Institut for Mekanik og Produktion Fibigerstræde 16 DK - 9220 Aalborg Telefon 96 35 80 80 Titel: Kommunikation mellem byggeriets parter i udførelsesfasen Tema: Kandidatspeciale Projektperiode: BL4, forårssemester 2011 Studerende: Else Marie Boye Andersen Maja Rørbæk Nielsen Vejleder: Erik Bejder Sidetal: Hovedrapport: 128 sider Samlet: 229 sider Oplagstal: 4 eksemplarer Appendiks og Bilag Appendiks: A - W Bilag: 1-10 Afsluttet 31. Maj 2011 Else Marie Boye Andersen Maja Rørbæk Nielsen Synopsis: Nærværende speciale tager sit udgangspunkt i en problematiserende beskrivelse, der sætter fokus på de virkninger, som følge af uhensigtsmæssig kommunikation i byggebranchen. Denne beskrivelse leder frem til den initierende problemstilling Hvilke årsager er der til uhensigtsmæssig kommunikation i byggebranchens udførelsesfase. Denne problemstilling er udgangspunktet for en længere analyse, hvor der med fokus på Byggeprocessen, Byggeledelse, Uddannelse og kompetencer samt Traditioner og kultur, udledes årsager til en uhensigtsmæssig kommunikation. Resultatet er et problemtræ med årsager og virkninger i forhold til uhensigtsmæssig kommunikation. I en interviewrunde med 13 respondenter fordelt på branchens parter: bygherre, rådgiver, tilsyn og entreprenør, testes årsagerne mod parternes erfaringer. Respondenternes svar leder ikke til en falsicering af problemanalysens udledte årsager, hvorfor problemtræet justeres inden der udarbejdes en målanalyse. På baggrund af analysen, interviewrunden samt relevant teori i forhold til analysens konklusioner, udvælges emnerne Projektgennemgang, Opstartsworkshop samt Efteruddannelse som de emner løsningsforslagene skal koncentreres omkring. Løsningsforslagene beskrives med det formål at berøre, de punkter analysen viser som vigtige for at opnå en konstruktiv og naturlig kommunikation i udførelsesfasen. Endelig laves en samlet konklusion for specialet, som leder over i en perspektivering. Denne sætter fokus på, hvilke områder specialet ikke har været omkring, men som har vist sig relevante for emnet.
Forord Dette speciale er udarbejdet i foråret 2011 af Else Marie Boye Andersen og Maja Rørbæk Nielsen. Rapporten er et resultat af det sidste semester, BL4, på kandidaten i Byggeledelse ved Institut for Mekanik og Produktion, Aalborg Universitet. Specialets hovedrapport er bygget over to dele. Første del er en analyse, der tager udgangspunkt i en problematiserende beskrivelse, der giver udtryk for en række virkninger af uhensigtsmæssig kommunikation i byggebranchens udførelsesfase. Med afsæt i denne beskrivelse udledes igennem en problemanalyse en række årsager til uhensigtsmæssig kommunikation. Årsagerne testes i forhold til erfaring hos parter i branchen. I anden del fokuseres på løsningsforslag til forbedring af kommunikationen i udførelsesfasen. Gennem specialet refereres der ofte til byggebranchen, som en fælles betegnelse for byggeog anlægsbranchen. Specialet består af en Hovedrapport, Appendiks og Bilag. Appendiks er supplerende kapitler eller materiale udført af projektgruppen, hvorimod Bilagene er andet relevant materiale som eksempelvis mailkorrespondance. Hovedrapportens kapitler har en arabisk nummerering, hvorimod Appendiks er nummereret med store bogstaver begyndende fra A og ndes bagerst i rapporten. Bilagene er nummereret fra 1-10 og ndes på vedlagte Bilagscd. I denne udgave af rapporten er Appendiks I til T ikke at nde. Dette skyldes, at disse appendiks indeholder referater fra interview og som vi af hensyn til respondenterne ikke oentliggører. Det samme gælder bilagene 1-10, der indeholder materiale, der ikke kan oentliggøres. Kildehenvisningerne er angivet i rkantede klammer efter Harvard-metoden, med forfatter og udgivelsesåret, eksempelvis [Mikkelsen og Riis, 2007]. Benyttes der ere forskellige kilder med samme forfatter og årstal, dierentieres der mellem henvisningerne med små bogstaver placeret efter udgivelsesåret fortløbende fra a. Kilderne ndes i alfabetisk rækkefølge i litteraturlisten bagerst i rapporten. Ved gurer er der kildeangivelser, medmindre de er udarbejdet af projektgruppen. Vi vil begge rette en stor tak til alle respondenter, der har brugt tid på at hjælpe os med at teste problemanalysens årsager og komme med råd til løsningsforslag. Takken er derfor rettet mod: Jens Kristian Mikkelsen - Jakobsen og Blindkilde A/S, Arne Rasmussen - Hasserisgaard Ingeniørkontor Aps, Mads Andreasen, Jesper Bjerre, Bo Nielsen og Per Holm Helgesen - Arkil A/S, Steen Boysen og René Bo Amini - Vestas Building Department, Bjarne Dupont og Hans Garset - Rambøll A/S, Henrik Broen - Vejdirektoratet/ Rambøll A/S, Thomas Christensen - Cowi A/S samt Tommy Kragballe - Teknisk forvaltning v/ Aalborg Universitet. Else Marie Boye Andersen Maja Rørbæk Nielsen v
Abstract This is a short master's thesis concerning communication in the construction industry. The subject is inspired by two internships passed in the autumn of 2010, where the communication was identied as an area for improvement. In addition to that, the construction industry has been criticized for a low development regarding productivity and eectivity in the past years. Dierent reports describe a bad communication and misunderstandings as a part of the reason. Initially the thesis is based on a initiating problem: What are the reasons for an inappropriate communication among the participants in the construction execution phase? Four focus areas have been analyzed - The construction process, construction management, education and qualications and also culture and traditions. This has led to an identication of dierent reasons for an inappropriate communication within the four focus areas. The reasons have been assembled in a problem tree, which illustrates the connection between the reasons and the problem regarding inappropriate communication. In order to get a practical view, 12 qualitative research interviews were made based on the result of the analysis. People from the cotncrator, advisors and buildings owner were interviewed to get a broad perspective of opinions from the construction industry. This led to adjustments of the problem tree and functioned as inspiration for the solutions. Which solutions can contribute to a constructive and still natural communication in the execution phase? Communication is a huge part of the daily work where the focus on communication should not appear as a limitation for people involved. Many things are dened in the beginning of the execution phase, which also applies for the communication. Therefore it is important to start focusing on the communication already from the beginning and prioritizing the dialog throughout the execution phase. The construction industry is characterized as conservative, where the culture inuences on the communication and the way to communicate. A complete solution will depend on many parameters, which is why this thesis brings suggestions to solutions within three subjects. Project review This must be a priority in the beginning of the execution phase, because many problems can be prevented with a thorough project review. Therefore it is suggested to expand the project review to become more than one formal meeting. Workshops It is suggested to hold two workshops in the beginning of the execution phase, that can make a foundation for a good communication and cooperation. vii
Kandidatspeciale - Forår 2011 Abstract Training This is a more individual solution, but dierent courses are relevant in the construction industry. There are focus on meetings and how these can be more ecient and then how leaders can be more aware of dierent aspects of communication which can help in their daily work. The three solutions are suggested because they in dierent ways contribute to the communication between the involved participants in the execution phase. Thereby it should be possible to get a more constructive communication, which can aect the productivity and eectivity in the construction industry positively. viii
Indholdsfortegnelse Forord Abstract Bilagsliste v vii xiii Kapitel 1 Baggrund - Indledning 1 1.1 Produktivitet.................................... 2 1.2 Eektivitet..................................... 3 Kapitel 2 Metode 5 2.1 Videnskabsteori................................... 5 2.2 Overordnet metode (LFA)............................. 6 2.2.1 Analyse................................... 7 2.2.2 Specialets produkt - løsningsforslag.................... 10 2.3 Kilde- og metodekritik............................... 11 I Analyse 13 Kapitel 3 Virkninger af uhensigtsmæssig kommunikation - Problematiserende beskrivelse 15 3.1 Problemstillinger ved kommunikation....................... 15 3.2 Afgrænsning..................................... 18 Kapitel 4 Partsanalyse 21 4.1 Beskrivelse af parter og ledende roller...................... 22 4.2 Informationer i udførelsesfasen.......................... 26 4.3 Diskussion...................................... 26 Kapitel 5 Kommunikationsteori 29 5.1 Denitioner af kommunikation........................... 29 5.2 Modeller for kommunikationsprocessen...................... 30 5.3 Specialets anskuelse af kommunikation...................... 33 Kapitel 6 Problemanalyse 35 6.1 Byggeprocessen................................... 37 6.2 Byggeledelse..................................... 42 6.3 Uddannelse og kompetencer............................ 45 6.4 Traditioner og kultur i byggebranchen...................... 48 6.5 Resultat af problemanalysen............................ 55 ix
Kandidatspeciale - Forår 2011 Indholdsfortegnelse Kapitel 7 Inddragelse af branchens parter - Dataindsamling 59 7.1 Interviewenes respondenter............................ 59 7.2 Interviewenes opbygning.............................. 59 Kapitel 8 Interviewrunde - Databehandling 63 8.1 Byggeprocessen................................... 63 8.2 Byggeledelse..................................... 65 8.3 Uddannelse og kompetencer............................ 67 8.4 Traditioner og kultur i byggebranchen...................... 68 8.5 Resultat af interviewrunden............................ 71 8.6 Diskussion...................................... 73 Kapitel 9 Målanalyse 77 9.1 Revideret problemtræ............................... 77 9.2 Måltræ........................................ 78 9.3 Specialebeskrivelse................................. 79 II Specialets produkt - løsningsforslag 81 Kapitel 10 Branchens tiltag 83 Kapitel 11 Baggrund for løsningsforslag 87 11.1 Model for transaktionsanalyse........................... 88 11.2 Ansvar........................................ 90 11.3 Løsninger og modeller for kommunikationsprocessen.............. 91 Kapitel 12 Løsningsforslag 93 12.1 Valg af løsningsforslag............................... 93 12.2 Denition af forslag................................. 94 12.3 Projektgennemgang................................ 95 12.4 Indledende workshops............................... 99 12.5 Efteruddannelse................................... 108 12.6 Løsningsforslag og Leavitt............................. 112 Kapitel 13 Konklusion 115 Kapitel 14 Perspektivering 117 Litteratur 121 IIIAppendiks 129 Appendiks A Parter og ledende roller Appendiks B Parternes informationsbehov i udførelsesfasen x
Byggeledelse - 4. semester Appendiks C Branchens uddannelser Appendiks D Tiltag og trends i byggebranchen Appendiks E Samtale - Construction College Aalborg Appendiks F Plan for gennemførte interviews Appendiks G Følgebrev Appendiks H Spørgeguide til kvalitative forskningsinterview Appendiks I Appendiks J Mads Andreasen Jens Kristian Mikkelsen Appendiks K Arne Rasmussen Appendiks L Jesper B. Bjerre Appendiks M Bo Nielsen Appendiks N Steen Boysen Appendiks O Per Holm Helgesen Appendiks P Hans Garset og Bjarne Dupont Appendiks Q René Bo Amini Appendiks R Henrik Broen Appendiks S Thomas Christensen Appendiks T Tommy Kragballe Appendiks U Opsummering: Respondenternes løsningsforslag Appendiks V Opstartsworkshops - mødetype Appendiks W NLP - Neuro Lingvistisk Programmering xi
Bilagsliste Følgende Bilag ndes i mappen Bilag på bilagscden, som angivet i forordet. Bilag 1 - Praktikrapport - Bygherre Bilag 2 - Praktikrapport - Entreprenør Bilag 3 - Stillingsopslag vedr. job som byggeleder hos entreprenørrmaet Ole Sommer A/S Bilag 4 - Stillingsopslag vedr. job som byggeleder hos rådgiverrmaer Moe & Brødsgaard Bilag 5 - Stillingsopslag vedr. job som byggeleder hos E. Pihl & søn A/S Bilag 6 - Stillingsopslag vedr. job som byggeleder hos Arkitektgruppen Bilag 7 - Mailkorrespondance m. Kirsten Lagren v/ arkitektskolen i Århus Bilag 8 - Mailkorrespondance m. Poul Kring Jakobsen v/ Ingeniørhøjskolen i Århus (IHA) Bilag 9 - Mailkorrespondance m. studievejleder Bjarne Sørensen v/ University College Nordjylland Bilag 10 - Oplæg til en kursusrække som kan indgå i byggeprocessen for lavenergibyggeri - Udarbejdet af Gitte Visborg Pedersen v/ Construction College Aalborg xiii
Kapitel 1 Baggrund - Indledning Interessen for kommunikation i byggebranchen opstod i forbindelse med to praktikperioder i efteråret 2010 som en del af kandidatuddannelsen i Byggeledelse ved Aalborg Universitet. Praktikperioderne er foregået hos henholdsvis en bygherre og anlægsentreprenør, jf. Bilag 1 og 2. Begge praktikophold har været i forbindelse med udførelsesfaserne på forskellige projekter inden for anlæg, nybyggeri, ombygning og vedligeholdelse. Som en del af organisationen har vi i praktikopholdende opnået et kendskab til blandt andet de kommunikationsmekanismer, der er til stede og den måde, hvorpå der kommunikeres både internt og eksternt i udførelsesfasens projektorganisation. Kommunikationen var i praktikopholdene en meget stor og vigtig del af dagligdagen på såvel bygge- som anlægsprojekter, med blandt andet møder, koordinering, planlægning og diskussioner. Den store andel af kommunikation på projekterne har i praktikopholdet vist sig at være både hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig. Dette skyldes at kvaliteten af kommunikationen mellem parterne er identiceret som en væsentlig faktor for et godt slutresultat. Dette er både set i forhold til byggeresultatet men også de sociale relationer, der opbygges i byggeprocessen. Der er således gjort nogle observationer gennem praktikperioderne, der gør emnet relevant i forhold til videre fordybelse. Foruden vores interesse for emnet er der en række aspekter, der gør kommunikation relevant i forhold til byggeprocessen ved eksempelvis reducering af fejl og mangler samt en forbedring af eektivitet og produktivitet. Kommunikation er et grundlæggende element for at gennemføre et projekt eektivt og samarbejde med parterne i byggebranchen. Meget afhænger af kommunikationen, hvorfor der også hurtigt kan ske misforståelser. Således er kommunikationen gentagne gange blevet betragtet som årsagen til fejl og mangler i byggeriet. I Juni 2007 udkom en rapport fra Byggeriets Evaluerings Center [2007], hvor dårlig og svigtende kommunikation blev nævnt som en af årsagerne til fejl i byggeriet. Entreprenørernes vurdering er i denne rapport, at 9 % af fejl og mangler kan tilskrives misforståelser/dårlig kommunikation, [Byggeriets Evaluerings Center, 2007]. Som beskrevet ovenfor optager kommunikationen meget tid i hverdagen. Op mod 85 % af en projektleders tid anvendes på kommunikation [Wierzbicki og Uzdavinis, 2003], hvorfor emnet også er relevant i forhold til eektivitet og produktivitet. Der har i byggebranchen de senere år været fokus på både eektivitet og produktivitet og hvordan disse forbedres, [BAT-kartellet, 2010] og [Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2009]. Begreberne produktivitet og eektivitet er kort beskrevet i det følgende, hvor deres relevans i forhold til kommunikation mellem byggeriets parter ligeledes beskrives. 1
6.4 Engagement og holdninger til kvalitetsstyring Kapitel 1. Baggrund Kandidatspeciale For at kvalitetssikring - Forår 2011 kan indføres og blive et effektivt værktøj, er det-vigtigt Indledning at der er en positiv holdning til kvalitetssikring, så virksomheder og medarbejdere engageres i systemet. 1.1 Produktivitet Produktivitet I byggebranchen er et udtryk er denne for, hvor positive stor enholdning produktion, ikke deraltid kan fremstilles stede. Ifølge pr. tidsperiode Ingeniøren [e] med (2004) en given bremser indsats deaf små produktionsfaktorer og mellemstore[olsen entreprenører og Wandahl, fornyelse 2008]. i byggeriet og anser kvalitetssikringerfor således overflødigt en blanding bureaukrati af et fysisk, uden teknisk relation og økonomisk til virkeligheden. begreb, der fortæller, Hovedparten af Produktivitet hvor de entreprenører, meget der kommer der udarbejder af en given påindsats renoveringen af ressourcer. af Skelagergårdene, Indirekte viser produktiviteten tilhører gruppen af byggeriets evne til at skabe gode og billige bygninger. [Byggepolitisk Task Force, 2000] små og mellemstore entreprenører. Dette indikerer, at holdningsbearbejdelse kan være Produktiviteten påvirkes af mange faktorer, hvorfor der er ere måder at beregne produktiviteten relevant på. for Dette Skelagergårdene. kan komplicere diverse sammenligninger, hvis der ikke er en klar denition af beregningen. Produktionen kan være svær at denere, da ikke alle emner kan måles ved en fælles regneenhed. Dernæst er indsatsen sammensat af forskellige faktorer, såsom arbejdskraft, Effektivitet maskiner, materialer i byggebranchen o.l. Arbejdskraftsproduktiviteten er et meget almindelig produktivitetsbegreb, der viser forholdet mellem værditilvækst (eksklusiv maskiner) og indsatsen afbyggebranchen arbejdskraft, [Byggeriets kendt Evalueringscenter, for at være konservativ, 2008]. Betragtes og fornyelse arbejdskraftproduktiviteten, og effektiviseringer er ikke gur noget 1.1, man er det oftest tydeligt, forbinder at produktiviteten med byggevirksomheder. i bygge- og anlægsbranchen Produktivitetsudviklingen ikke er steget i forskellige brancher takt somiandre Danmark brancher kani ses Danmark. på figur 6.3 samme. 400 350 300 250 200 150 100 Industri Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Økonomien i alt 50 0 1966 1970 1974 1978 1982 1986 1990 1994 1998 2002 2006 Figur 6.3 Produktivitetsudviklingen i forskellige erhvervsøkonomiske sektorer. (Olsen og Figur 1.1: Udviklingen i arbejdskraftproduktivitet med år 1966 som indeks 100, [Statistikbanken, Wandahl 2011]. 2008) 44 Tallene dækker over de udførende virksomheders produktivitet, hvilket inkluderer entreprenører og håndværksmestre. Derimod er der ikke taget højde for rådgiveres, forhandleres og leverandørers produktivitet. I den sammenhæng kan det diskuteres, hvorvidt andre brancher påvirker de udførendes produktivitet gennem blandt andet bygbarheden i projektmaterialet eller udformningen af systemløsninger af byggevarer. [Byggeriets Evalueringscenter, 2008] En rapport fra Byggeriets Evalueringscenter [2008] er udarbejdet som resultat af en analyse af produktiviteten ved 744 entrepriser i Danmark. Denne viser, at der trods ensartede entrepriser er, stor spredning på produktivitet. Variationen kan henføres til forskelle i forbruget af kapital for en fjerdedel af entrepriserne. Dernæst nævnes den generelle kvalitet af projektmaterialet og måden hvorpå byggeprocessen organiseres og styres som forhold, der 2
1.2. Eektivitet Byggeledelse - 4. semester har afgørende indydelse på produktiviteten. [Byggeriets Evalueringscenter, 2008] Såfremt produktiviteten for de mindst produktive entrepriser hæves (den laveste femtedel) til det gennemsnitlige niveau, viser analysen, at dette vil medføre produktivitetsstigninger på 5-10 % [Byggeriets Evalueringscenter, 2008]. I den forbindelse har Byggepolitisk Task Force [2000] tidlige beregnet, at en produktivitetsstigning på 10 % i byggeriet, vil medføre en øget velstand på 6,5 mia. kr. [Byggepolitisk Task Force, 2000]. Potentialet synes således stort, hvis produktiviteten i byggeriet kan øges. En forudsætning for at kunne ændre produktiviteten er at forstå de forhold, der ligger til grund for denne. For at lede en byggeproces skal der ske et samspil mellem forskellige parter, hvor kommunikationen anses som en del af dette. Kommunikationen kan derfor betragtes som en del af det at styre en byggeproces og eftersom styringen af byggeprocessen som omtalt nævnes som værende et forhold, der har afgørende indydelse på produktiviteten, er kommunikation således en forudsætning for forbedringer af produktiviteten. Produktivitet og eektivitet er sammenhængende, hvor nogle betragter produktivitet som et udtryk for eektivitet, [Byggeriets Evalueringscenter, 2008]. Hvor produktivitet handler om at skabe værdi, er eektivitet et begreb, der udtrykker, hvor meget der er opnået i forhold til en opstillet standard eller et fastlagt mål. Eektiviteten kan således være medvirkende til en øget produktivitet. 1.2 Eektivitet Figur 1.2 illustrerer eektiviteten, hvor den totale eektivitet er vist som bestående af indre og ydre eektivitet. Den indre eektivitet er et udtryk for det at lave tingene rigtigt i projektorganisationen. Dette kan være et konkret stykke tømrerarbejde, der skal udføres korrekt i overensstemmelse med specikationerne uden unødigt spild. Den ydre eektivitet derimod beskriver, hvorvidt det specicerede er i overensstemmelse med interessenternes behov, hvor bygherren, brugere og øvrige relevante interessenter får deres ønsker og behov opfyldt. Den ydre eektivitet er således et udtryk for at lave de rigtige ting. Den totale eektivitet handler derfor om, at lave de rigtige ting rigtigt. 3
Kandidatspeciale - Forår 2011 Kapitel 1. Baggrund - Indledning Interessenternes behov Lave de rigtige ting Ydre effektivitet Specifikationer Total effektivitet Lave tingene rigtigt Indre effektivitet Ressourceforbrug Figur 1.2: Indre og ydre eektivitet, [Olsen og Bejder, 2007]. Et projekt kan sagtens have en god indre eektivitet, men samtidig have en dårlig ydre eektivitet og omvendt. Indbyrdes kommunikation er således en forudsætning for eektiviteten, hvorfor det er vigtigt at have fokus på kommunikationen, såfremt eektiviteten ønskes forbedret. Således skal alle parter have den samme opfattelse af, hvad der er et godt eller dårligt byggeri. [Ussing, 2010] På baggrund af ovenstående er det derfor i specialet valgt at fokusere på emnet kommunikation mellem byggeriets parter i udførelsesfasen. I forhold til eektivitetsbegrebet, vil specialet således koncentreres omkring den indre eektivitet. I den forbindelse vil der i projektet blive arbejdet frem mod at sandsynliggøre nogle årsager til uhensigtsmæssig kommunikation. 4
Kapitel 2 Metode Dette kapitel har til formål at skabe overblik over specialets opbygning og de metoder, der er anvendt. Inden der redegøres for de metoder, der er benyttet, sættes specialet ind i et videnskabsteoretisk perspektiv. Herefter beskrives den overordnede metode LFA, der er benyttet gennem hele specialet. Der tages udgangspunkt i specialets overordnede afsnit, set i forhold til LFAproceduren, hvor det beskrives, hvilke metoder og fremgangsmåder der er benyttet. Endeligt vurderes metoder og kilder, idet specialets overordnede validitet og reliabilitet vurderes, især med fokus på de kvalitative forskningsinterview. 2.1 Videnskabsteori I videnskabsteorien skelnes der typisk mellem naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora, hvor hver videnskab beskriver sin del af videnskaben ud fra forskellige metoder. [Føllesdal et al., 1999] I følge Føllesdal et al. [1999] kan én metode anvendes på alle videnskaber, hvilket er den hypotetisk-deduktive metode, som ellers oftest sættes i forbindelse med naturvidenskaben. Da vi i specialet ønsker at lave en analyse med fokus på at sandsynliggøre årsager til uhensigtsmæssig kommunikation, benyttes trods emnets samfundsvidenskabelige tilhørsforhold, den hypotetisk-deduktive metode til at udlede og teste årsager/konsekvenser. Metoden går ud på at betragte vores meninger som hypoteser, hvoraf vi udleder (deducere) konsekvenser, som afprøves ved empiri. [Føllesdal et al., 1999] Selvom hypoteserne ikke umiddelbart fremstår tydeligt, er hypoteserne i specialet repræsenteret ved de meninger og holdninger, der kommer til udtryk i kapitel 1. Ud fra disse meninger/ hypoteser deduceres nogle konsekvenser, hvilket er de årsager til uhensigtsmæssig kommunikation, der sandsynliggøres i specialet. Disse årsager testes herefter i forhold til den erfaring branchens parter har. Herigennem kan hypoteser/meninger og konsekvenser/årsager testes. En anden metode inden for videnskabsteorien er den hermeneutiske metode, som anvendes i samfundsvidenskab og humaniora. Denne metode prøver i modsætning til den naturvidenskabelige metode at forstå problemstillinger. Hermeneutik er dermed et studie af, hvad forståelse er og hvordan der metodisk arbejdes for at opnå forståelse. Metoden er derfor anvendelig for at forstå, hvad der ligger til grund for og påvirker menneskelige handlinger. Den hermeneutiske metode, er således stadig den hypotetisk-deduktive metode, men på et meningsfyldt materiale som eksempelvis handlinger, holdninger og sociale institutioner. [Føllesdal et al., 1999] 5
Kandidatspeciale - Forår 2011 Kapitel 2. Metode Denne metode anvendes derfor i den del af specialet, hvor branchens parter inddrages gennem en række kvalitative forskningsinterview. I de kvalitative interview forsøger vi herved at forstå betydningen af de holdninger, vi støder på hos respondenterne, hvorimod vi i den indledende del har efterstræbt at deducere årsagerne til problemstillingen uhensigtsmæssig kommunikation. Ved at benytte såvel den hypotetisk deduktive metode og hermeneutik i specialet, anvendes således en teknisk-samfundsvidenskabelig metode. 2.2 Overordnet metode (LFA) Da analysefasen bliver dominerende i hele specialet, har vi valgt en overordnet metode, der har fokus på analyse. Med denne begrundelse er metoden Logical Framework Approach (LFA) valgt. LFA er et systematisk og procesorienteret planlægningsværktøj, der systematisk betragter nøgleelementerne i et projekt frem mod at opfylde dets mål. Proceduren som LFA-metoden bygger på, kan inddeles i en række faser, hvis rækkefølge afhænger af specialets formål, [Olsen og Bejder, 2007] og [Vagnby, 2000]. LFA-metodens hovedtræk ses i gur 2.1, hvor dette speciale grundet en tidsmæssig begrænsning bevæger sig inden for den indrammede del af proceduren. Figur 2.1: LFA-metodens hovedtræk, med specialets område indrammet, [Olsen og Bejder, 2007]. I løbet af specialet benyttes i mindre omfang, viden fra observationer udført i de foregående praktikophold. Observationer Observationerne er ikke gjort, med det formål at anvende resultaterne i dette speciale, men for at lære processerne at kende i praktikforløbet. Selvom dette er tilfældet, har observationerne nogle metodiske karakteristika, der gør os i stand til at anvende observationerne som inspiration i specialet. Observationerne er medtaget, da de har givet nogle umiddelbare og værdifulde informationer omkring byggeprocessen. Idet vi i praktikopholdene var en del af forskellige projektorganisationer, betragtes observationerne som feltobservationer, hvor vi var deltagende observatører, 6
2.2.1. Analyse Byggeledelse - 4. semester [Harboe, 2001]. De observerede informationer er tendenser og måder at gøre tingene på i udførelsesfasen, hvorfor de betragtes som kvalitative. Observationerne er ustrukturerede, da det ikke på forhånd var fastlagt, hvilke fænomener der skulle observeres. Da feltobservationerne er udført med deltagende observatør, har der uundgåeligt været en gensidig påvirkning af miljøet og os som observatører, hvilket betegnes Rosentahlereekten efter sociologen Robert Rosentahl, [Harboe, 2001]. Vi betragter derfor ikke os selv som objektive observatører og er bevidste omkring Rosentahlereekten, hvorfor observationerne benyttes med forbehold. 2.2.1 Analyse Den første del af rapporten er en overordnet analyse, der giver specialet et grundlag af forudsætninger for at komme med forslag til forbedringer i forhold til kommunikation. Samtidig er analysen et redskab til at få deneret specialets problemområde og målsætning. Analysefasen, kan i LFA nedbrydes i elementer jf. gur 2.2. Inddragelse er branchens parter er ikke en del af LFA-proceduren, men er medtaget i specialet for et få en praktisk vinkel på det teoretiske opnåede resultat i problemanalysen. Dette er markeret med rødt i gur 2.2 Figur 2.2: LFA-metodens elementer i analysefasen, frit efter [Olsen og Bejder, 2007]. Problemanalysen og branchens parter bidrager derfor samlet til målanalysen. Problematiserende beskrivelse Analysen tager sit afsæt i en problematiserende beskrivelse, der gennem artikler og rapporter udgivet af branchens organisationer sætter fokus på de virkninger, som uhensigtsmæssig kommunikation kan medføre. Partsanalyse Der udføres en partsanalyse, der tager udgangspunkt i en beskrivelse af branchens parter: Bygherre, Rådgiver, Entreprenør og tredjeparter samt en beskrivelse af udførelsesfasens ledende roller. Beskrivelsen anvendes til at identicere indbyrdes relationer og informationsbehov. Samtidig bruges de separate beskrivelser af parterne samt ledende roller til at vurdere, hvorvidt de ledende roller i udførelsesfasen er afhængige af parternes tilhørsforhold. Problemanalyse I problemanalysen undersøges, hvorfor virkningerne beskrevet i den problematiserende beskrivelse er til stede. Herved sandsynliggøres årsagerne til uhensigtsmæssig kommunikation. I LFA-proceduren er det med udgangspunkt i den problematiserende beskrivelse at nøgleproblemet identiceres. Specialets udgangspunkt har dog været nøgleproblemet i sig selv, hvorfor det allerede fra specialets start har været fastlagt. 7
Kandidatspeciale - Forår 2011 Kapitel 2. Metode Som et resultat af problemanalysen kan nøgleproblemets årsager og virkninger organiseres i et problemtræ, hvor årsager og virkninger er opskrevet i en sammenhæng som årsagsvirkningskæder. Princippet ses i gur 2.3. Figur 2.3: Problemtræ med nøgleproblem, årsager og virkninger, også kaldet et årsagsvirkningsdiagram. [Vagnby, 2000] Problemanalysen kan ideelt set udarbejdes på en workshop, hvor de primære parter er til stede og kan diskutere forskellige problemstillinger, [Olsen og Bejder, 2007]. I specialet udarbejdes problemtræet dog i første omgang udelukkende ud fra den problematiserende beskrivelse (virkninger) og den udarbejdede problemanalyse (årsager). Inddragelse af branchens parter - interviewrunde Udførelsesfasens parter inddrages i en større interviewrunde efter problemanalysens afslutning. Branchens parter inddrages med det formål at teste problemanalysens årsager. Interviewene afsluttes med en præsentation og diskussion af problemtræet og de identicerede årsager. Interviews Til interviewrunden anvendes en kvalitativ interviewmetode til test af årsager. En kvalitativ metode indsamler blødedata, der ikke kan måles og laves statistik på, [Harboe, 2001]. Dette er relevant i forhold til de interview, der udføres i specialet, fordi datamaterialet er holdninger og meninger til kommunikation, der skal medvirke til specialets konklusioner. Interviewene udføres på baggrund af en spørgeguide, der tager afsæt i skalaerne i gur 2.4 og 2.5. Det røde mærke viser, hvorpå skalaen interviewene bender sig. 8