FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

Relaterede dokumenter
FÆLLESSKABER FOR ALLE

Statusevaluering Fællesskaber for Alle

FÆLLESSKABER FOR ALLE

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

Børne-, Unge- og Familieudvalget

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Budget Udvalgsmøde d. 27/2 2013

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April Sønderborg kommune.

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni Børn og Unge afdelingen

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusion på Skibet Skole

Information til Børne- og Ungdomsudvalget om børn med særlige behov i den almene folkeskole

Kompetenceprojektet Folkeskolens Fællesskaber

Indstilling. Strategisk ramme for det specialpædagogiske område. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. 27. april 2011.

Aug Kommissorium for ressourceteams

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Der mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Skolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1%

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Strategi for Folkeskole

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

Med venlig hilsen Elisabeth Sørensen (Autisme foreningen Randers) og Nete Ankerstjerne (skolebestyrelsesformand på Firkløverskolen)

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN

DIGITALISERINGSSTRATEGI

Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Sagsnr Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet

TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012

Inkluderende fællesskaber

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole

Lokal udviklingsplan for. Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj

Spor 1-Inklusionsindsatsen. Målhierarki

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af kompetenceudvikling

Trivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

1. Der delegeres et økonomisk ansvar for specialundervisning og specialtilbud til skolerne så incitamentet til at inkludere flere børn forstærkes.

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde

NOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, Skole og Klub Sagsnr Brevid

STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

Inspirationsmateriale til udvikling af det lokale forældresamarbejde set i et inklusionsperspektiv

GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD

Lokal UdviklingsPlan 2018/2019. Gl. Åby Dagtilbud

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Bilag 3 Ressourceteam på institutionsområdet

Notat. Forslag til studietur for Børn og Unge-udvalget Børn og Unge-udvalget. Den 10. juni 2014

Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Holstebro Kommunes samlede inklusionsindsats

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

Statusrapport om inklusion

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Kompetenceudviklingsstrategi Vordingborg Kommunes skolevæsen

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Strategi for inklusion. - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

NOTAT. Modtagere: Liste med modtagere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

Østskolen. 1. Skolebestyrelsen Øst, høringssvar vedr. kvalitetsl. Høring vedr. kvalitetsløft af folkeskolen

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET

Notat. Projekt: I Assens Kommune lykkes alle børn

Kommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune

Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion.

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på:

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm

Forord. Læsevejledning

Transkript:

FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er et omfattende praksisnært kompetenceudviklingsforløb målrettet det pædagogiske personale på hele 0-18 års området. Indsatsen skal sikre, at det pædagogiske personale får øgede kompetencer i forhold til pædagogiske udfordringer i distriktet. Indsatsen blev iværksat med henblik på øget inklusion på baggrund af budgetforligene 2011 og 2012. Først på skoleområdet og efterfølgende for dagtilbudsområdet og Ung i Aarhus. Inklusionsindsatsen i Fællesskaber for Alle er i tråd med visionen for inklusion af børn og unge i Aarhus Kommune på tværs af MSB og MBU: Inklusion lykkes, når alle børn og unge trives, lærer og udvikler sig, når den enkelte gavner fællesskabet, og når fællesskabet gavner den enkelte. Med Fællesskaber for Alle er der sket et generelt kompetenceløft af det pædagogiske personale og ledere i almene dagtilbud, skoler og Ung i Aarhus. Fortsat behov for kompetenceudvikling Det brede kompetenceløft er et vigtigt element i udviklingen af en mere inkluderende pædagogisk praksis i byens dagtilbud, skoler og Ung i Aarhus. Effekten af al kompetenceudvikling, og dermed også indsatserne i Fællesskaber for Alle, som det ses nedenfor, aftager over tid. Det er derfor vigtigt at kompetenceudviklingen fortsættes, så den inkluderende pædagogiske praksis til stadighed udvikles. Figur 1: Faglig inspiration ved læringsforløb og brug af denne et til tre år efter Ved læringsforløbs afslutning: I hvilken grad har du fået inspiration til egen pædagogisk praksis gennem læringsforløbet? 71 25 4 1-3 år efter læringsforløb: I hvilken grad vurderer du at, indholdet og den evt. inspiration fra læringsforløbet, er noget du bruger i din dagligdag? 21 48 27 4 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I høj/meget høj grad I nogen grad I ringe/meget ringe grad ved ikke Det er med det afsæt, at der nedenfor lægges op til en fortsættelse af Fællesskaber for Alle frem mod 2017. Fremadrettede perspektiver for inklusionsindsatsen Evalueringen peger på en række udfordringer i implementeringen af og opfølgningen på Fællesskaber for Alle. Det er essentielt, at de konkrete udfordringer imødegås, så den gennemførte og kommende kompetenceudvikling får størst muligt effekt. På den baggrund kan der identificeres fem spor, som bør udgøre stammen i den fremtidige kompetenceudvikling vedr. inklusion: 2

1. Fortsættelse af den brede kompetenceudvikling gennem praksisnære læringsforløb Den praksisnære kompetenceudvikling fungerer rigtigt godt. Det er vigtigt, at der fortsat fokuseres på, at kompetenceudviklingen når ud til en stor del af det pædagogiske personale, så den nytænkte praksis slår rod. Evalueringen viser dog et klart behov for tilførsel af konkret viden. Dette kan blandt andet ske gennem tematiserede læringsforløb. 2. Lokal kapacitetsopbygning - inklusionsvejledere Der er et synligt behov for at fastholde og udvikle den rolle, inklusionsvejlederne spiller for udvikling af en mere inkluderende pædagogisk praksis. Det er derfor vigtigt, at alle dagtilbud, skoler og Ung i Aarhus fremover har inklusionsvejledere, og at der deles viden om den gode praksis for inklusionsvejledere. 3. Forældreperspektivet Inklusion bærer helt specifikke udfordringer i forhold til forældresamarbejdet. Det er derfor vigtigt at understøtte pædagogiske medarbejdere og ledere i udviklingen af et stærkere forældresamarbejde. 4. Understøttelse af det lokale inklusionsarbejde Det lokale arbejde med at styrke de fire faglige kompetencefelter (relations-, ledelses- og didaktisk kompetence og forældreperspektivet) understøttes. 5. Større fokus på ledelsens rolle og funktion i et inklusionsperspektiv Der er behov for at understøtte udøvelsen af ledelse i forhold til inklusion, så potentialet i kompetenceudviklingen, forældresamarbejdet og den lokale kapacitetsopbygning kan udløses. Indsatserne er kompatible med det praksisnære ledelsesforløb, LOKE, der udbydes fra foråret 2015. På baggrund af tilbagemeldinger fra pædagogiske medarbejdere og ledelser er de fem spor udmøntet i en række helt konkrete indsatser i kataloget Fællesskaber for Alle 2014-2015. Indsatserne omfatter: Tværfaglige læringsforløb for medarbejdere fra dagtilbud, skoler og klubber Tematiserede læringsforløb med fagspecifikt tema, f.eks. læsevanskeligheder eller ADHD Netværk og temadage for inklusionsvejledere Månedlige temadage om facilitering af forældrefællesskaber Pædagogiske ildsjæle : Delvist frikøbte lærere og pædagoger fra dagtilbud og skoler, der med deres praksisviden skal understøtte videndeling og udvikling på 0-18 års området 3

Kompetenceudvikling en vigtig nøgle til at øge inklusionskraften Fællesskaber for Alle er en ny måde at tænke kompetenceudvikling på og hviler på antagelsen om, at den viden og erfaring, der skal til for at løfte inklusionsopgaven, i høj grad allerede er til stede blandt de professionelle. Opgaven er at få viden synliggjort, delt og nytænkt, så det pædagogiske personale oplever sig yderligt inspireret og klædt på til arbejdet med inkluderende læringsfællesskaber. I Fællesskaber for Alle har Pædagogisk Afdeling taget ansvar for projektdesign, den løbende faglige udvikling, konkret planlægning og facilitering af læringsforløb. Dagtilbud, skoler og Ung i Aarhus har ageret værter, mens det pædagogiske personale har leveret store dele af indholdet. Kompetenceudviklingen veksler mellem praksisbesøg med efterfølgende faglig refleksion samt teoretiske oplæg. Intentionen i projektet har været en balance mellem videndeling og videntilførsel, så de professionelles fagligheder blev bragt mest muligt i spil. Fællesskaber for Alle er kompatibel med øvrig kompetenceudvikling Kompetenceudviklingen i Fællesskaber for Alle hviler på fire faglige søjler: Den professionelles ledelseskompetence, relationelle kompetence, didaktiske kompetence og forældreperspektivet. Disse faglige tilgange og kompetencer er afgørende for pædagogisk arbejde og udvikling. De praksisnære læringsforløb er inspirerende og udviklende for det pædagogiske personale og understøttende for allerede igangværende indsatser, modeller og initiativer lokalt i dagtilbud, skoler og Ung i Aarhus. Målrettet og praksisnær kompetenceudvikling af 3.000 medarbejdere Det var ambitionen, at kompetenceudviklingen skulle målrettes så mange som muligt, så hurtigt som muligt med størst mulig mærkbar effekt for børnene, de unge og deres forældre. Derfor har samtlige medarbejdere i dagtilbud, skoler og Ung i Aarhus været involveret i større eller mindre grad. Samtlige medarbejdere har således fået mulighed for deltagelse i to faglige oplæg om inklusion. Det ene med fokus på individperspektivet og det andet med fokus på fællesskabs- og forældreperspektivet. Alle dagtilbud, skoler og Ung i Aarhus har været værter for kolleger på læringsforløb. De har dermed åbnet deres døre for kolleger fra hele kommunen. Gæsterne har både gennem besøg i konkret pædagogisk praksis og faglig refleksion med både værter og kolleger på læringsforløbet, fået inspiration og ny viden med tilbage til egen inkluderende praksis. Alle dagtilbud, skoler og Ung i Aarhus har i projektet fået kvalificeret en række inklusionsvejledere, der primært er trænet i at fungere som sparringspartnere og ledere af refleksions- og videndelingsprocesser for kolleger. Gennem træningsforløbet har de erhvervet sig konkret viden om inklusionsfremmende initiativer og metoder. Inklusionsvejlederne er tænkt som frontfigurer for understøttelse og innovation af lokale inkluderende miljøer. 4

Tabel 1: Deltagere i Fællesskaber for Alle: Dagtilbud Skole Ung i Aarhus Antal 2011 2012 2013 Sum pædagoger som inklusionsvejledere 60 3 63 pædagoger på læringsuge 375 565 940 dagplejepersonale på læringsforløb 100 100 pædagogiske ledere på læringsforløb 277 277 lærere som inklusionsvejledere 93 6 99 lærere på læringsuge 202 635 202 1. 039 ledere på ledelsesbesøg 190 190 pædagoger som inklusionsvejledere 50 50 pædagoger på læringsuge 40 118 25 183 pædagoger som inklusionsvejledere 9 9 pædagoger på læringsuge 43 48 91 I alt 385 1.707 940 3.041 Det bærende element i Fællesskaber for Alle er projektets læringsforløb. Som det ses nedenfor har deltagerne generelt været tilfredse med forløbene Figur 2: Deltagertilfredshed med læringsforløb 1% 3% 3% 16% 20% 40% 83% 77% 57% Dagtilbud Skoler Ung i Aarhus Tilfreds / Meget tilfreds Middel tilfreds Ikke tilfreds / Utilfreds Sideløbende med projektets gennemførelse er udviklingen i andelen af børn og unge i specialtilbud fulgt. Efter projektperioden er 99,7 % af børn i dagtilbud indskrevet i almene dagtilbud, mens 96,2 % af eleverne i den aarhusianske folkeskole modtager et alment skoletilbud. Dermed er den stigning i andel børn og unge i specialtilbud, der kunne iagttages frem mod 2011, bremset. Som noget relativt sjældent er der gennemført en evaluering et til tre år efter læringsforløbene. Dette er sket for at kortlægge en eventuel effekt på længere sigt, end hvad der sædvanligvis opfanges i en evaluering ved afslutningen af et kursus i et kompetenceudviklingsforløb. 5

Især tre resultater er værd at bemærke et til tre år efter læringsforløbenes afslutning. Der ses en aftagende effekt af kompetenceudviklingen over tid. Forstået på den måde, at praksisbrugen af inspiration fra læringsforløbene aftager over tid. Derudover tilkendegiver et flertal af såvel inklusionsvejlederne som lederne, at der er en lokalt indarbejdet praksis for inklusionsvejledernes virke i deres tilbud. Som det ses nedenfor skal det ses i lyset af, at der er et færre antal af det pædagogiske personale der har samme opfattelse. Figur 3: Er der etablerede arbejdsgange eller konkrete beskrivelser for inklusionsvejledere Ledelse 54 23 15 8 Inklusionsvejledere 42 28 28 2 Pædagogisk personale 19 13 30 38 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I høj/meget høj grad I nogen grad I ringe/meget ringe grad ved ikke Generelt opleves de forskellige tiltag i Fællesskaber for Alle, et til tre år efter tiltagene er afviklet, forskelligt. Hvor ledelse og inklusionsvejlerede i højere grad end det øvrige pædagogiske personale vurderer, at man har fået implementeret den faglige inspiration fra Fællesskaber for Alle. Der er derfor behov for et øget fokus på implementering af den tilegnede inspiration og viden fra læringsforløbene til praksis over tid. Endvidere er det fortsat behov for fokus på inddragelse af så meget af det pædagogiske personale som muligt, så oplevelsen mellem ledelse, inklusionsvejledere og pædagogisk personale i højere grad bliver samstemmende. Samtidig understreger resultaterne, at der er behov for at styrke den lokale kapacitetsopbygning i kraft af inklusionsvejlederne. Der bør derfor fremadrettet fokuseres på dels at understøtte lederne i hensigtsmæssig anvendelse af inklusionsvejlederne, og dels en forpligtelse hos alle dagtilbud, skoler og Ung i Aarhus til at have inklusionsvejledere og lade disse indgå i de eksisterende netværk. Det er vigtigt at sikre en sammenhængende, forpligtende tilgang til kompetenceudvikling vedr. inklusion. I den forbindelse bør den lokale, fremadrettede kompetenceudvikling i regi af Fællesskaber for Alle indgå i de samarbejdsaftaler, PPR indgår lokalt. 6

På den vis skabes rammerne for en kompetenceudvikling, der fleksibelt målrettes de lokale behov, og som kan sammentænkes med de øvrige lokale tiltag, fx for tidlig indsats. I det hele taget er det vigtigt, at den fremadrettede kompetenceudvikling tilpasses de lokale behov. Proces Nærværende resuméudgave af evalueringsrapporten vedr. Fællesskaber for Alle, herunder perspektiverne for den fremadrettede kompetenceudvikling i relation til inklusion, behandles på møde i Børn og Unge-udvalget den 14. januar. Materialet fremsendes efterfølgende til medlemmerne af Aarhus Byråd til orientering. Hen over foråret 2015 gennemgås evalueringen nærmere i de otte områdeledergrupper med særligt fokus på perspektiverne i den fremadrettede kompetenceudvikling i relation til inklusion. 7