Personlighedspsykologi August 2015 Jesper Dammeyer
Dagens plan Lidt generelt om personligheden Personlighedstræk Psykoanalyse
Personlighed Et centralt begreb i psykologien Personlighed Selv Subjektivitet Identitet
Hvordan kan man være den samme person over længere tid? Hvorfor er individer forskellige? Hvorfor er de genkendelige ud fra deres adfærd, tanker og følelser? Hvorfor er nogle ting vigtige for én person, men uvæsentlige for en anden?
Der er ikke enighed om, hvad personligheden er eller om den overhovedet findes. Har en hund en personlighed?
Naturvidenskabelig /positivistisk Mål: Styre, forklare, forudsige Humanvidenskabelig/hermeneutisk Mål: Forstå, finde mening og bevidstgøre Kritisksamfundsvidenskabelig Mål: Begribe, forandre, udvikle
Personlighedspsykologiske positioner: Naturvidenskabel ig/positivistisk/te knisk Rationel Trækteori Humanvidenskabe lig/ Fænomenologisk/ Hermeneutiske Kritisk Samfundsvidensk abelig Kognitive teorier Socialkonstruktionisme poststrukturalisme, kritisk psykologi Humanisme, eksistentialisme Psykoanalyse
Nogle centrale begreber Indre - ydre Determinisme indeterminisme Fri vilje og personlig agency eller ydre/andetstyret Historicitet/udvikling eller ikke
Psykoanalyse (Freud) Psykodynamiske teorier ego-psykologi, selvpsykologi mv. Trækpsykologi Kognitiv teori Humanisme/Eksistentialisme Narrativ/Kritisk m.fl. 1900 1950 2000
Træk og personlighed
Træk: Mønstre af følelsesmæssige, kognitive og adfærdsmæssige tendenser. Trækkene er fælles for alle mennesker, men varierer i styrke fra person til person.
De fire temperamenter Hippokrates (ca. 460-370 fvt.) skelnede mellem fire temperamenter: den melankolske type (pessimistisk, trist) den flegmatiske (sindig, rolig) den koleriske (opfarende, irritabel) den sangvinske type (munter og optimistisk). Forårsaget af en bestemt blanding af de fire legemsvæsker blod, sort galde, gul galde og slim. Til hver legemsvæske svarede et af de fire kosmiske elementer luft, jord, ild og vand.
Den videnskabelige trækpsykologi I 1930-erne starter interessen for alvor for videnskabelige undersøgelser af træk. Den leksikale hypotese: Sproget afspejler personlighedstrækkene.
I de følgende årtier arbejdede flere videre med at finde strukturer/system i trækkene. Datidens empiriske metoder var begrænset til papir, blyant og regnestok.
Fra slutningen af 1980-erne har man været enige om 5 store træk.
Neuroticisme: Følelsesmæssig stabilitet. Personer som scorer lavt er rolige, afbalancerede, afslappede og i stand til at håndtere belastede situationer uden at blive usikre.
Ekstroversion: Personer som scorer højt er sociale, aktive og snakkesaglige. De kan ofte lide spænding og er energiske og optimistiske. Sælgere er protypen på en ekstrovert person.
Åbenhed: Personer som scorer højt har en aktiv fantasi, er opmærksomme på indre følelser, har lyst til variation, er intellektuelt nysgerrige og har en selvstændig dømmekraft.
Venlighed: Scorer man højt på Venlighed, er man typisk altruistisk og tror på og føler med andre mennesker. Scorer man modsat lavt, vil man typisk være egoistisk, skeptisk overfor andre og søge konkurrence snarere end samarbejde.
Samvittighedsfuldhed: En person som scorer højt på Samvittighedsfuldhed er målrettet, viljestærk og beslutsom.
I de sidste 20 år er flere tusinde artikler som bruger og undersøger fem-faktormodellen blevet publiceret. Tidens naturvidenskabelige orientering i psykologien har været med til at styrke interessen for trækteorien.
Hvordan måles de fem træk?
BFI Test for personlighedstræk 1. Jeg ser mig selv som en der snakker meget Meget uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Meget enig 2. Jeg ser mig selv som en der har en tendens til at finde fejl ved andre Meget uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Meget enig 3. Jeg ser mig selv som en der gør et grundigt stykke arbejde Meget uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Meget enig
Korrelation 1, -1 perfekt sammenhæng 0 ingen sammenhæng
Eksempel: Korrelation Co-variationer Faktorer Afgrænsningen af faktorer
Svarene på en lang række spørgsmål korreleres med hinanden, og der opstår fem klumper af variation. Dem som er enig i Jeg ser mig selv som en der snakker meget er typisk også enig i Jeg ser mig selv som en der er social.
Kigger på hvad trækkene dækker over og giver dem et nævn. Sammenligner med en anden personlighedstest. Tester personer med fx personlighedsforstyrrelser.
Stabilitet og foranderlighed af trækkene
Trækkene er overordnet stabile, men der kan også ske ændringer.
Forskellige kulturer Man finder generelt de samme fem faktorer på tværs af alle sprog/kulturer.
Stabilitet over et livsforløb Generelt findes trækkene stabile over tid. Korrelationen over lang tid (fx 40 år) er omkring 0.2
Stabilitet gennem livet Generelt findes der konsistens i træk over tid (dvs. de er stabile) (.4-.6) Hvis der måles over mere end 4-10 år falder stabiliteten. Korrelationen over lang tid (fx 40 år) er omkring.2 Stabiliteten når et plateau ved 50-års alderen dvs. stigende stabilitet med alderen (cumulative continuity principle). Test retest viser stigende korrelation med alderen:.31 i barndom.54 i ungdomsårene.64 ved 30-årsalderen.74 ved 50-70 årsalderen 32
Men er en moderat korrelation meget? Til sammenligning er fx intelligens (IQ) en meget mere stabil egenskab gennem livet, dvs. en langt højere korrelation.
Ændringer af bestemte træk over tid Der sker en modning af trækkene med alderen. Bl.a. bliver man mere følelsesmæssig stabil og får bedre selv-kontrol med alderen.
Kan trækkene ændres Psykoterapi, særlige joberfaringer, sygdom, m.m. kan påvirke trækkene. Men ændringerne er typisk midlertidige. Fx findes ændringer hos nygifte, men efter noget tid, er de tilbage på det tidligere niveau.
Hvordan kan dette mønster af stabilitet og foranderlighed forklares?
Er det en biologisk modning/udfoldning af trækkene eller er det en interaktion med miljøet/konteksten? Der kan påvises 40-60% arvelighed af trækkene.
Biologi: Det er trækkene som får os til at føre et stabilt liv. Samfundet og vores livsførelser er tilpasset trækkene. Med andre ord, trækkene medfører stabilitet.
Miljøet: Vi har en tendens til at leve vores liv stabilt (især med alderen). Samfundets indretning får os til at leve stabilt.
Hvorfor har vi træk? Evolutionsbiologiske forklaringer på, hvorfor vi har træk. Selektion af adfærdstræk. Kan måske finde de fem træk ved alle primater. 40
Fem Faktor Teorien 41
Nu har vi undersøgt Fem Faktor Modellen og fundet, at den er solidt empirisk underbygget. Men det er bare en model for den fundne trækstruktur. Den er ikke lig med personligheden og den forklarer ikke noget i sig selv. Der kræves en teori! 42
Hvad kan træk psykologien bruges til?
Forskning blandt grupper af mennesker: God Individniveau: Dårlig 44
Den prædiktive værdi af trækkene er for svag til meningsfuldt at fx sortere jobkandidater. Det giver kun mening som model om almene karakteristika, dvs. i forskningssammenhæng. 45
Man forsøger dog alligevel.. Sammenhænge mellem træk-profil og sundhedsadfærd. Hvilken slankekur eller træningsprogram der passer til en bestemt træk-profil. Økonomisk adfærd/karriere. 46
Terapi Psykoterapi vil være interesseret i at få klienten til at acceptere de grundlæggende vilkår, som trækkene medfører. Dernæst støtte klienten i at tilpasse sig trækkene og håndtering af de eventuelt problematiske udtryk, som trækkene giver i bestemte situationer. 47
Nye forskningsområder - Afdække den biologiske base - Afdække dynamiske processer, hvordan man fx kognitivt styrer træk - Afdække mønstre i trækkenes variabilitet 48
Kritik 49
To niveauer af kritik Kritik tro med Fem Faktor Modellens og Teoriens videnskabelighed og metode. Meta -kritik fra et andet videnskabeligt perspektiv (fx sociokulturel teori). 50
Afgrænsning, udvælgelse og navngivning af træk er der stadig uenighed. Der kan opstilles andre og måske bedre modeller. FFM er blot et empirisk variation ikke det samme som at træk findes. Er den leksikale hypotese god nok? Selv-rapporterings bias? Peer reports afkræfter dog dette. 51
Bedre modeller, en seks-faktor model, er blevet fundet: HEXACO-modellen. Faktorer: Honesty-Humility (H), Emotionality (E), Extraversion (X), Agreeableness (A), Conscientiousness (C), and Openness to Experience (O). Altså en ny faktor der omhandler det er være ærlig, trofast, loyal. 52
De fem træk er for store dvs. for generelle. Ingen kausale sammenhænge men moderate korrelationer. 53
Integrerede modeller 54
McAdams Niveau 1: De fem træk Niveau 2: Værdier, holdninger, mv. Niveau 3: Narrativer, selvfortællinger
Kognitive modeller Kognitive modeller prøver at forstå, hvor trækkene indgår i motivation, følelsesmæssig regulering, coping, mv. 56
Freud 1856-1939 Læge og forskede først i neurofysiologi. Blev interesseret i hypnose (Charcot i Paris) og hysteri. Udviklede og ændrede sine teorier løbende.
Det ubevidste Ubevidste processer Decentreringen af personligheden
Topografiske model Adfærd og personligheden formes via en konstant og unik interaktion mellem konfliktende psykiske kræfter på tre niveauer: Førbevidst, bevidst og ubevidst.
Strukturelle model: Det-et Det-et (Id): Medfødt Koblet til det somatiske Et kaos, en kedel fuld af sydende effekter
Drives af lystprincippet, den umiddelbare opfyldelse af behov. Der opstår spænding når behovene ikke opfyldes fx i form af angst, ubehag. Det-et opererer via primær proces tænkning, som reducerer spændingen ved at danne et mentalt billede, fx en drøm, fantasi (forskellig fra bevidste kognitive processer).
Strukturelle model: Jeg-et Jeg-et: Balancerer drift, realitet, moral mv., bl.a. ved brug af forsvarsmekanismer. Bevidste tanker, sprog, adfærd.
Jeg-et er rytteren til hest. Kan styre hesten det meste af tiden.
Jeg-et opererer via realitets-princippet. Prøver at realisere det-ets ønsker, impulser på en realistisk og socialt accepteret måde. Reducerer spænding via sekundær proces tænkning, der søger et objekt i den virkelige verden. Opstår og dannes tidligt i barndommen.
Strukturelle model: Overjeg-et Overjeg-et (superego): Internaliserede moralske normer og idealer. Både fra samfundet og forældrene. Udvikles omkring 4 års alderen.
Interaktionen mellem det, jeg og overjeg Der er et konstant dynamisk og konfliktfyldt forhold mellem det, jeg og overvej. Den sunde personlighed har et stærkt jeg som kan håndtere og fungere trods de modsatrettede kræfter. Der skal opretholdes en balance mellem det, jeg og overjeg.