet på, hvilket land der internt anses for stærkest af de to. Forudsætninger: Det forudsættes at Kinas og Indiens interne forhold ikke ændres væsentligt indenfor specialets tidshorisont. Her tænkes på forhold som f.eks. opbygning af statsapparat samt retssystem. Det forudsættes at kinesiske og indiske idegrundlag samt værdigrundlag ikke ændres indenfor specialets tidshorisont. 1.5 FORMALIA OG KILDER Specialet vil blive løst indenfor gældende rammer for specialeskrivning på Forsvarsakademiet, VUT II/L. Der vil i specialet blive anvendt deskriptiv analyse for herved at lette læsevenlighed samt begrænse omfanget af specialet. Specialets bibliografi hviler på tilgængeligt og uklassificeret materiale, hvorfor specialet tilsvarende klassificeres UKLASSIFICERET. Specialets empiriske grundlag fremgår af den valgte bibliografi skitseret i Bilag 1. Kildeindhentning forventes afsluttet uge 7 2007 og er indledningsvist fokuseret på en bred indhentning, som efterfølgende er indsnævret i f.m. fokuseringen af specialet samt valgt tilgang. Jævnfør den tidligere opgavediskussion samt opgaveformulering, har der fsva. Kinas og Indiens optræden på den internationale scene været stor bevågenhed, hvorfor kildematerialet her er relativt stort. Derimod synes kildemateriale, vedr. Kinas og Indiens interne anliggender at være begrænset og behæftet med en del usikkerhed. Dette skal bla. ses i lyset af Kinas historisk manglende åbenhed. Empirien omfatter uddrag fra aktuelt nyhedsstof, bøger samt tidligere perspektiverende analyser suppleret med statiske oplysninger. De primære emner for kilderne vil fokusere på interne forhold i de to lande, så som samfundsmæssige forhold og identitet. UKLASSIFICERET 11

2 TEORI OG METODE 2.1 INDLEDNING Formålet med dette kapitel er at fastlægge den teoretiske og analytiske ramme samt specialets metode og struktur. Udgangspunktet for dette kapitel er den tidligere opgavediskussion, samt den i kapitel 1 fundne problemformulering og problemstilling. Formålet er desuden at definere og operationalisere centrale elementer indenfor det valgte teoriapparat. 2.2 TEORIAPPARAT Indledningsvist diskuteres specialets kobling til og placering indenfor teorien om staters styrke. Formålet med denne diskussion er at fastslå, hvilket perspektiv der ligger til grund for analysen, og dermed hvilken forklaringskraft specialet giver. Gennem det teoretiske fundament skal endvidere de benyttede variabler for analysen fastlægges med udgangspunkt i hovedområderne for, hvorvidt en stat kan anses for enten stærk eller svag. Som diskuteret i kapitel et vil vurderinger af staters styrke kunne tage afsæt i to centrale retninger henholdsvis én international som én national. For den internationale tilgangs vedkommende kunne den teoretiske ramme indledningsvist gennemføres indenfor og med afsæt i de tre klassiske skoler; realismen, liberalismen eller konstruktivismen. Grundet specialets fokus på det nationale aspekt og staters interne styrke ses denne diskussion ikke at være relevant. Et krav til det valgte teoriapparat er, at det skal kunne se ind i staten og belyse de forhold der er af betydning for, hvorvidt stater kan ses som enten internt stærke eller svage. Et yderligere aspekt og krav til teoriapparatet er derfor, at det skal kunne hjælpe til at besvare dette speciales underspørgsmål og hermed lede til besvarelse af hovedspørgsmålet: Kina og Indien internt stærke eller svage stater - hvorfor? Diskussion af den teoretiske ramme for specialet gennemføres umiddelbart med afsæt i det faktum, at der ikke for nuværende synes at være andre relevante og væsentlige teorier i spil for beskrivelse af staters interne styrke indenfor den søgte teoretiske ramme. Diskussionen vil derfor ikke fokusere på afskrivning af alternative teorier, idet disse ikke er identificeret. Specialets teoretiske udgangspunkt findes i Barry Buzan s teori om National Sikkerhed samt Staters Beskaffenhed 11. Teorien ser overordnet på staters eksistens ud fra følgende model: 11 Barry Buzan, People, States & Fear, second edition, chapter 2. UKLASSIFICERET 12

Figur 2.2.1. Ideen med Staten Kilde: Barry Buzan Den fysiske base Statens Institutioner Teorien tager jf. figur 2.2.1 udgangspunkt i de tre elementer, Ideen med Staten, Den Fysiske base samt Statens Institutioner, og forsøger ud fra en diskussion og analyse af de tre elementer samt sammenhængen imellem dem at anskueliggøre, hvilke kriterier der skal være opfyldt for, hvorvidt der kan tales om en stats eksistens eller ikke eksistens. Teoriapparatet for dette speciale tager da også udgangspunkt i Buzan, idet Buzans grundlæggende teori bidrager med indblik i, på hvilke områder fokus skal rettes, samt i hvilken retning specialets variabler skal findes. For yderligere at kunne identificere og udvikle variabler til brug i specialets analyse, hentes der inspiration i Kaveli J. Holsti 12 videreudvikling af Buzans teori. Holsti har videreudviklet teorien med den hensigt at kunne forudse eventuelle konfliktpotentialer i stater med baggrund i deres interne styrke. Holsti taler om begreberne vertikal og horisontal legitimitet i staten og har, for at forklare statens legitimitet, opstillet en række variabler som forudsætning for en stærk stat, alle hørende under Buzans tre grundelementer. Disse variabler er som følger; Figur 2.2.2 Ideen med Staten; - Ubetinget social kontrakt - Enighed om grand issues STATEN Kilde: Kaveli J. Holsti Den fysiske base; Statens institutioner; - Intern suverænitet - Enighed om politiske spilleregler - International anerkendelse - Ingen udelukkelse fra det pol. system - Staten må ikke bruges til egen vinding - Civil kontrol med militæret 12 Kaveli J. Holsti, The State, War and the state of war. UKLASSIFICERET 13

De i figur 2.2.2 viste pile indikerer sammenhængen mellem de tre grundelementer i teorien og statens afhængighed af alle elementerne. Den vertikale og horisontale legitimitet skal ses som væsentlige bestanddele i de otte ovenstående variabler og bidrager til, i et samlet hele, at kvalificere vores bud på hvorvidt staten er stærk eller ej. Det vil sige, at de otte variabler ikke kun skal ses isoleret, men i en sammenhæng, og hvor legitimitetsbegrebet, både vertikalt og horisontalt, er medvirkende til bedømmelse af statens styrke. Trods det forhold at teorien er udviklet med henblik på at identificere eventuelle stater med grobund for konflikt, ses disse variabler som værende anvendelige for specialet, da de vurderes at kunne lede frem til besvarelse af spørgsmålet: Kina og Indien stærke eller svage stater - hvorfor? En fortsat præcisering og operationalisering af de ovenstående otte variabler gennemføres i de følgende afsnit med afsæt i Buzan og Holsti. 2.3 BEGREBSAPPARAT Indledning. Dette afsnit vil i forlængelse af ovenstående diskussion af teorien præcisere de centrale variabler, begreber og elementer, der alle er snævert forbundne og dimensioneret af specialets fokus og teoretiske grundlag. Begrebernes og variablernes operationalisering skal efterfølgende finde anvendelse i specialets videre analyse og skal herved medvirke som målepunkter for og strukturering af diskussionen og analysen. Der vil under hver enkelt variabel i analysen endvidere blive foretaget en yderligere fokusering af variablens målepunkter. Operationalisering har til hensigt at beskrive, hvorledes teoriens variabler på netop Kina og Indien bringes i anvendelse, og endvidere forklares sammenhængen imellem variablerne og statens styrke. Specialets enheder er Kina og Indien. Afhængige variabler er statens styrke, hvilket i dette speciale vil være henholdsvis stærk eller svag. Uafhængige variabler er de af teorirammen udledte otte variabler, som vil blive behandlet i det nedenstående afsnit. Definition af variablerne 13. I dette afsnit vil de otte ovenstående variabler samt begreberne vertikal og horisontal legitimitet blive behandlet og operationaliseret. Desuden vil begrebet en stats interne styrke blive diskuteret. 1. Ubetinget social kontrakt. Med variablen ubetinget social kontrakt 14, fokuserer Holsti på det forhold at staten, idet denne er givet en magtbeføjelse, har en forpligtigelse overfor den befolkning, den agerer overfor. Den måde staten handler på overfor sin befolkning skal derfor være legitim. Staten skal vedligeholde denne ret til at regere ved opbygning og vedligeholdelse af forskellige goder og garantier for sin befolkning, det være sig på sikkerhedsområdet, indenfor lov og orden samt på en række velfærdsområder. Kan staten ikke garantere dette kan den ikke overholde sin kontrakt med befolkningen, er der en risiko for, at 13 Kaveli J. Holsti, The State, War and the state of war, Chapter 5 p. 91-98. 14 Ibid, p. 91 UKLASSIFICERET 14

befolkningen tyr til modstand. Der skal altså være en fornuftig balance imellem det staten forlanger, dvs. de ressourcer den kræver fra og af sin befolkning, og det staten leverer tilbage igen til befolkningen - noget for noget princippet. Kan en stat ikke dette, risikerer den at miste sin legitimitet. Indikationer på forholdet ubetinget social kontrakt skal for dette speciales vedkommende søges i, hvorvidt denne kontrakt ses værende tilstede for statens befolkning, samt om der er dele af befolkningen, der er negligeret, og hvor legitimiteten derfor ikke er til stede. Variablen bidrager til den vertikale legitimitet i staten. 2. Enighed om grand issues. Med variablen enighed om grand issues 15 er der jf. Holsti tale om, hvorvidt en stats overordnede politiks fokus og spørgsmål drejer sig om emner, som for nationen og befolkningen er vigtige. Spørgsmål om levestandarder indenfor staten, definition af samfundet samt politisk ideologi kan være diskussionsemner, som hvis de ikke afklares/enighed opnås, kan resultere i en risiko for konflikt indenfor staten. For dette speciales fokus skal indikationer på enighed om grand issues søges i, hvorvidt der er enighed om statens idegrundlag og ideologi, samt om disse udfordres. Desuden vil der blive set på, om der er overensstemmelse mellem de af staten indenrigspolitisk formulerede vigtige spørgsmål, og nationen/befolkningens opfattelse af vigtige spørgsmål for nationen. Variablen bidrager til både den vertikale og horisontale legitimitet i staten. 3. Intern suverænitet. Med variablen intern suverænitet 16 fokuserer Holsti på det forhold, at staten og dens institutioner skal skabe sikkerhed og orden for befolkningen. Kan staten, via sit magtmonopol, garantere denne sikkerhed, er den jf. Holsti intern suveræn. En stats vanskeligheder ved at garantere den ovennævnte sikkerhed kan afstedkommes af interne grupperinger, som udfører illegale voldshandlinger med statens jurisdiktion. Her skal indikationer på sådanne handlinger imod staten søges i sådanne eventuelle grupperinger indenfor staten, dvs. oprørsgrupper, som ved militær magt forsøger at imødegå statens opretholdelse af ro og orden samt forgriber sig imod andre grupper i samfundet. Variablen bidrager til både den vertikale og horisontale legitimitet i staten. 4. International anerkendelse. Med variablen international anerkendelse 17, som er den eneste variabel, der beskæftiger sig med forhold som umiddelbart ikke er interne, fokuserer Holsti på den grad af international legitimitet, som en stat implicit får gennem andre lande og internationale organisationers syn og anerkendelse af staten og dennes territorium. Her skal indikationer på statens internationale anerkendelse findes i deltagelsen eller mangel på deltagelse i internationalt anerkendte organisationer, som herved implicit udviser eller afstår fra anerkendelse af staten, samt det internationale samfunds opfattelse af de handlinger staten foretager sig. Variablen bidrager til det internationale samfunds legitimitetsopfattelse af staten. 5. Enighed om politiske spilleregler. Variablen enighed om politiske spilleregler 18, er jf. Holsti et spørgsmål om, hvorvidt der i staten eksisterer de fundamentale regler for det politiske spil samt enigheden om disse 15 Kaveli J. Holsti, The State, War and the state of war, Chapter 5 p. 94. 16 Ibid. 17 Ibid, p. 95 18 Ibid, p. 92 UKLASSIFICERET 15

regler. Disse spilleregler er som oftest nedskrevet i statsforfatninger og omhandler de fundamentale juridiske principper, som staten bygger på. Sådanne principper er ofte genstand for fortolkninger, og der kan med tiden forekomme omstændigheder, som fordrer ændring af eksisterende principper på baggrund af nye situationer i staten. I dette speciale skal indikationer på, hvorvidt der er enighed om de politiske spilleregler, findes ved for det første at undersøge, om sådanne politiske spilleregler og principper eksisterer, samt om befolkningen er enig i disse spilleregler og dens mulighed for påvirkning heraf. Variablen bidrager til både den vertikale og horisontale legitimitet i staten. 6. Ingen udelukkelse fra det politiske system. Med denne variabel 19 fokuserer Holsti på den fundamentale regel, at ingen gruppe i samfundet eller staten må holdes udenfor det politiske system. Dvs. den enkelte gruppes ret til at forsøge sig på det politiske plan må ikke forhindres af staten, og alle grupper skal have samme muligheder og rettigheder, hvad enten der er tale om politiske grupper, religiøse eller etniske grupper. I dette speciale vil indikationer på ingen udelukkelse fra det politiske system blive undersøgt ved at se på, om der i staterne er grupper, der uden nogen legitim grund bliver udelukket fra det politiske system samt udelukket fra statens allokering af ydelser generelt. Variablen bidrager til den horisontale legitimitet i staten. 7. Staten må ikke bruges til egen vinding. Med variablen staten må ikke bruges til egen vinding 20, fokuserer Holsti på det forhold, at ledelsen i staten ikke må bruge sin politik som et instrument til at øge egen vinding. Hermed ikke sagt at ledelsen ikke må have visse privilegier, men magten må ikke bruges til personlig berigelse på befolkningens bekostning. I dette speciale fokuseres på eventuelle grader af korruption i staten og ledelsen som evt. indikation på, hvorvidt statens økonomiske vinding/fremgang bliver brugt på hele befolkningen, eller om statens vinding hovedsageligt kun kommer toppen til gode. Variablen bidrager til den vertikale legitimitet i staten. 8. Civil kontrol med militæret. Variablen civil kontrol med militæret 21 er jf. Holsti et spørgsmål om, hvorvidt der i staten er en effektiv civil kontrol over militæret, dvs. om staten har kontrollen med militæret og ikke omvendt. Hvis en stats militær tager kontrollen med staten, vil der være risiko for, at politisk aktivitet tilsidesættes. Herved tilsidesættes grundlaget for statens interne suverænitet, og der er en risiko for, at militæret, gennem sin militære magt, bliver en trussel imod statens fællesskab, sikkerhed og samfundsgrupper. Her skal indikationer på civil kontrol med militæret findes i militærets placering internt staten, herunder om staternes militær er konsekvent kontrolleret af staten, eller om der er eventuelle fraktioner, som ikke er under statskontrol? Variablen bidrager til både den vertikale og horisontale legitimitet i staten. Vertikal og horisontal legitimitet 22. En stats vertikale legitimitet skal ses som en stats evne til at varetage en befolknings ve og vel på en legitim og bredt anerkendt måde. Den vertikale legitimitet, eller mangel på samme vil være at finde i ovenstående variabler og vil være en essentiel faktor, hvorpå 19 Kaveli J. Holsti, The State, War and the state of war, Chapter 5 p. 93. 20 Ibid. 21 Ibid, p. 95. 22 Ibid, p. 87-90. UKLASSIFICERET 16

styrken af staten indenfor de enkelte variabler kan måles. Den vertikale legitimitet er dermed en af metoderne til, hvordan en stats styrke indenfor variablerne måles. Høj grad af legitimitet kan derfor ses som værende ensbetydende med en stat med stor intern styrke. Horisontal legitimitet skal ses som det forhold, der er imellem forskellige individer og grupper inde i staten. Er der en gennemgående accept og tolerance grupperne imellem indenfor staten, er den horisontale legitimitet høj. Er der ikke en høj grad af horisontal legitimitet i staten, dvs. er der grupper i staten, som udelukkes horisontalt, kan dette i sidste ende resultere i forringelse af den vertikale legitimitet, såfremt staten ikke tager vare på problemet. Både den vertikale og horisontale legitimitet vil under analysen blive diskuteret i forbindelse med undersøgelsen af de otte variabler for både Kina og Indien. Staters interne styrke stærke eller svage. En stats styrke vil afhænge af dens interne sammenhængskraft. Denne sammenhængskraft vil for dette speciale være statens vertikale og horisontale legitimitet. Legitimiteten vil blive målt indenfor de otte ovenstående variabler, som derved danner baggrund for vurderingen af, hvorvidt staten internt kan karakteriseres som værende stærk eller svag. Normalt vil man, jf. Holsti 23, ikke se stater der scorer højt på legitimitet indenfor alle otte variabler. Dette vil være utopi, og en tilstand der kun vil forekomme i den ideelle verden og for en ideel stat, idet stater stort set aldrig vil være i stand til at opfylde kravene til legitimitet for alle otte variabler. Men hvad nu hvis en stat falder på legitimiteten ved én eller to af variablerne er den da at anse for svag? Umiddelbart synes dette ikke som en rimelig konklusion, da helheden naturligt er langt mere kompleks. Det er her sammenhængen i teorien kommer i billedet. Selvom der ses på de enkelte variabler hver for sig, er de alle på sit område med til at beskrive den vertikale og horisontale legitimitet i staten. De enkelte variabler er altså elementer, hvori der er en stor sammenhængskraft, og hvor variablerne på sin vis er flettet ind i hinanden og til en vis grad påvirker hinanden. De bidrager alle på sin måde til et samlet billede af den vertikale og horisontale legitimitet. Af denne årsag er det derfor væsentligt, at når vi skal konkludere på, hvorvidt en stat internt kan anses for værende enten stærk eller svag, at vi også ser på sammenhænge og ikke kun på, om staten opfylder legitimitetsprincippet indenfor den enkelte variabel. Det er selvfølgelig muligt at konkludere, at der er en svaghed indenfor en variabel, hvis den falder på legitimiteten, men dette behøver ikke umiddelbart at medføre, at hele staten er internt svag. Følgelig bør denne svaghed/denne manglende legitimitet afvejes imod den resterende del af de fundne legitimiteter fra analysen. Sammenfatning og vægtning. Med baggrund i ovenstående diskussion vil teorien om staters styrke blive benyttet på landene Kina og Indien med det formål at analysere, om de to stater kan anses for værende internt stærke eller svage. 23 Kaveli J. Holsti, The State, War and the state of war, Chapter 5 p. 96-97. UKLASSIFICERET 17

Grundet sammenhængskraften af teoriens otte variabler og disses vertikale og horisontale legitimitet vil der blive analyseret på alle otte variabler i specialet. Der vil ikke for nuværende forekomme en vægtning af de otte variabler. En vægtning vil dog blive foretaget under specialets sammenfatning og konklusion for at give et mere nuanceret billede af staternes interne styrke. Alt afhængig af muligheden for empiri indhentning, samt variablens betydning i forhold til konteksten, vil analyserne af de enkelte variabler kunne variere i både omfang og længde. 2.4 METODE OG STRUKTUR Med baggrund i opgavediskussionen er dette kapitel for specialet beregnet på at fastlægge det teoretiske grundlag for specialet. I det efterfølgende analysekapitel diskuteres og analyseres empirien ledende frem til en besvarelse af den i kapitel et opstillede problemformulering. Specialets analyse er todelt, hermed forstået at der i specialets centrale analysedel foretages en analyse af først Kina herefter Indien med udgangspunkt i en diskussion og analyse af de otte variabler udledt af teorien om staters styrke. Dette har til hensigt at fastslå henholdsvis den vertikale og horisontale legitimitet for de enkelte variabler for Kina og Indien. Under analyse- og diskussionsdelen anvendes deskriptiv metode. Herefter summeres der op på legitimitetsspørgsmålet, med udgangspunkt i de otte analyserede variabler for begge lande, for hermed at lægge op til en sammenfatning og konklusion samt besvarelse af den overordnede problemformulering: Kina og Indien internt stærke eller svage stater hvorfor. Specialets sammenfatning og konklusion vil umiddelbart ikke behandle de to lande over for hinanden, hvorfor der ikke vil blive foretaget nogen endegyldig vurdering af, hvilket af de to lande der vurderes internt stærkest Specialets struktur er skitseret i Bilag to. UKLASSIFICERET 18

3 ANALYSE AF STYRKE VARIABLER FOR KINA 3.1 INDLEDNING Kapitlet vil diskutere og analyse følgende variabler; Ubetinget social kontrakt. Enighed i staten om grand issues. Statens interne suverænitet. International anerkendelse af staten. Enighed i staten om de politiske spilleregler. Ingen udelukkes i staten fra det politiske system. Staten må ikke bruges til egen vinding. Civil kontrol med militæret. Denne diskussion og analyse af ovenstående variabler skal samlet bidrage til en vurdering af den vertikale og horisontale legitimitet i staten Kina. Vurdering af legitimiteten på de otte variabler skal skabe grundlag for, isoleret set, at vurdere, hvorvidt Kina kan ses som værende enten internt stærk eller internt svag. Den samlede vurdering vil blive foretaget i kapitel fem, indeholdende analysens/diskussionens sammenfatninger for de forskellige fundne legitimiteter. Analysen i dette kapitel vil blive fulgt op i næste kapitel (kapitel fire) af en lignende analyse af Indien, analyserende samme variabler, samt efterfølgende vurdering af legitimiteten samt vurdering af Indiens interne styrke. Kriteriet for de valgte nedslagspunkter under de enkelte variabler er, at disse vurderes dimensionerende i min undersøgelse af den horisontale og vertikale legitimitet og hermed for landenes interne styrke. 3.2 UBETINGET SOCIAL KONTRAKT Denne variabel lægger jf. teorien 24 op til at se på forholdet om, hvorvidt staten opfylder befolkningens behov, fsva. den magt staten er givet af befolkningen. Mere klart formuleret: magt forpligter, og i dette tilfælde social forpligtigelse overfor befolkningen. Er denne kontrakt tilstede i dag fsva. de to lande vi beskæftiger os med? Idet der med dette speciale fokuseres på, om denne kontrakt er overholdt i nyere tid, vil det være opportunt at se på kontrakten imellem stat og befolkning, i forhold til den enorme globalisering Kina og Indien i dag gennemgår. Fokuseres der udelukkende på de forbedrede økonomiske forhold og goder, der opnås som følge af denne globalisering med heraf mindsket fokus på interne forhold, eller sørger landene for, at også eget bagland får del i og mærker denne fremgang. Det er ud fra disse forhold at den vertikale legitimitet står sin prøve i disse tider, og det er omkring dette område analysen af denne variabel vil fokuseres. 24 Jf. dette speciales kapitel 2, pkt. 2.3. s 14. UKLASSIFICERET 19

Globalisering vs. social kontrakt. Kina har, som tidligere nævnt i specialets kapitel 1, opnået en betydelig økonomisk fremgang på verdensplan samt en international anerkendelse 25 og en fremgang, som i bund og grund er skabt af den arbejdende del af befolkningen. Spørgsmålet er her, om befolkningen har fået tilsvarende ud af sit slid i den anden ende. Er noget for noget princippet opfyldt er ideen med samfundet opfyldt er kontrakt-ringen sluttet? Her ses der umiddelbart stor forskel imellem de enkelte befolkningsgrupper, hvor den billige og rigelige arbejdskraft i landdistrikterne ikke har fået samme gunstige forhold som den nye økonomiske elite i de større byer 26. Gevinsten af den økonomiske fremgang er altså her forskellig blandt befolkningen, og hermed ses den sociale kontrakt ikke opfyldt for alle. Tidligere (før 1980 erne) inden globaliseringens fremmarch var mange kinesere knyttet til det, der kaldtes danwei er 27 samt andre kollektive enheder. Denne nævnte arbejdsenhed var ud over social kontrol fra samfundet side også den enkeltes familie, og det sted man mere eller mindre var garanteret sin sociale sikkerhed. Det kan siges, at danweierne var kontrakten imellem stat og befolkning. Disse kollektive enheder, herunder danweierne, er nu forsvundet som følge af den store socio-økonomiske forandring, globaliseringen har bragt med sig. Den opfattelse af et velfærdssikkerhedsnet som var udspændt i Mao tiden 28, med social kontrakt indenfor områder som beskæftigelse, bolig, sundhed og uddannelse, er i de senere år blevet mere og mere gennemhullet, og det er i højere grad op til den enkelte at sikre sig socialt ved konkurrence. I forbindelse med dette aspekt, står den mest sårbare del af befolkningen 29 ikke særligt stærkt, hvoraf en vis skævridning i samfundet synes at opstå. Staten og ledelsen har altså mere og mere sluppet sit tag i den tidligere kontrakt med befolkningen som følge af den stigende globalisering og reformering, hvilket synes at være svært at kontrollere. Det er som om, at Kina har haft ubegrænset tillid til, at den økonomiske vækst nok skulle klare alle problemer for landet, herunder også det interne sociale aspekt. Af brud på kontrakten med befolkningen har staten blandt andet afskaffet visse kollektive goder indenfor sundhedsvæsen og uddannelse for de mest sårbare dele af befolkningen 30. Hertil kommer også den manglende institutionelle infrastruktur for den flydende befolkning 31, som efter opbrydning fra deres socialistiske institutioner, som de tidligere var en del af, ikke efterfølgende har noget velfærdssystem at falde tilbage på. Dette grundet det faktum, at staten ikke havde fokus på oprettelse af et sådant for denne gruppe af befolkningen. Det er derfor ikke overraskende at Kina er for nedadgående på HEW 32 ranglisten, hvor Kina før globalisering og reformer lå pænt indenfor norm 33. 25 Se dette speciales pkt. 3.5 26 Politica, 38. årg. Clemens Stubbe Østergaard, Kinas statslige globaliseringsstrategier: mod en kinesisk model, s. 255. 27 Clemens Stubbe Østergaard, Kinas Eksperimenter, s. 23. En danwei var den arbejdsenhed en statsansat byarbejder var ansat ved. 28 Ibid, s. 33. 29 Den fattige del af befolkningen samt befolkningen i landdistrikterne. 30 Clemens Stubbe Østergaard, Kinas Eksperimenter, s. 37 31 Den flydende befolkning er en betegnelse for den befolkning der opstod, som følge af den uofficielle lov om ret til at bryde bopælsbindingen. Herved kunne befolkningen fra landet, med henblik på arbejde, rejse væk fra de sociale enheder de var tilknyttet, men blev herved så en slags fremmedarbejdere i eget land. 32 Health Education Welfare. 33 Clemens Stubbe Østergaard, Kinas Eksperimenter, s. 38-39. UKLASSIFICERET 20

Ovenstående tyder på problemer for det kinesiske samfund og indikerer, at landet måske er på vej imod et skråplan. Til denne antagelse er det nødvendigt at se på tilstanden fra et lidt andet perspektiv. Den positive side af sagen er, at Kina som stat er klar over disse problemer, og i denne henseende også er villig til at gøre noget ved de ufavorable forhold. Dette ses iværksat ved den nye bæredygtighedspolitik 34 indført i 2004. Sammenfatning på variablens legitimitet. Variablen ubetinget social kontrakt bidrager til at belyse den vertikale legitimitet, der bør være til stede i et samfund for hermed at kunne sige noget om statens interne styrke. Fsva. Kina, og når vi ser på denne kontrakt, i forhold til den globalisering Kina har oplevet og oplever for tiden, så er der noget, der peger i retning af, at den sociale kontrakt ikke er til stede for alle dele af befolkningen. Dette ses ved et i øjeblikket manglende socialt sikkerhedsnet som globaliseringen har skabt, og hvor staten/ledelsen ikke for nuværende er i stand til at skabe en lignende social kontrakt for alle befolkningsgrupper. Dette peger på, at den ubetingede sociale kontrakt ikke i øjeblikket er til stede for hele det kinesiske samfund, og at ikke alle endnu har fået del i goderne ved globaliseringen. Med baggrund i dette kan der opsummeres, at den vertikale legitimitet på flere væsentlige områder er lav, hvilket er medvirkende til at svække staten Kina internt. 3.3 ENIGHED I STATEN OM GRAND ISSUES Denne variabel beskæftiger sig med vigtige emner der er til diskussion i staten, og som ses bindende stat og befolkning sammen 35. Er der sammenhæng imellem statens og befolkningens opfattelse af disse emner, og er der en sådan enighed om emnerne, at de ikke er medvirkende til interne konflikter i staten, vil dette kunne medvirke til en høj grad af vertikal legitimitet og hermed øge statens interne styrke. De forskellige befolkningsgruppers perception af grand issues vil desuden kunne medvirke til at sige noget om den horisontale legitimitet og efterfølgende hermed også om statens interne styrke. Umiddelbart vælges der i denne variabel både en top down samt en bottom up tilgang, idet grand issues både kan ses fra statens side samt fra befolkningens side. Grand issues. Umiddelbart kan det synes besværligt direkte at pege på, hvilke grand issues Kina måtte have. Dette ville kræve, at jeg fik indsigt i de bagvedliggende tanker, der er styrende for statens handlinger og prioriteringer. Den måde jeg har valgt at gribe tingene an på er ved at fokusere på den ideologi, Kina kendetegnes ved, samt de handlinger og de initiativer vi ser staten Kina lægge for dagen ved udfordring af ideologien. Derfor vil det være essentielt at behandle kommunismen i Kina, idet denne stadig vurderes som den grundlæggende ideologi for Kina. Et grundlæggende spørgsmål i denne sammenhæng er spørgsmålet om kommunismen overfor evt. demokrati eller demokratiske processer. Dette er et spørgsmål, som er væsentligt, idet der fra samfundets side i øjeblikket ses værende en mere udbredt villighed til at stille spørgsmål ved kommunismen end tidligere, det værende sig ikke kun for den enkelte kineser, men også hvis der ses på de interne stridigheder, som har fundet sted med hhv. Taiwan og Tibet. Dette kan være som følge af globaliseringen, som har resulteret i større oplysning af den kinesiske 34 Politica, 38. årg. Clemens Stubbe Østergaard, Kinas statslige globaliseringsstrategier: mod en kinesisk model, s. 259. 35 Jf. dette speciales kapitel 2, pkt. 2.3. s 15-16. UKLASSIFICERET 21